Det forholder sig sådan, at i betænkningen, der er afgivet over lovforslaget, står der, at Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget.
Vi har imidlertid ændret opfattelse og vil stemme for lovforslaget, og det er der en vældig god grund til, nemlig at de oprindelige formuleringer i lovforslaget, som ville afskaffe det objektive arbejdsgiveransvar i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål, er pillet ud. Nu stemmer vi altså for lovforslaget.
Derudover indeholder lovforslaget en række forbedringer, og vi tror og håber, at den positive holdning, vi her viser, også vil føre til, at beskæftigelsesministeren vil opgive sit forsøg på at få ændret arbejdsmiljølovgivningen til lands.