Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 46:
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 2/11 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette forslag gør det simpelt hen lettere at drive virksomhed
i Danmark. Man forenkler en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, og samtidig gør de her forenklinger det muligt for danske finansielle virksomheder at konkurrere på mere lige vilkår med andre europæiske finansielle virksomheder. Med forslaget skabes der en klar kompetencefordeling for tilsynet med betalingssystemer ved, at systemer, der har betydning for betalingsafviklingen, overdrages til Nationalbanken. Reglerne om ledelse og erhvervelse af kvalificerede kapitalandele i lov om værdipapirhandel harmoniseres med reglerne i lov om finansiel virksomhed. Dermed sikres markedets effektivitet og integritet i forhold til de internationale strukturændringer på værdipapirområdet. Virksomheder skal efter forslaget først oplyse kunden om, hvilke typer oplysninger kunden har givet samtykke til at virksomheden videregiver, når kunden efterspørger det, og dermed slipper virksomhederne for den byrde, der ligger i at skulle oplyse det årligt. Forslaget indebærer, at der udarbejdes en liste over, hvilke virksomheders bestyrelser medarbejdere og direktører fra en finansiel virksomhed må deltage i, samtidig med at den finansielle virksomhed er engageret i den pågældende virksomhed. Dette undtager de omfattede virksomheder fra at skulle søge dispensation fra det generelle engagementsforbud, og dermed giver man endnu en lettelse i forhold til administrative byrder for erhvervslivet. Ydermere foreslås det at sidestille danske finansielle virksomheder med andre europæiske finansielle virksomheder ved at gøre det muligt at indregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Desuden indebærer forslaget, at reglerne om kreditinstitutternes engagementer ændres for at skabe sammenhæng mellem reglerne om opgørelse af solvens og store engagementer.

     Efter de problemer, der har været omkring finansielle virksomheder, specielt på Færøerne, er det sådan, at Finanstilsynets tavshedspligt bliver ændret, så der kan gives oplysninger til Grønland og Færøerne om grønlandske og færøske finansielle virksomheder.
     Alt i alt et godt forslag fra regeringens side, og det kommer ikke som en overraskelse, at Venstre kan støtte det.

Næste ordfører er hr. Frode Sørensen.

Socialdemokratiet er positiv over for gennemførelse af bestemmelser, som medfører, at det bliver lettere at drive finansiel virksomhed i Danmark, når ændringerne sker på en forsvarlig måde. Vi er også helt med på, at danske finansielle virksomheder skal have vilkår, som matcher den øvrige del af den finansielle sektor i Europa.
     L 46 indeholder jo ikke ukompliceret stof, hvorfor det nok også bliver nødvendigt under udvalgsarbejdet at komme lidt længere ned i materien, og jeg skal i dag her under førstebehandlingen blot komme med nogle kommentarer til enkelte af lovforslagets elementer. Det første er videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning. Det er jo ikke noget, som er nyt stof her i salen, det har vi jo diskuteret og også lavet nogle regler for. Det bliver så også nævnt her i lovforslaget, og jeg vil sige, at det er uhyre svært at balancere mellem rådgivning og mersalg, og jeg anser det for nærmest umuligt at håndhæve en bestemmelse om, at videregivelse af fortrolige oplysninger med henblik på rådgivning ikke medfører en risiko for mersalg og deraf følgende præmie, som er nævnt i forslaget. I reglerne om god skik har den finansielle rådgiver en forpligtelse til personlig rådgivning, og sådan en rådgivning kan jo meget let medføre, at der kommer et mersalg ud af det, som jo også er en del af den væsentlige rådgivning. Så her har vi altså et eller andet, hvor jeg tror, det bliver vanskeligt at håndhæve det, og hvor en præmiestigning naturligvis bliver konsekvensen af det, hvis man også køber et ekstra produkt. Socialdemokratiet er tilfreds med, at ATP ikke begrænses
i sin mulighed for at indstille og udpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd. Den tredje ting, jeg lige skal nævne, er bestemmelsen om, at ledelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kun kan varetage bestyrelsesopgaver i finansielle virksomheder eller i disse virksomheders holdingselskaber, når der ikke er et engagement med en virksomhed, som stiller sin ledelse til disposition for den anden finansielle virksomhed - for nu at gøre det lidt besværligt, det hele. Det virker både hensigtsmæssigt og fornuftigt, men jeg tror også, at vi her i forbindelse med udvalgsarbejdet skal se på, om der ikke er forskellige fortolkningsmuligheder af den bestemmelse. Til sidst: At Nationalbanken overtager tilsynet med betalingssystemer i lov om værdipapirhandel fra Finanstilsynet, har vi ingen problemer med. Så alt i alt er det et fornuftigt forslag, som vi under udvalgsarbejdet vil se på med positive øjne.

Næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

Da vores ordfører ikke kan være til stede, er jeg blevet bedt om at læse følgende op:
     Dansk Folkeparti kan støtte en række af de elementer, der er indeholdt i lovforslaget. Der er for en lang række af forslagenes vedkommende tale om fornuftige lettelser.
     Vi er enige i, at det vil sikre mere ensartede vilkår for de danske finansielle virksomheder set i forhold til deres udenlandske konkurrenter, at de kan indregne det løbende overskud i kernekapitalen.
     Vi er enige i, at registreringen af de betalingssystemer, der har betydning for den danske betalingsafvikling, fremover vil blive overvåget af Nationalbanken, ligesom vi er enige i, at man indsender en liste over, hvilke andre erhvervsvirksomheder som ansatte i finansielle virksomheder kan sidde i bestyrelsen i.
     Vi er også enige i de ændringer vedrørende tavshedspligten, som foreslås i forhold til Finanstilsynet vedrørende økonomi- og erhvervsministerens drøftelser med Grønland og Færøerne om den finansielle tilstand.
     Men vi er ikke enige i den foreslåede ændring vedrørende videregivelse af oplysninger. Dansk Folkeparti er opmærksom på, at ændringen kan opfattes som lille, at man fremover blot skal bede om at få den årlige oplysning om, hvad omfanget af de samtykker, man har givet, er. Men vi er i Dansk Folkeparti af den opfattelse, at gennemsigtigheden for kunderne på de finansielle markeder skal være så høj som overhovedet muligt. Det er et svært marked for forbrugerne at finde rundt i. Vi er derfor imod lettelser i reglerne, når det kommer til videregivelse af fortrolige oplysninger uden samtykke, uanset hvilken form de så måtte tage. Dansk Folkeparti opfatter forslaget på dette område som et skridt i den forkerte retning.
     Med dette forbehold vil Dansk Folkeparti gå positivt videre med lovforslaget.

     Så har jeg et personligt spørgsmål. Nu har jeg lige fået det her lovforslag i hånden, men jeg vil da godt bede økonomi- og erhvervsministeren om at svare på det her, når han kommer op på talerstolen: Er det ikke sådan, at ifølge registerlovgivningen må man ikke videregive personlige oplysninger uden samtykke? Hvordan passer det sammen med de elementer i den her lovgivning, som giver virksomhederne mulighed for at videregive personlige oplysninger uden samtykke?

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

Det er svært at knytte så mange nye kommentarer til dette lovforslag i forhold til, hvad der allerede er fremhævet i forbindelse med denne debat.
     I Det Konservative Folkeparti ser vi positivt på, at forslaget indeholder regelforenklinger, der gør det lettere at drive finansiel virksomhed i Danmark, samt en harmonisering, der sikrer danske virksomheder ensartede betingelser i forhold til kollegaerne i Europa. Samtidig sikrer lovforslaget, at et velfungerende dansk værdipapirmarked kan opretholdes med de strukturændringer, der finder sted i Europa på området, så det ikke får konsekvenser for markedets effektivitet og integritet. Vi Konservative hæfter os endvidere ved, at høringssvarene generelt er positive over for lovforslaget, og vi ser frem til at deltage konstruktivt i det videre arbejde med dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Formålet med lovforslaget er en forenkling af en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, og noget sådant kan Det Radikale Venstre bifalde.
     Forslaget har desuden til formål at skabe en klar kompetencefordeling for tilsyn med betalingssystemer i lov om værdipapirhandel, der med forslaget overføres fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank.
     Høringssvarene er meget positive. Lovforslaget tilpasser europæiske normer og ligestiller danske finansielle virksomheder i den internationale konkurrence.
     Dog vil vi under udvalgsarbejdet nærmere spørge til den ændrede tilsynspligt i forhold til kunderne. Det at videregive oplysninger er ikke ukompliceret, hvorfor det er en vigtig del at få afklaret under udvalgsarbejdet. Samtidig vil vi også gerne vurdere konsekvenserne af lovændringen om engagementsforbud for bestyrelsesmedlemmer og andre ansatte i den finansielle sektor.
     Men vi stiller os generelt positivt til lovforslaget, og Det Radikale Venstre deltager gerne i udvalgsarbejdet.

Tak. Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

Det her er nok ikke et af de forslag, som vi prøver at vælte regeringen på. Jeg vil sige, at det virker som nogle umiddelbart fornuftige tilpasninger og nogle forenklinger, og de er o.k. Tilpasning til europæiske regler: o.k.
     Der er også nogle tilsynsting, hvor der er en deling mellem Finanstilsynet og Nationalbanken, hvor de kommer ind med noget tilsyn. Det er vi også med på.
     Der er ét område, hvor det umiddelbart virker lidt betænkeligt, og det er omkring videregivelse af oplysninger, hvor virksomhederne nu har en årlig forpligtelse til at meddele, hvis en kunde har indvilliget i og givet et samtykke til videregivelse af oplysninger. Den ophæves - som jeg læser det. Og så har kunderne, hvad de jo også har nu, altid en ret til at få en, skal vi sige opgørelse over, hvilke ting de har givet lov til. Umiddelbart ville jeg mene, at begge dele skulle gælde. Så jeg vil stille spørgsmål til, hvordan det her hænger sammen, og om det nu også er en rimelig lettelse.
     De elementer, der handler om opstramninger omkring hvidvaskning, er selvfølgelig også meget fornuftige ting.
     Ud over det vil vi gå positivt ind i arbejdet og være positivt indstillet.

Næste ordfører er fru Majbrit Berlau.

Da vores ordfører ikke er til stede, har jeg lovet lige at sige et par ord om det.
     Enhedslisten er imod det her forslag alene af den årsag, at virksomhederne ikke længere har pligt til årligt at meddele borgerne, hvilke oplysninger virksomhederne har tænkt sig at videregive. Vi er imod, at virksomheder og finansielle selskaber kan videregive oplysningerne vedrørende deres kunder generelt, men så længe det forbud ikke eksisterer, så mener vi, at virksomheden som minimum skal sikre, at kunderne får den oplysning en gang årligt. Derfor kan vi ikke gå ind for dette forslag.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for den opbakning, der er givet til det foreliggende lovforslag. Jeg vil gerne sige, at der jo var lagt op til, at sektoren gerne havde set, at fortrolige oplysninger kunne cirkulere inden for en koncern. Man kan jo læse, at branchen er lidt ked af, at det ikke er muligt, som det fremgår af en række af høringssvarene.
     Det er sådan set også svaret til hr. Martin Henriksen. Det er jo sådan i dag, at man skal afgive sin underskrift til virksomheden, for at de kan få lov at samkøre de oplysninger, og det har branchen som sagt ikke fået lov til at køre videre, uden at underskriften ligger der. Det er jeg faktisk personligt meget tilfreds med.
     Når det er sagt, er jeg helt enig i de bemærkninger, der kom fra hr. Frode Sørensen om, at vi skal give danske financielle virksomheder de samme konkurrencevilkår, som man har uden for landets grænser.
     Til hr. Poul Henrik Hedeboe kan jeg sige, at når vi nu har valgt, at virksomhederne ikke skal skrive ud til hver enkelt kunde hvert eneste år, tror jeg, at de fleste mennesker godt er klar over, at man ikke har givet sin tilladelse til den finansielle virksomhed, hvis man ønsker at få samkørt oplysningerne. Det er jo igen personligt, om man ønsker det, eller om man ikke ønsker det. Det er jo altså sådan, at der er nogle, der mener, at det kan være positivt, og at man kan få en bedre rådgivning, hvis ens pengeinstitut og forsikringsselskab m.v. har alle oplysningerne. Så til det vil jeg blot sige, at det jo er en privat sag, om man ønsker det.
     Lovforslaget indeholder generelt en række mindre, tekniske ændringer, som gør det nemmere at drive finansiel virksomhed, og jeg takker for den opbakning, der er til lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.