Høringsnotat   –   Forslag  til  lov  om  ændring  af lov  om  finansiel  vir  k- somhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om en g  arantifond for skadesforsikringsselskaber  (Løbende  indregning  af  årets  overskud, ledelsesregler og betalingssystemer) 1.   Generelle bemærkninger Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer ikke, at forslaget inde- holder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der be- rettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forsikring & Pension  savner en mere systematisk gennemgang af de a d- ministrative  konsekvenser  for  de  finansielle  virksomheder  af  de  enkelte forslag i lovudkastet. Kommentar: Forslagets  almindelige  bemærkninger  vil  blive  uddybet  på  baggrund  af vurderingen fra Center for Kvalitet i Erhvervsregulering. Lokale Pengeinstitutter henholder sig til Finansrådets høring  ssvar. Til § 1 (lov om finansiel virksomhed) Videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Funktionærernes og Tjenestemæ n- denes Fællesråd (FTF) beklager, at lovforslaget ikke indeholder forslag til ændringer  af  videregivelsesreglerne  med  henblik  på  rådgivning.  Organ i- sationerne  er  bekendt  med,  at  Finanstilsynet  har  arbejdet  med  forslag  til en  konkret  ændring  i  videregivelsesreglerne,  som  skulle  gøre  det  muligt uden det almindelige skriftlige samtykke at tilbyde forsikrings- og pensi- onskunderne inden for samme koncern eller administrationsfællesskab r  e- levant rådgi vning. DA og FTF opfordrer til at en sådan ændring medtages i lovfor   slaget.      Forsikring & Pension konstaterer med stor beklagelse, at det foreliggende lovudkast  ikke  indeholder  det  ændringsforslag  af  vid  eregivelsesreglerne med  bemærkninger,  som  er  resultatet  af  drøftelserne  genn   em  foråret  og 11. oktober 2005 Eksp.nr. /jst

2/1414 sommeren 2005 i Finanstilsynets arbejdsgruppe, der er nedsat under Byr- dekomiteen, og som arbejdsgruppens medlemmer, med undtagelse af Fi- nansrådet, har kunnet støtte. Dette selv om det fremgår af bemærkninge r- ne til den nylige ændring af lov om   finansiel virksomhed (L 43),  at for- sikringsselskabernes  helt  konkrete  problem  med  at  indhente  skriftlige samtykker, skal lø F&P  opfordrer  til,  at  der  arbejdes  aktivt  for  at  fremsætte  et  forslag,  der giver selskaberne adgang til uden samtykke at videregive kundeoplysnin- ger til brug for rådgivning om kundernes eksist erende personforsikringer, herunder livsforsikrings- og pensionsordninger. Kommentar: Der  har  under  regeringens  byrdekomité  været  nedsat  en  arbejd sgruppe, som bl.a. har foreslået at lempe  videregivelsesreglerne, så brug for rådgivning om personforsikringer og livs - og pensionsordninger kan udveksles sædvanlige oplysninger om kundeforhold mellem pengei  n- stitutter,  forsikringsselskaber  og  det  administrerende  selskab  i  et  forsik- ringsadministrationsfællesskab. Arbejdsgruppens forslag indeholder et forbud mod mersalg, som betyder, at de udvekslede oplysninger kun må bruges til at rådgive inden for ra   m- merne  af  eksisterende  aftaler.  Oplysningerne  må  således  ikke  bruges  til salg af en ny forsikrings- eller pensionsordning, ligesom rådgivningen i k- ke må føre til, at kunden kommer til at betale mere i præmie. Der kunne ikke opnås enighed om dette forslag blandt brancheorganis a- tionerne. Finansrådet delvist støttet af Realkreditrådet k    unne således ikke tilslutte sig forslaget, idet forslagets forbud mod mersalg efter organisa- tionernes opfattelse kan være til hinder for opfyldelse af den rådgivning   s- forpligtelse,  som  påhviler  de  finansielle  virksomheder  efter  reglerne  om god skik.     Opfordringen  til  at  medtage  arbejdsgruppens  ændringsforslag  i  lovfor  s- laget vil ikke blive imødekommet,   da det ikke kan afvises, der kan opstå situationer,  hvor  en  finansiel  virksomhed  ikke  kan  opfylde  rådgivning s- forpligtelsen efter god skik-reglerne, som påp eget af Finansrådet . Udpegning af særlig sagkyndige til Det finansielle Virksomhed  sråd Rigsombudsmanden  i  Grønland   tilslutter  sig,  at  der  indsættes  mulighed for, at Grønland udpeger en særlig sagkyndig, som formanden kan beslu   t- te, kan deltage i det finansielle virksomhedsråds møder uden stemmeret i forbindelse med sager om grønlandske fo rhold. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Arbejdsmarkedets Erhverv  s- sygdomssikring (AES) påpeger, at  det er essentielt, at ATP sammen med Lønmodtagerens Dyrtidsfon d fortsat kan indstille og få udpeget en særlig

3/1414 sagkyndig  til  rå det.  ATP  forudsætter  derfor,  at  der  med  de  foreslående æn  dringer er tale om at tydeliggøre  reglerne for indstilling og udpegning, og  at  ATP  med  forslaget  ikke  får  forringet  mulighederne  for  at   indstille og få  udpeget en særlig sagkyndig  . Kommentar: Der sker med forslaget ingen ændring i Arbejdsmarkedets Tillægspens i- ons adgang til at indstille og få udpeget en særlig sagkyndig i det Fina   n- sielle Virksomhedsråd. Ledelsesreglerne ATP og AES påpe ger, at det er centralt, at lovgrundlaget for deres virk- somhed  harmoniseres  samtidig  med  ændringer  i  lov  om  finansiel  vir  k- somhed,  således  at  vilkårene  for  ATP  og  AES  svarer  til  de  vilkår,  der gælder for finansielle virksomheder. ATP og AES anmode  r derfor om, at fremsæt  tes forslag til ændringer   i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspe  n- sion og lov om arbejdsskadesikring, som svarer til de foreslåede ændri   n- ger i lov om finansiel virksomhed. Kommentar: Forslaget vil blive ændret, så det kommer til at indeholde tils   varende æ  n- dringer   af   ledelsesreglerne   for   Arbejdsmarkedets   Tillægspension,   A  r- bejdsmarkedets   Erhvervssygdomssikring   og   Lønmodtagernes   Dyrtid s- fond. Realkreditrådet   kan  tilslutte  sig  de  foreslåede  ændringer  af  ledelsesre   g- lerne. I forlængelse heraf kommer   Realkreditrådet   med et forslag til at løse  det regelsammenstød ,  som  rådet  finder  utilsigtet  opstod  ved  ikrafttrædelsen af de nye ledelsesregler den 1. januar 2004. Efter disse regler kan direktø- rer i forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser,    ikke læ  n- gere  varetage  hverv  som  bestyrelsesmedlemmer  i  finansielle  virksomhe- der og deres holdingvirksomheder, medmindre forsikringsselskabet und- lader  at have et  engagement med den pågældende virksomhed  eller de   r- med  koncernforbundne  virksomheder.  Dette  stemmer  efter  rådets  opfa t- telse dårligt overens med  kravet om, at indehavere af realkreditobligatio- ner - direkte eller indirekte - skal vælge et eller flere medlemmer af best  y- relsen i en fond eller en forening, der har været et rea  lkreditinstitut. Kommentar: Reglerne om, i hvilket omfang ledelsen kan påtage sig andre hverv , blev pr. 1. januar 2004 ændret fra et system med mange særregler for forske l- lige typer af virksomhed mv. til at være en regel, som i hørere grad rel   a- terer  sig  til  de  risici,  som  reglerne  skal  imødegå  end  bestemte  ledelse  s- funktioner. Derved er søgt skabt et enkelt og let administrerbart system,

4/1414 som  i  meget  vidt  omfang  overlader  det  til  selskabets  ledelse  at  vurdere, hvor stor risikoen for sammenblandede interesser er. For at undgå interesse konflikter opstilles der til gengæld en regel om, at der  ikke  må  være  engagementer  mellem  den  finansielle  virksomhed  og den anden virksomhed, som det pågældende medlem af ledelsen har p   å- taget sig et hverv i. Der er en dispensationsadgang fra denne regel, når det  er  åbenbart,  at  der  ikke  kan  opstå  egentlige  interessekonflikter  me   l- lem de involverede virksomheder. I det aktuelle lovforslag foreslås dispensationsadgangen udvidet således, at der laves en liste over selskaber, hvor ledelsen i finansielle virksomhe- der altid kan påtage sig hverv i  – uden at der dermed er et engagement   s- forbud som beskrevet. Disse virksomheder, hvor undtagelsen altså gøres permanent, er virksomheder med bred tilknytning til den finansielle sek- tor, og hvor det er oplagt, at personer, der har deres primære job i den finansielle  sektor,  påt ager  sig  hverv  i  som  bestyrelsesmedlemmer  eller lignende. Den regel, som her foreslås af Realkreditrådet, vil imidlertid ikke undt   a- ge et enkelt selskab med tilknytning til den finansielle sektor fra engage- mentsforbudet. Den vil i stedet undtage en stor gruppe af finansielle virk- somheder, nemlig alle forsikringsvirksomheder, herunder pensionskasser, i  det  omfang  ledelsen  i  forsikringsvirksomhederne  påtager  sig  bestyre l- seshverv eller lignende i en fond eller en forening, der har været et rea  l- kreditinstitut. Da  dette  harmonerer  dårligt  med  baggrunden  for  reglen ,  kan  forslaget ikke imødekommes. I stedet skal der peges på muligheden for, at forsi  k- ringsvirksomheder i den pågældende situation henvises til at udp   ege an- dre  end  den  af  §  80  omfattede  personkreds  til  at  repræsentere  sig  i  den pågælde   nde fond eller forening. Til § 2 (lov om værdipapirhandel m.v.) Børsmæglerforeningen     og  Finansrådet   støtter  forslaget  om ,  at  en  værd  i- papircentral i særlige tilfælde kan udskyde den frist, som en långiver kan fastholde en anmeldt panteret indenfor. Børsmæglerforeningen   ,  Finansrådet  og   Danmarks  Nationalbank   støtter forslaget om, at Nationalbanken får tillagt den fulde kompetence med ti l- synet med betalingssystemer. Børsmæ   glerforeningen  og  Finansrådet   bemærker  i  forlængelse  heraf,  at det er væsentligt, at Sumclearingen er klart defineret, s  å ledes at ansvaret for  betalingssystemet  er  tydeligt.  Det  bør  derfor  sikres,  at  der  er  en  klar forståelse  mellem  Finanstilsynet,  Nationa lbanken  og  Finansrådet  af  a f- græsningen  af  Sumclearingen.  Derved  kan  man  undgå  risikoen  for  do   b- belt tilsyn i situationer,  hvor der kan være tale om grænseflader mellem

5/1414 Nationalbankens og Finanstilsynets kompetencer i forhold til registrerede betalingssystemer og deltagere i disse systemer. Kommentar: Hvis der opstår tvivl  om den rette tilsynsmyndighed, vil dette kunne afkla- res mellem Nationalbanken og Finanstilsynet, så man undgår dobbeltti   l- syn. Til § 3 (lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber) Rigsrevisionen henstiller, at lovforslagets § 3 udgår. § 3 indebærer  , at den erklæring som forsikringsselskaberne skal indse  nde til  Garantifonden  for  skadesforsikringsselskaber  om,  at  de  indbetalte  bi- drag er korrekt beregnet, for fremtiden ikke skal udarbejdes og underskri- ves af en statsautoriseret eller registreret revisor. Rigsrevisionen  bemærker,  at  pålideligheden  af   det  revisionsbevis  om Fondens  indtægter,  som  herved  fremkommer,  vil  blive  væsentligt  svæ k- ket.  Dette  revisionsbevis  anvendes  ved  Rigsrevisionens  revision  af  Fon- dens år srapport. Rigsrevisionen har forståelse for ønsket om at fritage selskaberne for en administrativ byrde i form af reducerede revisionsudgifter, men vurderer, at denne merudgift er begrænset. Rigsrevisionen finder det afgø   rende, at den  ved  revisionen  af  Garantifonden  for  skadesforsikringsselskaber  kan basere sin revision af bidragsberegningerne på revisorerklæringer, der er udarbejdet og underskrevet af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommentar: Rigsrevisor er udpeget som revisor for Skadesgarantifonden. Det  tillægges  vægt,  når  Rigsrevisionen vurderer,  at  der  fortsat  bør   ind- sendes  en  erklæring  fra  en  statsautoriseret  eller  registreret  revisor  til Fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet. Rigsrevisionens  henstilling  om  at  lade  lovforslagets  §  3  udgå  vil  derfor blive imødekommet. 2.   Konkrete bemærkninger Til § 1 (lov om finansiel virksomhed) Samlivsforhold Finansrådet  foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, at fælles b o- pæl  anses    for  at  foreligge  fra  det  tidspunkt,  hvor  direktør  og  sambo  har samme folkeregisteradresse.

6/1414 Herudover foreslår Finansrådet, at man i stedet for at fastslå samlivsfo   r- hold efter fælles bopæl i mindst halvandet år med henvisning til Udlæ n- dingestyrelsens praksis, tager udgangspunkt i anden lovgivning, der inde- holder   bestemmelser   om   samlivsforhold.   Finansrådet   peger   på   boa  f- giftsloven og bekendtgørelse nr. 864 af 19. august 2004 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, der begge opererer med to år. Kommentar: Bemærkningerne til forslaget vil blive ændret. Ledelsesregler - engagementsforbud Finansrådet  støtter, at der på baggrund af erfaringerne med b  estemmelsen er behov for en liberalisering af engagementsforbuddet. Finansrådet   foreslår,   at   ordene   ”bestyrels   erne/bestyrelsen"   erstattes   af ”som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i lede l- sen eller driften af”. Finansrådet  anfører,  at  følgende  yderligere  virksomheder  bør  tilføjes  l i- sten  over  virksomheder,  som  ikke  er  omfattet  af  engagementforbuddet: Autoriserede  markedspladser,  clearingcentraler,  værdipapircentraler,  N  i- els  Brock,  Foreningen  til  Unge  Handelsmænds  Uddannelse  (FUHU)  og Bank//Pension. Finansrådet finder det ikke hensigtsmæssigt at lave en udtø mmende liste i selve  loven.  Finansrådet  foreslår  derfor,  at  der  i  loven  indsættes  en  b e- stemmelse, som giver Finanstilsynet adgang til at udstede en bekendtgø- relse, der opregner de virksomheder, hvori ledelsen kan have bestyrelses- poster  mv.  uden  dispensation.  En  sådan  bekendtgørelse  skal  lø   bende  ju- steres efter behov. Kommentar: Reglerne om, i hvilket omfang ledelsen kan påtage sig andre hverv , blev i 2003  ændret  fra  et  system  med  mange  særregler  for  forskellige  typer  af virksomhed mv. til at være en regel, som i hørere grad relaterer sig t   il de risici, som reglerne skal imødegå, end bestemte ledelsesfunktioner. De  r- ved er søgt skabt et enkelt og let admin istrerbart system, som i meget vidt omfang overlader det til selskabets ledelse at vurdere, hvor stor risikoen for sammenblandede interesser er. For at undgå interessekonflikter er der til gengæld fastsat en regel om, at der  ikke  må  være  engagementer  mellem  den  finansielle  virksomhed  og den anden virksomhed, som det pågældende medlem af ledelsen har p   å- taget sig et hverv i. Der er en dispensationsadgang fra denne regel, når det  er  åbenbart,  at  der  ikke  kan  opstå  egentlige  interessekonflikter  me   l- lem de involverede virksomheder.

7/1414 Den i dette lovforslag foreslåede udvidelse af dispensationsadgangen t a- ger sit afsæt i de konkrete sager, som Finanstil  synet har behandlet i den forløbne tid. Der er derved blevet konstateret et behov for, at dispensat i- onsadgangen gøres til en permanent undt agelse i de tilfælde  , hvor der er tale  om  virksomheder  med  bred  tilknytning  til  den  finansielle  sektor  og hvor det er oplagt, at personer, der har deres primære job i en finansielle virksomhed, påtager sig hverver som bestyrelsesmedlemmer. Det er ikke hensigten med forslaget at åbne yderligere op for en perm a- nent undtagelse, hvorfor den ønskede udvidelse af de hverv, som  man kan påtage sig i disse andre virksomheder, ikke synes hensigtsmæssig. Med hensyn til listen over hvilke virksomheder mv., som er undtaget fra engagementsforbuddet,  skal  der  som  nævnt  være  tale  om  virksomheder med tilknytning til den finansielle sektor, og hvor det er hensigtsmæssigt  , at  folk  fra  den  finansielle  sektor  beklæder  bestyre  lsesposterne.  Samtidig skal risikoen for interessekonflikter ikke være overhængende. På den baggrund vil Finansrådets ønske om at få medtaget Autor iserede Markedspladser,  Clearingscentraler  og  Værdipapircentraler  blive  im  ø- dekommet. De  nævnte  uddannelsesinstitutioner  opfylder  ikke  umiddelbart  kriterie  r- ne. Med hensyn til BankPension, som er en pensionskasse, så ses der ikke at være vægtige grunde  til at undtage denne pension skasse frem for an- dre.  Det  er  endvidere  ikke  hensigtsmæssigt  at  undtage  en  stor  gruppe virksomheder  fra  forbuddet,  jf.  det  ovenfor  anførte  vedrørende  Realkr  e- ditrådets ønske om forsikringsdirekt  ø eller foreninger, som har væ  ret et realkreditinstitut. Endelig for så vidt angår ønsket om en bekendtgørelse, så er den hermed foreslåede  undtagelse  ikke  tænkt  som  en  større  liste,  som  der  løbende sker udskiftning i. Der synes derfor ikke umiddelbart at være behov for at indføre e n bekendtgørelse om emnet. Krav til driftsplan Forsikring  &  Pension  henstiller,  at  der  i  lovbemærkningerne  gives  e  k- sempler  på,  hvilke  krav  Finanstilsynet  kan  fastsætte  til  oply   sningerne  i driftsplanen, ligesom det bør præciseres i lovbemærkningerne, at d er ikke stilles krav udover det nødvendige. Kommentar: Med  forslaget  præciseres  rammerne  for    Finanstilsynets  hjemmel  til  at fastsætte  krav  til  indberetningsformen  og  opstillingen.    Der  er  allerede fastsat sådanne krav i bekendtgørelse om solvens og drift  splaner for for- sikringsselskaber. Der er p.t. ingen planer om at ændre den eksisterende bekendtgørelse på dette o  mråde.

8/1414 Definition af datterselskab - § 1, nr. 25-27, Forsikring & Pension anfører, at b egrebet  "datterselskab" bør d efineres i lovbemærkning  erne. F&P  foreslå r  endvidere,  at fåmandsforeninger  nævnes  i    lov  om  finansiel virksomhed § 164, stk. 2. Alternativt anmoder F&P Finanstilsynet om at bekræfte, at § 164, stk. 6  , også kan finde anvendelse på fåmandsforeni   n- ger. Kommentar: Det nye i forslaget er brugen af begrebet dattervirksomhed. Det vurderes ikke  at  være  relevant  at  definere  "datterselskab",    da  det  følger  den  a l- mindelige selskabsretlige definition. Der er ikke behov for at nævne fåma   ndsforeninger direkte i lovteksten, da de er omfattet af begrebet dattervirksomhed. Indregning af årets overskud HTS-I,  Den  Danske  Fondsmæglerforening  ,  Danmarks  Nationalbank  og Realkreditrådet   støtter,  at  lovforslaget  åbner  mulighed  for,  at  finansielle virksomheder  kan  indregne  årets  løbende  overskud,  når  de     opgør  deres kernekapital. Realkreditrådet   understreger  dog,  at  der  ikke  ved  formuleringen  af  be- stemmelsen må kunne skabes tvivl om, at der alene er tale om en  mulig- hed for at indregne årets løbende overskud  . Baggrunden herfor er, at det er væsentligt, at   det er den enkelte finansielle virksomhed, der selv tager stilling til, om den vil afholde de omkostninger til revision, der er knyttet til at få godkendt det løbe  nde overskud. Kommentar: For at tydeliggøre at der er tale om en mulighed for  at indregne å rets lø- bende overskud, er lovteksten æ  ndret. Stk. 3 indledes sål edes "Anvendes muligheden for indregning…". Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) finder, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad begrunder,   hvorfor de valgte revisorers  ” godkendelse” af opgørelsen af årets løbende overskud    er nødvendig. FSR påpeger,  at der med forslaget  opstår den situation, at overskud , der udligner tidligere underskud, kan indregnes i kernekapitalen, uden at re- visor skal afgive erklæring  , mens ” rene”  overskud alene kan tillægges i  n- stituttets solvensgrundlag efter ” godkendelse”  af revisor. Der synes sål e- des at være en generel ubalance me  llem den kapital- og solvensmæssige behandling af forskellig resultatmæssig   udvikling.

9/1414 FSR  anbefaler,  at  det  indføres  en  godkend elsesprocedure  omkring  ind- regning  af  overskud,  som  involverer  bestyrelsen,  således  at  denne  får pligt til at udarbejde en  mellembalance og erklære sig om, at det er fo  r- svarligt at indregne periodens overskud. Kommentar: Den eksterne revisions godkendelse af årets løbende overskud er et krav, der  stammer  fra  artikel  34  i  kreditinstitutdirektivet.  Der  findes  et  tilsva- rende krav i størstedelen af de andre EU -lande, der har gjort brug af mu- ligheden i direktivet. Det  er  korrekt,  at  der  i  visse  tilfælde  kan  op  stå   den  ubalance,  som  FSR omtaler. Det er et krav i direktivet, at løbende underskud skal fratrækkes, og at løbende overskud kan medregnes, hvis beløbet er godkendt af ek  s- terne revision. Ubalancen skyldes således  reglerne i direktivet. Der  udarbejdes  allerede en  opgørelse  af  årets  løbende  overskud    ,  når virksomhederne  indberetter  perioderegnskab  (f.eks.  kvartalsregnskaber) til Finanstilsynet. Der er således ikke behov for en supplerende melle m- balance,  da  denne  fremgår  af  perioderegnsk abet.  Det  er  ikke  et  krav  i lovforslaget, at årets løbende overskud skal være godkendt af virksomh e- dens bestyrelse, inden den indberetter det til Finanstilsynet. Det svarer til det, der gælder for andre indberetninger til Finanstilsynet.   Men der er ik- ke noget til hinder for, at en ekstern revisor stiller dette krav som betin- gelse for at godkende årets løbende ove  rskud. Finansrådet  ser meget positivt på forslaget, men anfører, at b  estemmelsen bør ændres, så der ikke henvises til regnskabssystemet, da de virksomhe- der,  som  aflægge  r  regnskab  efter  de  internationale  regnskabsstandarder, ikke  nødvendigvis  aflægger  deres  solvens  i  regnskabssystemet,  men  i  et specifikt system hertil. Finansrådet anfører endvidere, at § 129, stk. 3, nr. 3, bør ikke indeholde en  henvisning  til  ”årets  løb   ende  overskud”.  Overskuddet  kan  være  ma   r- kant anderledes end den værdi, der i medfør af § 143 kan indregnes i k   a- pitalgrundlaget og er med andre ord ikke et ”overskud”. Endelig  anfører  Finansrådet,  at  §  129,  stk.  4,  og  bemærkningerne  dertil bør konsekvensr ettes, så ingen forledes til at tro, at det er det efter inte r- nationale regnskabsstandarder opgjorte overskud, der kan medregnes. Kommentar: Det er  korrekt, at virksomheder, der aflægger regnskab efter    internatio- nale regnskabsstandarder, ikke kan medregne det opgjorte overskud efter disse  principper.  Det  er  derimod  det  overskud,  der  beregnes  efter  prin- cipperne  fastlagt  i  bekendtgørelse  om  finansielle  rapporter  for  krediti n- stitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., der kan medregnes til kernekap  i-

10/1414 talen. Som fø lge heraf tilrettes nr. 2) i § 129, stk. 3, samt i de tilhørende bemærkni  nger. Henvisningen  til  regnskabssystemet  er  ikke  ændret,  idet  beregningen  af årets  løbende  overskud  ,  der  foretages  i  overensstemmelse  med  bekendt- gørelse  om  finansielle  rapporter  for   kreditinstitutter  og  fondsmæglerse  l- skaber  m.fl.,  må  tage  udgangspunkt  i  virksomhedens  regnskabssystem. Det er således  uden betydning, om solvens og regnskab opgøres i samme system. Formuleringen af nr. 3) i § 129, stk. 3, er ikke ændret, idet årets løbend e overskud –  beregnet i henhold til bekendtgørelse om f inansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.   – i henhold til direkt   i- vet skal vurderes af den eksterne revision. Det er dog korrekt, at større l- sen af årets løbende overskud i  kke nødvendigvis svarer til, hvad der kan medregnes i kernekapitalen. Det medregnede årets løbende ove  rskud skal således   være fratrukket skat, forventet udbytte mv. Dette fre  mgår direkte af lovforslaget. Opgørelse af k apitalandele Finansrådet   finder det positivt, at udkastet giver mulighed for, at kapital- andele, der er fuldt dækket af basiskapitalen, kan holdes ude af virkso  m- hedernes opgørelse af deres engagementer. Rådet mener imidlertid, at det også bør gælde for de kapitalandele i andre kredit - og finansieringsinsti- tutter, hvor det ikke er muligt at identificere de kapitalandele, der fradra- ges i basiskapitalen. Rådet foreslår, at der etableres en ordning, hvor pe  n- geinstitutterne efter nærmere regler kan individualisere de kapitalandele, der ikke skal medregnes i engagementsopgørelse rne. Kommentar: Finansrådet  foreslår,  at  der  etableres  en  ordning,  hvor    virksomhederne efter  nærmere  regler    kan  individualisere  de  kapitalandele,  der  ikke  skal medregnes i engagementsopgørelserne. Finansrådet  har i hørings svaret to forslag til ordninger til at individuali- sere kapitalandele. Det  første  forslag  indebærer,  at     virksomhederne  selv  afgør,  hvilke  kap i- talandele,  der  skal  medregnes  i  engagementsopgørelserne.   Det  er  ikke hensigtsmæssigt, at   virksomhederne selv bestemmer, hvorvidt de opfylder et lovkrav. Finansrådets andet forslag indebærer, at kapitalandelene grupp   eres efter størrelse,  hvor  det  er  den  største  kapitalandel,  der  udelades  først   ,  "hvis der  er  luft"  ned  til  10  %-grænsen  og  dernæst  den  næststørste,  hvis der fortsat er luft ned til 10 %-grænsen.   10 %-grænsen går på, at summen af

11/1414 kapitalandele  i  andre  kreditinstitutter,  som  ikke  kan  identificeres,  alene kan fradrages med et beløb , der overstiger 10 % af basiskapitalen. Størrelsen af  virksomhedens kapitalandele vil afhænge dels af kursudvi  k- lingen for kapitalandelene og dels af den handel, virksomheden har i dis- se kapitalandele. Kursudvikling/-handel kan bevirke, at det er forskellige kapitalandele,  der  er  størst  kvartal  for  kvartal.  Forslaget  kan  således medføre,  at  det  kvartal  for  kvartal  er  forskellige  kapitalandele,  der   ikke kommer til at indgå  i opgørelsen af de store engagementer.  Det må vu r- deres at være uhensigtsmæ ssigt. På  baggrund  af  ovenstående  vurderes  ingen  af  Finansrådets  forslag  at være egne  de til at identificere de kapitalandele i andre kredit- og finan- sieringsinstitutter, der fratrækkes i virksomhedernes basiskapital efter   lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 4. Lovforslaget fastholdes derfor i sin nuværende form. Videregivelse  af  fortrolige  oplysninger  -  ophævelse  af  kravet  om  sa  m- tykkeoversigt Forsikring  &  Pension,  Realkreditrådet,  Dansk  Arbejdsgiverforening  og FTF støtter ændringen om, at de finansielle virksomh   eder i fremtiden kun på  begæring  skal  sende  oversigter  over  afgi   vne  samtykker  til  kunderne. Forslaget vil virke besparende for virksomhederne samtidig med, at kun- der, som ønsker det, fortsat kan få nærmere oplysninger om tidligere a f- givne samtykker. Datatilsynet anfør er, at lovforslagets § 1, nr. 17,  minder om persondata- lovens  §  31,  stk.  1,  hvorefter  den  dataansvarlige  efter  begæring  fra  en person skal give den pågældende    meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Den foreslåede regulering medfører de  r- for efter Datatilsynets opfattelse en uklarhed i forhold til spørgsmålet om, i hvilket omfang persondatalovens regler om indsigt finder anvendelse el- ler fraviges. Datatilsynet anbefaler derfor, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 17, udgår. I stedet kan der f.eks. i forarbejderne henvises til p er- sondatalovens § 31. Kommentar: Lovforslagets  §  1,  nr.  17,  indebærer  ikke  en  fravigelse  af  persondatal  o- vens § 31, hvorefter finansielle virksomheder på begæring har pligt til at oplyse kunderne om samtlige de oplysninger, som virksomheden har om kunden. § 123, stk. 3 og 4 i lov om finansiel virksomhed skal forstås som et supplement til persondataloven, idet kunder i finansielle virksomheder –  foruden ret til indsigt efter persondataloven – har krav på at få en sp e- cifik samtykkeoversigt til brug for vurdering af, om tidligere afgivne sam- tykker eventuelt skal tilbagekaldes.

12/1414 Dette vil blive præciseret i bemærkningerne. Realkreditrådet  anfører, at  alene samtykkeerklæringer, der indhentes   efter lovens  ikrafttræden  skal  indeholde  oplysninger  som  i    §  123  stk.  4.  Det bør fremgå af   den foreslå ede § 123, stk. 4, hvorefter virksomhederne skal oplyse  kunderne  om  muligheden  for  at  få  oplysninger  om  det  afgivne samtykke, eller af en overgangsbestemmelse. Kommentar: Den  forpligtelse  til  at  gøre  kunderne  opmærksomme  p   å  muligheden  for på  begæring  af  få  udleveret  en  samtykkeoversigt  efter  forslagets  §  123, stk. 4, gælder kun i relation til samtykkeerklæringer , som indhentes efter lovens ikrafttræden. Dette gælder, selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, idet der som udgangspunkt ikke kan lovgives med tilbage- virkende kraft. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne. Videregivelse af oplysninger til Færøerne og Grønland Det færøske finansministerium bemærker, at overgangsreglen i forhold til den nye  adgang til at videregive oplysninger til  Færøernes  Lagtings st   å- ende udvalg forudsætter  , at der oprettes nye sager for tilsyn efter 1. januar 2006. Kommentar: Overgangsreglen  svarer  til  den,  der  blev  lavet,  da  den  tilsvarende  be- stemmelse  blev  indført  for  ståen  de  udvalg  i  det  danske  Folketing.  Be- stemmelsen vil naturligvis blive administreret, så den får et reelt in   dhold. Rigsombudsmanden i Grønland   finder det uhensigtsmæssigt, at navnet på landsstyreområdet direkte fremgår af lovteksten henholdsvis bemærkni n- ger, idet landsstyreområdets sammensætning kan ændres med tiden, he r- under også navnet.  Det foreslås derfor, at der enten står ”Landsstyret” e l- ler ”Det grønlandske landsstyremedlem for pågældende ressorto mråde”. Kommentar: Det vurderes at være mest hensigts  mæssigt, at det fremgår direkte af lo   v- teksten hvilket landstyremedlem, der kan videregives oplysninger til. Hvis det relevante landsstyreområdes navn ændres, kan navnet ændres i ko m- mende lovbekendtgørelser uden lovæn   dring. Til § 2 (lov om værdipapirhandel   m.v.) Børsmæglerforeningen  og  Finansrådet påpeger,  at  det  fremgår  af  b  e- mærkningerne til den foreslåede § 2, nr. 2, at et nyt stk. 4 i § 62, giver Fi- nanstilsynet  mulighed  for  at  godkende,  at  en  udenlandsk  clearingcentral kan  væ  re  kontoførende  institut   for  en  dansk  værdipapircentral.  Det  er

13/1414 foreningernes opfattelse, at der er tale om en fejl. Der bør i stedet for stå, at  en  udenlandsk  clearingcentral  kan  være  kontoførende  institut i  en dansk værdipapirce  ntral. Kommentar: Det  vurderes,  at  anvendelsen  af  ordet  "for"  er  mest  i  overensstemmelse med  ordlyden  i  lovens  §  62,  stk.  1,  der  definerer,  hvad  der  forstås  ved kontoføre nde institutter. 3.   Høring a)    Følgende myndigheder og organisationer har været hørt: Advokatrådet,  Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Arbejd smarkedets  Er- hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillæg  spension (ATP), Børsmæglerforeningen, Center  for  Kvalitet  i  Erhvervsregulering,  Dan- marks  Nationalbank,  Danmarks  Rederiforening,  Danmarks  Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds  giverforening, Dansk Auto- riseret Markedsplads A/S, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ha  n- del  &  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  IT-Sikkerhedsforum,  Danske  Fi- nansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Land  s- forening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finans- analytikerforening,  Den  danske  Fondsmæglerforening,  Disciplinærnæ v- net  for  Statsautoriserede  og  Registrerede  Revisorer,  Entreprenørforeni n- gen,   Erhvervsankenævnet,   Erhvervsdirektoratet,     Finansforbundet,   FIH Erhvervsbank  A/S,  Finansrådet,  Finanssektorens  Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,  Foreningen af Firmapensions- kasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskas- ser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revi- sorer,  Foreningen Registrerede Revisorer,  Forsikring  & Pension,  Forsik- ringsmæglerforeningen   i   Danmark,   Forsikringsmæglernes   Branchefo r- ening, Funktionærern  es og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garant i- fonden for indskydere og investorer, HTS Interesseorganisationen - Han- del,  Transport  og  Serviceerhvervene,  Håndværksrådet,  InvesteringsFor e- ningsRådet, IT -Brancheforeningen, KommuneKredit, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark  (LO), Lokale Pengeinsti- tutter,  Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  (LD ),  Pengeinstitutternes  Betalings- systemer   A/S,   Realkreditrådet,   Rederiforeningen   af   1895,   Regionale Bankers  Forening,  Regnskabsrådet,  REVIFORA,  Foreningen  for  revis i- on,  økonomi  og  ledelse,  Revisionschefkredsen,  Revisorkommissionen, Revisortilsynet,  Rigsombudsmanden  i  Grønland,  Rigsombudsmanden  på Færøerne, Rigsrevisionen,    Sammenslutningen    Danske    Andelskasser, Statsadvokaturen  for  særlig  økonomisk  kriminalitet,  Telekommunikat   i- onsindustrien i Danmark, Værdipapircentralen A/S. b)   Følgende myndigheder og organisat ioner har afgivet høring s- svar: Advokatrådet,   Arbejdsmarkedets   Erhvervssygdomssikring   (AES),   A r- bejdsmarkedets   Tillægspension   (ATP),   Børsmæglerforeningen, Center

14/1414 for  Kvalitet  i  Erhvervsregulering,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks Skibskredit  A/S,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Ejendomsmægle  r- forening,  Datatilsynet,  Den  Danske  Aktuarforening,  Den  danske  Fonds- mæglerforening,    Erhvervsankenævnet,    Finansrådet,  Finanssektorens  A r- bejdsgiverforening,  Foreningen  af  Firmapensionskasser,  Foreningen  af Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Foreningen Registrerede  Revisorer,  Forsikring  &  Pension,  Funktionærern  es  og  Tje- nestemændenes Fællesråd (FTF), HTS  Int eresseorganisationen - Handel, Transport   og   Serviceerhvervene,   Købe nhavns   Fondsbørs   A/S,   Lokale Pengeinstitutter,  Realkreditrådet,   Rigsombudsmanden  i  Grønland,   Rigs- ombudsmanden på Færøerne ,Rigsrevisi  onen, c)    Følgende myndigheder og organisationer er fremko mmet med bemærkninger til lovforslaget: Arbejdsmarkedets    Erhvervssygdomssikring    (AES),    Arbejdsmarkedets Tillægspension  (ATP),  Børsmæglerforeningen, Center  for  Kvalitet  i  Er- hvervsregulering,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks  Skibskredit  A/S, Dansk  Arbejdsgiverforening,  Datatilsynet,  Den  danske  Fondsmæglerfo  r- ening, Finansrådet, Foreningen af Statsaut oriserede Revisorer, Forsikring &   Pension,   Funktionærern  es   og   Tjenestemændenes   Fællesråd   (FTF), HTS  Interesseorganisationen  -  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene, Realkreditrå det, Rigsombudsmanden i Grønland,   Rigsombudsmanden på Færøerne   ,Rigsrevisi  onen