ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 5. december 2005 Besvarelse af spørgsmål   8 ad L 46 stillet af Erhvervsudvalget den 2. december 2005. Spørgsmål   8: Ministeren   bedes   kommentere   henvendelse   af   2.   december   2005   fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Svar: Lovforslaget  giver mulighed for,  at de  finansielle virksomheder løbende kan indregne årets overskud i kernekapitalen. Foreningen af Statsautoriserede  Revisorer  stiller  spørgsmål  til,  hvilke  krav,  der  skal være opfyldt for at indregn  ing kan finde sted. Kravene findes i kreditinstitutdirektivets (2000/12/EF) Artikel 34, stk. 2, nr.  2,  2.  pkt. Der  stilles  krav  om,  at  de  kompetente  myndigheder  finder det  godtgjort,  at  beløbet ,  som  indregnes    i  kernekapitalen,  er  blevet vurderet i overensstemmelse med med principperne i bankregnskabsdirektivet (86/635/EØF  ). Jeg   mener,   at   direktivets   ordlyd   ikke   skal   fortolkes   som   om,   de kompetente myndigheder i hvert enkelt tilfælde skal finde det godtgjort, at en finansiel virksomheds løbende overskud  er i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF. Det er endvidere min opfattelse, at direktivets ordlyd giver mulighed for at   fastsætte   generelle   retningslinjer   til   sikring   af,   at   årets   løbende overskud er i overensstemmelse med direktivet. Derfor  har  jeg  foreslået,  at   Finanstilsynet  bemyndiges  til  at  fastsætte nærmere regler for de eksterne revisorers arbejdshandlinger i forbindelse med bekræftelsen af størrelsen af årets løbende overskud. Jeg    kan    oplyse,    at    en    række    andre    europæiske    lande,    herunder Storbritannien,    Frankrig    og    Norge,    har    gennemført     direktivet    på tilsvarende vis. Jeg mener således, at  gennemførelsen  af artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i dansk lovgivning er i overensstemmelse med direktivets ordlyd. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk
2/2 Jeg  mener  fortsat,  at  den  finansielle  virksomhed,  dvs.  bestyrelsen,  er hvervgiver.  Da  Finanstilsynet  ifølge  lovforslaget  ikke  automatisk  skal have indsendt en kopi af det anførte i revisionsprotokollen , er det fortsat min opfattelse, at der aleneer tale om et topartsforhold. For  yderligere information om to- og trepartsforhold henviser jeg til mit svar på spørgsmål 6.