Høringsnotat   -  Forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  forebyggende foranstaltninger  mod  hvidvask  af  udbytte  og  finansiering  af  terro- risme 1.    Generelle bemærkninger Det  skal  indledningsvist  nævnes,  at  en  række  brancheorganisationer  har anført, at de principielt støtter nye tiltag mod hvidvask og terrorfinansi  e- ring, som er baseret på intern ationale standarder og EU-direktiver. HTS, Lokale Pengeinstitutter  og Den Danske Fondsmæglerfor  ening har i deres høringssvar oplyst, at de tilslutter sig Finansrådets høring   ssvar. Finanssektorens  Arbejdsgiverforening  har  i  deres  høringssvar  oplyst,  at de tilslutter sig de høringssvar, der kommer fra finanssektorens branch e- organisationer. Rigsadvokaten tilslutter sig det høringssvar, som er afgivet af Statsadv o- katen for sæ  rlig økonomisk kriminalitet  (SØK). Danske Guldsmede og Urmagere henholder sig til svaret fra Dansk Han- del & Service. I  de  høringssvar,   der  er  modtaget  fra  Finansrådet   og  Realkreditrådet , fremsættes  ønske  om,  at  lovforslagets  ikrafttrædelses tidspunkt  udskydes til et senere tidspunkt end 1. januar 2006. Organisationernes begrundelse for ønsket om en senere ikrafttræden er   , at Danmark ikke er forpligtet til at gennemføre direktivet  før end to år efter offentliggørelsen. Direktivet er endnu ikke offentli ggjort. Det  påpeges ,  at  Kommissionen  i  første  halvdel  af  2006  forve ntes  at komme med en række fortolkningsbidrag, hvoraf nogle er bindende. Di  s- se fortolkningsbidrag skal sikre, at 3. hvidvaskdirektiv fortolkes ens i de forskellige medlemslande. Finanstilsynet 7. november 2005 J.nr. 1911-0005 /CLU/BANK

2/45 2 Det påpeges endvidere, at den omstændighed, at Den Internationale Val   u- tafond  (IMF)  kommer  på  besøg  i  Danmark  i  februar  2006  ikke  kan begrunde, at lovforslaget træder i kraft allerede 1.   januar 2006. Endvidere peger Finansrådet , Realkreditrådet  og Advokatrådet  på, at lo v- forslaget forudsætter, at de virksomheder og personer, der er omfattet af lovforslaget, skal opbygge kundeprofiler, implementere risikostyringssy- stemer, foretage systemtilpasninger, udarbejde nye forretningsgange, ud- danne nye medarbejdere samt opbygge en ny compliance funktion. Orga- nisationerne mener ikke, at det er muligt at have alle disse tilpasninger på plads fra årsski ftet. Flere  organisationer  har  desuden  givet  udtryk  for  et  ønske  om  at  læ   gge dele af lovforslagets bestemmelser ud i bekendtgørelser. Kommentar: Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF) vedtog i juni 2003  40  reviderede  anbefalinger.  For  at  opfylde  de  internationale  stan- darder skulle Danmark have gennemført anbefalingerne i national hvi d- vaskregulering  i  sommeren  2004.  Danmark  valgte  dengang  at  udskyde gennemførelsen af anbefalingerne fra FATF med den begrundelse, at der i  Kommissionen  allerede  på  dette  tidspunkt  blev  forhandlet  om  3.  hvi d- vaskdirektiv. 3. hvidvaskdirektiv foreligger nu i endelig form og forventes godkendt af ministerrådet  i  efteråret   .  Herefter  vil  direktivet  blive  offentliggjort  og træde  i  kraft  .  Direktivet  er  i  høj  grad  baseret  på  anbefalingerne  fra FATF.  På  baggrund  af  3.  hvid vaskdirektiv  og  anbefalingerne  fra  FATF har regeringen udarbejdet forslag til ny lov om forebyggende foranstalt- ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Med hensyn til ønsket om at lægge dele af lovforslaget ud i bekendtgøre l- ser skal det bemærkes, at dette ikke vil medføre  en ændring af den ret s- stilling, som vil gælde for de personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Hvidvaskloven skal stadig gennemføre 3. hvidvaskdire ktiv. Desuden  er  der  i  høringssvarene  ikke  modtaget   forslag  til,  hvilke  be- stemmelser der bør lægges ud i bekendtgøre lser. Bekendtgørelsen skal  endvidere  være udstedt senest ved lovens ikrafttr  æ- den,  hvorfor  det  ikke  vil  få  betydning  for   de  pågældende  bestemmelser   s ikrafttrædelsestidspunkt  . De regler, der skal efterleves ved lovens ikraft- træden  , vil derfor være   de samme. En  fordel  ved  at  udstede  dele  af  hvidvaskforslagets  bestemmelser  i  be- kendtgørelsesform  er ,  at  de  pågældende  bestemmelser  vil  kunne  æn dres hurtigere, hvis de er udstedt i en bekendtgørelse f rem for, hvis der skal en lovæn  dring til.

3/45 3 Det  er  blevet  overvejet,  om  de  bestemmelser  i  hvidvaskforslaget,  hvortil Kommissionen  kommer  med  fortolkningsbidrag,  er  egnet  til  at  udstede  i bekendtgørelsesform. Der  er  imidlertid  tale  om  en  lov,  hvor  mange  af  bestemmelserne  er  for- bundne. Det vil således skabe en usammenhængende og uoverskuelig lov med  risiko  for  tvivl  om  retstilstanden  på  området,  hvis  centrale  beste   m- melser placeres i bekendtgørelser. Endvidere  er  mange  af  de  regler,  der  indeholdes  i  lovforslaget, kontr o- versielle  i  den  forstand,  at  de  er  udtryk  for  en  afvejning  af  hensynet  til borgernes krav på beskyttelse af private oplysninger over for hensynet til at  bekæmpe  hvidvask  og  terrorfinansiering.  Sådanne  regler  bør  af  ret s- sikkerhedsmæssige hensyn   ikke kunne udstedes i en bekendtgørelse , men bør være underlagt den parlamentariske kontrol, som behandling af lo   v- forslag er underlagt. Endelig  forventes  de  fortolkningsbidrag,  de  såkaldte  gennemførelsesfo  r- anstaltninger,  som  Kommissionen  forventes  at  komme  med  senest  6  må- neder efter direktivets ikrafttræden  , ikke at medføre væsentlige ændri nger af loven. Fortolkningsbidragene kan derimod muligvis medføre tilpasni n- ger af fortolkningen af loven. Fortolkningsbidragene vedrører al ene visse af direktivets bestemmelser. Det fremgår af bemærkningerne til hvidvas   k- lovforslaget,  at  der  vil  blive  udarbejdet  vejledninger  til  hvidvaskloven. Disse vejledninger vil blive udarbejdet i samarbejde med brancheorgani- sationerne.  Kommissionens  fortolkninger  vil,  når  de  for eligger,  kunne indgå i disse vejledni nger. Det vurderes således, at de regler, der findes i lovforslaget, ikke er egnet til at udskille i en bekendtgørelse. Da  en  udskillelse  af  dele  af  hvidvaskforslagets  bestemmelser  ikke  opfyl- der ønsket om et udskudt ikraf ttrædelsestid  spunkt, er det blevet overvejet, om ikrafttræden af hvidvaskforslaget som en helhed skal udsk  ydes. Ved  denne  overvejelse  er  der  sket  en  afvejning  af,  om  ønsket  om  at  b e- kæmpe  hvidvask  og  terrorfinansiering  i  overensstemmelse  med  de  gæ l- dende internationale regler skal vige for hensynet til virksomhedernes le- gitime behov for at få mere tid til at indrette sig på de ny   e regler samtidig med, at erfaringer fra andre medlemslandes gennemførelse af anbefali n- gerne fra FATF samt 3.  hvidvaskdirektiv  kan inddrages i overvejelserne om indholdet af en ny hvidvasklov. På  baggrund  af  organisationernes  bemærkninger,  herunder  særligt  b e- hovet  for  den  fornødne  tid  til  implementering  af  lovens  krav ,  er  det  be-

4/45 4 sluttet,  at lovforslaget  træder  i  kraft  1.  februar  2006    med  undtagelse  af visse bestemmelser, der træder i kraft 1. januar 2007. De bestemmelser, hvis ikrafttrædelse er udskudt   til 1. januar 2007, er lov- forslagets § 5, stk. 2, § 11, stk. 5, og § 18. Lovforslaget vil blive fremsat som planlagt i november 2005 . Regeringens beslutning og begrundelsen herfor vil blive meddelt IMF og FATF inden IMF kommer på kontrolbesøg i februar 2006 for at unders  ø- ge, om Danmark har opfyldt de anbefalinger, som FATF kom med i juni 2003.  Det  må  forventes,  at  IMF  vil  udtale  krit ik  af  Danmark.  Kritikken kan formentlig nedtones, hvis lovforslaget er vedtaget inden IMFs besøg. Finansrådet   opfordrer  endvidere  til,  at  der  nedsættes  et  lovforberedende udvalg med henblik på at udarbejde klarere og mere operationelle regler. Finansråde t  understreger  i  denne  forbindelse,  at  hensynet  til  den  store omstilling,  som  institutterne  skal  gennemgå  på  et  endnu  ikke  afklaret grundlag vejer tungere end hensynet til IMFs besøg i februar 2006 . Kommentar: Konsekvensen  af  et  lovforberedende  udvalg  vil  være,  at  lovforslagets fremsættelse og dermed ikrafttræden udsættes. Vedrørende udsættelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt henvises til det ovenfor anfø   rte. Som nævnt, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil bl i- ve  udarbejdet  vejledninger  til  loven  i  samarbejde  med  branchen.  Disse vejledninger vil bidrage med en fortolkning af reglerne. Finansrådet har i  øvrigt  været involveret i lovforslagets tilblivelse  . Det er i øvrigt gjort gældende, at    det generelt er uhensigtsmæssigt,   at lov- forslaget  ikke  forholder  sig  til  det  lovudkast,  som  er  indeholdt  i  delbe- tænkning  om  hvidvasklovgivningen,  der  er  afgivet  af  Justitsminist  eriets udvalg  om  økonomisk  kriminalitet  og  datakriminalitet  (Brydensholtu d- valget). Det er hertil anført , at det ikke fremgår af lovforslaget, i hvilket omfang   forslaget   afviger   fra   Brydensholtudvalgets   anbefalinger   samt hvilke overvejelser, der ligger bag sådanne a fvigelser. Kommentar: Brydensholtudvalgets  delbetænkning  blev  sendt  i  høring  i august  2004. De hørings svar, som blev modtaget dengang, er indgået i overvejelserne omkring udarbejdelsen af lovforslaget. Brydensholtudvalgets  anbefalinger,  herunder  det  lovudkast,  der  er  inde- holdt i betænkningen, svarer i høj grad til indholdet i 3. hvidvaskdirektiv og  anbefalingerne  fra  FATF.  Brydensholtudvalget  har  dog  også  afgivet

5/45 5 visse  anbefalinger,  der  er  udtryk  for  en  skærpelse  af  3.  hvidvaskdirektiv og anbefalingerne fra FATF. I det omfang Brydensholtudvalget har stillet forslag, der stiller større krav end 3. hvidvask direktiv, er disse forslag ik- ke medtaget i lovforslaget af hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet un   ø- dige  byrder.  Dette  gælder  dog  ikke  reguleringen  af  advokaters  "anden forretningsmæssige  rådgivning",  der  ikke  følger  af  3.  hvidvaskd irektiv . Hermed opretholdes den gældende retstilstand på området . Det  skal  endvidere  bemærkes,  at  Brydensholtudvalgets  betænkning  ikke inkluderer de reviderede anbefalinger fra FATF i sit lovudkast, og at ud- valgets  arbejde  var  færdiggjort  før  3.  hvidva   skdirektiv  blev  fremsat  af EU-Kommissionen . Forsikring og Pension (F&P) gør i deres høringssvar opmærksom på, at § 7 i den gældende hvidvasklov, hvoraf det fremgår, at legitimationskrav   e- ne ikke gælder, når transaktionen gennemføres til en konto, hvis indeh a- ver allerede er legitimeret, bør fastholdes. Kommentar: Der er efter 3. hvidvaskdirektiv ikke mulighed for at bibeholde denne be- stemmelse.  Der  er  dog  i  henhold  til  lovforslagets  §  16  mulighed  for  at forlade sig på oplysninger fra tredje mand. I disse tilfælde er der muli  g- hed for at anvende allerede foretagen legitimation fra en anden finansiel virksomhed. Finansforbundet og Finansrådet  anfører, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre  beskyttelse  af  de  underrettende  personer  i  overensstemmelse  med artikel 27 i 3.  hvidvaskdirektiv og betragtning nr. 32, at der udsendes en ny orienteringsskrivelse i "Aktuel Orientering" til politimestrene. Finansforbundet anfører  endvidere, at orienteringsskrivelsen "Aktuel Ori- entering"  har  været  en  nødløsn ing.  Med  baggrund  i  artikel  27  i  3.  hvid- vaskdirektiv  mener  Finansforbundet,  at  forholdet  bør  behandles  i  selve lovgrundlaget, så det sikres, at de relevante myndigheder og personer er bekendt med, hvilke forholdsregler, der skal tages. Dette vil skabe større tryghed for medarbejderne. Finansrådet   mener  tilsvarende,  at  direktivbestemmelsen  bør  medtages  i selve lovforslaget. Kommentar: Reguleringen af beskyttelse af de underrettende personer har været drø   f- tet i Brydensholtudvalget. I betænkningen foreslår udvalget, at der uda   r- bejdes  en  tilsvarende  orientering  vedrørende  de  personer  m.v.,  der  ikke er omfattet af den orientering, der allerede er udsendt. Denne orientering skal sikre, at alle de virksomheder og personer, der bliver omfattet af lov-

6/45 6 forslagets  pligt  til  at  indberette,  beskyttes  bedst  muligt  mod  trusler  m.v. fra den mistænkte. Udvalget fandt i øvrigt ikke anledning til at komme med andre forslag på dette  område,  idet  udvalget  b emærkede  ,  at  en  videregående  beskyttelse end den, der gælder efter de nugældende regler, er et spørgsmål, de r hø- rer til den retsplejemæssige diskussion om de generelle regler for vidn  e- beskyttelse, der er behandlet i Retsplejerådet . Finansrådet  anfører, at det er urealistisk lavt, at de økonomiske og adm  i- nistrative konsekvenser for erhvervslivet skønnes til 10.0 00 timer på sa m- fundsplan. At de øgede forpligtelser er sat urealistisk lavt understreges af, at myndighederne selv vurderer at få et øget ressourceforbrug på knap 5 årsværk til administration af loven. Endvidere anfører Finansrådet, at lo v- forslaget  bør  for elægges  for  Erhvervs  -  og  Selskabsstyrelsens  Center  for Kvalitet  i  Erhvervsreguleringen  med  henblik  på  forelæggelse  for  Vir   k- somhedspanelet. Kommentar: Det  fremgår   af  de  almindelige  bemærkninger,  at  konsekvenserne  af  fo  r- slaget ligger over 10.000 timer på sa mfundsplan. Denne vurdering er til brug for at fastlægge den videre lovgivningsproces i forhold til vu  rdering af byrder. Lovforslaget er forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kva- litet  i  Erhvervsreguleringen,  der  har  gennemført  en  undersøgel  se  af  de administrative  konsekvenser  for  virksomhederne,  der  er  indeholdt  i  lov- forslaget. De forventede administrative omstillingsomkostninger er opgjort til ca. 6 mio.  kr.  De  løbende  administrative  omkostninger  forventes  at  stige  l ø- bende i forbindelse med, at nye kunder i de finansielle virksomheder bli- ver omfattet af de nye regler om løbende overvågning. De løbende adm    i- nistrative omkostninger er derfor opgjort til at udgøre ca. 14 mio. kr. å  r- ligt i år 2010. Der  er  i  flere  af  høringssvar ene  påpeget   redaktionelle  fejl  eller  foreslået redaktionelle ændringer. Kommentar: Disse forslag er i vidt omfang fulgt. 2. Kontantforbud –  særskilt høring Som alternativ til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 18, hvorefter forhandlere af genstande  og  auktionsholdere  er  omfattet  af  hvidvaskloven,  når  disse modtager  kontantbetalinger  på  15.000  eller  derover,  hvad  enten  betali n-

7/45 7 gen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være in  d- byrdes forbundet, er det foreslået at  lade lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 18, udgå . I stedet foreslås det at  indfø re et kontantforbud, således at forhan d- lere af genstande og auktionsholdere ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover, hvad enten betalinger sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes fo  rbundet. Formålet  med  at  indføre  dette  kontantforbud  er    –  ud  over  at  leve  op  til kravene i 3. hvidvaskdirektiv – at det vil undtage forhandlere af gensta   n- de og  auktionsholdere fra hvidvasklovens anvendelsesområde med deraf følgende  pligter. Desuden vil det betyde, at Erhvervs- og Selskabsstyrel- sen ikke skal føre tilsyn med de to persongrupper, hvis disse er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 18, udgår. Bestemmelsen om et kontantfo r- bud er sat ind i lovforslaget som en ny § 2. Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     anfører,  at  det  er  vi g- tigt, at også erhvervsmæssige formidlere af handel med genstande omfa   t- tes af  reguleringen. Der  vil ellers være  risiko for, at kontantbetalinge  rne sker til sådanne formidlere. SØK gør endvidere opmærksom på, at bestemmelsen ikke er strafsankt i- oneret. Kommentar: Erhvervsmæssige formidlere er    - i lighed med det nedenfor anførte ve d- rørende lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 18,  - ikke omfattet af kontantforbud- det, da dette vil være en overimplementering af   3. hvidvask direktiv. En strafbestemmelse til overtrædelse af kontantforbuddet vil blive indsat i lovforslaget. Dansk  Handel  &  Service  (DHS)  er  grundlæggende  af  den  opfattelse,  at forslaget er en uhensigtsmæ  ssig begrænsning af den frie ha  ndel. Der vil i øvrigt også ske nogle begrænsninger i de danske virksomheders muligh e- der for at indrette sig frit i forhold til resten af EU. DHS ønsker endvidere fuld klarhed over bestemmelsens rækkevidde, e   k- sempelvis om forslaget om et kontantforbud vil hindre en dansk virksom- hed i at tage til England og afslutte en handel dér, såfremt denne handel indebærer en kontant betaling på 15.000 euro eller derover. Der stilles også spørgsmålstegn ved, om salg på købekontrakter p å mere end 15.000 euro, der betales kontant ved eksempelvis 6 afdrag, er omfat- tet af et kontantforbud.

8/45 8 Herudover gør DHS   gældende, at forretningerne   i dag blot skal overholde nogle  administrative  krav  efter  hvidvaskloven.  Med  lovforslaget  vil  det derimod væ  re forbudt at modtage kontantbetalinger over 15.000 euro. Endelig  anføres  det,  at  der  kan  blive  tale  om,  at  misligholdelse  f lyttes over på forretningen, hvis  forretningen ikke kan modtage betalingen. Samlet  set  ønsker  DHS  at  være  omfattet  af  hvidvasklo   ven,  som  hidtil, med  deraf  følgende  pligter,  samt  at  være  under  tilsyn  med  lovens  ove   r- holdelse. Ved denne konklusion lægges der vægt på, at de krav og pligter, der følger af hvidvaskforslaget , i et vist omfang kan tilrettelægges af den enkelte virksomhed ud fra en risikovurdering. Kommentar: Det  antages,  at  det  er  de  færreste  betalinger  på  15.000  euro  eller  de   r- over,  der  sker  kontant.  Betalinger  af  denne  størrelse  vil  de rimod  typisk ske ved brug af elektroniske betalingssystemer eller check. Det vurderes derfor, at den praktiske virkning af et forbud mod, at forhandlere af gen- stande samt auktionsholdere modtager kontantbetalinger i denne større l- sesorden, er begrænset.   I forhold til andre medlemslande har Belgien og Frankrig også indført fo  rbud mod kontantbetalinger på  15.000 euro eller derover. Såfremt  betalingen  sker  i  et  land  udenfor  Danmark,  er  betalingen  ikke omfattet af forbuddet. Hvis  betalingen  sker  via  en  købekontrakt  i  afdrag,  vil  betalingen  være omfattet, idet kontantforbuddet gælder uanset, om    betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbu  n- det. Med hensyn til misligholdelse, vil der ikke være misligholdelse fra forre  t- ningens side ved ikke at modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover, idet der er tale om et forbud mod at modtage kontantbetalinger, der følger af lov. DHS anser således  kontantforbuddet for en større byrde end de admin i- strative krav, som hvidvaskforslaget stiller til de omfattede virksomheder. Det bemærkes hertil, at de kra  v, der stilles til de omfattede personer og virksomheder, efter lovforslaget er mere omfattende end de krav, der stil- les efter den gældende lov. Der  gør es  i  høringssvarene   opmærksom  på,  at  der  ved  anvendelse  af udenlandske  kreditkort  ofte  foretages  anonyme  indkøb  for  meget  store beløb.  Anonymiteten  sikres  via  kreditkort  fra  bankkonti  i  skattelylande. Det foreslås derfor, at  der ved samlede handler på  15.000 euro eller der-

9/45 9 over skal fremvises billedlegitimation i form af pas eller lignende, og at identitetsoplysningerne skal opbevares af sælgeren. Kommentar: Såfremt der stilles krav om legiti mation ved køb af varer på    15.000 euro eller derover, hvad enten de sker kontant eller via kreditkort vil det være en  overimplementering  af  3.  hvidvaskdirektiv  og  en  byrde  for  de  af  lov- forslaget  omhandlede  forhandlere.  Der  vil  derfor  ikke  blive  stillet  krav om legitimation ved betaling med kreditkort på  15.000 euro eller derover. Det er i høringssvarene  endvidere blevet bemærket, at det ikke er afklaret næ  rmere, at forslaget "de facto" kun omfatter forhandlere af genstande af en vis værdi. Endvidere er det anført, at det ikke er belyst, hvorvidt æ n- dringsforslaget er i overensstemmelse med FATFs anbefalinger. Kommentar: Forslaget  gælder  alle  forhandlere  af  genstande  .  At  forslaget  "de  facto" vil vedrøre forhandlere af højværdivarer såsom biler, antikviteter, æde l- stene m.v. hænger sammen med, at det må anses for    typisk at være disse brancher, som modtager kontantbetalinger af en sådan størrelsesorden. Belgien har  et tilsvarende forbud og  er netop blevet evalueret af FATF. FATF tog ikke konkret stilling til effektiviteten af forbuddet set i forhold til, hvis forhandlerne var omfattet af hvidvaskreguleringen. Det er desuden bemærket  , at køb og salg af højværdigenstande kan være en velegnet metode til at sløre midlernes art og oprindelse, og at danske og  udenlandske  oplysninger  indicerer,  at  handel  med  højværdigenstande er et aktuelt risikoområde for hvidvask, hvorfor forhandlere af genstande ikke bør undtages fra hvidvasklov en. I den forbindelse nævnes, at de a  d- ministrative  lettelser  skal  afvejes  overfor  hensynet  til  kriminalitetsbe- kæmpe  lse. Kommentar: Det følger af Brydensholtudvalgets betænkning, at     betaling med højvæ   r- digenstande   bør   være   omfattet   af   hvidvaskloven. Forslaget   fra   Bry- densholtudvalget om at medtage betaling med højværdivarer i hvidvas   k- forslaget er udtryk for en overimplementering af 3. hvidvaskdirektiv og er valgt fra af hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unødige by rder. Det vurderes desuden, at kontantforbuddet vil have den samme effekt på bekæmpelse af hvidvask  og terrorfinansier  ing som identificering af  kun- der, der betaler med 15.000 euro i kontanter eller derover.

10/45 10 3. Konkrete bemærkninger Til § 1 Finansrådet    mener,   at   Pengeinstitutternes   Betalingsservice   (PBS)   og Dankort A/S bør være undtaget fra loven. Baggrunden for dette er, at l   o- ven ifølge bemærkningerne ikke omfatter Værdipapircentralen, ATP e ller LD, idet de ikke har direkte kundekontakt. PBS og Dankort A/S har ifø l- ge Finansrådet heller  ikke direkte kundekontakt.  I det omfang disse for- udsætninger ændres, således at virksomhederne får direkte kundekontakt, vil der skulle foretages en vurdering af, om virksomhederne er omfattet af lovforslaget.   Kommentar: Finansrådets  bemærkning  er  eft   erkommet,  og  det  er  skrevet  ind  i  be- mærkningerne, at lo  ven heller ikke omfatter PBS og Dankort A/S, da dis- se virksomheder ikke har direkte kundekontakt, samt at de undtagne virk- somheder skal vurderes på ny, hvis vir ksomhederne får kundekontakt. Udstedere af elektroniske penge - § 1, stk. 1, nr. 7 Det er i høringssvarene blevet  bemærke  t, at der fortsat er usikkerhed om- kring  fortolkningen  af  bestemmelserne  om  e-penge,  herunder  i  hvilket omfang mobiloperatører betragtes  som udstedere af elektroniske penge. Kommentar: Finanstilsynet har truffet afgørelse om, at mobiloperatører er omfattet af bestemmelserne  om  udstedere  af  elektroniske  penge,  hvis  mobiloperatø- rerne opfylder betingelserne i § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. Finanstilsynets afgø relse af 24. maj 2004. Der foretages således  ingen ændri  nger af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 7. Valutaveksling og pengeoverførselsvirksomhed  - § 1, stk. 1, nr. 11 Ifølge  bemær   kningerne  til  lovforslagets  §  1,  stk.  1,  nr.  11,  er  postvirk- somhed  og  pengetransportvirksomhed  kun  omfattet,  hvis  de  overfører penge og andre værdier. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    er enig i denne præcis  e- ring af anvendelsesområdet , men finder det tvivlsomt, om den overfø rsel, der sker ved breve, pakker m.v., efter en naturlig forståelse er omfa ttet af formuleringen i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 11, "erhvervsmæ  ssigt udøver virksomhed  med  overførsel  af  penge  eller  an dre  værdier".  Dette  skal blandt andet ses i lyset af, at der i bemærkningerne til forslaget he  nvises til note 4 til FATFs særlige anbefaling VI som fortolkningsgrun  dlag.  

11/45 11 Såfremt  det  vurderes,  at  beskrivelsen  i  lovudkastet  dækker  tran   sport  af penge eller andre værdier i form af et brev eller en pakke, der skal tran  s- porteres fra et sted til et andet, vil det ifølg e SØK   være he  nsigtsmæssigt, at det  enten nævnes mere klart i bemær kningerne, eller at loven nævner "overførsel eller transport af penge eller andre værd   ier". Vurderes det, at beskrivelsen i lovudkastet ikke dækker disse former for pengeoverførsel,  mener  SØK    ,  at  det  bør  fremgå  mere  klart,  at  lovens dækning af sådan virksomhed ikke blot begrænses, men oph æ  ves. Kommentar: Det  er  korrekt,  at  det  er  vanskeligt  at  foretage  en  klar  afgrænsning  af, hvornår  og  i  hvilket  omfang  den  virksomhe d,  som  pengetransportvirk- somheder/postvirksomheder  udøver,  er  omfattet  af    anbefalingerne  fra FATF og 3. hvidvaskdirektiv. Den rene pengetransport, hvor eksempelvis en pengetransportvirksomhed transporterer den daglige omsætning   fra et varehus til varehusets bankforbindelse, er ikke omfattet af anbefalinger- ne.  Derimod  vil  pengetransportvirksomhed  være  omfattet,  hvis  der  som led i transporten sker et ejerskifte, det vil sige, hvis retten til at disponere over pengene skifter fra en person til en anden. Dette er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen. Finansrådet   ønsker  det  præciseret,  at  pengeinstitutters  pengetran   sport  i forbindelse  med  kontantforsyningen  i  Danmark  ikke  er  omfattet  af  be- stemmelsen. Kommentar: Dette er præciseret i bemærkningerne. Erhvervsmæssig virksomhed   - § 1, stk. 1, nr. 11, 12 og 16 Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     bemærker,  at  såfremt udtrykket "erhvervsmæssigt", der anvendes i § 1, stk. 1, nr. 11, 12 og 16, ikke defineres i § 2, vil det være hensigtsmæssigt at medtage en definition (eventuelt  i  form  af  en  henvisning)  i  bemærkningerne  ved  alle  tre    be- stemmelser og ikke kun ved § 1, stk. 1, nr. 16. Kommentar: Definitionen af "erhvervsmæssigt"    fremgår nu af bemærkningerne til alle tre bestemmelser samt i form af henvisninger. Advokater - § 1, stk. 1, nr. 13 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    mener, at den nuvære  n- de regulering, hvor også "anden erhvervsmæssig rådgivning" er omfattet, bør b evares.

12/45 12 SØK    henviser  til  bemærkningerne  til  2002  -lovændringen,  hvor    det  blev fremhævet,  at  der  va  r  en  brancheglidning,  og  at  der  derfor  var  et  ønske om at stille de underretningspligtige rådgivere ens ved parallelle ydelser. Disse   konkurrencemæssige   be  tragtninger   blev   ifølge   SØK       gentaget   i Økonomi  -  og  Erhvervsministeriets  besvarelse  af  et  spørgsmål  fra  E  r- hvervsudvalget. SØK    gør  endvidere  opmærksom  på,  at den  foreslåede  ændring  efter SØKs    opfattelse  vil  betyde,  at  advokater,  som  de  eneste,  kan  give  visse former for forretningsmæssig rådgivning uden at være omfattet af l oven, uagtet en sådan rådgivning ikke er et led i den særlige beskyttelse af a d- vokaters virksomhed, jf. § 7 i lovforslaget. SØK   gør ende lig opmærksom på, at det bør begrundes i bemærkni  ngerne, hvorfor  det  nu  findes  hensigtsmæssigt,  at  bestemmelsen  er  i  o  verens- stemmelse  med  direktivet.  Desuden  bør  bemærkningerne  indeholde  fo   r- tolkningsbidrag til en nærmere afgrænsning af, hvornår advokater er o m- fattet af hvidvaskloven SØK   fremhæver, at mere generel rådgivning ofte vil v   æ  re det, der er brug for ved valg af hvidvaskmetoder eller kanaler til finansiering af terroris- me. Politiets Efterretningstjeneste  gør   tilsvarende opmærksom på, at     det ofte er  generel  rådgivning  som  eksempelvis  valg  af  selskabsform,  der  gives ved valg af metoder til hvidvaskning eller terrorfinansiering, hvorfor det er  uheldigt,  at  denne  form  for  rådgivning  undtages  lovens   anvendelses- område. Advokatrådet  er tilfreds med ændringen af anvendelsesområdet for adv   o- kater. Kommentar: På baggrund af bemærkningerne fra SØK og Politiets Efterretningstj  ene- ste er "anden forretningsmæssige rådgivning" sat ind i § 1, stk. 1, nr. 13. Hermed opretholdes den gældende ret  stilstand. Begrundelsen     for     den     gældende     retstilstand     er, at     der     inden for rådgivningsvirksomhed til stadighed sker en brancheglidning mellem de enkelte rådgivningstyper. "Anden forretningsmæssig rådgivning" for e- slås  derfor  medtaget  med  henblik  på  at  stille  de  forskellige  indbere   t- ningspligtige rådgivningsgru pper ens. Dette er skrevet ind i bemærkningerne til bestemmelsen.

13/45 13 Revisorer - § 1, stk. 1, nr. 14 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer gør  opmærksom på, at betrag   t- ningerne vedrørende  lovforslagets anvendelsesområde i relation til  advo- kater og så bør gælde i relation til statsautoriserede revisorer, idet disse of- te yder forretningsmæss vning i lighed med advokater. Tilsvarende gælder for det forhold, at advokater, jf. bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 13, kun er omfattet af lovforslaget i relation til klienter. Kommentar: Bestemmelsen  i  lovudkastet  om  revisorer  er  på  samme  m åde  som  b e- stemmelsen om advokater direktivbestemt. 3. hvidvaskdirektiv begræ  nser ikke anvendelsesområdet for revisorer men kun for advokater. Da dire k- tivet  således  ikke  undtager  anden  forretningsmæssig  rådgivning  for  så vidt angår revisorer, vil det være i    strid med direktivet at undtage reviso- rer på samme måde som advokater i lovforslaget. Bestemmelsen  i  lovforslagets  §  1,  stk.  1,  nr.  13,  er  efterfølgende  ændret således , at advokater, der yder "anden forretningsmæssig rådgivning", er omfattet af lovforslaget. Bestemmelsen opretholdes. Ejendomsmæglere    - § 1, stk. 1, nr. 15 Dansk  Ejendomsmæglerforening    mener,  at  det  er  uden  sagligt  grundlag, at ejendomsmæglerne i  Danmark  er omfattet af  hvidvaskloven. Foreni  n- gen  opfordrer  derfor  til,  at  der  ved  kommende  revisioner  af  hvidvaskdi- rektivet arbejdes for, at ejendomsmæglere i Danmark ikke omfattes af   3. hvidvaskdirektiv,  alternativt  at  direktivets  anvendelsesområde  for  eje n- domsmægl  ere begrænses. Foreningen  mener  ikke,  at  det  er  realistisk  at  forestille  sig  hvidvask  af penge  eller  finansiering  af  terrorisme  gennem  en  ejendomshandel,  idet der  henvises  til,  at  overdragelsen  i  Danmark  skal  anmeldes  til  så vel  de danske  skattemyndigheder  som  tinglysningsmyndighederne.  Myndighe- derne får herigennem kendskab til partern es nøjagtige identitet. Endvidere henviser ejendomsmæglerforeningen til, at myndighederne har informationer   om   parternes   økonomi,   tidligere   ejendomstransaktioner m.m., hvilket ifølge foreningen gør myndighederne i stand til   – langt be   d- re  end  ejendomsmægl  erne  –  at  vurdere   ,  om  en  transaktion  kan  have  til- knytning til hvidvask m.v.

14/45 14 Endelig  henviser  foreningen  til,  at  pengetransaktionerne  i  en  ejendoms- handel foregår via en konto i et pengeinstitut, der også er omfattet af lo  v- forslaget. Kommentar: Som påpege t af Dansk Ejendomsmæglerforening   er bestemmelsen direk- tivbestemt.  Det  ville  derfor  være  i  strid  med  direktivet,  hvis  lovforsl  aget undtog  ejendomsmæglere.  Baggrunden  for,  at  ejendomsmæglere  er  o m- fattet  af  direktivet,  er,  at  det  er  ejendomsmæglerne,  der  har    den  direkte personlige kontakt med parterne i en ejendomshandel. Forhandlere af genstande og auktionsholdere - § 1, stk. 1, nr. 18 Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     mener,  at  bestemmel- sen bør o mfatte auktionsledere (og ikke blot auktionsholdere) samt beta- ling med højværdiva   rer (eksempelvis ædelmetaller, ædelstene, kunst, a n- tikviteter, mønter og frimær   ker) i overensstemmelse med anbefalingerne fra  Brydensholtudvalget.  Det  anbefales  endvidere,  at  Auktionslederfor- eningen høres. Politiets  Efterretningstjeneste  bemærker    tilsvarende,  at  rækkevidden  af lovforslaget på dette punkt begrænses i forhold til betænkningen fra Br y- densholtsudvalget. Kommentar: Anbefalingerne  fra  Brydensholtudvalget  om,  at  lovforslaget  bør  omfatte auktionsledere  og  betaling  med  højværdivarer,  er  udtryk  for  en  overi   m- plementering af 3. hvidvaskdirektiv og er ikke medtaget i lovforslaget af hensyn til ikke at pålægge erhvervslivet unød ige byrder. Efter  høringen  er  det  foreslået  at  lade  lovforslagets  §  18,  stk.  1,  nr.  18, udgå. I stedet foreslås det at indføre et kontantforbud, således at forhan d- lere af genstande og auktionsholdere ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover, hvad enten betalinger sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Der henvises til kommentaren om kontantforbud ovenfor. Nationalbanken - § 1, stk. 1, nr. 19 Flere har peget på, at Danmarks Nat ionalbank ifølge bemærkningerne er omfattet af § 1. Dette fremgår imi dlertid ikke af lovteksten. Kommentar: Danmarks Nationalbank er ved en fejl ikke blevet sat ind i lovteksten. Na- tionalbanken bliver sat ind i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 19.

15/45 15 Finansrådet  ønsker bemærkninger om, hvad der gælder i relation til a ndre landes, EU-landes eller tredjelandes centralbanker. Finansrådet henv iser i denne  forbindelse  til  lovforslagets  §  18,  stk.  3,  om  korrespondentbanker og lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, om undtagelser fra legitimati- onskravene. Kommentar: Begrundelsen  for,  at  Nationalbanken  er  omfattet  af  lovudkastet  og  den gældende  lov,  er,  at  Nationalbanken    har  bedt  om  at  være  omfattet  af hvidvaskloven. Det klargøres i forslagets § 20, stk. 1, at centralbanker ligeledes er un d- taget. Dermed undtages centralbanker også fra forslagets § 18 , stk. 3, jf. kommentaren til § 20 nedenfor. Til § 2 Definition af politisk udsatte personer - § 2, nr. 6 Finansrådet   og  Realkreditrådet   anfører ,  at  bemærkningerne    til  lovforsla- gets § 2, nr. 6, efterlader uafklarede spørgsmål og er uanvendelige for den enkelte medarbejder. Realkreditrådet    anfører    særligt,   at   begreberne   "samarbejdsparte  r"   og "medarbejdere"  er  uklare.  Endvidere  anføres   det,  at  et  realkreditinstitut ikke vil være i besiddelse af sådanne personrelaterede o   plysninger. Finansrådet  anfører , at definitionen af politisk udsatte personers nærtst  å- ende, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, er for bred, idet direktivteksten kun med- tager  "umiddelbare  familiemedlemmer  eller  personer,  der  er  kendt  som deres nære m  edarbejdere". Endvidere anføres det, at det   i bemærkninge  r- ne  bør  under streges,  at  artikel  3  (8)  i  3.  hvidvaskdirektiv,  der  ligger  til grund for lovforslagets § 2, nr. 6, navnlig tager sigte på lande, hvor der er udbredt korruption. Kommentar: Personkredsen "umiddelbare familiemedlemmer" i direktivet vil i lovtek- sten blive indskrænket til ægtefæller, registrerede partne re, børn og fo r- ældre, der svarer   til den personkreds, som er omfattet af Kommissionens foreløbige overvejelser  til fortolkning af definitionen (gennemførelsesfo r- anstaltninger). Endvidere vil lovteksten blive ændret   i overensstemmelse med  direktivet,  således  at "samarbejdsparter "  udgår.   Endeligt  klargø det i bemærkningerne, at bestemmelsen har baggrund i korruptionsbekæ  mpelse. Vedrørende det af Realkreditrådet anførte om, at realkre    ditinstitutter ikke er i besiddelse af sådanne personrelaterede oplysninger, er konsekvensen

16/45 16 af at være omfattet af hvidvaskloven netop, at sådanne oplysninger efter omstændighederne  skal  indhentes,  når  der  er  tale  om  kundeforhold  med politisk udsatte personer. Definitionerne vil blive afklaret i en vejledning, der udarbejdes i samar- bejde med brancheorganisationerne. Forsikring og Pension (F&P)  anfører  i deres høringssvar , at definitionen vedrørende politisk udsatte personer i lovforslagets § 2, stk. 6 , er for bred. Definitionen  omfatter  blandt  andet  danske  politisk  udsatte  personer,  der er bosiddende i et andet land. F&P anfører, at såfremt der er tale om e  k- sempelvis et dansk statsejet selskab, hvor bestyrelsesmedlemmerne er bo- sat  i  eksempelvis  Sverige  eller  Tyskland,  synes  skærpede  legitimation  s- krav, jf. lovforslagets § 18, stk. 4, at være   unødvendige , hvorfor de skæ  r- pede legitimationskrav kun bør gælde personer bosat udenfor EU. Kommentar: Det af F&P anførte synes i højere grad at vedrøre lovforslaget   s § 18, stk. 4, hvortil henvises.   Til § 5 Realkreditrådet   anfører,  at  den  generelle  opmærksomhedspligt  forud  for de  situationer,  hvor  der  opstår  mistanke ,  ikke  hænger  sammen  tidsmæ s- sigt, idet mistanken først opstår efter den opmærksomhedspligt, som u d- løses af mistanken, skulle have været udvist. Kommentar: Bestemmelsen skal forstås således, at de af loven omfattede    virksomheder og personer altid skal være opmærksomme på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig  t menes at kunne have tilknytning til hvid- vask eller finansiering af terrorisme. De af loven omfattede virksomheder og  personer  skal  således  ikke  først  være  opmærksomme,  når  mistanken opstår, hvilket klargøres i bemærkninge rne. Dansk Ejendomsmæglerforening   anfører, at  det i lighed med den gælde  n- de lov forudsættes  , at det er muligt for virksomheden og de ansatte at vur- dere,  om  en  transaktion  har  tilknytning  til  hvidvask  eller  finansiering  af terrorisme. Der er kun helt generelle betragtninger over hvilke momenter, der kunne anses som mulige tegn, men herudover er virksomhederne helt overladt til sig selv. Kommentar: Der er ikke ændringer i forhold til den gældende lov, og det må a ntages, at de enkelte virksomheder er de bedste til at bedømme, om der er noget atypisk forbundet med en transaktion. Der vil i vejledningen til hvidvask-

17/45 17 loven,  der  udarbejdes  i  samarbejde  med  brancheorganisationerne,  blive givet eksempler på atypiske transa ktioner. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    anfører, at  lovforslagets § 5, stk. 2, bør  være strafbelagt, således at det strafbelægges at un dlade at notere resultatet af en foretaget undersøgelse  efter lovforslagets § 5, stk. 1. Kommentar: Lovforslagets § 5, stk. 2, vil blive strafpålagt i  lovforslagets § 36, stk. 1. Finansrådet  anfører,  at det er væsentligt  , at resultaterne af de omtalte un- dersøgelser hører til pengeinstituttets intern  e arbejdsdokumenter, som den på gældende kunde ikke har adgang til at gøre sig bekendt med. Kommentar: Dette tilføjes i bemærkningerne    til lovforslagets § 5 , stk. 2, 1. pkt. Finansrådet  anfører i samme forbindelse, at Datatilsynet skal tiltræde, at det er i overensstemmelse med persondataloven, at disse oplysninger re- gistreres, uagtet at der måske aldrig sker en underretning til politiet. Kommentar: Datatilsynet har ikke haft bemærkninger til    lovforslagets § 5 i deres hø- ringssvar. Til § 6 Finansrådet ,  Realkreditrådet ,  Finansforbundet  og  Dansk  Ejendomsmæ  g- lerforening  finder,  at  det  ikke  er  operationelt,  at  indberetningspligten  er knyttet til et strafferammekriterium, idet den pågældende medarbejder i   k- ke  har  et  detaljeret  kendskab  til  hvilke  straffebestemmelser,  der  findes  i dansk lovgivning, og deres respektive strafferammer. En så bred indberetningspligt vil efter  Finansrådets  opfattelse medføre, at enhver  mistanke  om  en  strafbar  lovovertrædelse  skal  indberettes,  og  at hvidvaskloven får karakter  af  en  "anmeld erlov".  Der henvises  endvidere til, at et flertal i Brydensholtudvalget mener, at det kun vedrører alvorlige strafbare lovovertrædelser. Kommentar: Bestemmelsen  er  direktivbestemt,  jf.  artikel  3  (2)  (5)  (f)  i  3.  hvidvaskdi- rektiv. Der henvises endvidere i direktivets betragtning til rammeafgøre l- se 2001/500/RIA, hvoraf det fremgår, at alvorlige lovovertrædelser under alle  omstændigheder  bør  indb   efatte  lovovertrædelser,  som  kan  medføre frihedsstraf på over et år.

18/45 18 I bemærkninge  rne til lovforslagets § 6 fremgår det, at det ikke er hensi g- ten, at den enkelte medarbejder skal foretage en vurdering af, hvilken un- derliggende kriminalitet, der gør sig gældende.    Vurderingen skal baseres på forskellighed fra normale kundehandlinger, fortielser og andre sære   g- ne   og   atypiske   forhold   hos   kunden.   Bemærkningerne     svarer   til   Bry- densholtudvalgets bemærkninger  . Der æn  dres ikke i lovforslaget. Underretning til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet     - § 6, stk. 1 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    anfører, at sidste afsnit i bemærkningerne til   § 6, stk. 1, kan give anledning til tvivl, hvorfor be- mærkningerne enten bør præciseres eller udgå. Kommentar: Sidste afsnit i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, vil blive   præc  i- seret. Underretning til Advokatsamfundet - § 6, stk. 2 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet    nævner, at det bør anf   ø- res, at Advokatsamfundets konkrete vurdering angår, om der er underre t- ningspligt efter hvidvaskloven og ikke andre love. Kommentar: Det  præciseres  i  lovteksten  ,  at  Advokatsamfundets  konkrete  vurdering angår, om der er underretningspligt efter hvidvaskloven. Mistanker vedrørende hvidvask  - § 6, stk. 3 Advokatrådet  anfører, at det bør præciseres, at transaktionen skal sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til SØK e  l- ler  meddelt,  at  underretningen  efter  en  konkret  vurdering  ikke  vil  blive videregivet. Kommentar: Det  præci  seres  i  lovteksten  og  i  bemærknin  gerne,  at  transaktionen  skal sæ  ttes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet en underretning til SØK e  ller meddelt, at en underretning efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Statsadvokaten  for  særli  g  økonomisk  kriminalitet   foreslår ,  at  der  i  lov- forslagets § 6, stk. 3, tilføjes "  jf. dog stk. 4", for at præcisere, at genne  m- førelsen af transaktionen ikke må finde sted   i det i stk. 4 nævnte ti  lfælde (terrorfinansiering).  Endvidere  skal  "politiet"  i  bemæ  rkningerne  til  lov- forslagets § 6, stk. 3 og 4, erstattes med "Statsadvokaten for særlig øk   o- nomisk kriminalitet".

19/45 19 Kommentar: Lovforslagets  §  6,  stk.  3,  og  bemærkningerne  hertil  æ ndres  i  overens- stemmelse med de anførte bemærkninger. Særligt vedrørende ter    rorfinansiering - § 6, stk. 4 Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     foreslår,  at  det   i  be- mæ  rkningerne tilføjes, at de r  ved mistanke om finansiering af terrorisme på grund af Danmarks internationale forpligtelser ikke  er mulighed for at gennemfø re en transaktion, før SØK     er underrettet, hvorfor SØK snarest vil tage stilling til en eventuel beslaglæggelse. Bestemmelsen begrænser i øvrigt ikke pli   gten til indefrysning af midler i henhold til danske anordninger eller EU forordninger vedrørende san kti- oner. Finansrådet  og  SØK     aftaler  den  praktiske  fremgangsmåde  ved  underre t- ninger,  og  Erhvervs-  og  Byggestyrelsen,  der  administrerer  de  nævnte sanktioner, og SØK   koordinerer deres arbejde på o mrådet. Kommentar: SØK  s bemærkninger indarbejdes i    bemærknin  gerne til lovforslagets § 6, stk. 4. Politiets adgang til oplysninger - § 6, stk. 5 Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     foreslår,  at  dele  af   be- mærkningerne erstattes  med "Bestemmelsen indeholder alene en henvi  s- ning til, at retsplejelovens almindelige regler finder anvendelse med hen- syn til de oplysninger, der ikke indgår i underretningen ". Kommentar: Bemærkningerne til    lovforslagets § 6, stk. 5, ænd  res i overensstemmelse med SØK  s bemærkninger. Til § 7 Advokatrådet  anfører, at ordet "fastsl år" i  lovforslagets § 7, stk. 1, ændres til "vurderer", så det er i overensstemmelse med den danske ove rsæt  telse i artikel 23 i 3. hvidvaskdirektiv . Kommentar: I den engelske udgave bruges ordet "ascertaining", som umiddelbart kan oversættes   med   konstater  e.   Den   danske   direktivtekst   anvender   ordet "vurdere". I lyset af den engelske tekst må ordet   "vurdere" imidlertid for- stås  som   "konstatere".  "Konstatere"  har  samme  objektive  karakter  som

20/45 20 ordet  "fastslå ",  hvorimod  "vurdere"  indeholder  et  mere  subjektivt  ele- ment. Lovteksten bibeholdes. Advokatrådet  anfører  endvidere, at der i lovforslagets § 7, stk. 1, 2. pkt., tilføjes efter "ret ssagen" "eller vurderingen af klientens retsstilling". Kommentar: Bestemmelsen rettes i overensstemmelse hermed, jf. direktivets artikel 23 (2). Advokatrådet   anfører endelig , at de personer og virksomheder, der bistår en advokat før, under og efter en retssag, der er undtaget fra oplysning s- pligten,  også  bliver  undtaget  i  forbindelse  med  vurdering  af  klientens retsstilling, hvilket fremgår  af artikel 23  (2) i 3. hvidvaskdirektiv og be- tragtning nr. 21. Kommentar: Bestemmelsen i stk. 2 vil blive ændret   i overensstemmelse hermed. Til § 9 F&P anfører, at bestemmelsen synes meget vid henset til , at FATF er en organisation  af  tilsynsmyndigheder,  hvor  der  ikke  er  en  parlamentarisk kontrol. Ordet "underretningspligten" i sidste pkt. bør ændres til "unde   r- retningen". F&P anmoder endvidere om, at det i bemærkningerne præc i- seres,  hvad  der  menes  med  "registreret".  Endelig  bør  oversigten  over usamarbejdsvillige lande angives med en dato. Kommentar: Bestemmelsen  er  identisk  med  den  gældende  §  10  b    i  hvidvaskloven  og fø lger af FATFs anbefalinger, hvorfor den ikke kan ændres. Ordet "underretningspligten" i sidste pkt. ændres til "underretningen  ". I bemærkningerne fremgår det, at de af loven omfattede    virksomheder og personer blot skal konstatere, om transaktionen er med en fysisk eller ju- ridisk person, etableret eller registeret i et land, der er optaget på FATF s liste over usamarbejdsvillige lande eller territorier. Der stilles ikke krav om,  at  de  af  loven  omfattede  virksomheder  og  personer  skal  undersø registre i de pågældende lande. De skal blot   , når de konstaterer, at den pågældende     kunde er etableret eller registreret i et land på FATF s liste, underrette SØK  .

21/45 21 Datoen  på  oversigten  over  lande  på  observationslisten  er  pr.  februar 2005. Listen ajourføres 3 gange om året. Det ændres i bemærkningerne til oktober 2005. Til § 10 F&P  anfører  i  høringssvar  et,  at  lovforslagets  §  10  om  legitimation  ved mistanke  om  terrorfinansiering  eller  hvidvask  ikke  er  det  overordnede udgangspunkt, som det er beskrevet i bemærkningerne  .  F&P mener de r- imod, at lovforslagets § 11 om legitimation ved faste kundeforhold er ud- gangspunktet og foreslår derfor lovens o pbygning ændret. Kommentar: Det  er  rigtigt,  at  normalsituationen  vil  være,  at  de  af  loven  omfattede virksomheder  og  personer  skal  kræve,  at  en  kunde  legitimerer  sig  enten ved  oprettelse  af  et  fast  kundeforhold,  jf.  lovforslagets  §  11  eller  fordi, der  er  tale  om  en  lejlighedskunde,  der  foretager  en  transaktion  over 15.000 euro, jf. lovforslagets § 13. Kravet  om,  at  kunder  altid  skal  legitimere  sig,  når  der  er   mis tanke  om hvidvask eller terrorfinansiering, der er omfattet af underretningspligten i lovforslagets § 6, er derimod et generelt krav, der er uafhængigt af, om der er tale om et fast kundeforhold, en lejlighedskunde, beløbets størrelse m.v.  Det  er  med  denne  begrundelse,  at  lovforslaget  er  opbygget  på  den pågældende  måde.  Sammenhængen  mellem  §§  10 -13  tydeliggøres  i  b e- mærkninger  ne. Til § 11 Realkreditrådet  anfører, at der generelt er behov for supplering og præc   i- sering af denne bestemmelse. Kommentar: Bestemmelsen vil  blive  afklaret  i  en  vejledning,  der  udarbejdes  i  samar- bejde med brancheorganisationerne. Legitimation af fysiske personer - § 11, stk. 2 Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet     og  Politiets  Efterret- ningstjeneste  anfører,  at  et  pasnummer  som  alternativ  til  CPR -nummer ikke, isoleret set, kan erstatte CPR-nummeret i forhold til muligheden for efterforskning, hvor der er behov for føded ata. Politiets    Efterretningstjeneste    efterspørger     af    efterforskningsmæssige hensyn et krav om kopi af passet.

22/45 22 Kommentar: Dette krav stilles ligeledes i  den særlige anbefaling nr.   VII fra FATF om hvilke  informationer,  der  skal  medfølge  en  transaktion.  Herefter  kr æ  ves det, at der enten medfølger et nationalt identitetsnummer eller oply sning om fødselsdato og  -sted. Det indsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 2, at et alter- nativ  til  CPR-nummer  kan  være  pasnummer    kombineret  med  fødedata (oplysninger om fø    selsdato og fødsels sted). Med hensyn til krav om kopi af passet, behandles dette under kommenta- rerne til lovforslagets § 22. Det  er  i  øvrigt  blevet  bemærket,     at  det  vil  være  øn   skeligt,  at  legitimati- onskravene og registreringskravene efter hvidvaskloven er identiske med de regler, der gælder efter skattekontrolloven. Der henvises endvid  ere til de særlige regler for udenlandske kundeforhold i EU  - rentebeskatningsdirektivets artikel 3 vedrørende legitimation af konto - og depothaver. Det anføres hertil, at det er uhensigtsmæssigt med fo   rskellige krav til samme produkt. Kommentar: Reglerne  i  §  8x  i  Skattekontrolloven  vedrører  kun  banker,  sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapi  rcentraler,  advokater  og  andre,  der  betaler  eller  godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande til umiddelbar fordel for  en  fysisk  person,  som  ikke  er  fuldt  skattepligtig  i  Danmark.  Det  vil sige,   at   kravene   ikke   omfatter   alle   personer   og   virksomheder,   der omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Det er vurderingen, at der stilles krav i skattekontrollovens § 8x, som går videre end kravene i 3. hvidvaskdirektiv og anbefalingerne fra FATF. Da det er besluttet, ikke at stille større krav end direktivet foreskriver, vil der ikke blive ændret i kravene efter lovforsl  agets § 11, stk. 2. Datatilsynet anfører, at det ikke er klart, hvorvidt der i  lovforslagets § 11, stk.  2,  sammenholdt  med  lovforslagets  §  11,  stk.  7,  foreligger  en  retlig forpligtelse til at behandle oplysninger, herunder CPR-nummer, om kun- derne, eller om dette er en konkret vurdering. Kommentar: Der er ifølge  lovforslagets § 11, stk. 2, tale om en retlig forpligtelse til at indhente oplysninger om navn, adresse og personnummer på de af loven omfattede virksomheder  eller personers  kunder.  Bestemmelsen i lovfors- lagets § 11, stk. 7, giver mulighed for at foretage en  mindre omfattende legitimation af kunden på baggrund af en risikovurdering . Det vil dog ik- ke være muligt med hjemmel i   lovforslagets § 11, stk. 7, helt at undlade at

23/45 23 indhente oplysninger om navn, adresse og personnummer. Dette vil blive anført i bemærkni   ngerne til § 11, stk. 7. Da der således er tale om en retlig forpligtelse i he nhold til § 11, stk. 2, vil indhentelse af navn, adresse og personnummer ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, og § 11, stk. 2, nr. 1. Dette vil bli- ve indført i bemærkningerne til § 11   , stk. 2. Legitimering ved faste kundeforhold - § 11, stk. 3 Finansrådet   og  Realkreditrådet   ønsker  en  uddybning   i  bemærkningerne af, hvad "rimelige foranstaltninger" for at klarlægge en virksomheds ejer eller kontrolstruktur og for at identificere virksomhedens reelle ejere (fy- sisk ejerkreds) betyder, og hvor meget der kræves af   institutterne i denne henseende. Desuden bemærke  r Finansrådet  og F&P, at betragtning 10 i præamb  elen til 3. hvidvaskdirektiv ikke kommer tilstrækkeligt frem i bemærkninge r- ne. Ifø lge betragtning 10 står det de  af loven omfattede virksomheder og personer frit, om de vil vælge mellem at opfylde identifikationskravet   for reelle  ejere  ved  at  anvende  oplysninger  fra  offentlige  registre,  anmode kunderne om oplysninger eller på anden måde. Kommentar: Det  indføres  i  bemærkn   ingerne,  at  "rimelige  foranstaltninger"  er  udtryk for, at der er tale om en konkret vurdering fra den forpligtedes side i for- hold til, hvor indgående undersøgelser, der skal iværksættes for at kla r- lægge virksomhedens ejer  - eller kontrolstruktur. I relation til, hvor meget der kræves af institutterne for at opfylde kravet i lovforslagets  §  11,  stk.  3,  er  der  i  3.  hvidvaskdirektiv  anvendt  udtrykket "risikobaserede  og  passende  foranstaltninger".  Dette  forstås  sål   edes,  at den  konkrete  indhentning  af  oplysninger  afhæng  er  af  den  forpligtedes vurdering af risikoen ved den pågæ   ldende kunde. Hvad der nærmere ligger i "rimelige foranstaltninger" vil blive afklaret i en vejledning, der udarbejdes i samarbejde med brancheorganisationer- ne. Desuden  indføres  det  i  bemærkninge   rne,  at  det  står  virksomhederne  frit for, hvordan identifikationskravet af en virksomheds reelle ejere opfyldes –  svarende til direktivets betragtning 10. F&P anfører, at pligten efter  lovforslagets § 11, stk. 3, til at træffe rimel  i- ge foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer  - og kontrolstruk- tur samt til at identificere virksomhedens reelle ejere er vidtgående og er forbundet med betydelige administrative ressourcer.

24/45 24 F&P  foreslår  i  den  forbindelse ,  at  identificering  og  indhentelse  af  doku- mentation for et selskabs fysiske ejerkreds overlades til en central offent- lig myndighed, der én gang for alle forestår identificering af disse ejere. Med henvisning til muligheden for at anvende et offentlig register til brug for identificeringen, jf. 3. hvidvaskdirektivs betragtning 10, anfører F &P, at de anser registrering af ejerkredsen i selskaber som A/S, ApS, K/S og I/S  hos  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  som  tilstrækkelig  .  Således  kan identificering af ejerforhold i de pågældende virksomheder altid    kontrol- leres, hvis det efterfølgende bliver  nødven digt. F&P anfører  i den forbin- delse,  at  såfremt  et  selskab  er  børsnoteret  (handles  på  et  reguleret  ma   r- ked) er det ikke nødvendigt at identificere selskabets fysiske eje rkreds, jf. lovforslagets § 20, stk. 1, nr. 2. F&P foreslår de suden, at bemærkningerne i højere grad bør svare til direktivets betragtning 10 vedrørende muligh   e- der for at indhente oplysninger til brug for identificeringen. Endelig efterspørger F&P en forklaring af "reguleret marked" i bemær   k- ningerne til lovforslagets § 11, stk. 3. Kommentar: Registreringen  af  et  selskab  hos  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  er  ikke ensbetydende med, at der er foretaget en identificering af en virksomheds reelle ejere. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 28a om, at en aktionær skal meddele selskabet om besiddelser, der udgør mindst  5 pct. af aktie- kapitalens stemmerettigheder eller besiddelser, hvis pålydende værdi u   d- gør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, medfører ikke en pligt til at vider  egive disse  oplysninger  til  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen.  Det  er  derfor  ikke muligt  at  forlade  sig  på ,  at  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  ligger  inde med oplysninger om en virksomheds reelle ejerkreds. Selskaber,  som  er  optaget  til  handel  på  et  reguleret  marked ,  er,  jf.  lov- forslagets § 20, stk. 1, nr. 2, undtaget fra legitimationskravet i lovforsla- gets  §  11,  stk.  3,  herunder  krav  om  at  identificere  den  reelle  ejerkreds. Dette  skyldes,  at  enhver,  der  besidder  aktier  i  sådanne  selskaber ,  straks skal give meddelelse til det regulerede marked om besiddelser af aktier i selskabet, jf. § 29 i værdipapirhandelsloven.   Det regulerede marked (dvs. fondsbørsen  eller den autoriserede markedsplads) indberetter straks op- lysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der  er  således  forskel  på  den    information  om  den  reelle  ejerkreds,  som tilgår   Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  i  forbindelse  med  en  generel  regi- strering af visse selskabsformer og i forbindelse med, at et selskab opta- ges til handel på et reguleret marked.