ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
2. december 2005
Besvarelse af spørgsmål 1 (L 48 ) stillet af Erhvervsudvalget den 30.
november 2005.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. november 2005 fra
Advokatfirma, Johan Schlüter, jf. L 48 bilag 6.
Svar:
Henvendelsen fra advokat Ole Damsbo omhandler lovforslagets forslag
om at ændre erstatningsbestemmelsen i patentlovens § 58. Ole Damsbos
synspunkt er, at den foreslåede ændring med tilhørende bemærkninger er
uklar, idet valget af terminologien erstatning begrænser rettens mulig -
hed for at udmåle en erstatning, der overstiger rettighedshaverens lidte
tab. Spørgeren foreslår derfor i stedet at anvende begrebet kompensati -
on i bestemmelsen.
Jeg skal fastholde, at lovteksten i forslag til ændring af erstatningsb e-
stemmelsen i patentlovens § 58 efter min opfattelse er både klar og pr æ-
cis.
Bestemmelsen skal læses i lyset af bemærkningerne til forslaget, hvoraf
det blandt andet fremgår, at erstatningen i overensstemmelse m ed gæ l-
dende erstatningsretlige principper skal fastsættes med udgangspunkt i
det lidte tab. Det er således ikke muligt at få erstatning uden at dokume n-
tere eller sandsynliggøre et tab. Ved beregningen af erstatningen skal re t-
ten tage hensyn til alle relevante kriterier, herunder den tabte fortjeneste
og krænkerens uberett igede fortjeneste. Muligheden for at tage hensyn til
den krænkende parts uberettigede fortjeneste er nyt i forhold til ersta t-
ningsretlige principper i dansk ret.
Det fremgår desuden af be mærkningerne, at re tten formentlig vil fastsæ
te den samlede erstatning ud fra skønsmæssige betragtninger, hvori
krænk erens fortjeneste indgår som et element i beregningen. Muligheden
for også at lægge vægt på krænkerens fortjeneste giver således retten a
d-
gang til en friere vurdering ved fastsættelsen af det lidte tab og dermed
erstatningens stø rrelse.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax
33 12 37 78
CVR-nr
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk