Jeg er glad for den positive indstilling til lovforslaget, der er her i dag. Jeg fornemmer, at alle bakker op om forslagets hovedformål, som jo er yderligere at forbedre borgernes adgang til lægemidler af høj sikkerhed, virkning og kvalitet.
For så vidt er der jo ikke meget nyt under solen, al den stund lovforslaget jo har været førstebehandlet tidligere, nemlig før sommerferien, da jeg fremsatte det, jeg tror, det var den 4. maj. Derfor vil jeg også kun ganske kort sige, at jeg har stor tiltro til de foreslåede tiltag til justering og udbygning af den eksisterende regulering af lægemiddelområdet. Jo højere kvalitet og sikkerhed ved fremstilling og anden håndtering af lægemidler, jo større sikkerhed i patientbehandlingen.
De forslag om ny regulering, som jeg synes er særlig betydningsfulde og gerne vil trække frem, er jo først og fremmest de nye ordninger og en mere smidig regulering i forbindelse med markedsføring af lægemidler. Vigtige er også nye bestemmelser til styrkelse af kvalitet og overvågning og kontrol, og så er jeg sikker på, at de nye bestemmelser om øget offentliggørelse af lægemiddeldata, øget forsyningspligt og brugervenlige indlægssedler vil komme patienterne til gavn.
Formålet med en lægemiddellov er og vil også fremover være, at vi har en lov, som sikrer borgerne den bedst mulige sundhedsbeskyttelse. Samtidig er det også nødvendigt, og det er jo her, der er en balanceakt, at vi har en innovativ, udviklingsorienteret og velfungerende lægemiddelindustri, der kan opfylde befolkningens aktuelle behov for lægemidler. Der er derfor også med lovforslaget tilstræbt hensyntagen til medicinalindustriens udvikling og øvrige virksomhed.
Som sagt har lovforslaget jo været førstebehandlet i sidste samling, og efter fremsættelsen af lovforslaget i maj har jeg fået 29 spørgsmål til forslaget, som nu alle er besvaret. Jeg beklager, at de sidste tre først er blevet besvaret i tirsdags, og det er måske også det, der gemmer sig bag fru Charlotte Fischers spørgsmål om, hvor vi er henne i relation til spørgsmålet om navngivning.
Det har jeg svaret skriftligt på, og det kan jeg henvise til, men status er den, at jeg netop har skrevet til den ansvarlige kommissær, fordi vi jo har brug for at få en afklaring af de EU-retlige aspekter, før jeg med sikkerhed kan sige noget om, hvornår jeg kan ibrugtage den hjemmel, som der er lagt op til i forslaget. Ingen skal være i tvivl om mine og regeringens politiske ambitioner, som jo er at bruge den hjemmel, men det fordrer naturligvis, at der er en afklaring af juraen omkring det. Det arbejder vi på.
Så har jeg også noteret mig det spørgsmål, eller den problemstilling kunne man måske sige, som er rejst af fru Karin Nødgaard og hr. René Skau Björnsson, om afgrænsningen mellem denne lovgivning og hele komplekset omkring kosttilskud, om hvordan denne trumfregel, som der er lagt op til her, skal ibrugtages. Jeg vil sådan set mene, at en afklaring af de spørgsmål i virkeligheden er bedst tjent med at være genstand for udvalgsarbejdet.
Jeg går ud fra, at alle har fulgt med i, at Lægemiddelstyrelsen på det seneste har afgjort en række sager, hvor kosttilskud efter Lægemiddelstyrelsens formening har været markedsført som lægemidler. Det er jo nogle sager, som Lægemiddelstyrelsen for så vidt ikke har taget op af egen drift, men taget op på baggrund af henvendelser fra Fødevarestyrelsen, for netop at få en afgræsning af, hvornår vi er på området for lægemidler, og hvornår vi er på området for kosttilskud.
Der er afgjort en stribe sager. En del af de sager er indanket for ministeriet, hvor vi foreløbig har afgjort 6 af
i alt 22 klagesager, og hvor Lægemiddelstyrelsen har fået medhold i sine afgørelser. Men jeg forstår godt det ønske, der kan være om at komme lidt dybere ned i den problemstilling, og det vil jeg meget gerne bidrage til under det udvalgsarbejde, som nu sættes i gang igen, for vi starter jo altså ikke på bar bund. Der har været et betydeligt forarbejde efter fremsættelsen af lovforslaget i maj måned med de spørgsmål og svar, der har været. Det får mig sådan set også til helt afslutningsvis at udtrykke håbet om, at denne sag kan fremmes mest muligt. Situationen er jo den, at de direktiver, som vi her implementerer, i princippet skal være implementeret med udgangen af denne måned. Det lader sig måske næppe gøre, men vi bør vel alle sammen i fællesskab bestræbe os på at komme så tæt på denne implementeringsfrist som overhovedet muligt. Derfor håber jeg på, at der nu kan gå et stykke effektivt udvalgsarbejde i gang, hvor vi i fællesskab bidrager til at få belyst de i virkeligheden relativt få udestående spørgsmål, som ordførerne også har været inde på her, og jeg vil i hvert fald gøre mit yderste for at svare hurtigt og præcist, sådan at det ikke er mig, der slækker på tempoet i denne sag.