Den næste sag på dagsordenen var: ) Anden behandling af lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten. (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 25/11 2005. Betænkning 8/12 2005). Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et. Forhandling

Vi har i udvalget haft en særdeles lang og grundig behandling af forslaget. Dog vil jeg sige, at undervejs har det knebet lidt med at få svarene hurtigt nok. Vi har haft meget kort tid til det, og der er stillet ganske mange spørgsmål. På den baggrund vil vi også gerne bede om at få lovforslaget tilbage
i udvalget, for at vi har behov for at indkalde ministeren i et samråd i morgen om nogle ting, som jeg skal vende tilbage til. Der er et par principper ud over selvfølgelig det med ændringsforslagene, som jeg vil kommentere på. Det ene er, at det er et fuldstændig nyt princip, vi her har med at gøre, nemlig det, at mennesker, der bor til leje, skal betale ydelsesstøtte tilbage til regeringen, således at man faktisk har taget 8 mia. kr. af lejernes penge. Det havde vi jo en lang drøftelse af under førstebehandlingen.

     Det andet er, at det jo hovedsagelig er ældreboliger og plejeboliger, der bliver opført med ydelsesstøtte. Det er uforståeligt for os i Socialdemokratiet, at det ikke er mennesker generelt i samfundet, der skal betale for den her opførelse, men kun mennesker, der bor til leje, og derfor har vi stillet en lang række forslag til ændringer, men det lykkedes os ikke at komme igennem med dem.
     Når det er sagt, så er der stillet et ændringsforslag, som går ud på at ligestille mennesker, der bliver sat ud af deres bolig som følge af den her lov, med folk, der skal ud på grund af, at boligerne skal bruges til andre formål eller der skal sælges blokke. Vi mener jo, det er underligt, at der ikke skal gælde samme forhold, som når vi snakker byfornyelse og genhusning i andre tilfælde. Her taler vi altså om, at man sætter nogle helt specielle forhold undervejs.
     Derfor har vi stillet et ændringsforslag, der ligestiller mennesker, der bor alment, således at der gælder ens regler for genhusning, uanset om opsigelsen er på grund af ombygning til andet end beboelse, eller opsigelsen sker på grund af andre ombygninger. Og det forstår vi i virkeligheden ikke at flertallet har tilkendegivet at de er imod. Det er i virkeligheden helt afgørende, synes vi, for at det her skal kunne lykkes.
     Jeg skal sige, at det her jo er en del af det, vi i Socialdemokratiet i virkeligheden godt kunne støtte, hvis man havde splittet forslaget op. Derfor føler vi egentlig, det er urimeligt, at et flertal majoriserer nogle ændringer igennem, hvor man ikke helt ligestiller folk.
     Det andet forhold, som ikke er nævnt i ændringsforslaget, men som vi har indkaldt ministeren til samråd om, er spørgsmålet om: Hvem kan så købe boliger, der bliver til salg inden for det almene på de nye betingelser? Der har ministeren jo i svaret på spørgsmål 63 tilkendegivet en lidt ny linje, nemlig at i virkeligheden må der ikke diskrimineres på grund af etniske, sociale og handicapmæssige baggrunde. Samtidig siger ministeren i en række andre svar, at det må være sådan, at hvis man tilgodeser nogle og man vil have nogle ud, så må der være en konsekvens af dette.
     Derfor vil vi have klargjort en lang række spørgsmål, der rejser sig, når man nu for første gang i historien siger, at her er der altså nogle mennesker, som ikke kan få lov til at købe en bolig.
     Hvad med den arbejdsløse, hvis det er mennesker på overførselsindkomster? Hvem skal godkende de procedurer, som boligselskabet og kommunen vedtager? Ministeren har en høringsret, en orienteringsret, men ikke en godkendelsesret. Det er helt afgørende for os, at vi ikke på det område her diskriminerer mennesker.
     Vi er sådan set enige i, at de muligheder skal være til stede. Derfor har vi også kaldt ministeren i samråd i morgen, og vi har også bedt om at få det her forelagt.
     Det undrer os i virkeligheden, at lovteksten er så løs på det område i forhold til det svar, vi har fået. Der kunne det være rart i dag at få en tilkendegivelse af, at ministeren vil indføje dette her i lovforslaget og samtidig sikre, at der bliver ens regler ved genhusning. Det er nogle åbenbare svagheder - det er jo gået ret stærkt i ministeriet, da man gik det her igennem - som vi i hvert føler man ikke kan leve med.
     Samtidig har vi jo tilkendegivet vores mere principielle modstand imod dele af lovforslaget: tyveriet af lejernes penge, de mange milliarder, der forsvinder, og uligheden i samfundet, som bliver øget med det her forslag.
     I virkeligheden er det jo de to andre forslag, vi mener er vigtige, og derfor har vi faktisk også bedt om at få lovforslaget tilbage i udvalget, og vi har i fælles forståelse sagt ja til, at vi i dag kan andenbehandle lovforslaget, men får det tilbage og får afklaret de spørgsmål, der ligger, ved at kalde ministeren i samråd.

Så er det hr. Morten Homann. (Spørgsmål fra salen: Er det som ordfører?) Ja, som ordfører ... Var det en bemærkning hertil? Undskyld.
     Nej, nu skal ordføreren gå ned, og hr. Morten Østergaard skal komme herop; Folketinget er nu i gang med en andenbehandling, og det er hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg skal gøre det meget kort. Det er udelukkende for lige at få helt styr på historikken i det her. For at undgå, at der er nogen, der bliver forvirret, vil jeg bare spørge hr. Carsten Hansen, om det ikke er korrekt, at der var socialdemokratiske stemmer bag det nye princip, hr. Carsten Hansen omtalte, da det blev indført i 2002.

Jeg vil godt for det første sige til De Radikale, at jeg håber, at De Radikale deler de betænkeligheder, vi har omkring de to forhold, jeg nævnte, altså genhusning og spørgsmålet om, at der ikke skal diskrimineres, når man sælger boliger. Det håber jeg De Radikale gør. De plejer i alle andre forhold at være voldsomt optaget af det.
     Det andet er, at da det nye princip blev indført i 2002, var regeringens anslåede beløb oppe på noget, der lignede 2,2 mia. kr., men det endte med, at man tog 5,7 mia. Nu fortsætter man linjen og tager mindst - jeg siger mindst - 2,1 mia. kr. igen af lejernes penge. Det er et nyt princip, og det er nyt, at man ikke kan stole på de oplysninger, man får fra regeringen, og det er uforståeligt for os, at De Radikale vil være med til at fortsætte med at fylde huller op
i Thor Pedersens kasse med lejernes penge.

Jamen så skal jeg bare lige have hr. Carsten Hansen til at bekræfte, at når Socialdemokratiet i betænkningen skriver at »regeringen i 2002 indførte et fuldstændig nyt princip i dansk politik«, så er det således, at det var regeringen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og på det tidspunkt også Kristendemokraterne, der indførte det nye princip.

Nu er det jo ikke hr. Morten Østergaard, jeg skal overbevise; han ved godt, hvad vi mener om det. Men vi tager gerne en tur mere på det, for det var sådan, at da man indførte det her princip, var det med armen på ryggen for os, for vi fik faktisk forhøjet beløbet til renovering i den almene sektor med over 400 mio. kr. pr. år; det steg fra 1,1 mia. kr. til 1,5 mia. kr. Og så fik vi nogle anslåede tal fra ministeriet, der sagde, at denne ordning over 4 år ville betyde, at man trak 2,2 mia. kr. af lejernes penge, men det endte med at blive 5,7 mia., som man i virkeligheden har aflastet statskassen for. Derfor har vi sagt: Nu må det stoppe, nu vil vi ikke være med til at øge uligheden på boligmarkedet og i samfundet.
     Jeg ved godt, at der er ministre, der udtaler det, de vil, og trækker det tilbage igen. Det, jeg er skuffet over, er, at De Radikale vil være med på de her præmisser, hvor man ikke sikrer, at lejerne også får del i deres egne penge til renovering.
     Vi har stillet et spørgsmål til ministeren i denne her sag, om ikke de 8 mia. kr. kunne være kommet lejerne til gavn, kunne være brugt til lejenedsættelser, til boligforbedringer og til sociale formål. Jo, skriver ministeren, det er klart, hvis de ikke skulle have været brugt til ydelsesstøtte.

Jeg forstår for så vidt godt, at den socialdemokratiske ordfører har det lidt svært med at stå her på talerstolen og skælde ud over, at vi nu med den nye aftale får bygget mange nye almene boliger, men i særdeleshed skælde ud over, at vi bruger nøjagtig det samme princip, som Socialdemokraterne lagde stemmer til, da vi lavede boligaftalen i 2002.
     Jeg vil bare bede hr. Carsten Hansen om at bekræfte uden omsvøb, uden alle de her mange ord, som jeg selvfølgelig godt kan forstå man bruger, når nu man har så dårlig en sag, men bare bekræfte, at man i 2002 stemte for boligaftalen, men også bekræfte, at de penge, der er blevet taget til nybyggeri, faktisk også er blevet brugt til historiens største byggeri af almene boliger i hvert fald i nyere tid.

For det første vil jeg sige til fru Inge-Lene Ebdrup, at jeg ikke har det svært med at stå på talerstolen, jeg står fint og udmærket og har det godt heroppe, så det er der ingen problemer i.
     Jeg vil godt bekræfte, at vi selvfølgelig stemte for den aftale under de forudsætninger, at der kun skulle bruges 2,2 mia. kr.
     Det andet, jeg gerne vil bekræfte, er, at vi ikke vil være med til at fortsætte med at udbytte og tage af lejernes penge til at fylde huller op i statskassen med. At man mere end fordoblede beløbet, var der ingen, der havde regnet med.
     Det næste, vi ikke vil være med til, er i virkeligheden, og det var det, fru Inge-Lene Ebdrup nævnte, nemlig at der på lejernes regning bliver bygget flere ældre- og plejeboliger. Det burde være en samfundsmæssig opgave. Det er en god ting at få bygget flere af de boliger, men hvorfor er det kun lejerne, der skal bidrage til det, hvorfor er det ikke os alle sammen? Vi ender jo forhåbentlig, hvis vi lever længe nok, i en ældre- eller en plejebolig.

Nu lyder det jo på det, hr. Carsten Hansen siger, som om det udelukkende er Landsbyggefonden, der betaler for nybyggeri. Den fejltagelse vil jeg da gerne rette, for det er jo rent faktisk sådan, at med den aftale, der nu er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, er vi nede på en støtteprocent fra det almene, fra Landsbyggefonden på 50 pct.
     Vi startede med en højere støtte, vil jeg gerne medgive,
i 2002, men når der bliver bygget en almen bolig som følge af den aftale, vi nu behandler, vil halvdelen komme fra staten, det vil sige skatteborgerne, os alle sammen, og den anden halvdel fra Landsbyggefonden. Det var bare for at rette det. Men jeg vil i øvrigt gerne spørge hr. Carsten Hansen: Er det ikke korrekt forstået, at formålsparagraffen for Landsbyggefonden meget klart indeholder elementer om, at penge kan bruges til nybyggeri?

Jeg skal gerne bekræfte, at man allerede nu sætter en grænse på 50 pct. Men man bruger nogle andre beregningsmetoder, og det betyder i virkeligheden, at man faktisk bruger nogle højere procenter, end man ville have brugt, hvis man havde fastholdt beregningsmetoderne for det nuværende byggeri.
     I et svar, der er givet til os i udvalget, ville det
f.eks. kun have været 68 pct. for 2005, hvis man havde brugt den metode, der var gældende i den gamle ordning, og ikke 50 pct. Det vil sige, at alene her ville der have været en voldsom besparelse for Landsbyggefonden og dermed for lejerne, og dybest set sker der det, at forligspartierne - undskyld udtrykket - jeg er lige ved at sige igen tager røven på lejerne, fordi der bruges nogle nye beregningsmetoder, som betyder, at der faktisk betales mere tilbage. Det siger svaret helt klart. Med hensyn til formålet er jeg nødt til at sige til fru Inge-Lene Ebdrup, at det har stået helt klart i formålsparagraffen siden 1930'erne. Men det er et nyt princip, at man i virkeligheden fylder huller i statskassen i stedet for at bruge pengene i den almene sektor til huslejenedsættelser, boligsociale forbedringer og renoveringer. Det havde været bedre.

Hvis man er lige ved at komme til at sige noget, man ikke burde sige, bør man ikke sige det - hvis ordføreren og det øvrige Folketing forstår, hvad jeg mener.
     Så er det fru Anita Knakkergaard.

Dansk Folkeparti har også et spørgsmål til hr. Carsten Hansen.
     Hr. Carsten Hansen snakker gang på gang om, at ældre- og plejeboliger er en samfundsopgave osv. osv., men hr. Carsten Hansen ved jo udmærket godt, at i denne lovgivning er der ikke noget, der vedrører de boligtyper. Der har i hvert fald de sidste 15 år været mulighed for at bygge ældre- og plejeboliger i henhold til almenboligloven, når kommunerne betaler på serviceområdet, så der er intet nyt i det.
     Vi mener også fra Dansk Folkepartis side, at selv om lejerne er ældre og har de samme betingelser som andre lejere, skal man ikke sætte dem uden for samfundet på den måde, hr. Carsten Hansen og Socialdemokratiet ønsker. Men vil hr. Carsten Hansen venligst bekræfte, at det er rigtigt, at man har kunnet bruge den metode de sidste 10-15 år?

Jeg skal gerne bekræfte over for Dansk Folkeparti og fru Anita Knakkergaard, at det har man kunnet i mange år. Det var
i øvrigt et princip, der blev indført under den socialdemokratisk ledede regering, så det har man kunnet i mange år. Det nye er, at man i 2002 indførte det princip, at lejerne samtidig skulle betale for ydelsesstøtte. Det betyder, at det i stort omfang bliver lejerne, som betaler for, at der kan opføres gode, ordentlige plejeboliger og gode, ordentlige ældreboliger. Vores pointe er blot, at det jo er dejligt, vi får opført mange gode, ordentlige plejeboliger og ældreboliger, men hvorfor er det kun lejerne, der skal betale hovedparten af udgifterne? Det forstår vi ikke. Også Dansk Folkeparti siger, at det kun er lejerne, der skal medvirke til at betale, men hvorfor må vi ikke alle sammen bidrage til det? I øvrigt er der det særlige ved det, at over 50 pct. af de boliger, der bliver opført, faktisk er plejeboliger eller ældreboliger, og de bliver opført for lejernes penge, men hvorfor skal det ikke være en samfundsopgave? I øvrigt kan jeg heller ikke forstå, at De Radikale vil være med til det. Samtidig vil jeg gerne oplyse både Folketinget og fru Anita Knakkergaard om, at ifølge den plejeboliggaranti, som nu er aftalt i satspuljen, hvor de svageste betaler, betaler lejerne den anden halvdel, nemlig via ydelsesstøtten. Det synes vi ikke hører hjemme i dansk parlamentarisme.

Så vil jeg gerne spørge hr. Carsten Hansen, om det ikke også var Socialdemokraterne, der gennemførte, at grundkapitalandelen blev nedsat fra 14 til 7 pct. Det er jo det samme, der sker med ydelsesstøtten, netop for at vi kan få bygget nogle plejehjemsboliger og ældreboliger, men var det ikke hr. Carsten Hansens parti, som indførte det fra begyndelsen? Vi viderefører det bare for at sætte gang i plejehjemsbyggeriet og ældreboligbyggeriet, så de ældres lejligheder kan blive ledige til den nye generation.

Fru Anita Knakkergaards og Dansk Folkepartis historie herinde er jo ikke så lang, men at nedsætte grundkapitalandelen har faktisk været et instrument, man har benyttet sig af i flere omgange, når man ønskede at få gang i det almene boligbyggeri, så det er der ikke noget nyt i. Man fastholdt det også i boligaftalen fra 2002, så det er der sådan set ikke de store problemer i.
     Det, der er det nye, og som jeg har forsøgt at forklare vores syn på, er i virkeligheden, at man nu siger, at det er lejerne, der skal betale for ydelsesstøtten. Det var det nye princip, som blev indført i 2002, og ved udgangen af 2006 er der brugt 8 mia. kr., som kunne have været brugt til huslejenedsættelser, flere renoveringer og boligsociale formål, så den almene sektor var blevet gjort langt mere konkurrencedygtig, og lejerne havde fået gavn af det opsving, som alle andre mennesker i Danmark har fået del i.
     Hvorfor er det kun lejerne, der skal betale for, at vi får gode, ordentlige ældreboliger? Det forstår vi ikke, og jeg forstår heller ikke, at Dansk Folkeparti er hoppet med på den limpind. De bryster sig jo ved festlige lejligheder af at være sociale, men det kniber mere i praksis.

Jeg skal gøre opmærksom på, at adskillige af ordførerne pludselig har meldt sig med regulære ordførerindlæg. Det er fru Inge-Lene Ebdrup, hr. Morten Østergaard, hr. Morten Homann og hr. Per Clausen.
     Først fru Inge-Lene Ebdrup som ordfører.

Nu har vi hørt Socialdemokraternes ordfører stå her på talerstolen og have umådelig svært ved at forklare, hvorfor man som Danmarks største oppositionsparti lige pludselig står uden for en historisk aftale på boligområdet - en historisk aftale, hvor vi nu iværksætter det største reformarbejde i den almene sektor, der nogen sinde er set.
     Hvad er så argumentationen for at stå udenfor? Jo, det er, at en aftale, som ligger fuldstændig i tråd med den aftale, man tiltrådte og stemte for i 2002, er blevet forlænget et enkelt år - en aftale, hvor de kritikmomenter, man vistnok havde i 2002, er blevet imødekommet. Alt i alt er det en aftale, som jeg egentlig, hvis jeg var socialdemokrat
- det har jeg lidt svært ved, men hvis jeg nu var - ville synes var langt bedre end den, man stemte for i 2002. Det er altså op ad bakke for den socialdemokratiske ordfører. Med hensyn til de kritikpunkter, man nu prøver at trylle frem - et eller andet er man jo i parentes bemærket nødt til at sige for at kunne forsvare, at man står udenfor - er det jo virkelig at arbejde regeringen ud af regeringskontorerne, at man nu står uden for aftalen, men nok om det.
     I første omgang er det plejeboligerne. Socialdemokraterne bruger enhver lejlighed til at diskriminere ældre mennesker med et plejebehov som værende ikke gode nok til den almene sektor. Socialdemokraterne vil ikke gå med til, at nybyggeri af plejeboliger til ældre på lige fod med byggeri af andre almene lejeboliger finansieres på nøjagtig samme vis, nemlig sådan at halvdelen kommer fra staten og den anden halvdel fra Landsbyggefonden. Det, man bare fra Socialdemokraternes side glemmer at fortælle, er, at almene boliger er for alle, også for ældre, og man glemmer også at fortælle, at de boliger, der bliver bygget til plejekrævende ældre på fuldstændig samme vilkår som alle andre almene lejeboliger, indgår som en del af kagen. Det vil altså sige, at når de er blevet udamortiseret, og der ikke længere bliver betalt af på lånene, bliver huslejen for de almene ældreboliger også lagt i Landsbyggefonden til glæde for alle lejere i Danmark. Det er lidt tyndt, når Socialdemokraterne prøver at finde argumenter for ikke at være med i aftalen. Men jeg synes også, det bliver grimt, når man begynder at diskriminere ældre mennesker som værende ikke gode nok som lejere i den almene sektor. Det andet kritikpunkt, man forsøger at finde fra Socialdemokraternes side, er angående andelen af ydelsen til nybyggeri, altså andelen af den pengesum, der bidrages med til hver nybygget bolig. Det er korrekt, at der i 2002 var en bidragssats på 68 pct. for Landsbyggefonden, dvs. at Landsbyggefonden bidrog med 68 pct. og staten med resten. Nu laver vi en aftale, der hedder 50/50, hvorefter staten betaler halvdelen og Landsbyggefonden den anden halvdel, og det prøver man fra Socialdemokraternes side at få til at se ud, som om lejerne betaler for opførelsen af almene boliger. Men det er jo ikke korrekt. Lejerne betaler halvdelen, og staten betaler den anden halvdel, og sådan må det også være. Samfundet og den almene sektor må deles om denne opgave, og vi er meget tilfredse med, at vi nu har fået procentsatsen ned på 50.

     Det, der står tilbage, er, at Socialdemokraterne nu står uden for en aftale, der sikrer nybyggeri af både familieboliger og plejeboliger; de står uden for en aftale, som sikrer mange penge til renovering de næste 2 år, og de står uden for en aftale, som giver startskuddet til en virkelig massiv indsats på integrationsområdet og på det socialt forebyggende område i de almene boligområder, især i de problemramte områder.
     Jeg forstår godt, at Socialdemokraterne har det lidt svært, når de her fra talerstolen skal forklare, hvorfor de står udenfor. Samlet set er det nemlig en meget god aftale, som sikrer, at alle de elementer, som vi gennem længere tid har talt om det er nødvendigt at tage fat på i den almene sektor, har den helt rigtige vægt. Det gælder både nybyggeri, renovering og den sociale indsats, og vi er meget glade for, at vi nu kan stemme ja til denne aftale her ved andenbehandlingen.

Så er der tre, der har bedt om korte bemærkninger, og den første er hr. Carsten Hansen. Værsgo.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, hvad Socialdemokraterne mener, for vi har jo allerede taget en lang tørn om dette forslag, og så skal jeg i øvrigt endnu en gang slå fast, at jeg føler mig godt tilpas heroppe og ikke har det skidt.
     Vi har i svaret på spørgsmål nr. 64 fået Institut for Menneskerettigheders vurdering af lovforslaget, og de henstiller, at det præciseres i selve lovteksten, at der i administrationen af almene boliger ikke må diskrimineres over for bestemte grupper grundet race, national og etnisk oprindelse, religion eller tro, politisk overbevisning, køn, seksuel orientering, handicap og lignende. Jeg vil godt spørge: Er Venstre indstillet på at få det med i lovteksten?
     I svaret på spørgsmål 63 tilkendegiver ministeren, at der faktisk er en åben flanke her, hvor man ikke har taget disse hensyn, og jeg vil gerne spørge igen: Er Venstre indstillet på, at vi får det ind i lovteksten, så vi undgår den mistanke, der kan komme, når kommuner og boligorganisationer sætter sig sammen for at udforme betingelser? Er man indstillet på, at der ikke skal kunne gøres forskel af de grunde, der bliver peget på?

I Venstre står vi altid vagt om menneskerettighederne, og vi er til enhver tid klar til at tage en diskussion om, hvorvidt menneskerettighederne bliver overholdt. Men i den konkrete sag er jeg meget tryg, fordi boligorganisationerne skal melde ind til ministeriet, hvilke kriterier der bliver vedtaget, altså hvordan man vil bruge reglerne i praksis. Vi er overbevist om, at der i den henseende ikke vil ske ulovlig diskrimination af f.eks. personer med handicap.

Jeg håber - og det vil jeg holde Venstres ordfører fast på - at Venstre mener det, de siger, for nogle gange gør de jo noget andet end det, de har sagt.
     I det svar, vi har fået fra ministeren på spørgsmål nr. 63, siger ministeren udtrykkeligt, at mennesker med nedsat funktionsevne på grund af psykisk eller fysisk handicap ikke skal omfattes af reglerne. Der en også en lang række andre tvivlsspørgsmål, hvis der bliver aftalt særlige forudsætninger eller vilkår for salg. Det har Institut for Menneskerettigheder peget på, og derfor vil jeg godt spørge Venstres ordfører: Er det ikke sådan, at vi selvfølgelig bør tage hensyn til det og sørge for, at der ikke diskrimineres? Det andet forhold, jeg godt lige vil tage fat i, er spørgsmålet om, hvorfor der ikke er ens regler. Hvorfor kan Venstre ikke stemme for det ændringsforslag for ens regler i forbindelse med genhusning, som vi har stillet sammen med SF? Det giver da utryghed, at der skal gælde forskellige regler for genhusning, når der skal ske byfornyelse, eller ejendommen skal renoveres. Der er nogle helt særlige vilkår i tilfælde af salg eller omdannelse, og det gør altså, at det ikke kan garanteres, at de mennesker, der bor alment, får samme vilkår som alle andre.

Med hensyn til diskrimination af personer med handicap er jeg helt tryg ved, at de tre parter, som skal aftale spillereglerne, nemlig kommunerne, lejerne og boligorganisationerne, og som efterfølgende skal melde ind til ministeriet, tager fuldstændig hånd om, at der selvfølgelig ikke sker en ulovlig diskrimination. Så den mener jeg i øvrigt ikke behøver ret mange flere ord.

     Med hensyn til ændringsforslagene omkring genhusning så er jeg meget tryg ved, at de regler, der er at finde i det lovforslag, der ligger, nemlig reglerne om, at man er sikret en erstatningsbolig uden ophold, også gør, at man ikke kommer til at stå på gaden.
     Det, vi skal huske, er jo, at sådanne beslutninger om eksempelvis nedrivninger ikke er noget, der sker sådan fra den ene dag til den anden. Der vil ved sådan nogle beslutninger være rigeligt med tid til at finde muligheder for genhusning af de lejere, det drejer sig om. Så jeg er fuldstændig tryg ved, at lejernes rettigheder også med det forslag er opretholdt.

Jeg ville godt høre Venstres ordfører, hvad de almene lejere kan forvente videre i denne her boldgade til næste år.
     Nu har man med denne her aftale konfiskeret yderligere et par milliarder af de penge, som er blevet sparet op, og jeg kan godt forstå, at man som almen lejer nu kan begynde at se et mønster i regeringens politik, at det simpelt hen i stadig større og højere grad er de almene lejere, som skal betale gildet. Nu er fonden tømt frem til godt ind i 2020'erne.
     Vil man også næste år se et forslag fra regeringen om, at de almene lejere skal betale endnu længere ud i fremtiden, for at der kan være råd til skattelettelser til de velstillede?

Må jeg sige til SF's ordfører, at vi har det meget godt med den aftale, der ligger her, og vi mener, at balancen mellem de tre elementer, som jeg omtalte før, nemlig nybyggeri, renovering og penge til social indsats, til fulde er opfyldt med den aftale, der ligger her.
     Med hensyn til fremtiden forestiller vi os da bestemt, at det også er de tre elementer, der skal indgå i de kommende aftaler om pengene i Landsbyggefonden, men jeg vil ikke her lægge mig fast på, hvordan fordelingen i øvrigt mellem de tre skal være. Nu skal vi i gang med et meget omfattende udvalgsarbejde, som skal udmøntes i en reform, og et af elementerne i den reform er en mere selvbærende almen sektor. Hvordan vi får det udmøntet, afventer vi selvfølgelig udvalgsarbejdets bud på, og så vil vi tage stilling dertil. Derefter vil vi selvfølgelig også komme med vores bud på, hvordan man håndterer det her i fremtiden.
     Så vi er meget glade for det, der ligger. Vi fortryder intet, og vi ser selvfølgelig også frem til, at det er inden for de tre områder, der skal prioriteres i fremtiden.

Ja, hvis ikke man på i forvejen var usikker som almen lejer, så vil man da for alvor blive det nu, for der er lagt i kakkelovnen til, at der også næste år skal inddrages penge fra Landsbyggefonden. Hvor jeg måske havde et naivt håb om, at det her så ville være Hansen-bandens sidste kup, så er der lagt op til, at man også til næste år skal plukke flere penge af de almene lejere for at betale for de udgifter, som egentlig burde være vores alle sammens.
     Så jeg vil godt appellere en sidste gang til Venstres ordfører: Kan man ikke i det mindste komme med et bud på, hvornår det her tyveri fra de almene lejere stopper, hvornår er nok nok? Nu har man stjålet for 5,7 mia. kr., og nu er der lagt op til yderligere godt 2 mia. kr., som skal stjæles. Hvor går grænsen? Hvornår har man stjålet nok af den almene sektors lejeres penge?

Jeg må jo som udgangspunkt erklære mig fuldstændig uenig i retorikken omkring tyveri af lejernes penge.
     Det, der er sket, er jo fuldstændig i tråd med det formål, som Landsbyggefonden har, nemlig at pengene kan bruges til renovering, modernisering af nybyggeri og sociale formål. Det er fuldstændig i tråd med, at vi siden 2002 har trukket en del af statens udgifter til nybyggeri i Landsbyggefonden.
     Jeg forestiller mig ikke, at vi i fremtiden skal vige fra den politik. Vi skal sikre, at der i fremtiden er gode familieboliger og ældreboliger og ungdomsboliger, også i den almene sektor. Det skal ske via nybyggeri, men vi skal selvfølgelig også renovere de eksisterende boliger, og vi skal se på, hvordan områderne hænger sammen socialt set.
     Så jeg forestiller mig, at vi også i fremtiden politisk skal tage stilling til, hvordan de penge, der er i Landsbyggefonden, skal benyttes inden for de her tre kategorier, og det har jeg det egentlig meget godt med. Jeg synes, at vi viser politisk mod og ansvarlighed ved at gøre det på denne her måde.

Ja, og så er der faktisk to korte bemærkninger tilbage til ordføreren her. Den første er fra hr. Per Clausen, og den anden er fra fru Lissa Mathiasen.

Jeg synes jo, at Venstres ordfører på det her område skulle erkende, at vi her har et godt eksempel på, hvordan Venstre taler om, at man ikke ønsker ulighed, men skaber ulighed.
     For hvad er realiteten? Realiteten er, at man med den ene hånd sammen med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti tager 8 mia. kr. fra lejerne, mens man med den anden hånd fastholder et skattestop, der betyder, at ejerne har fået skattelettelser for 5,4 mia. kr. Er det ikke et meget godt udtryk for, hvilke sociale gruppers og klassers interesser Venstre mener skal varetages i det danske Folketing?

Igen må jeg jo melde fuldstændig pas over for spørgerens retorik.
     Det, der jo et sket med hensyn til de boligaftaler, der ligger til grund her, dels boligaftalen fra 2002 og den nye boligaftale, som vi er ved at indgå og vedtage i Folketinget, er jo, at der netop bliver taget hånd om de grupper, som ønsker at være en del af det danske lejemarked. Der bliver taget hånd om de områder inden for den almene sektor, som har sociale problemer, der er sat mange penge af til ghettobekæmpelse, der er sat penge af til huslejenedsættelser
i belastede områder, og der er også sat mange penge af til renovering af nedslidte boliger i den almene sektor. Det er alt sammen noget, som kommer dem til gode, der ønsker at være en del af den almene sektor, men også dem, som er en del af den almene sektor, fordi de i en eller anden udstrækning har en social status, der gør, at de måske er uden for arbejdsmarkedet eller i øvrigt bor i en del af det, som man kan kalde belastede boligområder. Så vi har det meget, meget fint med denne her fordeling, og vi fortryder bestemt ikke at være en ansvarlig del af det her.

Jeg konstaterer så bare, at Venstres ordfører er enig med mig i, at når der skal løses sociale problemer i det land, så har vi to steder, vi kan hente pengene fra. Det ene er satspuljen, vi tager det fra de arbejdsløse, vi tager det fra pensionisterne, vi tager det fra de syge. Og når vi ikke kan få nok der, ja, så har lejerne gudskelov også nogle penge. Det gør vi, samtidig med at vi har et skattestop, der forgylder husejerne i Nordsjælland.
     Det er et meget godt billede på Venstres og regeringens sociale profil og dermed naturligvis også på Dansk Folkepartis og Det Radikale Venstres sociale profil. Det har ordføreren jo på udmærket vis bekræftet, og så kan jeg være tilfreds med det, for så ved folk, hvordan det er.

Jamen jeg er også meget tilfreds, for det er jo netop, som hr. Per Clausen forsøger at sige på en anden måde, end jeg ville sige det, sådan, at de penge, der bliver brugt fra satspuljen, de penge, der nu bliver brugt fra Landsbyggefonden og også en meget stor del af finansloven netop er penge, som bliver brugt til udsatte grupper, netop til alle dem som hr. Per Clausen efterlyser at man skal gøre en indsats for.
     Derfor har jeg det meget, meget godt med den måde, vi nu har gjort det på, for der er ikke et eneste eksempel på, at hverken pengene fra satspuljen, nu her fra Landsbyggefonden, eller de penge, der er til udsatte grupper i øvrigt på finansloven, bliver brugt til andet end det, der er formålet, nemlig de udsatte grupper.
     Så vi er meget tilfredse og hilser det her meget velkommen.

Egentlig er det jo prisværdigt, at Venstres ordfører her på Venstres vegne står og siger: Ja, vi står for og går ind for
i Venstre, at uligheden skal have lov til at køre igennem. Vi går ind for, at lejerne skal have særskat. Det er sådan set prisværdigt, at man er så åben og så ærlig. Men jeg vil godt sige, at jeg alligevel undrer mig lidt, for da jeg hørte Venstres ordfører før tale om lejerne, og hvorfor de skal betale til plejehjemsbyggeri, så siger Venstres ordfører, at det står i formålsbeskrivelsen. Formålsbeskrivelsen er altså lavet i 1930'erne. Beslutningen om plejehjemsbyggeri på den måde, som det i dag bliver finansieret, er taget sidst i 1980'erne. Der er ikke én, der har forholdt sig til, at det betød, at det var lejerne, der skulle betale. Derfor vil jeg godt stille det spørgsmål, da det ikke bevidst er nogen beslutning, der er taget herindefra, at lejerne skulle betale det her: Hvor længe mener man, at man vil blive ved med at bruge lejernes penge? Som den eneste gruppe betaler lejerne særskat i form af, at de skal være med til at finansiere 50 pct. af alt vores plejehjemsbyggeri. Hvor længe mener Venstre, det er rimeligt at lave det tyveri over for lejerne?

Med risiko for at formanden nu kigger lidt olmt på mig, så vil jeg tillade mig at sige, at det lidt er noget vrøvl, når Socialdemokratiets spørger her siger, at man tager lejernes penge, og så ikke siger mere. Jeg prøvede jo netop i min ordførertale at sige, at man fra Socialdemokraternes side diskriminerer ældre mennesker som ikke værende gode nok lejere til den almene sektor. De er ikke en del af de lejere, som Socialdemokraterne her fra talerstolen står og omtaler.
     Men det er jo netop der, vi er fuldstændig uenige. For ældre mennesker, der har behov for en bolig, som godt nok har et tilbud bundet i den anden ende i form at noget ekstra pleje, som de får leveret fra kommunen, er åbenbart efter Socialdemokraternes mening ikke gode nok lejere til at være en del af lejerne i Danmark, så derfor skal de ikke være en del af den almene sektor, og derfor er det ikke godt nok, at man nu også bruger nogle af pengene hertil.
     Og så i parentes bemærket: Halvdelen af pengene til opførelse af de her ældreboliger kommer jo altså fra staten, så det er også en del af den offentlige finansiering.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at ordet vrøvl bestemt ikke er nogen krænkelse af Folketingets forretningsorden. Det er det heller ikke at gøre brug af begrebet.

Jeg tror, at Venstres ordfører vil give mig ret i, at husejerne i Søllerød eller i Gentofte i en situation, hvor der er behov for en plejehjemsplads, det vil sige, hvor de bliver visiteret til en plejehjemsplads, kommer ind på lige fod med lejeren, der bor i en almen bolig og bliver visiteret til en plejehjemsplads.
     Så spørger jeg bare: Hvad er begrundelsen for, at lejeren, der bor til leje i den almene sektor, har skullet være med til at finansiere 50 pct. af byggeriet af vores plejehjemspladser? Boligeejeren i Søllerød slipper altså med halv pris. Hvorfor denne særskat på lejerne?
     Uanset hvor meget staten betaler, det er halvdelen ifølge oplægget, den anden halvdel skal lejerne betale, hvorfor skal lejerne så have en særskat? Hvor mange år skal vi se særskatten?

Det er jo netop her, at argumentationen i Socialdemokraternes snak falder til jorden. For det, der jo er sandheden, er, at dels har boligejerne i Søllerød betalt skat gennem hele deres arbejdsperiode, det er den ene del af det, men den anden del er jo, at når borgeren fra Søllerød får en ældrebolig, som han eller hun selvfølgelig skal betale leje af, og lånene så er udamortiserede, altså når der ikke længere er lån i de her boliger, så skal den borger fra Søllerød jo stadig væk betale husleje, og den husleje går - hurra! - i Landsbyggefonden på fuldstændig samme vis, som pengene i Landsbyggefonden er kommet til veje i dag, nemlig ved at lejerne betaler ind, når der ikke længere er lån i deres boliger.
     Det er her, jeg så synes, at det hele falder lidt til jorden, for ældre mennesker, der har et plejebehov, er i min terminologi nøjagtig lige så velkomne som lejere i den almene sektor som alle mulige andre, og deres leje går lige så velkomment i Landsbyggefonden, som alle mulige andre lejeres penge. Og det er derfor, jeg ikke forstår retorikken.