Side 1 af 8 Socialministeriet Almene boliger 14 . december 2005 Samråd A  –  D den 14. december 2005 ad forslag til lov om æ  ndring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om på ligningen af indkomstskat til staten (Den almene sek- tors midler og indsatsen mod ghettoisering) (L 70) Samrådsspørgsmål A: Idet  der  henvises  til  besvarelsen  af  spørgsmål  6  4  bedes  ministe- ren redegøre for, hvordan ministeren agter at følge på Institut for Menneskerettigheders  henstilling  om,  ”at  det  præciseres  i  selve lovteksten, at der ved administrationen af almene boliger ikke må diskrimineres  over  for  bestemte  grupper  begrundet  i  race,  natio- nal  eller  etnisk  oprindelse,  religion,  tro,  politisk  overbevisning, køb, seksuel orientering, alder, handicap eller li gnende.” Samråd A : Det  er  et  bærende  princip  i  almenboligloven,  at der  ikke  må  ske diskrimination  af  bestemte  befolkningsgrupper  begrundet  i  bl.a. race, køn, tro, alder, handicap osv. Forbuddet  mod  diskrimination  er  grundfæstet  i  forskel  lige  kon- ventioner og retsgrundsætninger.   Derfor er der ikke behov for at lovgive udtrykkeligt om dette i hvert enkelt tilfæ  lde. Derimod fremgår det af bemærkningerne til L 70, at der ikke må ske  diskrimination  over  for  bestemte  grupper  begrundet  i  race, hudfarve,  afstamning,  national  eller  etnisk  oprindelse,  religion, politisk overbevisning eller lignende. Overfor  kommuner  og  boligorganisationer  vil  jeg  gøre   særligt opmærksom  på  denne  betingelse.  N   år  ministeriet   modtager  un- derretning om aftalte kriterier for salg af almene boliger, vil mini- steriet desuden påse, at der ikke sker ulovlig diskrimin ation. Som et eksempel i den gældende l  ov kan jeg nævne, at forbuddet mod  diskrimination  også  gælder,  når  kommuner  og  boligorgan i-

Side 2 af 8 sationer indgår aftaler om fleksibel udlejning. Dette fremgår ikke af  lovteksten,  men  fremgår   derimod  af  bemærkningerne  til    det daværende lo  vforslag og af vejledningen om fleksibel udlejning. Som bekendt blev lovforslaget om fleksibel udlejning fremsat af den tidligere socialdemokratiske regering, og jeg må derfor gå ud fra, at især Socialdemokraterne er enige med mig i, at   dette er en hensigtsmæssig fre  mgangsmåde. Jeg  ser  derfor  ingen  fare  for  ulovlig  diskrimination  i  forbindelse med  aftale  om  kriterier  for  salg  –  diskrimination  er  forbudt,  og overholdelse af forbuddet vil blive påset b å de af kommunen og af ministeriet.   Når det er sagt, vil jeg også pege på, at d   en nye salgsordning og de øvrige indsatser mod ghettoisering i L 70 jo iværksættes, fordi der er et stærkt behov for en in  dsats som virker i de problemramte områder. Derfor  må  vi  altså  se  tingene  lidt  i  det  rette  perspektiv.  Når  der fastsættes  kriterier    for  salg,  så  vil  det  have  den  effekt,  at  nogle grupper udelukkes fra at købe en bolig ved førstegan  gssalg – ja   , det er jo ligefrem formålet med at fastsætte kriterier. Dette kan i et boligområde være nødvendigt for at undgå, at den skæve beboersammensætni ng blot cementeres ved salget. Der kan aftales mange kriterier. I lovforslaget er det nævnt, at det f.eks.  kan  aftales,  at  mulige  købere  skal  have  tilknytning  til  a r- bejdsmarkedet.  Eller  at  mulige  købere  skal  have  en  årsindkomst over  et  vist  niveau.  Det  er  også  muligt  at  kombinere  forskellige kriterier,  f.eks.  sådan,  at  det  aftales,  at  personer  med  en  rimelig årsin dkomst samt alderspensionister vil kunne købe. Helt overordnet forudsætter jeg  , at de lokale parter aftaler rimeli- ge,   hensigtsmæssige   og   afbala  ncerede   kriterier   som   med   ud- gangspunkt  i  de  lokale  forhold  medvirker  til,  at  beboersammen- sætningen  i    området  over  tid  bliver  mere  varieret .  Der  er  jeg overbevist om, at de lokale parter vil gøre. Jeg  synes  derfor  ikke,  at  der  er  grund  til  at  fastsætte  de  taljerede regler om de aftaler, der skal indgås om krit erier for salget. Der er derfor lagt op til, at der kan indgås netop de aftaler, der bedst pa s- ser til de lokale forhold. Som jeg allerede har nævnt, vil minist  e- riet skulle orienteres om aftalerne. Vi vil nøje følge  , om de afta- ler, der indgås, medfører uhensigtsmæssige konsekvenser for sæ r- lige grupper som f.eks. de handicappede.

Side 3 af 8 I  forlængelse  af  min  besvarelse  af  spørgsmål  A,  vil  jeg  besvare spørgsmål C og derefter vil jeg gå til spørgsmål B.

Side 4 af 8 Samråd sspørgsmål C: Ministeren bedes uddybe sine svar vedrørende lovforslagets ko n- struktion af salg af almene boliger med henblik på evt. udelu k- kelse af visse personers ret til at købe en bolig på lige fod med andre. Samråd C : Som  udgangspunkt  vil  alle  lejere  kunne  købe  i  de  afd elinger, hvor det er besluttet, at  der kan ske salg til lejerne, ligesom alle kan købe ledige boliger i de afd elinger, hvor dette er bestemt. Boligorganisationen  og  kommunen  kan  dog  på  baggrund  af  en vurdering  af  beboersammensætninge  n  i  afdelingen  fastsætte  kr  i- terier for, hvilke grupper der kan sælges boliger til, således at der ikke nødvendigvis skal sælges til alle interesserede lejere. Forslaget  gælder  både  ved  salg  til  lejerne  og  ved  salg  af  ledige boliger. Ordningen er hel frivillig, således at det er op til de l okale parter - boligorganisationen og kommunen - i fæ  llesskab og på baggrund af  de  konkrete  forhold  i  afdelingen  at  vurdere,  om  der  er  behov for at fastsætte kriterier  , herunder om kriterierne skal være vide, eller om de skal være mere snævre. De kriterier, som boligorganisationen og kommunen aftaler, ind- går i den ”pakke”, som afdelingens lejere efte   rfølgende skal tage stilling til. Dette medfører, at boli gorganisationen og kommunen må  fastsætte  nogle  rimelige  og  afba   lancerede  kriterier,  hvis  de skal  nå  målet  om  salg  .  Ellers  risikerer  de  nemlig,  at  flertallet  af lejerne stemmer nej til forslaget om salg. Dermed er ordningen i vid udstrækning selvregulerende   – ønsker man  et  salg,  og  ønsker  man,  at  lejerne  stemmer  for  e t  salg,  må kommune og boligorganisation naturligvis sikre sig, at der ikke er flere end højst nødvendigt, der udelukkes fra at købe. Det er jeg sikker på, at de l okale parter har for øje. Som der står i lovforslaget  - og som jeg tidligere har tilkendegi- vet - kunne kriterierne tage udgangspunkt i en afgrænsning   ud fra årsindkomst  eller   ud  fra  tilknytningen  til  arbejdsmarkedet.  Her- med mener jeg, at husstanden ud fra en samlet  vurdering har en væsentlig tilknytning til a  rbejdsmarkedet.

Side 5 af 8 Det er helt væsent  ligt, at der fastsættes nogle saglige og objektive kriterier, der ikke diskriminerer visse grupper. Jeg  har  allerede  redegjort  for  forbuddet  mod  diskrimination,  så det vil jeg lade ligge i denne forbindelse. Jeg vil dog gerne gen- tage,  at  Socialministeriet  skal  orienteres  om  fastsatte  kriterier. Dermed  kan  ministeriet  gribe  ind  overfor  evt.  diskriminerende kriterier. Forslaget er et element i den samlede indsats, som er nødvendig for  at  få  rettet  op  på  ghettoerne.  D  en  nye  permanente  salgsord- ning er sålede s målrettet de pr oblemramte områder, hvor der kan være et stærkt behov for at styrke beboersammensætni  ngen. Hvis boligorganisationen skulle være forpligtet til at sælge til alle interesserede, kunne organisationen i nogle af afdelingerne - hvor prisen er forholdsvis lav - risikere at skulle sælge til mindre re  s- sourcestærke lejere, hvorved formålet ikke vil kunne opfy   ldes.   I de mest problemramte områder er vi lige nu i en situ ation, hvor hensynet til genopretning af området er så stor en samfundsmæ s- sig  opgave,  at  den  i  nogle  tilfælde  må  gå  forud  for  hensynet  til den enkelte køber. Den almene sektor har selv peget på, at netop beky mringen for at salg ville føre til en cementering af pr oblemerne har bremset for brugen  af  salg  som  et  redskab  i  indsatsen  mod  ghettoisering. Denne  bekymring  har  jeg  ønsket  at  imødegå  med  dette  lovfor   s- lag, så salg af almene bol iger i højere grad kan føre til en varieret bolig- og beboersammensætning i de problemramte omr  å der.   Der vil kun være behov for at fastsætte de omhand lede kriterier i afdelinger, hvor der er problemer med beboersammensætningen, og  hvor  der  er  risiko  for,  at  beboersammensætningen  ikke  æn d- res, hvis der ikke sættes begrænsninger for, hvem der kan k ø Det er meget vigtigt at sikre, at salget får  en  god  start, som kan tiltrække  flere  købere  og  også  flere  ressourcestærke  lejere  i  de boliger, der ikke sælges  .

Side 6 af 8 Samrådsspørgsmål B: Ministeren   bedes   redegøre   for   baggrunden   for   at   Inst itut   for Menneskerettigheder  ikke  har  fået  det  foreliggende  lovforslag  i hø ring.  I  den  forbindelse  henvises  til,  at  Instituttet  fik  ”lov  om ændring  af  almene  boliger  samt  støttede  private  andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret (Indsats mod ghettoise- ring, jf. lov nr. 328 af 18. maj 2005 i høring. Samråd B Omdrejningspunktet i  L  70 er at skabe nye og bedre muligheder for beboerne i de almene boligområder. Jeg kan f.eks. nævne fly   t- tehjælp, udvidet mulighed for kommunal anvisning, bedre muli  g- heder  for  etablering  af  erhverv,  præcisering  af  mulighederne  for erhverv. Hertil kommer nye støttemuligheder både til renovering og til en social og forebyggende indsats. Et enkelt element i lovforslaget vedrører adgangen til at fastsætte kriterier for salg. Dette element i lovforslaget er relevant for Institut for Menneske- rettigheder, og jeg skal beklage, at instituttet ved en fejl ikke var på høringslisten.

Side 7 af 8 Samrådsspørgsmål D: Idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 51 bedes min   i- steren uddybe svaret og redegøre for hvordan ministeren vil sikre at ingen lejere kan risikere at komme til at stå uden tag over h o- vedet som følge af den nye bestemmelse om erstatningsboliger ved nedrivning, ombygning fra beboelse til anden anvendelse el- ler lignende. Samråd D Jeg forstår, at udvalget ønsker, at jeg skaber sikkerhed for,   at in- gen lejere kan risikere at komme til at stå uden tag over hovedet som følge af nedrivning af almene ejendomme og ombygning af almene ejendomme til erhverv. Det  er  faktisk  lige  netop  det,  jeg  har  gjort  ved  at  foreslå  de  nye regler om erstatningsboliger. Sagen  er,  at  det  efter  de  gældende  regler  er  muligt  at  opsige  a  l- mene  lejere  i  forbindelse  med  nedrivning  og  ombygning.  Og  de gældende regler indeholder også bestemmelser om erstatningsb   o- liger. Problemet er imidlertid, at de gældende regler e  fter min opfattelse ikke giver lejerne tilstrækkelig sikkerhed for, at de rent faktisk får tilbudt en erstatningsbolig. Jeg kan bruge nedrivningssituationen som eksempel: Her gælder der  det,  at  boligorganisationen  samtidig  med  opsigelsen  skal  til- byde lejeren ” at leje en anden bolig af samme art som den opsag- te, hvis der ved genopførelse eller ombygning tilvejebringes bol i- ger.”. Hvis boligorganisationen altså ikke opfører nye almene boliger på den  ryddede  grund,  så  vil  lejeren  ikke  have  krav  på  en  ersta  t- ningsbolig. Og selv om der skulle blive opført nye boliger, vil der under alle omstændigheder være en periode, hvor lejeren selv må sørge  for  en  anden  bolig,  idet  boligorganisationen  ikke  har  pligt til at tilbyde lejeren en midlertidig erstatningsbolig. I virkelighedens verden har man dog taget hensyn til lejerne. Jeg er  i  hvert  fald  ikke  bekendt  med  et  eneste  eksempel  på,  at  ko m- munen  og  boligorganisationen,  som  beslutter,  at  en  almen  ejen- dom skal rives ned, ikke samtidig har sørget for, at lejerne tilb y- des andre boliger. Forslaget skyldes således ikke konkrete sager, hvor lejere har st å- et uden tag over hovedet.

Side 8 af 8 Forslaget  skal  snarere  ses  i  sammenhæng  med  den  lempelse  af gældende praksis for godkendelse af nedri  vning, som er omtalt i bemærkningerne.  Det  er  den  ne  kursændring  sammenholdt  med regeringens planer om igen at tillade boligorganisationerne at fo- retage  erhvervsudlejning,  der  har  gjort  det  aktuelt  at  forbedre  de gældende regler om erstatningsboliger. Og jeg siger u  dtrykkeligt ”FORBEDRE”, da de foreslåede    regler klart er udtryk for en for- bedring af lejernes retsstilling. Jeg har nemlig foreslået, at boligorganisationen får pligt til at ti  l- byde  den  opsagte  lejer  en  anden  bolig  i  kommunen.  Og  denne pligt er ubetinget, idet pligten ikke beror på, om boligor ganisatio- nen  opfører  nye  boliger.  Boligorganisationen  får  altså  pligt  til  at tilbyde  lejeren  en  bolig  i  en  anden  af  boligorganisationens  afde- linger i kommunen. Vi kan jo imidlertid ikke være sikre på, at alle boligo   rganisationer har flere afdelinger inden for samme kommune. Principielt kunne man  derfor  komme  i  den  situation,  at  en  boligorganisation,  som beslutter  at  nedrive  sin  eneste  afdeling  i  en  kommune,  ikke  har nogen mulighed for at opfylde sin genhusningsforpligtelse. Derfor  har  jeg  foreslået,  at  b oligorganisationen  og  kommunen skal  kunne  aftale,  at  kommunen  overtager  boligorganisationens forpligtelse. Kommunen  har  nemlig  mulighed  for  –  via  den  kommunale  a   n- visningsret  -  at  anvise  de  opsagte  lejere  andre  boliger  enten  i  en anden  boligorganisation  eller  hos  en  privat  udlejer  eller  evt.  i kommunens egne ejendomme. Alt i alt mener jeg således, at jeg med de nye forslag sikrer leje r- ne så godt som overhovedet muligt. Og som jeg sagde før   – der er faktisk tale om en forbedring for lejerne i forhold til de gæ  ldende regler.