Side 1 af 3 Notat 4. november 2005 J.nr 2005-260-0186 Spørgsmål   fra   S   af   3.   november   2005   om   elove   r- løbsproblemet Spørgsmål  : Hvor stort er eloverløbsproblemet i dag, og hvor meget vil eloverløbsproblemet blive reduceret ved forslaget om afgiftsændringer for fjernvarmeværker. Svar: Der  må  skelnes  mell em  såkaldt   kritisk  eloverløb  og  såkaldt    økonomisk   elover- løb. Ved  kritisk eloverløb forstås en situation, hvor elproduktionen er større end e   l- forbruget samt de tekniske muligheder for eksport af el. Denne situation må ikke forekomme i praksis, da elsystemet så vil bryde sammen Ved  økonomisk   eloverløb  forstås  en  situation,  hvor  der  fremstilles  el,  selv  om omkostningerne ved elproduktionen er større end elprisen. Det vil sige, at der et samfundsøkonomisk tab (hvor miljøet er indregnet) ved elproduktionen. Ad kritisk eloverløb Energinet.dk har ansvaret for, at der konstant er balance mellem tilgang  og af- gang af el til elnettet således at kritisk eloverløb ikke opstår. Hvis der er risiko for kritisk eloverløb, kan systemansvaret betale visse prod u- center for ikke at producere helt så meget eller tilbyde visse forbrugere elektric i- teten lidt billigere end markedsprisen. Dette sker regelmæssigt på det såkaldte reserve - og regulérkraftmarked. I  sidste  ende  kan  systemansvaret  beordre  tilgangen  til  elnettet  fra  visse  produ- center standset. Det sker meget sjældent. Ved forslaget vil en større del af produktionen blive reelt afhængig af elprisen, og  tilsvarende  vil  der  komme  et  elforbrug,  der  kan  reagere  med  kort  varsel  på æn  drede priser. Forslaget vil derfor reducere risikoen for kritisk eloverløb.

Side 2 af 3 Ad økonomisk eloverløb. Det økonomiske eloverløb er som nævnt den elproduktion mv., der finder sted, selv om omkostningerne (udgifter til brændsel mv. uden afgift men med event  u- elle miljøbelastninger) herved overstiger  gevinste rne  (prisen på  el og  eventuelt miljøfordele). Omfanget  af  det  økonomiske  eloverløb  er  i  sagens  natur  vanskeligt  at  opgøre. Det er dog vurderingen, at forslaget vil fjerne en væsentlig del af det økonom   i- ske eloverløb og den del, hvor tabet er størst. Det øk onomiske eloverløb er ikke konstant, men afhænger af prisen på el fra u d- landet, brændselspriserne og vind og vejr. Tabel 1 viser forslagets virkning (og dermed reduktion i økonomisk eloverløb) ved tre forskellige typiske prisforhold mellem prisen på el og  brændsel (heru  n- der kvotepriser): Høje elpriser i forhold til brændselspriserne. Mellemlave elpriser i forhold til brændselspriserne. Lave elpriser i forhold til brændselspriserne. Tabel  1.  Elproduktion  og  kraftvarmeproduktion  før  afgiftsændring  og virkning  af  afgiftsændring  ved  hen  holdsvis  lave,  middel  og  høje  elpriser  i forhold til brændselspriserne. Mia. KWh El Varme El Varme El Varme Før: Lav elpris Middel elpris Høj elpris Vindkraft 6,5 6,5 6,5 Dec. krv. 7,0 9,0 8,0 10,3 8,5 10,9 Dec. fjv. 2,5 1,2 0,6 Dec. elv. 0,0 0,0 0,0 Cen. krv. 12,0 14,6 12,0 14,6 12,0 14,6 Cen. fjv. 0,2 0,2 0,2 Cen. elv. 0,0 0,0 0,0 I alt 25,5 26,3 26,5 26,3 27,0 26,3 Ændring: Vindkraft 0 0 0 Dec. krv. -3 - 3,9 -2,5 -3,2 -1,5 -1,9 Dec. fjv. 2,7 2,2 1,3 Dec. elv. -1,2 1,2 -1,0 1,0 -0,6 0,6 Cen. krv. -4 - 4,8 -1,0 -1,2 -0,5 -0,6 Cen. fjv. 2,4 0,6 0,3 Cen. elv. -2,4 2,4 -0,6 0,6 -0,3 0,3 I alt -10,6 0 -5,1 0 -2,9 0 Tabellen viser, at nettoeksporten af el og dermed det økonomiske eloverløb i år med  lave  elpriser  (vådår)  falder  med  ca.  10,6  mia.  kWh.  I  mellemprisår  falder nettoeksporten med 5,1 mia. kWh og i højprisår med ca. 2,9 mia. kWh. I et væ g- tet gennemsnit af årene er virkningen godt 5 mia. kWh. Udfra tabellen kan samproduktionen af el og varme opgøres  således:

Side 3 af 3 Ved høje elpriser i forhold til brændselspriserne vil decentrale kraftvarmeværker i dag fremstille omkring 95 pct. af varmen ved kraftvarme og 5 pct. som fjern- varme ved de nuværende afgiftsregler. For centrale værker er forholdet, at o m- kring 99 pct. af varmen fremstilles som kraftvarme og 1 pct. som fjernvarme. Forslaget vil medføre, at kraftvarmens andel af varmeforsyningen for decentrale værker falder fra ca. 95 pct. til knap  80 pct. og for central kraftvarme fra ca. 98 pct. til ca. 95 pct. Ved mellemlave priser vil forslaget medføre, at  kraftvarmens andel af varmel e- verancerne fra decentrale kraftvarmeværker falder fra ca. 90 pct. til ca. 65 pct. og for centrale kraftvarmeværker fra 98  -99 pct. til ca. 90 pct. Ved lave elpriser falder kraftvarmens andel af varmeleverancerne fra decentrale kraftvarmeværker  fra  ca.  knap  80  pct.  til  ca.  45  pct.,  mens  andelen  for  central kraftvarme falder fra ca. 98 pct. til knap 70 pct. Som  nævnt  er  disse  beregninger  under  de  givne  forudsætninger  usikre,  men usikkerheden er overskuelig. Den  største  usikkerhed  ved  beregningerne  er  således,  i  hvor  mange  år,  der  vil herske henholdsvis lave elpriser, mellemlave elpriser og høje elpriser. Her er det i beregningerne skønnet, at de lave elpriser vil gælde i 20 pct. af år e- ne, mellemlave elpriser i 30 pct. af årene og høje elpriser i 50 pct. af årene. I et gennemsnit af årene vil kraftvarmens andel af decentrale leverancer således falde fra ca. 90 pct. til ca. 67 pct. og tilsvarende for central kraftvarme fra ca. 99 pct. til a. 88 pct. Det skal understreges, at hvis man tog udgangspunkt i erfaringerne fra de sene- ste 10-15 år, ville der være flere år med lave vådårspriser og væsentlig færre år med høje priser og flere år med mellemlave priser. Virkningerne ville da være større.  Med den ovenfor forudsatte fordeling er der taget hensyn til EU’s kvote- system vil få elprisen til at stige og ligeledes brændselsomkostningerne.