J.nr. 2005-231-0045    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L     81  - Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø   - og energiaf- giftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af f  i- nanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    1-9 af 30. november 2005, spm.10 af 1. december 2005 og  spm.13-28 af 1. december 2005. Kristian Jensen /Thomas Larsen

Side 2 Spørgsmål 1: På  baggrund af bemærkningerne til L 81 s   amt nedenstående to sidste afsnit i kapitel 5 vedr.  decentral  kraftvarme,  i  29.  marts  aftalen  af  2004  vedr.  vindenergi  og  decentral kraftvarme  mv.  bedes  ministeren  redegøre  for  og  forklare  ministerens  opfattelse  af,  at afgiftsændringerne  ikke  er  aftalestof  .  ”Det  sigtes  mod,  at  omlægningen  af  støtten  kan have virkning fra 1. januar 2005. Parterne vil løbende følge virkningerne af omlægni n- gen af støtten til decentral kraftvarme, herunder udviklingen i samprodukti onen af el og varme.  Falder  samproduktionen  til  under  90%  af  det  gennemsnitlige  niveau  i  2001- 2003  optager  parterne  forhandlinger,  såfremt  den  faldende  samproduktion  ikke  alene skyldes øget anvendelse af anden milj ø Svar 1: Det  pågældende  afsnit  handler  om  omlægningen  af  støtten  ti l  decentral  kraftvarme  og ikke  om  justering  af  afgifter.  Det  fremgår  af  teksten,  at  aftaleparterne  er  enige  om  at følge  virkningerne  af  omlægningen  af  støtten.  Det  er  derfor  regeringens  opfattelse,  at aftalen indebærer, at der skal optages forhandlinger me  d aftaleparterne, hvis omlægni  n- gen  af  støtten  til  decentral  kraftvarme  fører  til  samproduktion  under  90%  af  det  ge  n- nemsnitlige  niveau  i  2001-2003.  Afsnittet  er  derfor  ikke  relevant  i  forhold  til  virknin- gerne af en afgiftsomlæ I øvrigt vil det fald,  der sker i graden af samproduktion som følge af den foreslåede a  f- giftsjustering,  i  vidt  omfang  kunne  henføres  til  elproduktion  fra  ”anden  miljøvenlig elproduktion” ne mlig vindmøller. En af de væsentlige gevinster ved regeringens forslag er netop, at forslaget på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde vil fremme den fremtidige udbygning med vindkraft.     Spørgsmål 2: De første 9 måneder af 2005 udgjorde samproduktionen i alt 93%. Hvordan vil regeri  n- gen fremover skelne mellem den del af samproduktionen som hører ind under 29. marts aftale og det der ikke gør? Svar 2: Aftalen hindrer ikke, at der gennemføres ændringer i afgiftsreglerne. Regeringen holder selvfølgelig indgåede aftaler. Regeringen vil derfor optage forhan  d- linger med parterne, uanset hvad grunden måtte være til, at samproduktionen falder, når eller hvis samproduktionen falder bortset fra, hvis det alene skyldes øget anvendelse af anden miljø

Side 3 Spørgsmål 3: Hvad  er  de  økonomiske  konsekvenser  for  producenterne  uden for  kvotereguleringen, herunder de barmarksværker som tidligere har modtaget økonomisk støtte fra regeri n- gen som nødlidende værker. Svar 3: For barmarksværkerne, der typisk er meget små, er der næppe større økonomiske ko n- sekvenser.  Det  skyldes,  at  barmarksværkerne  fortsat  har  mulighed  for  at  afsætte  el  til kunstig høje priser. Derfor vil værkerne næppe ændre produktionsadfærd. Værkerne får heller  ikke  del  i  den  højere  pris  for  el  uden  afgift.  Det  vil  systema nsvaret,  der  køber elektriciteten, få, og denne be sparelse vil komme elkunderne til gode. I et begrænset omfang vil barmarksværkerne dog også fremstille fjernvarme på event u- elle spidslastkedler eller ved reparationer. Her vil værkerne få en direkte afgiftsbesp   a- relse. Modsat risikerer værkerne, at gasdistr  ibutionsafgiften sættes op. Samlet set vurderes det, at forslaget er neutralt for barmarksværkerne. For de større værker, der er under markedsstyring, men ikke under kvotestyring, vil fo   r- slaget have tilnærmelsesvis samme effekt som for de værker, der er un der kvoteordnin- gen. Værkerne  har  ikke  omkostninger  til  kvotekøb,  hvilket  tilsiger,  at  de  fremstiller  ufo   r- holdsmæssig meget el, som er samfundsøkonomisk ulønsomt. Men modsat er gasprisen måske ikke helt så lav som for de større værker. Der kan også være and re omkostnin- ger, der er forholdsvis store. Spørgsmål 4: Det  fremgår  af  miljønotatet  side  12,  at  regeringen  ikke  længere  mener,  at  der  er  en CO2-begrundelse for at reducere el-forbruget. Hvor meget vil CO2-belastningen blive reduceret med hvis alle ikke- kvotebelagte  varmeproducenter  udelukkende  producerede  varme  ved  hjælp  af  a)  va  r- mepumper b) elpatroner. Svar 4: Besvarelsen  af  spørgsmålet  om,  hvorvidt  CO2  -mængderne  påvirkes  af  elforbruget  a   f- hænger i  kke af, ”hvad man mener”, men af den CO2  -regulering, der er i kraft. Med EU’s CO2-kvoteregulering er de samlede udledninger fra de elværker og virkso  m- heder, der er omfattet af kvotereguleringen, bestemt af den mængde kvoter, der er u  d- stedt. Hverken mere eller mindre. Stiger CO2-udledningerne et sted, vil udledningerne falde  et  andet  sted.  Kvotemængden  ændres  ikke  ved  ændret  elforbrug.  Derfor  stiger CO2-udledningerne heller ikke ved øget elforbrug.Dette forudsætter selvfølgelig, at der

Side 4 ikke  er  udstedt  ”for  mange”  kvoter,  således  at  kvoteprisen  er  0.  I  november  20   05  har kvoteprisen været omkring 22 EURO pr. ton = ca. 165 kr. pr. ton. Det er derfor ligegyldigt for CO2-kvoteområdet,  om der bruges  elpatroner eller elva r- mepumper.  Der  kan  derimod  være  en  privatøkonomisk  forskel.  Man  kan  spare  på  e l- regningen  ved  at  vælge    en  varmepumpe  i  stedet  for  en  elpatron,  men  til  gengæld  er varmepumpeanlægget m get dyrere i anskaffelse. I øvrigt vil elpatroner  –  der forventes anvendt i forholdsvis få timer, når elprisen er m  e- get lav – – i mange timer, hvis det skal kunne hænge økonomisk sammen    – nkurrenter. Det er et hypotetisk spørgsmål at beregne virkningen af, at varmeproducenter uden for kvoteområdet konsekvent erstattede brændsel mv. med elpatroner elle   r elvarmepumper. Dels vil det næppe kunne betale sig, dels vil det sandsynligvis forudsætte en kraftig u d- bygning af det danske elnet. Potentialet er dog stort. Spørgsmål 5: Der  ønskes  beregninger  (økonomisk,  CO2  -besparelser)  over  de  samlede  konsekvenser af,  at  der  kun  gives  afgiftsfritagelser  for  varmepumper  og  at  problemet  med  overløb håndteres  af  energinet.dk,  herunder  en  redegørelse  for,  hvilke  redskaber  energinet.dk evt. mangler for at kunne håndtere eloverløb. Svar 5: Hvis nedsættelserne alene vedrøre   r elvarmepumper, vil de økonomiske og miljømæss i- ge gevinster blive mindre.   Hvis varmepumperne fremmes med lavere afgifter end anden opvarmning, er der bety- delig risiko for betydelige samfundsøkonomiske tab, da der da ikke kun vil blive real i- seret elvarmepumpeprojekter, der kan løbe rundt, men også projekter, der kun kan løbe rundt på grund af en eventuel a fgiftsstøtte. Energinet.dk  håndterer  kritisk  eloverløb    – Forslaget vil reducere Energinet.dk’s omkostninger herved. Der  er  ikke  mangel  på  redskaber,  men  behov  for  redskaber,  der  på  en  billigere  måde end i dag kan sørge for, at der ikke opstår kritisk eloverløb. Forslaget vil gøre det m u- ligt for Energinet.dk at undgå kritisk eloverløb på en billigere måde. Det  kan  vedrørende  kritisk  eloverløb  tilføjes,  at  varmepumper  i  praksis  vil  blive  a   n- vendt i hovedparten af tiden, når der er brug for varmen og anlægget er etableret. Va   r- mepumper vil derfor ikke i praksis være til rådighed for en hurtig udvidelse af elforbr   u- get med henblik på, at reducere eloverløb. Hvis varmepumper skal kunne bruges hertil,

Side 5 forudsættes det, at de under normale forhold ikke bruges. Det vil gøre varmepumper til et meget dyrt redskab til at undgå kritisk eloverløb. Energinet.dk  har  i  øvrigt  ikke   til  opgave  at  korrigere  for,  at  afgiftsregler  mv.  fører  til ”økonomisk” eloverløb. Økonomisk eloverløb er, at el bliver produceret, selv om det er ulønsomt, og at man undlader elforbrug, selv om det er lønsomt at bruge el. Afgiftsb  e- tinget mv. økonomisk elo verløb reduceres ved  at ændre på  afgifter og PSO -pristillæg, således at forvridningerne red uceres. Det kan vedrørende de økonomiske virkninger supplerende oplyses, at det af bemær k- ningerne til L 81 fremgår, hvad konsekvensen vil være, hvis el til fremstill   ing af fjern- varme ikke friholdes for PSO-pristillæg: Oplysningerne kan sammenfattes som følger: Ved  alene  at  gennemføre L 81 Ved  at  gennemfø re  L  81 og  samtidig  friholde  el  til fjernvarme  for  PSO  pris- tillæg Virkning   af   også   at   fr i- holde el til fjernvarme for PSO  pristillæg  givet  at  L 81 er gennemført Decentrale værker +80 mio. kr. +95 mio. kr. +15 mio. kr. Centrale værker +130 mio. kr. +175 mio. kr. +45 mio. kr. Vindmøller +20 mio. kr. +35 mio. kr. +15 mio. kr. Elforbrugere +30 mio. kr. +0 mio. kr. -30 mio. kr. PSO-indtægter  vedrøre   nde el til fjernvarme 0 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Gasdistribution/gaskunder -40 mio. kr. -60 mio. kr. -20 mio. kr. Statens afgiftskonti -80 mio. kr. -75 mio. kr. +5 mio. kr. Netto  samfund  eksklusive miljø +140 mio. kr. +170 mio. kr. -30 mio. kr. Varme   fra   kraftvarmeen- heder - 3,9 mia. kWh varme -4,3 mia. KWh varme -0,4 mia. KWh varme Varme fra brændselske  dler +3,9 mia. kWh varme +2,7 mia. kWh varme -1,2 mia. kWh varme Varme fra brug af el 0,0 mia. kWh varme +1,6 mia. kWh varme +1,6 mia. kWh varme Nettoeksport af el -3,0 mia. kWh el -5,1 mia. kWh el -2,1 mia. kWh el. Forbrug af gas -210 mio. Nm3 -310 mio. Nm3 -100 mio. Nm3 Forbrug af kul -225 mio. kg -390 mio. kg -165 mio. kg Udledninger   af   CO2   fra dansk område -1,01 mio. tons -1,64 mio. tons -0,63 mio. tons Udledninger af CO2- ækvivalenter fra dansk område -1,19 mio. tons -1,83 mio. tons -0,64 mio. tons Heraf    vedrørende    kvot e- omfattede -0,86 mio. tons -1,41 mio. tons -0,55 mio. tons Netto CO2-udledninger globalt -0,33 mio. tons -0,42 mio. tons -0,09 mio. tons NOx-udledninger fra dansk område -2.900 tons -3.900 tons -1.000 tons SO2-udledninger fra dansk område - 300 tons - 500 tons -200 tons Forsigtigt opgjort værdi af miljøgevinst +72 mio. kr. +94 mio. kr. +22 mio. kr.

Side 6 Det  ses  af  tabellen,  at  den  samfundsøkonomiske  gevinst  bortset  fra  miljøgevinsten  er ca.  20  pct.  større,  hvis  man  udover  L  81  også  friholder  el  til  fjernvarme  for  PSO  - pristillæg. Milj  ø ct. Hvis man undlader at nedsætte afgiften på el til elpatroner, men nedsætter afgiften som foreslået  for  el  til  varmepumper  og  yderligere  friholder  el  til  fjernvarme  for  PSO - pristillæg, vil der i praksis aldrig blive brugt el i elpatroner til fjernvarmefr  emstilling. Om  forbedringen  af  økonomien  ved  brug  af  varmepumper  ved  fjernvarmefremstilling vil være tilstrækkelig til at få en varmeproducent til at investere i et varmepumpeanlæg til  fjernvarmefremstilling  er  ikke  sandsynligt.  Det  afhænger  af  forventning  er  til,  hvor- dan elpriser og brændselspriser vil udvikle sig. Det er Skatteministeriets forven  tning, at der måske vil være enkelte, hvor forholdene for brug af varmepumper er særlig gunst i- ge,  der  vil  forsøge  sig.  Men  det  vil  næppe  ske  i  særlig  mange  tilfæld e,  med  mindre brændselspriserne permanent bliver høje i forhold til e   lpriserne. Derfor vil virkningen af at fastholde den nuværende afgift for el til elpatroner og alene nedsætte afgiften for varmepumper således stort set svare til virkningen af at gennemf   ø- re L 81 alene, jf. tabel ovenfor. I forhold til regeringens samlede forslag vil der således blive udledt brutto ca. 0,6 mio. tons CO2 ækvivalenter fra dansk område og netto 0,1 mio. tons CO2 ækvivalenter mere end nødvendigt, hvis man ikke som foreslået la  der el til elpatroner være omfattet af L 81 eller undlader at friholde el til elpatroner for PSO pristillæg. Spørgsmål 6: I  miljønotatet  side  12  står  følgende: ”Der  er  imidlertid  ikke  længere  nogen  CO    ₂ be- grundelse for at begrænse forbruget af elektricite  t”.   Er det regeringens politik, og bety- der det, at regeringen ikke længere bakker op bag den brede politiske aftale af 10. juni om den fremtidige energispareindsats?. Svar 6: Besvarelsen  af  spørgsmålet  om,  hvorvidt  der  er  en  CO2  -begrundelse  for  at  begrænse forbruget  af  elektricitet,  afhænger  ikke  af  regeringens  politik,  men  af  indretningen  af CO2-reguleringen. Efter indførelsen af EU’s CO2  -kvoteregulering er udledningerne af CO2 fra de kvote- omfattede elværker mv. uafhængig af elforbruget og alene bestemt af de mængder CO2, der er udstedt kvoter for til kvotevirksomhederne. Regeringen bakker selvsagt fuldt ud op bag den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Aftalen sigter på at fremme energibesparelser bredt, he r- under både el , varme og brændsler. Parterne er med aftalen enige om, at: ”Besparelser i energiforbruget gennem effektivisering af energianvendelsen medvirker til vækst og e  r- hvervsudvikling, til fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed og til afhjælpning af de

Side 7 globale  miljøproblemer,  herunder  ikke  mindst  klimaændringerne.”  Elbesparelser  har derfor  bredere  formål  end  klimaeffekter  og  er  fortsat  et  vigtigt  element  i  regeringens energipolitik. Spørgsmål 7: Kunne  den  i  miljønotatet  anførte  miljøeffekt  ikke  højnes  ved  me re  energieffektiv  an- vendelse af strømmen  – tkapacitet og en klar politik om, at når el omdannes til varme i centrale anlæg, så skal det ske med va r- mepumper. Svar 7: Miljøvurderingen vedr. CO2 afhænger ikke a   f, om de centrale anlæg etablerer elpatr  o- ner eller elvarmepumper. Hvis  de  centrale  værker  anvender  mange  midler  til  at  etablere  en  betydelig  elvarm  e- pumpekapacitet,  vil  værkerne  i  langt  flere  tilfælde  end  efter  beregningerne  fremstille varmen ved elvarmepumper. Det vil kunne betyde en yderligere nedgang i udledninger- ne af NOx og CO2 fra dansk område. Men det vil sandsynligvis være en meget dyr m   å- de at nedbringe udledningerne. Lavere afgifter for varmepumper vil medføre, at miljøgevinsterne ved brugen af varm  e- pumper  bliver  meget  dyre,  fordi  statens  tab  vil  være  større  end  den  privatøkonomiske gevinst. Reserveres brug af el til fjernvarmefremstilling til centrale anlæg, vil CO2  -effekten væ- re mindre gunstig end ved regeringens forslag. Det skyldes, at brug af el til fjernvarmefremstilling – varmepumper - alene vil medføre et fald i CO2 udledningerne fra dansk område. De  r- imod kommer der ikke et fald i de globale udledninger, fordi de centrale varmeprodu- center er omfattet af kvoter, og at der er forholdsvis små udledninger af andre drivhu s- gasser end CO2 fra de centrale anlæg. Derimod vil der komme en langt større effekt, hvis el erstatter brændsel i decentrale a   n- læg. Dette skyldes bl.a., at der i Danmark er en relativt stor udlednin  g af andre drivhus- gasser  end  CO2  fra  de  naturgasbaserede  decentrale  anlæg.  Disse  anlæg  bruges  kun  i mindre  omfang  i  de  øvrige  EU -lande.  Hvis  el  produceret  indenfor  det  kvoteomfattede område erstatter naturgas i de decentrale anlæg, fås en miljøgevinst. Fleksibelt elforbrug Regeringens forslag fører netop til et mere fleksibelt elforbrug under forudsætning af, at el til fremstilling af fjernvarme – n- den måde  – rmeværkerne i modsætning til i dag øge elforbruget ved lave elpriser. Ved højere elpriser vil værkerne undlade at bruge el bortset fra dem, der har varmepumper.

Side 8 Der er en del barrierer for, at der kan komme et mere fleksibelt elforbrug –  et elforbrug der reagerer på kortsigtede ændringer i elprisen    - hos andre end fjernvarmeværkerne. Ved fleksibelt elforbrug vil forbruget på kort tid kunne reduceres ved uforholdsmæssige hø -udledninger  netto,  men  eventuelt  større, hvis elektriciteten hos forbrugerne erstattes af kul, olie eller gas. Det vil næppe ske hos ret mange forbrugere. Derimod vil et kortsigtet fald i elforbruget kunne være forårsaget af,  at  virksomheder  reducerer  produktionen  eller  fremskynder  eller  udskyder  elforbru- gende produktion. Ligeledes vil elforbruget på kort sigt kunne stige ved lave elpriser hos andre end fjer n- varmeværkerne, hvis barriererne udryddes. Det vil give mindre CO2  -udledninger netto hos de andre, hvis elektriciteten erstatter kul, olie eller gas, og det sker hos andre end virksomheder, der er omfattet af EU’s CO2-kvoter. Det vil kunne ske en del steder. Man kan således forestille sig, at hvis der også kommer et mere fleksibelt elforbrug hos andre  end  fjernvarmeleverandørerne,  vil  en  større  del    af  den  billige  el  blive  brugt  hos andre end fjernvarmeværkerne. Hvis elforbruget falder hos kvoteregulerede virksomh  e- der (fjernvarmeværker eller visse industrier), men stiger netto hos ikke  -kvoteregulerede virksomheder, vil et fleksibelt elforbrug give mindre CO2-udledninger netto, fordi kvo- tereguleret el erstatter ikke-kvoteregulerede brændsler. Hvis det omvendte er ti  lfældet, vil fleksibelt elforbrug give større CO2 -udledninger. Nettoeffekten af et mere fleksibelt elforbrug på CO2 -udledningerne er sålede s vanske- lig at forudse. Det skal tilføjes, at selv om man ikke på forhånd kan afgøre, om CO2 -udledningerne vil stige eller falde ved et mere fleksibelt elforbrug, kan der være så betydelige økonom i- ske  gevinster  ved  et  frivilligt  fleksibelt  elforbrug,  at  hindringer  herfor  bør  søges  b  e- grænset. Det gælder selvfølgelig, hvis omkostningerne ved at fjerne forhindringerne er mindre end gevinsterne. Bedre transportkapacitet Hvis  man  hypotetisk  forestillede  sig,  at  der  var  rigelig  transportkapacitet  alle  steder  i elnettet  i  Europa  vil  det  sandsynligvis  gælde,  at  forslaget  vil  have  mindre  CO2  -effekt end anført. Heraf  kan  man  imidlertid  ikke  slutte,  at  enhver  udbygning  af  transportkapaciteten  vil reducere miljøeffekten af forslaget. Ligeledes kan man ikke nødvendigvis   slutte, at rige- lig transportkapacitet alle steder vil føre til et fald i CO2 -udledningerne. Bedre transportkapacitet i elnettet vil føre til, at elpriserne i de områder, hvor forbinde  l- serne styrkes, nærmere sig hinanden eller bliver identiske. Det vil give   en effektivitets- gevinst, at el dermed i videre udstrækning vil blive fremstillet der, hvor det er billigst at fremstille, og at produktion og elforbrug i videre udstrækning vil blive lokaliseret der, hvor det i øvrigt er bedst at lokalisere produktion mv.  Yderligere kan man sandsynligvis

Side 9 reducere kapaciteten i elværkerne. På den anden side er der omkostninger ved at bedre transportkapaciteten. Ved en beslutning om at forbedre transportkapaciteten skal omkostninger og gevinster sammenlignes, hvis man skal nå det optimale resultat for samfundet som helhed. Mi l- jømæssige fordele eller omkostninger bør også indgå i beregningerne. Hertil  kommer  overvejelser  om  fordelingsmæssige  virkninger.  Ved  bedre  transportk  a- pacitet vil priserne stige i det land, der typisk eksporterer, men falde i det land der ty- pisk  importerer.  Ved  højere  priser  vinder  elproducenterne,  mens  forbrugerne  taber  og omvendt. Men som sagt vil forbrugere og producenter typisk vinde, når man ser såvel producenter og forbrugere samt begge lande under ét. Om miljøeffekten kan øges, hvis man supplerer forslaget med bedre transportkapacitet kan næppe afgøres entydigt. Det afhænger af, hvilke steder transportkapaciteten øges. Forbedres transportkapaciteten mellem Danmark og Norge/Sverige, vil man ikke ople- ve så mange perioder som nu, hvor elprisen er særlig lav i Danmark på grund af meget stor  produktion  af  el  på  vindmøller  og  kraftvarmeværker  med  små  brændselsomkos t- ninger.  Det vil trække i retning af at miljøgevinsterne ved forslaget bliver mindre end anfør t. Modsat vil en bedre transportkapacitet mod nord sandsynligvis i gennemsnit trække e  l- prisen ned i Danmark. Hvis de lave elpriser, der er forudsætningen for at forslaget har en  positiv  miljøeffekt  skyldes,  at  der  kan  importeres  meget  billig  vandkraft  fra   Norge og Sverige i regnfulde år, vil forbedret transportkapacitet mod nord kunne forbedre mi l- jøvirkningerne af forslaget. Forbedres transportkapaciteten mod syd, men således at der fortsat er en begrænsning i kapaciteten syd for Holsten og vindkraft udbygges yderligere i Slesvig-Holsten, vil der kunne komme større mængder billig el til rådighed ved megen blæst. Det vil øge milj ø- effekterne af forslaget. Modsat vil en bedre transportkapacitet mod syd sandsynligvis i gennemsnit trække e  l- prisen op i Danmark. Det vil reducere miljøeffekten af forslaget. Det  skal  tilføjes,  at  selv  om  det  gælder,  at  elpriserne  oftere  har  været  lavere  i  No r- ge/Sverige  end  i  Tyskland,  kan  det  modsatte  også  være  tilfældet  både  på  kort  sigt  og gennem længere perioder. Resultatet  afhæng  er  således  helt  af,  hvilke  forbindelser,  der  styrkes.  I  praksis  vil  det sandsynligvis være andre forhold end virkningen på miljøeffekten af L 81, der vil veje tungest i beregningerne af, om der netto er fordele ved at forbedre transportkapaciteten i de konkrete tilfælde. Spørgsmål 8:

Side 10 Af miljønotatet side 12 fremgår ”En varmepumpe fremstiller varme. En del af varmen kommer  fra  den  el  energi  pumpen  forbruger,  mens  en  anden  del  kommer  fra  at  køle jord, luft, end eller andet ned. Man kan ofte producere 2-3 enheder varme ved forbrug af 1 enhed elektricitet. (Til gengæld skal der  ofte bruges omkring 2  -3 brændselsenh  e- der  for  at  fremstille  1  enhed  el.).”  Det  fremgår  endvidere  af  side  12  ”Det  har  været overvejet,  om  man  skulle  fremme  varmepumper  ved  at  have  særlig    lav  afgift  herpå. Derved ville man spare elektricitet. Der er imidlertid ikke længere nogen CO2 begru  n- delse for at begrænse fo  rbruget af elektricitet. Derfor foreslås der ikke nogen særlig lav afgift  på  el  til  varmepumper.”(side  12).  På  baggrund  af  ovenstå    ende  bedes  ministeren redegøre  for,  om  det  er  regeringens  politik  at  energieffektiviseringer  afvises,  fordi  det ikke påvirker den danske stats CO₂-forpligtelser! Svar 8: Nej, det er ikke tilfældet, jf. svaret på spørgsmål 6. De foreslåede afgiftsjusteringe r vil også fremme brugen af eldrevne varmepumper, og regeringen støtter aktivt udviklingen af mere energieffektiv teknologi.    Det kan supplerende oplyses, at regeringen gerne ser, at energieffektiviteten stiger. Li- geledes ser regeringen gerne generelt produktionen af energi eller andre varer kan ske ved brug af færre ressourcer eller at brug af samme ressourcemængde kan føre til øget produktion. Sådanne stigninger i produktiviteten fører oftest til øget velstand. Det gæ l- der også på de områder, hvor større produktivitet ikke fører til færre CO2   -udledninger. Man bør imidlertid være opmærksom på, at man ikke får en gevinst, hvis man ved pr o- duktionen af en vare mindsker forbruget én ressource, hvis det sker på bekostning af, at   forbruget af andre ressourcer stiger mere. Der  er  således  ikke  noget  vundet  ved,  at  man  kan  reducere  elforbruget  svarende  til f.eks. 15 øre/kWh varme, hvis man samtidig øger udgifterne til forrentning og afskri  v- ning på energ ianlægget for f.eks. 25 øre/kWh.pr. kWh varme. Det vil nogle st   eder blive konsekvensen,  hvis  man  favoriserer  varmepumper  afgiftsmæssigt  i  forhold  til  elpatr  o- ner. Regeringen foreslår  at afgiften på varme begrænses til samme maksimum, hvad enten det drejer sig om fremstilling ved elpatroner eller varmepumper. Spørgsmål   9: I  tilfælde  af,  at  brændselsanvendelse  på  de  decentrale  kraftvarmeværker  skal  ændres, forudsætter  det  et  godkendt  projekt  iht.  lov  om  varmeforsyning  og  den  udstedte  pr  o- jektbekendtgørelse  afledt  af  denne  lov.  Er  det  regeringens  opfattelse  at  brugen  af  e l- patron vil kræve projektgodkendelse. Svar 9:

Side 11 Hvis et decentralt kraftvarmeværk ønsker at ændre brændselsanvendelsen, f.eks. ved at etablere en varmepumpe til afløsning for kraftvarmeanlægget, vil det kræve en projek t- godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning og projektbekendtgøre lsen. Etablering af  en  elpatron  som  supplement  til  kraftvarmen  vil  også  kræve  en  projektgodkendelse. Det vil dog skulle vurderes næ  rmere og i de konkrete tilfælde. Regeringen har ingen planer om at ændre i reglerne herom som f  ølge af de foreslåede afgiftsjusteringer. Selv om afgifterne ændres, vil det med andre ord stadig være et krav for  de  decentrale  kraftvarmeværker  m.fl.,  at  en  anlægsændring  kræver  godkendelse  af projekt ifølge varmeforsyningsloven m.v. Afgiftsændringerne k   an dermed ikke betrag- tes som forligsbundne. Spørgsmål 10: Mener ministeren, at dette forslag lever op til regeringens målsætning om ”mest miljø for pengene”? Svar 10: Ja. Forslaget giver en samlet samfundsøkonomisk gevinst og samtidig en mi ljøgevinst. Nå r  man  skal  vurdere,  om  et  forslag  er  omkostningseffektivt  (”mest  miljø  for  peng  e- ne”),  skal  man  sammenligne  den  samlede  samfundsøkonomiske  omkos  tning/gevinst eksklusive miljøvirkningen med milj ø De samfundsøkonomiske virkninger er summen af virkn ingerne for staten og for danske borgere og virksomheder. Ved selve L 81 vinder borgere og virksomheder 220 mio. kr., mens staten taber 80 mio. kr., således at samfundet netto vinder 140 mio. kr. Miljøg  e- vinsten, der kommer her udover, er forsigtigt opgjort til en værdi på ca. 72 mio. kr. Hvis L 81 kombineres med, at el til fjernvarmefremstilling fritages for PSO pristillæg, vinder borgere og virksomheder 235 mio. kr. og  staten taber 75 mio. kr.  Det  giver en samlet gevinst for samfundet på 170 mio. kr. Miljø  gevinsten er forsigtigt opgjort til en værdi på ca. 94 mio. kr. Ved såvel L 81 som ved at friholde el til fjernvarme for PSO -pristillæg får man således mere miljø og samtidig bedre økonomi. Man skal være opmærksom på, at man ikke forveksler virkningen for samfundsøkon o- mien med virkningen for statens finanser. Ved visse tiltag f.eks. øgede afgifter vil st a- tens finanser kunne forbedres, men samtidig vil borgernes økonomi oftest blive forri n- get  endnu  mere.  Her  vil  nettotabet  for  samfundsøkonomien  skulle  sammen lignes  med miljøgevinsten for at beregne, hvad miljøgevinsten koster. Ved dette forslag nedsættes afgifter, men borgerne vinder endnu mere, end staten taber, fordi de ikke længere vil ændre adfærd i samme grad. Da afgifterne tidligere har ført til uhensigtsmæssige  adfærdsændringer set fra et miljøsynspunkt, vinder såvel samfundet som borgerne, selv om staten isoleret set taber.

Side 12 Spørgsmål 13: Ministeren  bedes  udarbejde  et  notat  om  karakteren  og  rækkeviden  af  problemet  med eloverløb. Svar 13: Der  henvises  til  vedlagte  ”Spørgsmål  fra  S  af  3  november  2005  om  eloverløbsprobl e- met. Spørgsmål 14: Hvorfor får varmepumper ikke  – – d- føres for elpatroner? Svar 14: Når  forslaget  er  vedtaget,  vil  der  være  den  samme  maksi   male  afgift  på  varmen  (18 øre/kWh eller 50 kr./GJ) uanset om fjernvarmen  kommer fra elvarmepumper, elpatr o- ner eller andre elforbrugende anlæg, der fremstiller varme. Afgiften på fjernvarme ved kul, gas og olie sættes også ned til dette niveau. Da  afgiften  på  varme  fra  elpatroner  i  dag  er  højere  end  afgiften  på  varme  fra  varm   e- pumper kommer det største afgiftsfald for varme på elpatroner. Men herved sker der i  k- ke  en  favorisering  af  elpatroner.  Derimod  fjernes  en  meget  kraftig  overbeskatning  af varme fra elpatroner. Hvis afgiften på fjernvarme fra varmepumper skulle reduceres med det samme beløb i øre pr. kWh som afgiften på fjernvarme fra elpatroner, skulle varme fra varmepumper være afgiftsfri samtidig med, at der blev givet statstilskud til produ  ktionen af varmen. Regeringen  har  foreslået  at  fjernvarme  fra  elpatroner  og  fjernvarme  fra  varmepumper får  den  samme  maksimale  afgift.  Ved  samme  afgift  vil  afgiftssystemet  være  neutralt med hensyn til valg af teknologi. Det er optimalt, hvis det som her gælder, at der   ikke er forskel i CO2- udledningerne, hvad enten man bruger elektricitet i det ene eller det an- det tekniske anlæg. Spørgsmål 15: Vil ministeren overveje at ændre ikrafttrædelsesbestemmelserne, således at de indsæ ttes en revisionsbestemmelse (et eller to år) i lovforslaget, for at sikre at resultatet af PSO - forhandlingerne på et senere tidspunkt kan tænkes ind i lovforslaget? Svar 15:

Side 13 En revisionsbestemmelse er ikke nødvendig for at nå det ønskede mål. Hvis en ændring af PSO- reglerne gør det hensigtsmæssi   gt at ændre på afgifterne, vil regeringen foreslå afgifterne ændret i overensstemmelse hermed. Spørgsmål 16: Er ministeren ikke enig i, at energieffektivitet bør være en målsætning i sig selv? Svar 16: Alt andet lige er større energieffektivitet en målsæt ning i sig selv. Ved en større energ i- effektivitet  kan  man  fremstille  mere  varme  ved  samme  energiforbrug  eller  fremstille samme varmemængde ved et mindre energiforbrug. Det er der alt andet lige en gevinst ved. Alt andet er imidlertid ikke altid lige. Den større energieffektivitet kan således i visse tilfælde opnås på bekostning af miljøet. En bil med dieselmotor skal således normalt bruge en del mindre energi end en bil med benzinmotor. Udledningerne af NOx og partikler er imidlertid ofte større fra en die sel- motor end fra en benzinmotor. For et givet motoranlæg vil dannelsen af NOx ofte falde, hvis man er villig til at reduc  e- re energieffektiviteten. Det er også alt andet lige en målsætning at reducere forureningen. Det er efter regeri n- gens opfattelse et mindst lige så ædelt mål som at øge energieffektiviteten. Alt andet lige er øget velstand også en målsætning i sig selv. En større energieffektivitet kan imidlertid i visse tilfælde opnås på bekostning af velstanden. I  sig  selv  får  man  en  besparelse  ved  størr  e  energieffektivitet,  men  der  er  ikke  vundet noget,  hvis  man  har  afholdt  en  større  omkostning  for  at  få  besparelsen.  Man  kunne f.eks. nedsætte transmissionstab ved at anvende ledninger af sølv. Det giver større ene r- gieffektivitet, men mindre velstand. Man vil således få uhensigtsmæssige resultater, hvis man alene stræbte efter den højest mulige  energieffektivitet.  Regeringen  har  ikke  en  sådan  fundamentalistisk  tro  på,  at større energieffe ktivitet er det eneste saliggørende. Regeringen finder derimod at stør re energieffektivitet er et mål at stræbe efter, hvis det netto gavner danskerne herunder danskernes miljø. I  spørgsmålet  om  varmepumper  og  elpatroner  vil  værkerne  ved  neutrale  afgiftsregler vælge den teknologi, der er bedst set udfra værkets egne beregnin ger og forhold. Væ  l- ges varmepumper, er regeringen glad for det, fordi værket får den største fordel herved, uden at andre danskere eller klimaet skades herved. Vælger et andet værk elpatroner, er regeringen også glad for det, fordi dette værk får den størs te fordel herved, uden at an-

Side 14 dre danskere eller klimaet skades herved. I begge tilfælde kan der endog opnås en nett   o- reduktion i CO2-udledningerne, hvis værkerne er uden for EU’s CO2   -kvoter. Reduktionen er identisk hvad enten der er tale om en varmepumpe eller en elpatron – efter at EU’s CO2-kvoteordning er trådt i kraft. Det er ikke fordi EU’s kvoteordning er uhensigtsmæssig, men fordi EU’s kvoteordning reducerer CO2- udledningerne til det ønskede niveau  – - på den billigste må de blandt kvotevirksomhederne. Spørgsmål 17: Er  det  korrekt,  at  el  kan  producere  mere  varme,  såfremt  det  bruges  i  en  varmepumpe frem for en elpatron? Vil forslaget give et incitament til at bruge varmepumper frem for elpatroner – renceevne overfor elpatroner? Svar 17: Hvis et fjernvarmeværk anvender en elpatron til at fremstille varme kan det af 1 kWh el fremstille i praksis 1 kWh varme ab værk. Hvis et fjernvarmeværk anvender en eldreven varmepumpe til at fremstille varme, kan det  af  1  kWh  el  ofte  fremstille  f.eks.  3  kWh  varme.  Under  visse  betingelser  kan  der fremstilles en større varmemængde. Af de 3 enheder varme kommer en del af varmen fra  selve  elforbruget,  mens  hovedparten  kommer  fra  at  man  ”flytter”  varme  fra  jord, luft,  vand  eller  andet  til  fjernvarmevandet.  Jorden  mv.  bliver  koldere,  og  fjernvarme- vandet bliver varmere. Ved forslaget indføres samme maksimale afgift på varme, hvad enten der er tale om, at der  bruges  en  varmepumpe  eller  en  elpatron.  Ved  samme  afgift  på  varme  er   forslaget neutralt med hensyn til valg af teknologi. Forslaget  favoriserer  således  ikke  elpatroner  fremfor  varmepumper.  Ved  neutrale  a f- giftsregler  vil  værkerne  vælge  den  teknologi,  der  har  den  bedste  konkurrenceevne  før afgifter. Det   forventes,   at   forslaget   (hvis   el   til   fjernvarmefremstilling   friholdes   for   PSO- pristillæg)  vil  føre  til,  at  der  i  et  vist  omfang  vil  blive  installeret  elpatroner  i  et  antal varmeværker, og at elpatronerne her vil blive anvendt i et varierende antal timer afhæ n- gigt af de helt aktuelle elpriser. Derimod forventes det ikke, at der vil blive investeret i varmepumpeanlæg andet end i få tilfælde om nogen, jf. at varmepumper i praksis vil skulle anvendes konstant for, at driftsbesparelsen kan forrente merudgifter til forrentning og afskrivning på anlægget. Spørgsmål 18:

Side 15 Hvordan vil ministeren argumentere politisk for, at der ikke efterfølgende gives afgift s- reduktioner på el udenfor kraftvarmeområder, når man med forslaget sænker elafgiften på  varmeproduktion  så  kraftigt  og  når  der  i  fo   rslaget  argumenteres  for,  at  el  til  va- meproduktion i de ikke-kvotereulerede områder forventes at give et fald i udslippet af CO2? Svar 18: Regeringen redegør for de faktiske virkninger af afgifterne. Det er ko rrekt, at man ikke længere kan begrunde, at de  r opkræves særlig høje afgifter af elvarme med henvisning til, at man herved reducerer CO2-udledningerne. En nedsættelse af  elafgiften vil koste staten et meget betydeligt provenu.  Der  er i dag ikke  råderum  til  at  foretage  ufinansierede  skattelettelser.  Hv is  eller  når  der  opstår  et økonomisk  råderum  til  skattelettelser,  prioriterer  regeringen  nedsættelse  af  de  direkte skatter på arbejd sindkomst højt. Der  sker  dog  en  gradvis  real  nedsættelse  af  afgiften  på  elektriciteten  gennem  skatt   e- stoppet. Ved en inflation på 2 pct. falder realafgiften på elvarme i husholdninger med 1,5 øre/kWh årligt i  nklusive moms. Det er en af de velkomne effekter af skattestoppet. Spørgsmål 19: Er virkningerne – – a- bel vurderet i forarbejdet til loven? Hvis dette er tilfældet ønskes det oplyst, hvad vu   r- deringen viser. Svar 19: Vurderingerne  af  forslagets  virkninger  er  baseret  på  de  tekniske  forhold  i  de  nærmest kommende år. Et Storebæltskabel vil bidrage til udligne even  tuelle prisforskelle mellem Øst  - og Vest- danmark. Priserne vil være uændrede eller falde i den landsdel, hvor priserne er højst og modsat stige eller være uændrede i den landsdel, hvor priserne er lavest. Ofte er prise r- ne identisk på begge s ider af Storebæl  t, men i visse tilfælde er de lavest i øst og i andre i vest. Forslaget har alene virkning, når elprisen er lav i forhold til udgifterne til brændsel. Netto  vil  et  Storebæltskabel  sandsynligvis  reducere  perioder  med  unormalt  høje  eller lave  elpriser  forårs aget  af  særlige  danske  forhold  f.eks.  stor  produktion  af  el  på  vin   d- møller. Det vil trække i retning af, at forslaget får mindre virkning end anført. Modsat  vil  et  Storebæltskabel  gøre  det  muligt  at  billig  el  fra  udlandet  i  visse  tilfælde kan anvendes i en større del af landet end ellers. Det vil trække i den modsatte retning. Denne effekt er sandsynligvis mindre.

Side 16 Netto vurderes det, at et Storebæltskabel alt andet lige vil reducere virkningen af forsl  a- get. Det er besluttet at øge vindmøllekapaciteten. Ved f  lere vindmøller øges virkningerne af forslaget. Der overvejes andre udbygninger af transportkapaciteten end Storebæltskablet. Alt efter hvor transportkapaciteten udbygges vil det have forskellig virkning på virkningerne af forslaget. Der er ikke gjort forsøg på, at kvantificere hvilke virkninger etablering af et Storebælt s- kabel vil have på virkningerne af L 81, og for den sags skyld heller ikke gjort forsøg på at kvantificere, hvilken virkning vedtagelsen af L 81 vil have på virkningerne af et St o- rebæltskab  el. Det er fordi det er forudsat, at der foretages en rationel økonomisk kalkule ved etabl e- ring  eller  udbygning  af  transmissionskapacitet  mellem  landsdelene  og  udlandet.  Af økonomiske grunde vil det ikke kunne betale sig at udbygge kapaciteten i alle trans mis- sionsledninger, således at man helt undgår, at der i perioder kommer forskellige priser. Det gælder især ved en udbygning med vindkraft. Derfor er det lagt til grund, at ændringerne i forudsætningerne ved udbygning af tran s- missionsledninger, vindmøller  etc. ikke netto vil ændre på forslagets nettovirkninger. Spørgsmål 20: Der ønskes en belysning af  konsekvenserne ved en gennemførelse af lovforslaget uden afgiftslettelse for elpatroner og en efterfølgende etablering af et storebælt   skabel. Svar 20: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 19. Spørgsmål 21: Er det rigtigt, at mér-elforbruget  til varmepatronerne som hovedregel vil blive produce- ret på anlæg med større CO2 -emission end de effektive danske kraftvarmeværker, som CO2-reduktionsmål i Danmark o g i andre lande bliver vanskeligere at nå? Svar 21: Nej  tværtimod.  Brug  af  el  til  elpatroner  forudsætter,  at  elprisen  er  meget  lav.  Det  vil kun være de værker med de laveste variable omkostninger, der vil producere el ved lave priser. De værker, der har de   laveste marginale omkostninger, er meget effektive samti- dig med, at de har adgang til meget billig råenergi eventuel gratis råene  rgi.

Side 17 Dette  gælder  med  mindre  elproduktionen  bliver  støttet,  herunder  ved  at  elektriciteten afregnes til kunstigt høje priser,  eller ved at afgiften på kraftvarmen er meget lav i fo r- hold til afgiften på anden varme.. Allerede før EU’s CO2  -kvoter trådte i kraft, ville forslaget således sandsynligvis netto have medført en reduktion i CO2 -udledningerne, hvis værkerne havde haft lov t  il at til- rettelægge produktionen efter markedsforholdene. Efter  vedtagelsen  af  EU’s  kvotedirektiv  er  der  ikke  usikkerhed  om  mængden  af  CO2, der  kommer  fra  de  kvoteomfattede  virksomheder  og  elværker,  idet  denne  mængde  er bestemt ved det samlede antal kvoter. Der er derfor nu regnet med, at et ekstra elforbrug ikke vil give anledning til ekstra CO2 udledninger. Det er måske lettest at forstå, at selv når man ser bort fra kvoterne, vil det ekstra elfo   r- brug ikke komme fra ineffektive værker, ved at se på et eks   empel. Gælder det f.eks. at prisen på naturgas uden afgift er 165 øre/Nm3, og at der yderligere er  udgifter  til  kvotekøb  svarende  til  35  øre/Nm3,  koster  forbrug  af  naturgas  i  alt  2 kr./Nm3 uden afgift svarende til 18,18 øre/kWh naturgas. Elpatronen vil blive anvendt, når udgifterne ved at fremstille varme på elpatronen er l  a- vere  end udgifterne ved  at fremstille varme på fjernvarmekedlen og kraftvarmeanlæ   g- get. Har fjernvarmekedlen en virkningsgrad på 95 pct. vil varme fra elpatronen være billig   e- re end varme fra naturgaskedlen ved en elpris under ca. 19 øre/kWh el. Det foru dsætter yderligere, at elektriciteten ikke er belastet af PSO-pristillæg eller særlige tariffer til f i- nansiering af netudgifter mv. udover de marginale omkostninger. Ved fremstilling af el fra naturgas vil en del af energien i naturgassen gå tabt. Fremsti l- les  der  el  ved  naturgas  uden  samtidig  produktion  af  varme,  vil  virkningsgraden  på  de mest effektive anlæg i praksis f.eks. være 50 pct. Det vil give en udgift til brændsel og kvoter alene på  ca. 36,4 øre/kWh el. Udgifterne vil være endnu højere ved lavere vir k- ningsgrader. Det vil således aldrig kunne betale sig at bruge elpatronen samtidig med, at elektricit e- ten  forsynes  fra  et  elværk  med  en  virkningsgrad  på  under  1,  hvis  der  bruges  samme bræ Det er umuligt at fremstille el ved brændsel på et rent kraftværk ved en virkningsgrad på over 1. Der er forskelle i virkningsgraderne mellem forskellige kraftværker og kraftvarmevæ r- ker og visse værker har adgang til billigere brændse l end andre værker. Der vil derfor komme tilfælde, hvor forslaget vil bevirke, at der f.eks. vil blive brugt el i en elpatron på et decentralt kraftvarmeværk, der har en forholdsvis lav virkningsgrad e   l- ler køber gassen dyrt samtidig med, at det større elfo  rbrug får elprisen til at stige så m  e-

Side 18 get, at et andet decentralt kraftvarmeværk vil gå fra at fremstille varme på en fjernva r- mekedel til at fremstille el og varme på kraftvarmeværket. Men  når  elprisen  er  lav,  vil  det  kun  være  de  mest  effektive  værker  eller værker  med meget lave variable omkostninger, der vil producere med mindre, de støttes. Værker med meget små variable omkostninger er f.eks. vindmøller, vandkraft, visse t y- per  biobrændsel  eller  affaldsforbrændingsanlæg,  der  ikke  kan  finde  nyttig  anvendelse for al energien som varme. Men der kan også være værker, der har adgang til meget bi l- lig  traditionel  brændsel,  og  som  vil  producere  den  samme  mængde  el  næsten,  uanset hvor lav elprisen er. Den elektricitet, der vil blive forbrugt ekstra, vil selvfølgelig  fysisk komme et eller an- det sted fra.  Enten ved at der er nogen, der producerer mere eller ved, at der er andre, der forbruger mindre end ellers. Da hovedparten af de producenter, der er nævnt ovenfor, producerer samme mængde el næ  sten uanset, hvor lav elprisen er, vil det sandsynligvis fysisk ikke mindst være i form af, at der vil være visse forbrugere i andre lande, der ikke får samme mængde billig el til rådighed, samt at der vil være visse meget effektive producenter med adgang til fo   r- holdsvis billigt brændsel, der vil øge produktionen. I Norge og Sverige er der således såvel i visse fjernvarmeværker som i en del større i n- dustrivirksomheder etableret elpatroner, der anvendes, når elprisen bliver konkurrenc e- dygtig med brændselsprisen. Langt hovedparten af de producenter eller forbrugere, der vil øge elproduktionen eller reducere  elforbruget/øge  brændselsforbruget,  vil  være  omfattet  af  EU’s  CO2 -kvoter. Derfor har det ikke nogen netto virkning på CO2 -udledninger i udlandet, at der bruges mere el i Danmark, og el her i landet eventuelt fortrænger brændsel, der ikke er omfattet af kvoterne. Selvfølgelig vil der umiddelbart i forbindelse med et større dansk forbrug ofte komme en større CO2 mængde ud af de udenlandske skorstene. Men det vil øge efterspørgselen efter CO2-kvoter. Herved vil prisen på CO2 -kvoter stige en anelse. Ved en lidt højere pris på CO2 -kvoter vil der et eller andet sted i kvotevirksomhederne være nogle CO2  - reducerende projekter, der netop vil blive rentable. Ligeledes vil en lidt højere kvot epris ofte  føre  til  prisstigninger  på  de  produkter,  kvotevirksomhederne  fremstiller.  Dermed reduceres forbruget af disse produkter og CO2-udledningerne falder umiddelbart. Det er vanskeligt at redegøre for, hvad der præcist sker, hvor og hvornår, men slutr esul- tatet er sikkert. Der vil samlet set ikke blive udledt mere CO2 fra kvotevirksomhederne end ti l ladt ved EU’s kvotedirektiv uanset, hvor meget el disse virksomheder sælger. Spørgsmål 22:

Side 19 Kan  det  bekræftes,  at  de  centrale  kraftværker,  uden  store  investe ringer,  kan  køre  med ren  varmeproduktion  (turbine-bypass)  i  vindrige  timer  og  derved  reducere  problemet med eloverlløb væsentligt? Svar 22: Det er korrekt, at de centrale kraftvarmeværker kan køre med en ren varmeproduktion (turbine bye pass) og således ik ke fremstille el. Det kræver sjældent den store omby g- ning, og enkelte værker kan allerede være forberedt herpå. Dermed vil der i de fleste tilfælde blive lagt en bund under, hvor lav elprisen bliver i Danmark. Elprisen  vil  imidlertid  skulle  længere  ned  før     centrale  kraftvarmeværker  ophører  med elproduktioen, end det gælder for decentrale værker. Det skyldes dels at, mange centrale værker har adgang til billigere brændsel end de fl e- ste decentrale værker, dels at der ofte er betydelige andre driftsudgifter en  d brændsel på decentrale værker. Man opnår derfor ikke den tilsigtede reduktion i ulønsom elproduktion ved alene at lade de nye regler gælder for centrale kraftvarmeanlæg. Ligeledes vil man ikke høste de fu l- de fordele af at lade billig el erstatte dyrt bræ  ndsel, hvis man alene ændrer for de centr  a- le anlæg. Spørgsmål 23: Vil forslaget reducere eller forøge de globale emissioner af CO2, NO2 og SO2   – sagt på den anden måde vil reduktionen af emissionerne fra dansk område blive mo   d- svaret eller mere end modsvaret af emissioner fra andre lande (herunder de lande, som i dag køber ”overskuds  -el”)? Svar 23: I  bemærkningerne  til  lovforslaget  er  der  redegjort  for  miljøvirkningerne.  Det  fremgår heraf, at udledningerne af CO2-ækvivalenter fra  dansk område vil fald   e  med 1,8 mio. tons ved forslaget under forudsætning af, at el til fjernvarmefremstilling også friholdes for  PSO-pristillæg.  Heraf  vil  de  1,4  mio.  tons  vedrøre  kvoteomfattede  udledninger,  så   der globalt kommer en nedgang på 0,4 mio. tons. Danmark har en overordnet Kyoto reduktionsforpligtelse. De 0,4 mio. ton vil reducere mankoen for at kunne opfylde forpligtelsen med de nævnte 0,4 tons eller ca. 5 pct. Der fremgår endvidere, at udledningerne af NOx og SO2 vil falde med henholdsvis 3,9 mio. kg. og 0,5 mio. kg. Der er tale om udledninger fra dansk område. Der  er ikke  gjort forsøg  på at beregne de umiddelbare virkninger på udledningerne  af NOx og SO2 i udlandet. Det kunne eventuelt gøres ved brug af antagne standardværd   i- er, men da det øgede danske elforbrug/  mindre elproduktion alene vil finde sted i de pe-

Side 20 rioder,  hvor  elprisen  er  lav  vil  standardværdierne  næppe  være  retvissende.  Emission s- forholdene for vandkraft er således helt anderledes end for kulkraft. For såvel NOx som SO2, der giver lokale og regionale m iljøproblemer, er der også in  d- ført nationale kvoter. I modsætning til EU’s kvotedirektiv, der er operationelt på vir k- somhedsniveau, er NOx- og SO2-kvoterne forpligtelser, som landene skal overholde. For NOx gælder det for såvel Danmark som formentlig også andre lande, at man ikke vil kunne nå forpligtelserne uden nye initiativer. Når forslaget reducerer NOx udledni  n- gerne fra dansk område, betyder det i praksis, at vi har brug for at iværksætte færre a n- dre initiativer end ellers for at nå målet. For  udlandet  vil  NOx-udledningerne  sandsynligvis  umiddelbart  stige  Men  nok  ikke  i samme takt, som de falder i Danmark. Det vil føre til, at udlandet vil skulle iværksætte flere initiativer end ellers for at nå miljømålene. Forslaget  vil  gøre  det  lettere  end  ellers  fo r  Danmark  at  opfylde  miljømål  og  omvendt sværere for u  dlandet. Det skal understreges, at udlandet ikke kan have berettigede forventninger til, at vi løser andres landes reduktionsforpligtelse ved, at den danske statskasse subsidierer dansk el- eksport. Danmark overopfylder allerede SO2-forpligtelsen. Her er der større sandsynlighed for, at  nedgangen  i  udledningerne  fra  dansk  område  fører  til  en  netto  nedgang  i  udledni  n- gerne globalt. Det skal tilføjes, at det for såvel NOx som SO2 gælder, at miljøet i Danmark typisk vil få  det  bedre  ved  et  fald  i  danske  udledninger,  også  selv  om  udledningerne  hypotetisk måtte stige tilsvarende i u dlandet. Spørgsmål 24: Hvorfor  er  det  ikke  foreslået  af  sænke  kvoteloftet  for  kraftvarmeselskaberne,  så  man kunne være sikker på, a   t der blev tale om en CO2-reduktion? Svar 24: For det første er der sikkerhed for at der opnås en CO2  -reduktion. Virkningerne af for- slaget  afhænger  af  eksterne  forhold  som  f.eks.  vejrforholdene.  Falder  elproduktionen, og stiger elforbruget som forudsat, bliver miljøvirkningen som forventet. For  det  andet  vil  en  reduktion  i  det  antal  kvoter  Danmark  udsteder  give  et  tab  for  de virksomheder, der får kvoterne, og for den danske statskasse. Hvis  der  havde  været  udstedt  1  mio.  tons  færre  kvoter  ville  dette  betyde at  Danmark samtidig havde påtaget sig at  reducere de samlede CO2 -udledninger med  yderligere 1 mio. ton. Dette ville føre til, at virksomhederne, der har fået kv  oterne, og staten samlet

Side 21 ville have fået 165 mio. kr. mindre end ellers ved de i november 2005  gældende kvot  e- priser. Efter at kvoterne er udstedt, vil det koste statskassen 165 mio. kr. at købe 1 mio. tons kvoter op. Efter regeringens opfattelse har Danmark med den nuværende byrdefordelingsaftale t  a- get  sin  del  af  CO2-reduktionerne  i  forhold  til  andre  lande.  Regeringen  finder  ikke,  at staten bør bruge mere ved frivilligt at påtage sig endnu større redu   ktionsforpligtelser. Spørgsmål 25: Hvordan  vil  forslaget  påvirke  udbygningen  af  kraftvarme  i  forhold  til  udbygning  med varmeværker? Vil ændringen i de relative afgifter få en bety dning? Svar 25: I  Danmark  er  fjernvarme  og  kraftvarme  meget  veludbygget.  Forsøg  på  at  forcere  u  d- bygningen f.eks. ved etablering af barmarksværker har vist, at der næppe er mange st e- der, hvor det vil væ  re rentabelt at udbygge kraftvarme og fjernvarme. EU’s kvotedirektiv har øget incitamentet til udbygning af kraftvarme, mens forslaget alt andet lige vil gøre det mindre rentabelt end ellers at udbygge med kraftvarme. Virkni n- gerne er dog meget beskedne. Spørgsmål 26: Forslaget medfører en gevinst til værkerne på i alt 270 mio. kr. årligt. Hvor stor en del af denne gevinst vil tilfalde private (ejere)? Hvilke muligheder er der for at inddrage he- le eller dele af denne gevinst f.eks. ved at forhøje PSO -forpligtelserne, herunder even- tuelt en forpligtelse til at øge aktiviteter med henblik på energisparefora  nstaltninger? Svar 26: Højere PSO vil ramme elforbrugerne og ikke kraftvarmeværkerne. Værkerne får i alt en gevinst på 270 mio. kr. – r- meproduktionen også friholdes for PSO -pristillæg. Heraf  vedrører  95  mio.  kr.  decentrale  værker  og  175  mio.  kr.  centrale  værker.  Fjer n- varmekunderne forventes at få en gevinst på ca. 150 mio. kr., heraf 95 mio. kr. for d  e- centrale og 55 mio. kr. for centrale, mens ejerne forventes at få de resterende 125 mio. kr. Herudover  vinder  ejerne  af  vindmøller  35  mio.  kr.  En  del  af  disse  vindmøller  ejes  af værkerne  eller  af  samme  ejere,  som  ejer  værkerne.  Ejerne  er  i  mindre  omfang  private investorer, men oftest helt eller delvist ejet af det offentlige.

Side 22 Spørgsmål 27: Lovforslaget må forstås således, at det kun er ejere af kraftvarmeværker, der kan få a f- giftsreduktion  på  fjernvarme.  Hermed  udelukkes  andre  organisationer,  som  indkøber varme, hvilket fører til, at disse i endnu hø  jere grad end i dag bindes til de store kraft- varmeværker. Er dette en ønsket effekt    –  eller en utilsigtet effekt, der evt. vil blive æn  d- ret ved et ændringsforslag? Svar 27: Isoleret set ville intentionerne med L 81 blive fremmet endnu mere, hvis andre end dem med kraftvarmeværker fik reduceret afgifterne på el til varmefremstilling eller a   fgiften på varme. Således vil ulønsom kraftvarmeproduktion sandsynligvis blive reduceret lidt mere, hvis også fjernvarmeleverandører uden kraftvarmekapacitet blev omfattet  . En del fjernvarmeselskaber køber hovedparten af varmen fra andre, men ejer også i vi  s- se  tilfælde  en  fjernvarmekedel,  der  bruges  som  reserve  samt  til  produktion,  når  det  er særligt koldt. Disse kedler vil ikke få nedsat afgiften. Omkostningsforholdene på  sådanne reserve - og spidslastcentraler kan indgå ved bere g- ningen af prisen på varme fra andre leverandører. En udvidelse af ordningen vil derfor kunne få utilsigtede virkninger for de andre varm e- leverandører. Ligeledes er det fordelingsmæssigt vanskelige   re at forklare det rimelige i at nedsætte afgiften for  varme specielt for fjernvarmeværker. Derfor er det gjort til en betingelse, at værket har eller har haft kraftvarm  ekapacitet. Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Fjernvarmes høringssvar. Spørgsmål 28: I  regeringens  forslag  til  energistrategi  2005  (juni  2005)  varsles  det,  at  Regeringen  vil opstille et handlingsprogram for at skabe et mere fleksibelt elforbrug. Er der i forarbej- det til lovforslaget foretaget en vurdering af konsekvenserne af, hvad der kunne opnås med et mere fleksibelt elforbrug frem for anvendelse af elpatroner? Hvis en sådan vu r- dering er foretaget, ønskes denne fremsendt. Svar 28: L 81 er en af forudsætningerne for, at der for fjernvarmeleverandører (med kraftvarm   e- kapacitet)  kommer  et  mere  fleksibelt  elforbrug.  Hvis  elforbruget  hos  fjernvarmeleve- randører skal v æ  re fleksibelt, skal el hertil friholdes for PSO-pristillæg. Får  fjernvarmeværkerne  elpatroner,  vil  de  med  kort  varsel  kunne  øge  elforbruget  ved lave elpriser.

Side 23 Derimod vil elvarmepumper ikke bidrage til et fleksibelt elforbrug, fordi elvarmepum- per  i  praksis  vil  blive  anvendt  også  ved  høje  elpriser.  Forbruget  vil  derfor  vanskeligt kunne øges med kort varsel. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål  6.