J.nr. 2005-231-0045
Dato:
Til
Folketingets Skatteudvalg
L 81 - Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø - og energiaf-
giftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af f i-
nanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre
og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-9 af 30. november
2005, spm.10 af 1. december 2005 og spm.13-28 af 1. december 2005.
Kristian Jensen
/Thomas Larsen
Side 2
Spørgsmål 1:
På baggrund af bemærkningerne til L 81 s amt nedenstående to sidste afsnit i kapitel 5
vedr. decentral kraftvarme, i 29. marts aftalen af 2004 vedr. vindenergi og decentral
kraftvarme mv. bedes ministeren redegøre for og forklare ministerens opfattelse af, at
afgiftsændringerne ikke er aftalestof . ”Det sigtes mod, at omlægningen af støtten kan
have virkning fra 1. januar 2005. Parterne vil løbende følge virkningerne af omlægni
n-
gen af støtten til decentral kraftvarme, herunder udviklingen i samprodukti onen af el og
varme. Falder samproduktionen til under 90% af det gennemsnitlige niveau i 2001-
2003 optager parterne forhandlinger, såfremt den faldende samproduktion ikke alene
skyldes øget anvendelse af anden milj ø
Svar 1:
Det pågældende afsnit handler om omlægningen af støtten ti
l decentral kraftvarme og
ikke om justering af afgifter. Det fremgår af teksten, at aftaleparterne er enige om at
følge virkningerne af omlægningen af støtten. Det er derfor regeringens opfattelse, at
aftalen indebærer, at der skal optages forhandlinger me d aftaleparterne, hvis omlægni n-
gen af støtten til decentral kraftvarme fører til samproduktion under 90% af det ge n-
nemsnitlige niveau i 2001-2003. Afsnittet er derfor ikke relevant i forhold til virknin-
gerne af en afgiftsomlæ
I øvrigt vil det fald, der sker i graden af samproduktion som følge af den foreslåede a f-
giftsjustering, i vidt omfang kunne henføres til elproduktion fra ”anden miljøvenlig
elproduktion” ne mlig vindmøller. En af de væsentlige gevinster ved regeringens forslag
er netop, at forslaget på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde vil fremme den
fremtidige udbygning med vindkraft.
Spørgsmål 2:
De første 9 måneder af 2005 udgjorde samproduktionen i alt 93%. Hvordan vil regeri n-
gen fremover skelne mellem den del af samproduktionen som hører ind under 29. marts
aftale og det der ikke gør?
Svar 2:
Aftalen hindrer ikke, at der gennemføres ændringer i afgiftsreglerne.
Regeringen holder selvfølgelig indgåede aftaler. Regeringen vil derfor optage forhan d-
linger med parterne, uanset hvad grunden måtte være til, at samproduktionen falder, når
eller hvis samproduktionen falder bortset fra, hvis det alene skyldes øget anvendelse af
anden miljø
Side 3
Spørgsmål 3:
Hvad er de økonomiske konsekvenser for producenterne uden for kvotereguleringen,
herunder de barmarksværker som tidligere har modtaget økonomisk støtte fra regeri
n-
gen som nødlidende værker.
Svar 3:
For barmarksværkerne, der typisk er meget små, er der næppe større økonomiske ko
n-
sekvenser. Det skyldes, at barmarksværkerne fortsat har mulighed for at afsætte el til
kunstig høje priser. Derfor vil værkerne næppe ændre produktionsadfærd. Værkerne får
heller ikke del i den højere pris for el uden afgift. Det vil systema nsvaret, der køber
elektriciteten, få, og denne be sparelse vil komme elkunderne til gode.
I et begrænset omfang vil barmarksværkerne dog også fremstille fjernvarme på event
u-
elle spidslastkedler eller ved reparationer. Her vil værkerne få en direkte afgiftsbesp a-
relse. Modsat risikerer værkerne, at gasdistr ibutionsafgiften sættes op.
Samlet set vurderes det, at forslaget er neutralt for barmarksværkerne.
For de større værker, der er under markedsstyring, men ikke under kvotestyring, vil fo r-
slaget have tilnærmelsesvis samme effekt som for de værker, der er un
der kvoteordnin-
gen.
Værkerne har ikke omkostninger til kvotekøb, hvilket tilsiger, at de fremstiller ufo r-
holdsmæssig meget el, som er samfundsøkonomisk ulønsomt. Men modsat er gasprisen
måske ikke helt så lav som for de større værker. Der kan også være and
re omkostnin-
ger, der er forholdsvis store.
Spørgsmål 4:
Det fremgår af miljønotatet side 12, at regeringen ikke længere mener, at der er en
CO2-begrundelse for at reducere el-forbruget.
Hvor
meget
vil
CO2-belastningen
blive
reduceret
med
hvis
alle
ikke-
kvotebelagte varmeproducenter udelukkende producerede varme ved hjælp af a) va r-
mepumper b) elpatroner.
Svar 4:
Besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt CO2 -mængderne påvirkes af elforbruget a f-
hænger i kke af, ”hvad man mener”, men af den CO2 -regulering, der er i kraft.
Med EU’s CO2-kvoteregulering er de samlede udledninger fra de elværker og virkso m-
heder, der er omfattet af kvotereguleringen, bestemt af den mængde kvoter, der er u d-
stedt. Hverken mere eller mindre. Stiger CO2-udledningerne et sted, vil udledningerne
falde et andet sted. Kvotemængden ændres ikke ved ændret elforbrug. Derfor stiger
CO2-udledningerne heller ikke ved øget elforbrug.Dette forudsætter selvfølgelig, at der
Side 4
ikke er udstedt ”for mange” kvoter, således at kvoteprisen er 0. I november 20 05 har
kvoteprisen været omkring 22 EURO pr. ton = ca. 165 kr. pr. ton.
Det er derfor ligegyldigt for CO2-kvoteområdet, om der bruges elpatroner eller elva r-
mepumper. Der kan derimod være en privatøkonomisk forskel. Man kan spare på e
l-
regningen ved at vælge en varmepumpe i stedet for en elpatron, men til gengæld er
varmepumpeanlægget m
get dyrere i anskaffelse.
I øvrigt vil elpatroner – der forventes anvendt i forholdsvis få timer, når elprisen er m e-
get lav –
–
i mange timer, hvis det skal
kunne hænge økonomisk sammen –
nkurrenter.
Det er et hypotetisk spørgsmål at beregne virkningen af, at varmeproducenter uden for
kvoteområdet konsekvent erstattede brændsel mv. med elpatroner elle r elvarmepumper.
Dels vil det næppe kunne betale sig, dels vil det sandsynligvis forudsætte en kraftig u
d-
bygning af det danske elnet.
Potentialet er dog stort.
Spørgsmål 5:
Der ønskes beregninger (økonomisk, CO2 -besparelser) over de samlede konsekvenser
af, at der kun gives afgiftsfritagelser for varmepumper og at problemet med overløb
håndteres af energinet.dk, herunder en redegørelse for, hvilke redskaber energinet.dk
evt. mangler for at kunne håndtere eloverløb.
Svar 5:
Hvis nedsættelserne alene vedrøre r elvarmepumper, vil de økonomiske og miljømæss
i-
ge gevinster blive mindre.
Hvis varmepumperne fremmes med lavere afgifter end anden opvarmning, er der bety-
delig risiko for betydelige samfundsøkonomiske tab, da der da ikke kun vil blive real i-
seret elvarmepumpeprojekter, der kan løbe rundt, men også projekter, der kun kan løbe
rundt på grund af en eventuel a fgiftsstøtte.
Energinet.dk håndterer kritisk eloverløb –
Forslaget vil reducere Energinet.dk’s omkostninger herved.
Der er ikke mangel på redskaber, men behov for redskaber, der på en billigere måde
end i dag kan sørge for, at der ikke opstår kritisk eloverløb. Forslaget vil gøre det m
u-
ligt for Energinet.dk at undgå kritisk eloverløb på en billigere måde.
Det kan vedrørende kritisk eloverløb tilføjes, at varmepumper i praksis vil blive a n-
vendt i hovedparten af tiden, når der er brug for varmen og anlægget er etableret. Va r-
mepumper vil derfor ikke i praksis være til rådighed for en hurtig udvidelse af elforbr u-
get med henblik på, at reducere eloverløb. Hvis varmepumper skal kunne bruges hertil,
Side 5
forudsættes det, at de under normale forhold ikke bruges. Det vil gøre varmepumper til
et meget dyrt redskab til at undgå kritisk eloverløb.
Energinet.dk har i øvrigt ikke til opgave at korrigere for, at afgiftsregler mv. fører til
”økonomisk” eloverløb. Økonomisk eloverløb er, at el bliver produceret, selv om det er
ulønsomt, og at man undlader elforbrug, selv om det er lønsomt at bruge el. Afgiftsb e-
tinget mv. økonomisk elo verløb reduceres ved at ændre på afgifter og PSO
-pristillæg,
således at forvridningerne red uceres.
Det kan vedrørende de økonomiske virkninger supplerende oplyses, at det af bemær
k-
ningerne til L 81 fremgår, hvad konsekvensen vil være, hvis el til fremstill ing af fjern-
varme ikke friholdes for PSO-pristillæg:
Oplysningerne kan sammenfattes som følger:
Ved alene at gennemføre
L 81
Ved at gennemfø re L 81
og samtidig friholde el til
fjernvarme for PSO pris-
tillæg
Virkning af også at fr i-
holde el til fjernvarme for
PSO pristillæg givet at L
81 er gennemført
Decentrale værker
+80 mio. kr.
+95 mio. kr.
+15 mio. kr.
Centrale værker
+130 mio. kr.
+175 mio. kr.
+45 mio. kr.
Vindmøller
+20 mio. kr.
+35 mio. kr.
+15 mio. kr.
Elforbrugere
+30 mio. kr.
+0 mio. kr.
-30 mio. kr.
PSO-indtægter vedrøre nde
el til fjernvarme
0 mio. kr.
0 mio. kr.
0 mio. kr.
Gasdistribution/gaskunder
-40 mio. kr.
-60 mio. kr.
-20 mio. kr.
Statens afgiftskonti
-80 mio. kr.
-75 mio. kr.
+5 mio. kr.
Netto samfund eksklusive
miljø
+140 mio. kr.
+170 mio. kr.
-30 mio. kr.
Varme fra kraftvarmeen-
heder
- 3,9 mia. kWh varme
-4,3 mia. KWh varme
-0,4 mia. KWh varme
Varme fra brændselske dler
+3,9 mia. kWh varme
+2,7 mia. kWh varme
-1,2 mia. kWh varme
Varme fra brug af el
0,0 mia. kWh varme
+1,6 mia. kWh varme
+1,6 mia. kWh varme
Nettoeksport af el
-3,0 mia. kWh el
-5,1 mia. kWh el
-2,1 mia. kWh el.
Forbrug af gas
-210 mio. Nm3
-310 mio. Nm3
-100 mio. Nm3
Forbrug af kul
-225 mio. kg
-390 mio. kg
-165 mio. kg
Udledninger af CO2 fra
dansk område
-1,01 mio. tons
-1,64 mio. tons
-0,63 mio. tons
Udledninger
af
CO2-
ækvivalenter
fra
dansk
område
-1,19 mio. tons
-1,83 mio. tons
-0,64 mio. tons
Heraf vedrørende kvot e-
omfattede
-0,86 mio. tons
-1,41 mio. tons
-0,55 mio. tons
Netto
CO2-udledninger
globalt
-0,33 mio. tons
-0,42 mio. tons
-0,09 mio. tons
NOx-udledninger
fra
dansk område
-2.900 tons
-3.900 tons
-1.000 tons
SO2-udledninger fra dansk
område
- 300 tons
- 500 tons
-200 tons
Forsigtigt opgjort værdi af
miljøgevinst
+72 mio. kr.
+94 mio. kr.
+22 mio. kr.
Side 6
Det ses af tabellen, at den samfundsøkonomiske gevinst bortset fra miljøgevinsten er
ca. 20 pct. større, hvis man udover L 81 også friholder el til fjernvarme for PSO -
pristillæg. Milj ø
ct.
Hvis man undlader at nedsætte afgiften på el til elpatroner, men nedsætter afgiften som
foreslået for el til varmepumper og yderligere friholder el til fjernvarme for PSO -
pristillæg, vil der i praksis aldrig blive brugt el i elpatroner til fjernvarmefr emstilling.
Om forbedringen af økonomien ved brug af varmepumper ved fjernvarmefremstilling
vil være tilstrækkelig til at få en varmeproducent til at investere i et varmepumpeanlæg
til fjernvarmefremstilling er ikke sandsynligt. Det afhænger af forventning er til, hvor-
dan elpriser og brændselspriser vil udvikle sig. Det er Skatteministeriets forven tning, at
der måske vil være enkelte, hvor forholdene for brug af varmepumper er særlig gunst
i-
ge, der vil forsøge sig. Men det vil næppe ske i særlig mange tilfæld
e, med mindre
brændselspriserne permanent bliver høje i forhold til e lpriserne.
Derfor vil virkningen af at fastholde den nuværende afgift for el til elpatroner og alene
nedsætte afgiften for varmepumper således stort set svare til virkningen af at gennemf ø-
re L 81 alene, jf. tabel ovenfor.
I forhold til regeringens samlede forslag vil der således blive udledt brutto ca. 0,6 mio.
tons CO2 ækvivalenter fra dansk område og netto 0,1 mio. tons CO2 ækvivalenter mere
end nødvendigt, hvis man ikke som foreslået la der el til elpatroner være omfattet af L
81 eller undlader at friholde el til elpatroner for PSO pristillæg.
Spørgsmål 6:
I miljønotatet side 12 står følgende:
”Der er imidlertid ikke længere nogen CO 2 be-
grundelse for at begrænse forbruget af elektricite t”. Er det regeringens politik, og bety-
der det, at regeringen ikke længere bakker op bag den brede politiske aftale af 10. juni
om den fremtidige energispareindsats?.
Svar 6:
Besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er en CO2 -begrundelse for at begrænse
forbruget af elektricitet, afhænger ikke af regeringens politik, men af indretningen af
CO2-reguleringen.
Efter indførelsen af EU’s CO2 -kvoteregulering er udledningerne af CO2 fra de kvote-
omfattede elværker mv. uafhængig af elforbruget og alene bestemt af
de mængder CO2,
der er udstedt kvoter for til kvotevirksomhederne.
Regeringen bakker selvsagt fuldt ud op bag den politiske aftale af 10. juni 2005 om den
fremtidige energispareindsats. Aftalen sigter på at fremme energibesparelser bredt, he r-
under både el , varme og brændsler. Parterne er med aftalen enige om, at: ”Besparelser i
energiforbruget gennem effektivisering af energianvendelsen medvirker til vækst og e r-
hvervsudvikling, til fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed og til afhjælpning af de
Side 7
globale miljøproblemer, herunder ikke mindst klimaændringerne.” Elbesparelser har
derfor bredere formål end klimaeffekter og er fortsat et vigtigt element i regeringens
energipolitik.
Spørgsmål 7:
Kunne den i miljønotatet anførte miljøeffekt ikke højnes ved me
re energieffektiv an-
vendelse af strømmen –
tkapacitet og en
klar politik om, at når el omdannes til varme i centrale anlæg, så skal det ske med va
r-
mepumper.
Svar 7:
Miljøvurderingen vedr. CO2 afhænger ikke a f, om de centrale anlæg etablerer elpatr o-
ner eller elvarmepumper.
Hvis de centrale værker anvender mange midler til at etablere en betydelig elvarm e-
pumpekapacitet, vil værkerne i langt flere tilfælde end efter beregningerne fremstille
varmen ved elvarmepumper. Det vil kunne betyde en yderligere nedgang i udledninger-
ne af NOx og CO2 fra dansk område. Men det vil sandsynligvis være en meget dyr m å-
de at nedbringe udledningerne.
Lavere afgifter for varmepumper vil medføre, at miljøgevinsterne ved brugen af varm e-
pumper bliver meget dyre, fordi statens tab vil være større end den privatøkonomiske
gevinst.
Reserveres brug af el til fjernvarmefremstilling til centrale anlæg, vil CO2 -effekten væ-
re mindre gunstig end ved regeringens forslag.
Det skyldes, at brug af el til fjernvarmefremstilling –
varmepumper - alene vil medføre et fald i CO2 udledningerne fra dansk område. De r-
imod kommer der ikke et fald i de globale udledninger, fordi de centrale varmeprodu-
center er omfattet af kvoter, og at der er forholdsvis små udledninger af andre drivhu s-
gasser end CO2 fra de centrale anlæg.
Derimod vil der komme en langt større effekt, hvis el erstatter brændsel i decentrale a n-
læg. Dette skyldes bl.a., at der i Danmark er en relativt stor udlednin g af andre drivhus-
gasser end CO2 fra de naturgasbaserede decentrale anlæg. Disse anlæg bruges kun i
mindre omfang i de øvrige EU -lande. Hvis el produceret indenfor det kvoteomfattede
område erstatter naturgas i de decentrale anlæg, fås en miljøgevinst.
Fleksibelt elforbrug
Regeringens forslag fører netop til et mere fleksibelt elforbrug under forudsætning af, at
el til fremstilling af fjernvarme –
n-
den måde –
rmeværkerne i modsætning
til i dag øge elforbruget ved lave elpriser. Ved højere elpriser vil værkerne undlade at
bruge el bortset fra dem, der har varmepumper.
Side 8
Der er en del barrierer for, at der kan komme et mere fleksibelt elforbrug – et elforbrug
der reagerer på kortsigtede ændringer i elprisen - hos andre end fjernvarmeværkerne.
Ved fleksibelt elforbrug vil forbruget på kort tid kunne reduceres ved uforholdsmæssige
hø
-udledninger netto, men eventuelt større,
hvis elektriciteten hos forbrugerne erstattes af kul, olie eller gas. Det vil næppe ske hos
ret mange forbrugere. Derimod vil et kortsigtet fald i elforbruget kunne være forårsaget
af, at virksomheder reducerer produktionen eller fremskynder eller udskyder elforbru-
gende produktion.
Ligeledes vil elforbruget på kort sigt kunne stige ved lave elpriser hos andre end fjer n-
varmeværkerne, hvis barriererne udryddes. Det vil give mindre CO2 -udledninger netto
hos de andre, hvis elektriciteten erstatter kul, olie eller gas, og det sker hos andre end
virksomheder, der er omfattet af EU’s CO2-kvoter. Det vil kunne ske en del steder.
Man kan således forestille sig, at hvis der også kommer et mere fleksibelt elforbrug hos
andre end fjernvarmeleverandørerne, vil en større del af den billige el blive brugt hos
andre end fjernvarmeværkerne. Hvis elforbruget falder hos kvoteregulerede virksomh e-
der (fjernvarmeværker eller visse industrier), men stiger netto hos ikke -kvoteregulerede
virksomheder, vil et fleksibelt elforbrug give mindre CO2-udledninger netto, fordi kvo-
tereguleret el erstatter ikke-kvoteregulerede brændsler. Hvis det omvendte er ti lfældet,
vil fleksibelt elforbrug give større CO2 -udledninger.
Nettoeffekten af et mere fleksibelt elforbrug på CO2 -udledningerne er sålede s vanske-
lig at forudse.
Det skal tilføjes, at selv om man ikke på forhånd kan afgøre, om CO2
-udledningerne vil
stige eller falde ved et mere fleksibelt elforbrug, kan der være så betydelige økonom
i-
ske gevinster ved et frivilligt fleksibelt elforbrug, at hindringer herfor bør søges b e-
grænset. Det gælder selvfølgelig, hvis omkostningerne ved at fjerne forhindringerne er
mindre end gevinsterne.
Bedre transportkapacitet
Hvis man hypotetisk forestillede sig, at der var rigelig transportkapacitet alle steder i
elnettet i Europa vil det sandsynligvis gælde, at forslaget vil have mindre CO2 -effekt
end anført.
Heraf kan man imidlertid ikke slutte, at enhver udbygning af transportkapaciteten vil
reducere miljøeffekten af forslaget. Ligeledes kan man ikke nødvendigvis slutte, at rige-
lig transportkapacitet alle steder vil føre til et fald i CO2 -udledningerne.
Bedre transportkapacitet i elnettet vil føre til, at elpriserne i de områder, hvor forbinde l-
serne styrkes, nærmere sig hinanden eller bliver identiske. Det vil give en effektivitets-
gevinst, at el dermed i videre udstrækning vil blive fremstillet der, hvor det er billigst at
fremstille, og at produktion og elforbrug i videre udstrækning vil blive lokaliseret der,
hvor det i øvrigt er bedst at lokalisere produktion mv. Yderligere kan man sandsynligvis
Side 9
reducere kapaciteten i elværkerne. På den anden side er der omkostninger ved at bedre
transportkapaciteten.
Ved en beslutning om at forbedre transportkapaciteten skal omkostninger og gevinster
sammenlignes, hvis man skal nå det optimale resultat for samfundet som helhed. Mi l-
jømæssige fordele eller omkostninger bør også indgå i beregningerne.
Hertil kommer overvejelser om fordelingsmæssige virkninger. Ved bedre transportk a-
pacitet vil priserne stige i det land, der typisk eksporterer, men falde i det land der ty-
pisk importerer. Ved højere priser vinder elproducenterne, mens forbrugerne taber og
omvendt. Men som sagt vil forbrugere og producenter typisk vinde, når man ser såvel
producenter og forbrugere samt begge lande under ét.
Om miljøeffekten kan øges, hvis man supplerer forslaget med bedre transportkapacitet
kan næppe afgøres entydigt. Det afhænger af, hvilke steder transportkapaciteten øges.
Forbedres transportkapaciteten mellem Danmark og Norge/Sverige, vil man ikke ople-
ve så mange perioder som nu, hvor elprisen er særlig lav i Danmark på grund af meget
stor produktion af el på vindmøller og kraftvarmeværker med små brændselsomkos
t-
ninger. Det vil trække i retning af at miljøgevinsterne ved forslaget bliver mindre end
anfør t.
Modsat vil en bedre transportkapacitet mod nord sandsynligvis i gennemsnit trække e l-
prisen ned i Danmark. Hvis de lave elpriser, der er forudsætningen for at forslaget har
en positiv miljøeffekt skyldes, at der kan importeres meget billig vandkraft fra Norge
og Sverige i regnfulde år, vil forbedret transportkapacitet mod nord kunne forbedre mi l-
jøvirkningerne af forslaget.
Forbedres transportkapaciteten mod syd, men således at der fortsat er en begrænsning i
kapaciteten syd for Holsten og vindkraft udbygges yderligere i Slesvig-Holsten, vil der
kunne komme større mængder billig el til rådighed ved megen blæst. Det vil øge milj
ø-
effekterne af forslaget.
Modsat vil en bedre transportkapacitet mod syd sandsynligvis i gennemsnit trække e l-
prisen op i Danmark. Det vil reducere miljøeffekten af forslaget.
Det skal tilføjes, at selv om det gælder, at elpriserne oftere har været lavere i No
r-
ge/Sverige end i Tyskland, kan det modsatte også være tilfældet både på kort sigt og
gennem længere perioder.
Resultatet afhæng er således helt af, hvilke forbindelser, der styrkes. I praksis vil det
sandsynligvis være andre forhold end virkningen på miljøeffekten af L 81, der vil veje
tungest i beregningerne af, om der netto er fordele ved at forbedre transportkapaciteten i
de konkrete tilfælde.
Spørgsmål 8:
Side 10
Af miljønotatet side 12 fremgår ”En varmepumpe fremstiller varme. En del af varmen
kommer fra den el energi pumpen forbruger, mens en anden del kommer fra at køle
jord, luft, end eller andet ned. Man kan ofte producere 2-3 enheder varme ved forbrug
af 1 enhed elektricitet. (Til gengæld skal der ofte bruges omkring 2 -3 brændselsenh e-
der for at fremstille 1 enhed el.).” Det fremgår endvidere af side 12 ”Det har været
overvejet, om man skulle fremme varmepumper ved at have særlig lav afgift herpå.
Derved ville man spare elektricitet. Der er imidlertid ikke længere nogen CO2 begru n-
delse for at begrænse fo rbruget af elektricitet. Derfor foreslås der ikke nogen særlig lav
afgift på el til varmepumper.”(side 12). På baggrund af ovenstå ende bedes ministeren
redegøre for, om det er regeringens politik at energieffektiviseringer afvises, fordi det
ikke påvirker den danske stats CO2-forpligtelser!
Svar 8:
Nej, det er ikke tilfældet, jf. svaret på spørgsmål 6. De foreslåede afgiftsjusteringe
r vil
også fremme brugen af eldrevne varmepumper, og regeringen støtter aktivt udviklingen
af mere energieffektiv teknologi.
Det kan supplerende oplyses, at regeringen gerne ser, at energieffektiviteten stiger. Li-
geledes ser regeringen gerne generelt produktionen af energi eller andre varer kan ske
ved brug af færre ressourcer eller at brug af samme ressourcemængde kan føre til øget
produktion. Sådanne stigninger i produktiviteten fører oftest til øget velstand. Det gæ
l-
der også på de områder, hvor større
produktivitet ikke fører til færre CO2 -udledninger.
Man bør imidlertid være opmærksom på, at man ikke får en gevinst, hvis man ved pr
o-
duktionen af en vare mindsker forbruget én ressource, hvis det sker på bekostning af, at
forbruget af andre ressourcer stiger mere.
Der er således ikke noget vundet ved, at man kan reducere elforbruget svarende til
f.eks. 15 øre/kWh varme, hvis man samtidig øger udgifterne til forrentning og afskri v-
ning på energ ianlægget for f.eks. 25 øre/kWh.pr. kWh varme. Det vil nogle st eder blive
konsekvensen, hvis man favoriserer varmepumper afgiftsmæssigt i forhold til elpatr o-
ner.
Regeringen foreslår at afgiften på varme begrænses til samme maksimum, hvad enten
det drejer sig om fremstilling ved elpatroner eller varmepumper.
Spørgsmål 9:
I tilfælde af, at brændselsanvendelse på de decentrale kraftvarmeværker skal ændres,
forudsætter det et godkendt projekt iht. lov om varmeforsyning og den udstedte pr o-
jektbekendtgørelse afledt af denne lov. Er det regeringens opfattelse at brugen af e l-
patron vil kræve projektgodkendelse.
Svar 9:
Side 11
Hvis et decentralt kraftvarmeværk ønsker at ændre brændselsanvendelsen, f.eks. ved at
etablere en varmepumpe til afløsning for kraftvarmeanlægget, vil det kræve en projek
t-
godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning og projektbekendtgøre lsen. Etablering
af en elpatron som supplement til kraftvarmen vil også kræve en projektgodkendelse.
Det vil dog skulle vurderes næ rmere og i de konkrete tilfælde.
Regeringen har ingen planer om at ændre i reglerne herom som f ølge af de foreslåede
afgiftsjusteringer. Selv om afgifterne ændres, vil det med andre ord stadig være et krav
for de decentrale kraftvarmeværker m.fl., at en anlægsændring kræver godkendelse af
projekt ifølge varmeforsyningsloven m.v. Afgiftsændringerne k an dermed ikke betrag-
tes som forligsbundne.
Spørgsmål 10:
Mener ministeren, at dette forslag lever op til regeringens målsætning om ”mest miljø
for pengene”?
Svar 10:
Ja. Forslaget giver en samlet samfundsøkonomisk gevinst og samtidig en mi ljøgevinst.
Nå r man skal vurdere, om et forslag er omkostningseffektivt (”mest miljø for peng e-
ne”), skal man sammenligne den samlede samfundsøkonomiske omkos tning/gevinst
eksklusive miljøvirkningen med milj ø
De samfundsøkonomiske virkninger er summen af virkn ingerne for staten og for danske
borgere og virksomheder. Ved selve L 81 vinder borgere og virksomheder 220 mio. kr.,
mens staten taber 80 mio. kr., således at samfundet netto vinder 140 mio. kr. Miljøg e-
vinsten, der kommer her udover, er forsigtigt opgjort til en værdi på ca. 72 mio. kr.
Hvis L 81 kombineres med, at el til fjernvarmefremstilling fritages for PSO pristillæg,
vinder borgere og virksomheder 235 mio. kr. og staten taber 75 mio. kr. Det giver en
samlet gevinst for samfundet på 170 mio. kr. Miljø gevinsten er forsigtigt opgjort til en
værdi på ca. 94 mio. kr.
Ved såvel L 81 som ved at friholde el til fjernvarme for PSO -pristillæg får man således
mere miljø og samtidig bedre økonomi.
Man skal være opmærksom på, at man ikke forveksler virkningen for
samfundsøkon o-
mien med virkningen for statens finanser. Ved visse tiltag f.eks. øgede afgifter vil st a-
tens finanser kunne forbedres, men samtidig vil borgernes økonomi oftest blive forri n-
get endnu mere. Her vil nettotabet for samfundsøkonomien skulle sammen lignes med
miljøgevinsten for at beregne, hvad miljøgevinsten koster.
Ved dette forslag nedsættes afgifter, men borgerne vinder endnu mere, end staten taber,
fordi de ikke længere vil ændre adfærd i samme grad. Da afgifterne tidligere har ført til
uhensigtsmæssige adfærdsændringer set fra et miljøsynspunkt, vinder såvel samfundet
som borgerne, selv om staten isoleret set taber.
Side 12
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes udarbejde et notat om karakteren og rækkeviden af problemet med
eloverløb.
Svar 13:
Der henvises til vedlagte ”Spørgsmål fra S af 3 november 2005 om eloverløbsprobl
e-
met.
Spørgsmål 14:
Hvorfor får varmepumper ikke –
–
d-
føres for elpatroner?
Svar 14:
Når forslaget er vedtaget, vil der være den samme maksi male afgift på varmen (18
øre/kWh eller 50 kr./GJ) uanset om fjernvarmen kommer fra elvarmepumper, elpatr o-
ner eller andre elforbrugende anlæg, der fremstiller varme. Afgiften på fjernvarme ved
kul, gas og olie sættes også ned til dette niveau.
Da afgiften på varme fra elpatroner i dag er højere end afgiften på varme fra varm e-
pumper kommer det største afgiftsfald for varme på elpatroner. Men herved sker der i k-
ke en favorisering af elpatroner. Derimod fjernes en meget kraftig overbeskatning af
varme fra elpatroner.
Hvis afgiften på fjernvarme fra varmepumper skulle reduceres med det samme beløb i
øre pr. kWh som afgiften på fjernvarme fra elpatroner, skulle varme fra varmepumper
være afgiftsfri samtidig med, at der blev givet statstilskud til produ ktionen af varmen.
Regeringen har foreslået at fjernvarme fra elpatroner og fjernvarme fra varmepumper
får den samme maksimale afgift. Ved samme afgift vil afgiftssystemet være neutralt
med hensyn til valg af teknologi. Det er optimalt, hvis det som her gælder, at der ikke er
forskel i CO2- udledningerne, hvad enten man bruger elektricitet i det ene eller det an-
det tekniske anlæg.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren overveje at ændre ikrafttrædelsesbestemmelserne, således at de indsæ
ttes
en revisionsbestemmelse (et eller to år) i lovforslaget, for at sikre at resultatet af PSO -
forhandlingerne på et senere tidspunkt kan tænkes ind i lovforslaget?
Svar 15:
Side 13
En revisionsbestemmelse er ikke nødvendig for at nå det ønskede mål. Hvis en ændring
af PSO- reglerne gør det hensigtsmæssi gt at ændre på afgifterne, vil regeringen foreslå
afgifterne ændret i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål 16:
Er ministeren ikke enig i, at energieffektivitet bør være en målsætning i sig selv?
Svar 16:
Alt andet lige er større energieffektivitet en målsæt
ning i sig selv. Ved en større energ i-
effektivitet kan man fremstille mere varme ved samme energiforbrug eller fremstille
samme varmemængde ved et mindre energiforbrug. Det er der alt andet lige en gevinst
ved.
Alt andet er imidlertid ikke altid lige. Den større energieffektivitet kan således i visse
tilfælde opnås på bekostning af miljøet.
En bil med dieselmotor skal således normalt bruge en del mindre energi end en bil med
benzinmotor. Udledningerne af NOx og partikler er imidlertid ofte større fra en die sel-
motor end fra en benzinmotor.
For et givet motoranlæg vil dannelsen af NOx ofte falde, hvis man er villig til at reduc e-
re energieffektiviteten.
Det er også alt andet lige en målsætning at reducere forureningen. Det er efter regeri
n-
gens opfattelse et mindst lige så ædelt mål som at øge energieffektiviteten.
Alt andet lige er øget velstand også en målsætning i sig selv. En større energieffektivitet
kan imidlertid i visse tilfælde opnås på bekostning af velstanden.
I sig selv får man en besparelse ved størr e energieffektivitet, men der er ikke vundet
noget, hvis man har afholdt en større omkostning for at få besparelsen. Man kunne
f.eks. nedsætte transmissionstab ved at anvende ledninger af sølv. Det giver større ene
r-
gieffektivitet, men mindre velstand.
Man vil således få uhensigtsmæssige resultater, hvis man
alene stræbte efter den højest
mulige energieffektivitet. Regeringen har ikke en sådan fundamentalistisk tro på, at
større energieffe ktivitet er det eneste saliggørende.
Regeringen finder derimod at stør re energieffektivitet er et mål at stræbe efter, hvis det
netto gavner danskerne herunder danskernes miljø.
I spørgsmålet om varmepumper og elpatroner vil værkerne ved neutrale afgiftsregler
vælge den teknologi, der er bedst set udfra værkets egne beregnin
ger og forhold. Væ l-
ges varmepumper, er regeringen glad for det, fordi værket får den største fordel herved,
uden at andre danskere eller klimaet skades herved. Vælger et andet værk elpatroner, er
regeringen også glad for det, fordi dette værk får den størs
te fordel herved, uden at an-
Side 14
dre danskere eller klimaet skades herved. I begge tilfælde kan der endog opnås en nett o-
reduktion i CO2-udledningerne, hvis værkerne er uden for EU’s CO2 -kvoter.
Reduktionen er identisk hvad enten der er tale om en varmepumpe eller en elpatron –
efter at EU’s CO2-kvoteordning er trådt i kraft.
Det er ikke fordi EU’s kvoteordning er uhensigtsmæssig, men fordi EU’s kvoteordning
reducerer CO2- udledningerne til det ønskede niveau –
- på den billigste
må de blandt kvotevirksomhederne.
Spørgsmål 17:
Er det korrekt, at el kan producere mere varme, såfremt det bruges i en varmepumpe
frem for en elpatron? Vil forslaget give et incitament til at bruge varmepumper frem for
elpatroner –
renceevne overfor elpatroner?
Svar 17:
Hvis et fjernvarmeværk anvender en elpatron til at fremstille varme kan det af 1 kWh el
fremstille i praksis 1 kWh varme ab værk.
Hvis et fjernvarmeværk anvender en eldreven varmepumpe til at fremstille varme, kan
det af 1 kWh el ofte fremstille f.eks. 3 kWh varme. Under visse betingelser kan der
fremstilles en større varmemængde. Af de 3 enheder varme kommer en del af varmen
fra selve elforbruget, mens hovedparten kommer fra at man ”flytter” varme fra jord,
luft, vand eller andet til fjernvarmevandet. Jorden mv. bliver koldere, og fjernvarme-
vandet bliver varmere.
Ved forslaget indføres samme maksimale afgift på varme, hvad enten der er tale om, at
der bruges en varmepumpe eller en elpatron. Ved samme afgift på varme er forslaget
neutralt med hensyn til valg af teknologi.
Forslaget favoriserer således ikke elpatroner fremfor varmepumper. Ved neutrale a f-
giftsregler vil værkerne vælge den teknologi, der har den bedste konkurrenceevne før
afgifter.
Det forventes, at forslaget (hvis el til fjernvarmefremstilling friholdes for PSO-
pristillæg) vil føre til, at der i et vist omfang vil blive installeret elpatroner i et antal
varmeværker, og at elpatronerne her vil blive anvendt i et varierende antal timer afhæ
n-
gigt af de helt aktuelle elpriser.
Derimod forventes det ikke, at der vil blive investeret i varmepumpeanlæg andet end i
få tilfælde om nogen, jf. at varmepumper i praksis vil skulle anvendes konstant for, at
driftsbesparelsen kan forrente merudgifter til forrentning og afskrivning på anlægget.
Spørgsmål 18:
Side 15
Hvordan vil ministeren argumentere politisk for, at der ikke efterfølgende gives afgift s-
reduktioner på el udenfor kraftvarmeområder, når man med forslaget sænker elafgiften
på varmeproduktion så kraftigt og når der i fo rslaget argumenteres for, at el til va-
meproduktion i de ikke-kvotereulerede områder forventes at give et fald i udslippet af
CO2?
Svar 18:
Regeringen redegør for de faktiske virkninger af afgifterne. Det er ko rrekt, at man ikke
længere kan begrunde, at de r opkræves særlig høje afgifter af elvarme med henvisning
til, at man herved reducerer CO2-udledningerne.
En nedsættelse af elafgiften vil koste staten et meget betydeligt provenu. Der er i dag
ikke råderum til at foretage ufinansierede skattelettelser. Hv is eller når der opstår et
økonomisk råderum til skattelettelser, prioriterer regeringen nedsættelse af de direkte
skatter på arbejd sindkomst højt.
Der sker dog en gradvis real nedsættelse af afgiften på elektriciteten gennem skatt e-
stoppet. Ved en inflation på 2 pct. falder realafgiften på elvarme i husholdninger med
1,5 øre/kWh årligt i nklusive moms. Det er en af de velkomne effekter af skattestoppet.
Spørgsmål 19:
Er virkningerne –
–
a-
bel vurderet i forarbejdet til loven? Hvis dette er tilfældet ønskes det oplyst, hvad vu r-
deringen viser.
Svar 19:
Vurderingerne af forslagets virkninger er baseret på de tekniske forhold i de nærmest
kommende år.
Et Storebæltskabel vil bidrage til udligne even tuelle prisforskelle mellem Øst - og Vest-
danmark. Priserne vil være uændrede eller falde i den landsdel, hvor priserne er højst og
modsat stige eller være uændrede i den landsdel, hvor priserne er lavest. Ofte er prise
r-
ne identisk på begge s ider af Storebæl t, men i visse tilfælde er de lavest i øst og i andre
i vest.
Forslaget har alene virkning, når elprisen er lav i forhold til udgifterne til brændsel.
Netto vil et Storebæltskabel sandsynligvis reducere perioder med unormalt høje eller
lave elpriser forårs aget af særlige danske forhold f.eks. stor produktion af el på vin d-
møller.
Det vil trække i retning af, at forslaget får mindre virkning end anført.
Modsat vil et Storebæltskabel gøre det muligt at billig el fra udlandet i visse tilfælde
kan anvendes i en større del af landet end ellers. Det vil trække i den modsatte retning.
Denne effekt er sandsynligvis mindre.
Side 16
Netto vurderes det, at et Storebæltskabel alt andet lige vil reducere virkningen af forsl a-
get.
Det er besluttet at øge vindmøllekapaciteten. Ved f lere vindmøller øges virkningerne af
forslaget.
Der overvejes andre udbygninger af transportkapaciteten end Storebæltskablet. Alt efter
hvor transportkapaciteten udbygges vil det have forskellig virkning på virkningerne af
forslaget.
Der er ikke gjort forsøg på, at kvantificere hvilke virkninger etablering af et Storebælt
s-
kabel vil have på virkningerne af L 81, og for den sags skyld heller ikke gjort forsøg på
at kvantificere, hvilken virkning vedtagelsen af L 81 vil have på virkningerne af et St o-
rebæltskab el.
Det er fordi det er forudsat, at der foretages en rationel økonomisk kalkule ved etabl e-
ring eller udbygning af transmissionskapacitet mellem landsdelene og udlandet. Af
økonomiske grunde vil det ikke kunne betale sig at udbygge kapaciteten i alle trans mis-
sionsledninger, således at man helt undgår, at der i perioder kommer forskellige priser.
Det gælder især ved en udbygning med vindkraft.
Derfor er det lagt til grund, at ændringerne i forudsætningerne ved udbygning af tran
s-
missionsledninger, vindmøller etc. ikke netto vil ændre på forslagets nettovirkninger.
Spørgsmål 20:
Der ønskes en belysning af konsekvenserne ved en gennemførelse af lovforslaget uden
afgiftslettelse for elpatroner og en efterfølgende etablering af et storebælt skabel.
Svar 20:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 19.
Spørgsmål 21:
Er det rigtigt, at mér-elforbruget til varmepatronerne som hovedregel vil blive produce-
ret på anlæg med større CO2
-emission end de effektive danske kraftvarmeværker, som
CO2-reduktionsmål i Danmark o g i andre lande bliver vanskeligere at nå?
Svar 21:
Nej tværtimod. Brug af el til elpatroner forudsætter, at elprisen er meget lav. Det vil
kun være de værker med de laveste variable omkostninger, der vil producere el ved lave
priser. De værker, der har de laveste marginale omkostninger, er meget effektive samti-
dig med, at de har adgang til meget billig råenergi eventuel gratis råene rgi.
Side 17
Dette gælder med mindre elproduktionen bliver støttet, herunder ved at elektriciteten
afregnes til kunstigt høje priser, eller ved at afgiften på kraftvarmen er meget lav i fo r-
hold til afgiften på anden varme..
Allerede før EU’s CO2 -kvoter trådte i kraft, ville forslaget således sandsynligvis netto
have medført en reduktion i CO2 -udledningerne, hvis værkerne havde haft lov t il at til-
rettelægge produktionen efter markedsforholdene.
Efter vedtagelsen af EU’s kvotedirektiv er der ikke usikkerhed om mængden af CO2,
der kommer fra de kvoteomfattede virksomheder og elværker, idet denne mængde er
bestemt ved det samlede antal kvoter.
Der er derfor nu regnet med, at et ekstra elforbrug ikke vil give anledning til ekstra CO2
udledninger.
Det er måske lettest at forstå, at selv når man ser bort fra kvoterne, vil det ekstra elfo r-
brug ikke komme fra ineffektive værker, ved at se på et eks empel.
Gælder det f.eks. at prisen på naturgas uden afgift er 165 øre/Nm3, og at der yderligere
er udgifter til kvotekøb svarende til 35 øre/Nm3, koster forbrug af naturgas i alt 2
kr./Nm3 uden afgift svarende til 18,18 øre/kWh naturgas.
Elpatronen vil blive anvendt, når udgifterne ved at fremstille varme på elpatronen er l a-
vere end udgifterne ved at fremstille varme på fjernvarmekedlen og kraftvarmeanlæ g-
get.
Har fjernvarmekedlen en virkningsgrad på 95 pct. vil varme fra elpatronen være billig e-
re end varme fra naturgaskedlen ved en elpris under ca. 19 øre/kWh el. Det foru dsætter
yderligere, at elektriciteten ikke er belastet af PSO-pristillæg eller særlige tariffer til f
i-
nansiering af netudgifter mv. udover de marginale omkostninger.
Ved fremstilling af el fra naturgas vil en del af energien i naturgassen gå tabt. Fremsti l-
les der el ved naturgas uden samtidig produktion af varme, vil virkningsgraden på de
mest effektive anlæg i praksis f.eks. være 50 pct. Det vil give en udgift til brændsel og
kvoter alene på ca. 36,4 øre/kWh el. Udgifterne vil være endnu højere ved lavere vir
k-
ningsgrader.
Det vil således aldrig kunne betale sig at bruge elpatronen samtidig med, at elektricit e-
ten forsynes fra et elværk med en virkningsgrad på under 1, hvis der bruges samme
bræ
Det er umuligt at fremstille el ved brændsel på et rent kraftværk ved en virkningsgrad
på over 1.
Der er forskelle i virkningsgraderne mellem forskellige kraftværker og kraftvarmevæ
r-
ker og visse værker har adgang til billigere brændse
l end andre værker.
Der vil derfor komme tilfælde, hvor forslaget vil bevirke, at der f.eks. vil blive brugt el i
en elpatron på et decentralt kraftvarmeværk, der har en forholdsvis lav virkningsgrad e l-
ler køber gassen dyrt samtidig med, at det større elfo rbrug får elprisen til at stige så m e-
Side 18
get, at et andet decentralt kraftvarmeværk vil gå fra at fremstille varme på en fjernva
r-
mekedel til at fremstille el og varme på kraftvarmeværket.
Men når elprisen er lav, vil det kun være de mest effektive værker eller
værker med
meget lave variable omkostninger, der vil producere med mindre, de støttes.
Værker med meget små variable omkostninger er f.eks. vindmøller, vandkraft, visse t
y-
per biobrændsel eller affaldsforbrændingsanlæg, der ikke kan finde nyttig anvendelse
for al energien som varme. Men der kan også være værker, der har adgang til meget bi
l-
lig traditionel brændsel, og som vil producere den samme mængde el næsten, uanset
hvor lav elprisen er.
Den elektricitet, der vil blive forbrugt ekstra, vil selvfølgelig fysisk komme et eller an-
det sted fra. Enten ved at der er nogen, der producerer mere eller ved, at der er andre,
der forbruger mindre end ellers.
Da hovedparten af de producenter, der er nævnt ovenfor, producerer samme mængde el
næ sten uanset, hvor lav elprisen er, vil det sandsynligvis fysisk ikke mindst være i form
af, at der vil være visse forbrugere i andre lande, der ikke får samme mængde billig el
til rådighed, samt at der vil være visse meget effektive producenter med adgang til fo r-
holdsvis billigt brændsel, der vil øge produktionen.
I Norge og Sverige er der således såvel i visse fjernvarmeværker som i en del større i
n-
dustrivirksomheder etableret elpatroner, der anvendes, når elprisen bliver konkurrenc e-
dygtig med brændselsprisen.
Langt hovedparten af de producenter eller forbrugere, der vil øge elproduktionen eller
reducere elforbruget/øge brændselsforbruget, vil være omfattet af EU’s CO2
-kvoter.
Derfor har det ikke nogen netto virkning på CO2 -udledninger i udlandet, at der bruges
mere el i Danmark, og el her i landet eventuelt fortrænger brændsel, der ikke er omfattet
af kvoterne.
Selvfølgelig vil der umiddelbart i forbindelse med et større dansk forbrug ofte komme
en større CO2 mængde ud af de udenlandske skorstene. Men det vil øge efterspørgselen
efter CO2-kvoter. Herved vil prisen på CO2 -kvoter stige en anelse. Ved en lidt højere
pris på CO2 -kvoter vil der et eller andet sted i kvotevirksomhederne være nogle CO2 -
reducerende projekter, der netop vil blive rentable. Ligeledes vil en lidt højere kvot epris
ofte føre til prisstigninger på de produkter, kvotevirksomhederne fremstiller. Dermed
reduceres forbruget af disse produkter og CO2-udledningerne falder umiddelbart.
Det er vanskeligt at redegøre for, hvad der præcist sker, hvor og hvornår, men slutr
esul-
tatet er sikkert. Der vil samlet set ikke blive udledt mere CO2 fra kvotevirksomhederne
end ti
l
ladt ved EU’s kvotedirektiv uanset, hvor meget el disse virksomheder sælger.
Spørgsmål 22:
Side 19
Kan det bekræftes, at de centrale kraftværker, uden store investe
ringer, kan køre med
ren varmeproduktion (turbine-bypass) i vindrige timer og derved reducere problemet
med eloverlløb væsentligt?
Svar 22:
Det er korrekt, at de centrale kraftvarmeværker kan køre med en ren varmeproduktion
(turbine bye pass) og således ik ke fremstille el. Det kræver sjældent den store omby
g-
ning, og enkelte værker kan allerede være forberedt herpå.
Dermed vil der i de fleste tilfælde blive lagt en bund under, hvor lav elprisen bliver i
Danmark.
Elprisen vil imidlertid skulle længere ned før centrale kraftvarmeværker ophører med
elproduktioen, end det gælder for decentrale værker.
Det skyldes dels at, mange centrale værker har adgang til billigere brændsel end de fl
e-
ste decentrale værker, dels at der ofte er betydelige andre driftsudgifter en d brændsel på
decentrale værker.
Man opnår derfor ikke den tilsigtede reduktion i ulønsom elproduktion ved alene at lade
de nye regler gælder for centrale kraftvarmeanlæg. Ligeledes vil man ikke høste de fu
l-
de fordele af at lade billig el erstatte dyrt bræ ndsel, hvis man alene ændrer for de centr a-
le anlæg.
Spørgsmål 23:
Vil forslaget reducere eller forøge de globale emissioner af CO2, NO2 og SO2 –
sagt på den anden måde vil reduktionen af emissionerne fra dansk område blive mo d-
svaret eller mere end modsvaret af emissioner fra andre lande (herunder de lande, som i
dag køber ”overskuds -el”)?
Svar 23:
I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for miljøvirkningerne. Det fremgår
heraf, at udledningerne af CO2-ækvivalenter fra dansk område vil fald e med 1,8 mio.
tons ved forslaget under forudsætning af, at el til fjernvarmefremstilling også friholdes
for PSO-pristillæg. Heraf vil de 1,4 mio. tons vedrøre kvoteomfattede udledninger, så
der globalt kommer en nedgang på 0,4 mio. tons.
Danmark har en overordnet Kyoto reduktionsforpligtelse. De 0,4 mio. ton vil reducere
mankoen for at kunne opfylde forpligtelsen med de nævnte 0,4 tons eller ca. 5 pct.
Der fremgår endvidere, at udledningerne af NOx og SO2 vil falde med henholdsvis 3,9
mio. kg. og 0,5 mio. kg. Der er tale om udledninger fra dansk område.
Der er ikke gjort forsøg på at beregne de umiddelbare virkninger på udledningerne af
NOx og SO2 i udlandet. Det kunne eventuelt gøres ved brug af antagne standardværd i-
er, men da det øgede danske elforbrug/ mindre elproduktion alene vil finde sted i de pe-
Side 20
rioder, hvor elprisen er lav vil standardværdierne næppe være retvissende. Emission
s-
forholdene for vandkraft er således helt anderledes end for kulkraft.
For såvel NOx som SO2, der giver lokale og regionale m iljøproblemer, er der også in d-
ført nationale kvoter. I modsætning til EU’s kvotedirektiv, der er operationelt på vir
k-
somhedsniveau, er NOx- og SO2-kvoterne forpligtelser, som landene skal overholde.
For NOx gælder det for såvel Danmark som formentlig også
andre lande, at man ikke
vil kunne nå forpligtelserne uden nye initiativer. Når forslaget reducerer NOx udledni n-
gerne fra dansk område, betyder det i praksis, at vi har brug for at iværksætte færre a
n-
dre initiativer end ellers for at nå målet.
For udlandet vil NOx-udledningerne sandsynligvis umiddelbart stige Men nok ikke i
samme takt, som de falder i Danmark. Det vil føre til, at udlandet vil skulle iværksætte
flere initiativer end ellers for at nå miljømålene.
Forslaget vil gøre det lettere end ellers fo r Danmark at opfylde miljømål og omvendt
sværere for u dlandet.
Det skal understreges, at udlandet ikke kan have berettigede forventninger til, at vi løser
andres landes reduktionsforpligtelse ved, at den danske statskasse subsidierer dansk el-
eksport.
Danmark overopfylder allerede SO2-forpligtelsen. Her er der større sandsynlighed for,
at nedgangen i udledningerne fra dansk område fører til en netto nedgang i udledni n-
gerne globalt.
Det skal tilføjes, at det for såvel NOx som SO2 gælder, at miljøet i Danmark
typisk vil
få det bedre ved et fald i danske udledninger, også selv om udledningerne hypotetisk
måtte stige tilsvarende i u dlandet.
Spørgsmål 24:
Hvorfor er det ikke foreslået af sænke kvoteloftet for kraftvarmeselskaberne, så man
kunne være sikker på, a t der blev tale om en CO2-reduktion?
Svar 24:
For det første er der sikkerhed for at der opnås en CO2 -reduktion. Virkningerne af for-
slaget afhænger af eksterne forhold som f.eks. vejrforholdene. Falder elproduktionen,
og stiger elforbruget som forudsat, bliver miljøvirkningen som forventet.
For det andet vil en reduktion i det antal kvoter Danmark udsteder give et tab for de
virksomheder, der får kvoterne, og for den danske statskasse.
Hvis der havde været udstedt 1 mio. tons færre kvoter ville dette betyde
at Danmark
samtidig havde påtaget sig at reducere de samlede CO2 -udledninger med yderligere 1
mio. ton. Dette ville føre til, at virksomhederne, der har fået kv oterne, og staten samlet
Side 21
ville have fået 165 mio. kr. mindre end ellers ved de i november 2005 gældende kvot e-
priser.
Efter at kvoterne er udstedt, vil det koste statskassen 165 mio. kr. at købe 1 mio. tons
kvoter op.
Efter regeringens opfattelse har Danmark med den nuværende byrdefordelingsaftale t a-
get sin del af CO2-reduktionerne i forhold til andre lande. Regeringen finder ikke, at
staten bør bruge mere ved frivilligt at påtage sig endnu større redu ktionsforpligtelser.
Spørgsmål 25:
Hvordan vil forslaget påvirke udbygningen af kraftvarme i forhold til udbygning med
varmeværker? Vil ændringen i de
relative afgifter få en bety dning?
Svar 25:
I Danmark er fjernvarme og kraftvarme meget veludbygget. Forsøg på at forcere u d-
bygningen f.eks. ved etablering af barmarksværker har vist, at der næppe er mange st
e-
der, hvor det vil væ re rentabelt at udbygge kraftvarme og fjernvarme.
EU’s kvotedirektiv har øget incitamentet til udbygning af kraftvarme, mens forslaget alt
andet lige vil gøre det mindre rentabelt end ellers at udbygge med kraftvarme. Virkni n-
gerne er dog meget beskedne.
Spørgsmål 26:
Forslaget medfører en gevinst til værkerne på i alt 270 mio. kr. årligt. Hvor stor en del
af denne gevinst vil tilfalde private (ejere)? Hvilke muligheder er der for at inddrage he-
le eller dele af denne gevinst f.eks. ved at forhøje PSO -forpligtelserne, herunder even-
tuelt en forpligtelse til at øge aktiviteter med henblik på energisparefora nstaltninger?
Svar 26:
Højere PSO vil ramme elforbrugerne og ikke kraftvarmeværkerne.
Værkerne får i alt en gevinst på 270 mio. kr.
–
r-
meproduktionen også friholdes for PSO -pristillæg.
Heraf vedrører 95 mio. kr. decentrale værker og 175 mio. kr. centrale værker. Fjer
n-
varmekunderne forventes at få en gevinst på ca. 150 mio. kr., heraf 95 mio. kr. for d e-
centrale og 55 mio. kr. for centrale, mens ejerne forventes at få de resterende 125 mio.
kr.
Herudover vinder ejerne af vindmøller 35 mio. kr. En del af disse vindmøller ejes af
værkerne eller af samme ejere, som ejer værkerne. Ejerne er i mindre omfang private
investorer, men oftest helt eller delvist ejet af det offentlige.
Side 22
Spørgsmål 27:
Lovforslaget må forstås således, at det kun er ejere af kraftvarmeværker, der kan få a
f-
giftsreduktion på fjernvarme. Hermed udelukkes andre organisationer, som indkøber
varme, hvilket fører til, at disse i endnu hø jere grad end i dag bindes til de store kraft-
varmeværker. Er dette en ønsket effekt – eller en utilsigtet effekt, der evt. vil blive æn d-
ret ved et ændringsforslag?
Svar 27:
Isoleret set ville intentionerne med L 81 blive fremmet endnu mere, hvis andre end dem
med kraftvarmeværker fik reduceret afgifterne på el til varmefremstilling eller a fgiften
på varme.
Således vil ulønsom kraftvarmeproduktion sandsynligvis blive reduceret lidt mere, hvis
også fjernvarmeleverandører uden kraftvarmekapacitet blev omfattet .
En del fjernvarmeselskaber køber hovedparten af varmen fra andre, men ejer også i vi s-
se tilfælde en fjernvarmekedel, der bruges som reserve samt til produktion, når det er
særligt koldt. Disse kedler vil ikke få nedsat afgiften.
Omkostningsforholdene på sådanne reserve - og spidslastcentraler kan indgå ved bere g-
ningen af prisen på varme fra andre leverandører.
En udvidelse af ordningen vil derfor kunne få utilsigtede virkninger for de andre varm e-
leverandører. Ligeledes er det fordelingsmæssigt vanskelige re at forklare det rimelige i
at nedsætte afgiften for varme specielt for fjernvarmeværker. Derfor er det gjort til en
betingelse, at værket har eller har haft kraftvarm ekapacitet.
Der henvises i øvrigt til kommentaren til Dansk Fjernvarmes høringssvar.
Spørgsmål 28:
I regeringens forslag til energistrategi 2005 (juni 2005) varsles det, at Regeringen vil
opstille et handlingsprogram for at skabe et mere fleksibelt elforbrug. Er der i forarbej-
det til lovforslaget foretaget en vurdering af konsekvenserne af, hvad der kunne opnås
med et mere fleksibelt elforbrug frem for anvendelse af elpatroner? Hvis en sådan vu r-
dering er foretaget, ønskes denne fremsendt.
Svar 28:
L 81 er en af forudsætningerne for, at der for fjernvarmeleverandører (med kraftvarm e-
kapacitet) kommer et mere fleksibelt elforbrug. Hvis elforbruget hos fjernvarmeleve-
randører skal v æ re fleksibelt, skal el hertil friholdes for PSO-pristillæg.
Får fjernvarmeværkerne elpatroner, vil de med kort varsel kunne øge elforbruget ved
lave elpriser.
Side 23
Derimod vil elvarmepumper ikke bidrage til et fleksibelt elforbrug, fordi elvarmepum-
per i praksis vil blive anvendt også ved høje elpriser. Forbruget vil derfor vanskeligt
kunne øges med kort varsel.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6.