Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 85:
Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhedsudstyr, samarbejde om kommunal parkeringskontrol
m.v.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 30/11 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Allerførst synes jeg, der er grund til at glæde sig over den retning, som det går med hensyn til kvæstede og dræbte i trafikken. Jeg synes godt, vi kan ønske hinanden tillykke med, at tallene i de sidste 4 år er faldet fra 460 til 430 til 365 til 335, som er det antal dræbte, vi nu er nede på, og antallet af kvæstede er faldet med ca. 1.000 i forhold til for 4 år siden.
     Nu er det sådan, at der er mange i befolkningen, der synes, at vi er meget restriktive osv., og det har jo nok noget at gøre med, at det er lidt svært at sætte navne på dem, der ikke bliver dræbt, og alle mener jo, at de er udødelige i trafikken. Så folk opfatter det nogle gange som restriktioner i stedet for at fryde sig over det lavere antal, men det synes jeg vi godt kan tillade os at gøre.
     Så går vi i gang med det her lovforslag, som netop handler om yderligere sikkerhed i trafikken. Der er nogle punkter, som egentlig burde være ret selvfølgelige, og som vi nogle gange kan spørge os selv, hvorfor vi dog ikke har fundet på for længe siden. Bl.a. er det for mig et helt indlysende punkt, at et barn ikke i dag skal sidde fastspændt, når det sidder på skødet af en person, som sidder fastspændt. Altså, sådan groft sagt oplevede jeg af og til, da jeg var ude i det virkelige liv i politiet, at forældre rent faktisk brugte deres barn som airbag, når barnet sad på skødet af dem i den her bil på gule plader, fordi de skulle aflevere barnet i dagplejen. Så den bestemmelse er jeg glad for at vi får. Det er for øvrigt et direktiv fra EU, som vi kan være glade for.

     Der er også et par andre selvfølgeligheder. Nu skal man have anbragt barnestolen således, at den airbag, der sidder i en bil, ikke kommer til at virke som en katapult for barnestolen. Det er også ret nyttigt, mener jeg.
     Så er der endelig forslag om, at børn under 135 cm enten skal anbringes i barnestole eller på selepuder.
     En anden del af lovforslaget er, at man, hvad der også burde være selvfølgeligt, ikke må annoncere med materiale, altså sikkerhedsudstyr, som man i og for sig ikke må handle med.
     Der er også en bemyndigelse til trafikministeren om, at trafikministeren ved anvendelse af bekendtgørelser kan fastsætte nogle personlige sikkerhedskrav, altså noget ekstra udstyr, enten for gående eller ridende. Det er ikke sådan, at trafikministeren har noget på bedding, og han har da erklæret, at hvis han måtte have noget på bedding, så får vi en drøftelse af det, så vi ikke bare får en bekendtgørelse uden at vide noget på forhånd. Det er vi også glade for.
     Endelig er der en mulighed for, at en kommunal myndighed kan få en anden kommunal myndighed, altså nabokommunen, til at overtage p-kontrollørkorpset. Dog kan man ikke frasige sig det myndighedsansvar, man har som kommune, det kan man ikke udlicitere.
     Med de bemærkninger vil vi fra Venstres side absolut sige ja til det her lovforslag fra justitsministeren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. John Dyrby.

På grund af fravær af vores sædvanlige ordfører på området, hr. Frode Sørensen, har jeg fået til opgave at holde vores ordførertale.
     Antallet af dræbte og tilskadekomne er på vej ned, heldigvis for det, men det betyder jo ikke, at vi ikke fortsat skal tage nye initiativer, som kan gøre færdselssikkerheden endnu bedre.
     I det foreliggende forslag kobler ministeren to EF-direktiver sammen med tre forslag af mere national karakter. Den første del af forslaget drejer sig om indførelse af en regel om, at der kun må køres med det antal personer i bilen, som der er sikkerhedsudstyr til, altså typisk sikkerhedssele, samt at ændre reglerne på nogle andre mindre områder, og det er Socialdemokratiet helt enig i.
     I det andet direktivforslag vil ministeren give transportministeren ret til at udstede regler for personligt sikkerhedsudstyr for andre typer trafikanter som gående og ridende. Den tredje del af lovforslaget omhandler en udvidelse af bestemmelserne om, at Transportministeriet, ud over at kunne forbyde handel med udstyrsdele og tilbehør som personligt sikkerhedsudstyr til andre trafikanter end bilister og passagerer, også skal kunne forbyde reklamer. Det er også fornuftigt.
     I fjerde afsnit kommer justitsministeren med et udspil om at give kommunerne bedre samarbejdsvilkår, hvad angår den kommunale p-vagtkontrol. Endelig indeholder forslaget en teknisk ændring af mindre væsentlighed, der vedrører traktorers færdsel. Det er sådan med de her lovgivningsmæssige bunkebryllupper, at de må være samlet i ét lovkompleks af hensyn til overskueligheden, for kun de tre første elementer af forslaget kan siges at være nærmere beslægtede, men det tager vi så med. Imidlertid skal der ikke være tvivl om, at Socialdemokratiet vil stille sig positivt til det samlede forslag, fordi det efter vores opfattelse vil bidrage til at fremme færdselssikkerheden herhjemme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen.

Lovforslaget gennemfører jo endnu et EF-direktiv i dansk lovgivning og derudover en række andre ændringer.
     Direktivet handler som udgangspunkt, som de øvrige ordførere også har været inde på, primært om, at man ikke kan befordre flere personer i en bil, end der er sikkerhedsseler til, dog med visse nationale fravigelser. Det er en fornuftig lovændring, som er med til at øge sikkerheden og mindske antallet af trafikdræbte. Det er der jo ikke nogen, der kan have noget imod.

     En af undtagelserne er bl.a., at frem til 2009 må man godt befordre eksempelvis fire børn på bagsædet, selv om der kun er sele til de to; en regel, som jeg gerne havde set fjernet med det samme, for hvad skal man gøre? Skal man trække lod mellem børnene? Skal man til at prioritere mellem sine egne børn, hvem skal være fastspændt?
     Som forælder vil jeg sige: Ikke nogen af delene. Så jeg finder undtagelsen lidt mærkværdig, især set i lyset af, at hvis man nu kører med to børn, som har sikkerhedssele på, men den ene løsner sin sele under kørselen, og man efterfølgende bliver standset af politiet, ja, så koster det et klip i kørekortet. Men det gør det ikke for barn nummer fire, for der er jo kun sele til tre. Så jeg synes, at det er noget lovmakværk, som vi måske kan prøve at kigge på efterfølgende under udvalgsarbejdet.
     Til gengæld vil Dansk Folkeparti gerne have fritaget taxaer for, at det er chaufførens ansvar, at børn under 15 år er fastspændt. Det er og bliver et forældreansvar efter vores opfattelse, at børn under 15 år er fastspændt. Det er fornuftigt at fastspænde børn i taxaer og busser, vi siger ikke andet, men ligefrem at true et erhverv på levebrødet mener vi ikke er rimeligt. Det svarer jo til at straffe en skolelærer, hvis en af eleverne begår et butikstyveri i det store spisefrikvarter. Det synes vi heller ikke at læreren skal bøde for.
     Der er det om taxaer, at de i stigende grad bliver brugt til kørsel med børn til skoler og andre institutioner i kommunalt og amtsligt regi, og der synes vi som sagt ikke, det er rimeligt, at chaufføren skal overtage forældreansvaret. Det er helt fint, som det er i dag med busser, hvor chaufføren af gode grunde ikke kan gå nede på de bageste rækker og tjekke, at børnene har sele på, men der har de så en pligt til at oplyse børnene om, at de skal spænde sig fast, hvis der er seler. Det vil vi gerne have videreført, men ligefrem at straffe taxachaufførerne, synes vi er at gå over stregen.
     Så er der lovforslagets del om stramning af regler for personligt sikkerhedsudstyr, herunder reflekser, både hvad angår kvalitetsstandarder, salg og markedsføring. Det synes vi er en rigtig god ting, da dårlige reflekser giver en falsk tryghed.
     Som en naturlig opfølgning på, at vi nu også har fået større kommuner, gives der jo også mulighed for, at man på tværs af kommunerne kan samarbejde om parkeringskontrol. Vi synes måske, det kunne være medvirkende til en mere rationel drift, når opgaven samles i større enheder. Ganske fornuftigt.
     Sluttelig er der sådan en lille sjov del af lovforslaget: man må ikke have hunde ved siden af sig, når man kører på knallert, er ridende eller i hestekøretøj. Jeg kan ikke læse mig til nogen steder, at cykler skulle være omfattet af det. Der gælder tilsyneladende helt specielle ting om cykler, det er åbenbart ikke så farligt at cykle som
f.eks. at trække en hund ved siden af en hest. Alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, godt nok med mange elementer, men med forslag til småjusteringer kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Jeg er glad for mange af hr. Kim Christiansens bemærkninger. Jeg vil bare spørge med hensyn til det med mange børn på bagsædet.
     Vi er selvfølgelig sikkerhedsmæssigt enige om, at det skal vi have stoppet. Når så regeringen har valgt en vis overgangsperiode, er det, og det er det, jeg vil spørge om ikke hr. Kim Christiansen har lidt forståelse for, fordi familier med tre, fire børn lige skal have en overgangsfase til at få skiftet bilen ud.
     Det er vel fornuftigt, at vi også tager det sociale hensyn, at en familie ikke skal splittes op i to biler, hvis vi vedtager det her lovforslag i løbet af et par måneder. Men sikkerhedsmæssigt er vi enige om, at det ville være det bedste.
     Derfor vil jeg også af samme grund sige, at jeg har det helt fint med, at taxachaufføren får ansvar for de små børn på bagsædet, når forældrene nogle gange ikke er med.

Jeg er da fuldstændig enig med hr. Karsten Nonbo i, at det nok er nødvendigt, og det må vi så acceptere, for at en del ikke skal ud og skifte biler her og nu. Jeg påpegede bare det ulogiske i det set i sammenhæng med andre ting i lovgivningen og lige sådan også sikkerhedsansvaret. Men det er jo selvfølgelig stadig væk forældrenes ansvar, om de vil lade deres børn sidde fire i en lille bil eller købe en større bil. Jeg er enig i, at det nok kræver en overgangsperiode.

     Om taxachaufførerne vil jeg godt sige til hr. Karsten Nonbo, at taxachauffører, der kører kommunal skolekørsel, jo kan vælge i stedet for deres privatbil, hvor de har det her ansvar og dermed kan straffes på deres erhvervskørekort, at tage deres tipersonersbil i stedet, og så kan ungerne muntre sig og sidde uden at være fastspændte, for det er der nemlig givet dispensation til.
     Det er derfor, jeg mener, vi måske på tværs af partierne alle sammen seriøst burde kigge på, om ikke vi kunne gøre det her lidt bedre.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Allan Niebuhr.

Jeg vil også godt tage udgangspunkt i det samme, som hr. Karsten Nonbo gjorde i sit indlæg, nemlig glæden ved, at til trods for at der kommer mere og mere trafik på vejene, går ulykkestallene heldigvis i den rigtige retning. Der er jo mange ting i det her forslag, der også underbygger, at det er noget, vi gerne vil fortsætte med.
     Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti går meget ind for det personlige ansvar, men der er heller ikke nogen tvivl om, at der er områder som her, hvor vi er nødt til at sige, at der er nogle rent sikkerhedsmæssige ting i trafikken, vi må sikre, at folk overholder, og der overtager vi så mere eller mindre det personlige ansvar. Jeg tænker her på fastspænding af børn i bilerne. Jeg synes, det er et utrolig godt forslag, at vi nu med den overgangsordning, som også er blevet nævnt, får sikkerhed for, at vi ikke har løse børn i bilerne.
     Jeg synes også, det er godt, at der ligger forslag til ikke bare at ulovliggøre salg, men også ulovliggøre markedsføring af ikkegodkendt autoudstyr, og også køretøjer, der ikke er godkendt. Det er bl.a. legekøretøjer som små knallerter og den slags, der kan sælges og markedsføres, sådan som det er nu, men som ikke er lovlige i trafikken. Der mener vi også, at det rent sikkerhedsmæssigt er en god ting, at man nu ligesom får lagt fast, at her må man hverken sælge eller markedsføre ting, der ikke lovligt kan anvendes.
     Der ligger også nogle andre gode ting i det her forslag, som alt i alt må siges at være en samling elementer, der alle virkelig er gode for trafikken. Der ligger også nogle rent praktiske ændringer i forslaget.
     Alt i alt er det et forslag, som vi fra konservativ side fuldt og helt kan støtte.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Martin Lidegaard.

Jeg skal ikke trætte Tingets medlemmer med at gennemgå lovforslaget en gang til, men bare sige helt kort på vegne af De Radikales ordfører, der desværre ikke kan være til stede i dag, at Det Radikale Venstre kan støtte forslaget, der jo går ud på at styrke færdselssikkerheden på forskellig vis.
     To kommentarer til den debat, der har været indtil nu:
Vi tror ikke, at det er mangel på god vilje fra forældrene, der gør, at de nogle gange - om jeg så må sige - sætter barnet forrest som en form for airbag, som Venstres ordfører var inde på, men vi tror, at det nogle gange er mangel på viden, og derfor tror vi, det er helt afgørende, at det lovforslag, der ligger i dag, bliver bakket fuldt op af en oplysningsindsats for den nye lovgivning.
     Vi har haft den diskussion før, om vi samtidig med, at vi beslutter den her slags lovgivning, også sætter penge af til den. Det gjorde vi i gamle dage. Det har ikke været tradition nu, og derfor kunne det være spændende at høre, om ministeren kan love os, at der bliver sat et beløb af til at sikre, at folk også får at vide, hvordan reglerne er, og at der er en grund til, at reglerne er, som de er, om jeg så må sige. Det tror jeg der skal til for at få den rigtige gennemslagskraft.
     Vi glæder os jo som alle andre over, at antallet af ulykker og dødsfald falder i øjeblikket i Danmark. Der er jo ingen tvivl om, at det skyldes den mere stramme lovgivning på området. Det skyldes også bedre skiltning.
     Det eneste, jeg savner for alvor i det her lovforslag, er det lille forslag om at få indført en automatisk fartkontrol på motorvejene, som vi har drøftet mange gange, og som jeg er sikker på vil have en yderligere gunstig effekt
i den rigtige retning. Vi kan tilslutte os det indhold, der ligger her, men ønsker altså, at der bliver fokus på oplysningsindsatsen i forbindelse med lovforslaget, og det ville jo have været dejligt, hvis der havde været et pkt. 6, der hed fartkontrol på motorvejene.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe.

SF er også glad for det her forslag, så vi kan stort set tilslutte os de bemærkninger, der har været tidligere. Det er en god ting, at der faktisk er færre alvorlige trafikulykker og færre trafikulykker i det hele taget.
     Vi har været med til de stramninger, der er kommet, og vi er også med på de stramninger og præciseringer, der er i det her lovforslag. Jeg skal ikke remse alle stramningerne op, men det her med sikkerhedsseler til alle og nye krav i forhold til børns sikkerhed er nogle gode ting. Jeg tror ligesom den tidligere ordfører fra De Radikale, at det faktisk vil være en rigtig god ting at oplyse om de nye regler, specielt om reglerne om børns sikkerhed. For at få dem forstået, og for at der ikke kommer en modvilje imod dem, er det fornuftigt at sørge for, at der kommer oplysning om dem.
     Vi kan helt tilslutte os forslaget. Jeg vil som sagt ikke remse punkterne op, men sige, at vi går ind for det. Og jeg skal sige fra Enhedslisten, at de har de samme bemærkninger og også går ind for forslaget.

Tak for det. Så går vi til justitsministeren.

Jeg vil gerne indlede med at takke alle Folketingets partier for den overordentlig positive modtagelse, som lovforslaget har fået. Det er jo en sådan lidt blandet buket, lovforslaget indeholder, men helt afgørende er jo det, at det på afgørende strækninger handler om at styrke færdselssikkerheden.
     Jeg vil egentlig godt indlede med at sige, at jeg som den ansvarlige minister for færdselssikkerhed bestemt er utrolig glad for, at tallene går i den rigtige retning, at der er færre og færre mennesker, der bliver slået ihjel eller kvæstet i trafikken. Men det betyder jo ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Det betyder, at vi til stadighed skal se på, om vi kan styrke færdselssikkerheden på nye områder.
     Jeg ved at transportministeren i forbindelse med det trafikforlig, der er indgået, bl.a. bestræber sig på i de investeringer, der skal ske fremover, at investere i at få gjort noget ved de sorte pletter, der er på vejkortet i Danmark, så de yderligere kan være med til at reducere ulykkesantallet.
     Der er for mig at se heller ingen tvivl om, at den klippekortsordning, som er indført nu, også fremover vil have en meget, meget gavnlig effekt og vil være med til fortsat på afgørende vis at påvirke den måde, som folk tænker på, når de færdes i trafikken.
     Dette forslag går jo bl.a., som alle ordførere også har været inde på, ind og strammer reglerne op for anvendelse af seler, og vi gennemfører vedtagne EU-regler på området.
     Der har under debatten her i dag været rejst spørgsmål om nogle af de tiltag, som lovforslaget indeholder.
     Jeg vil gerne understrege, at det for mig og regeringen er meget, meget vigtigt, at vi ikke mindst sikrer de bløde trafikanter og medpassagerer bedre og mere sikre vilkår, og her tænker jeg først og fremmest på børnene. Derfor har vi også valgt den indstilling og attitude i forhold til lovgivningen, at den skal sikre, at der er et meget stramt regelsæt, som for nogle måske vil virke urimelig, men som jeg tror alle godt kan se det fornuftige i, fordi det er med til at sikre en langt bedre beskyttelse af børn, der fragtes i bil.
     Hr. Kim Christiansen spurgte om, hvorfor regeringen har valgt en så lang overgangsperiode, for så vidt angår de familier, der har mange børn, og hvor der ikke i dag er påmonteret seler til alle i bilen. Det synes jeg faktisk hr. Karsten Nonbo allerede har svaret ganske glimrende på. Det skyldes først og fremmest, at vi mener, at når man kommer med en lovgivning, der ændrer fuldstændig fundamentalt på de regler og krav, vi stiller til, hvordan børn skal fragtes, er det rimeligt at lave en overgangsperiode, og her synes vi, at de familier, der har en stor børneflok, skal have en mulighed for at kunne lægge penge til side og have mulighed for at investere i et køretøj.
     Hvis vi valgte den barskeste model, den model, der allermest tilgodeså færdselssikkerheden, og sagde, at reglerne skulle træde i kraft straks, lovforslaget - forhåbentlig - bliver vedtaget af Folketinget, så tror jeg, at der ville være mange børnefamilier, der ville sidde i en utrolig vanskelig situation og ville have valget imellem at skulle træffe nogle vanskelige økonomiske dispositioner eller simpelt hen overtræde lovgivningen.

     Derfor syntes vi, at det er hensigtsmæssigt med en overgangsordning, men man kan sige, at det simpelt hen er hensynet til, at borgerne skal have en fornuftig overgangsordning, der har gjort, at vi har valgt at bruge den hjemmel, der er til det i EU-lovgivningen.
     Det andet spørgsmål, som er blevet rejst, også af hr. Kim Christiansen, har været spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at taxachauffører skal kunne straffes og få et klip
i kørekortet, hvis der f.eks. i forbindelse med kørsel i offentligt regi, handicapkørsel og andet, opstår en situation, hvor personer, der er fastspændt på bagsædet, selv frigør sig, men hvor det så er taxachaufføren, der må bøde for det. Jeg forstår godt problemstillingen, og jeg forstår sådan set også godt, at hr. Kim Christiansen rejser den, for der er ingen tvivl om, at det gør det mere risikofyldt for en person, der driver erhverv som taxavognmand og -chauffør, at påtage sig den opgave, når det ikke er taxachaufførens egne børn eller familie, som man trods alt kan påvirke, og hvor man kan sige til dem, at de skal sidde fastspændt og skal gøre, som der bliver sagt, men hvor det er fremmede, der transporteres. Til gengæld må man nok også sige, at særlig de grupper, som hr. Kim Christiansen rejser problemstillingen i forhold til - her tænker jeg særlig på folk, der har handicapkørsel, kørsel med børn på f.eks. kommunal anledning - er folk, der kører med de blødeste trafikanter, vi taler om, og det er nogle, der skal tages god hånd om. Selv om jeg godt kan forstå, at hr. Kim Christiansen rejser spørgsmålet, vil jeg nok være meget tvivlende over, om det samlet set ville gavne, hvis vi lavede en undtagelse, for det vil jo betyde, at alle vil kunne undlade at fastspænde de passagerer, der måtte komme med, og jeg er ikke sikker på, at det vil være gavnligt for de grupper. Det er altså en vanskelig problemstilling, hvis man skal ind og lovgive på det her område, at sikre en ordentlig retshåndhævelse, men det kan der jo stilles spørgsmål til under udvalgsbehandlingen, så vi kan få det yderligere uddybet. Jeg vil ikke komme ind på de mange andre enkelte elementer, der yderligere er i lovforslaget. Dele af lovforslaget er jo noget, der hører under transportministerens område, og som først og fremmest gælder godkendelse og markedsføring af sikkerhedsudstyr. Derudover er der så også åbnet hjemmel for, at man kommunalt kan gå videre i det samarbejde, der allerede er i dag. Men jeg har været meget glad for, at der er kommet så positive tilkendegivelser i dag, og jeg ser det som udtryk for, at man bredt i Folketinget er lige så optaget som regeringen af at fastholde den positive udvikling, som færdselssikkerheden er inde i. Afslutningsvis skal jeg sige til hr. Martin Lidegaard, at der vil blive tale om en oplysningskampagne, når lovforslaget er vedtaget. Så det er en positiv tilkendegivelse. Vi vil aftale med vores sædvanlige samarbejdspartnere, hvordan den bliver iværksat, så der bliver kendskab til, hvordan de nye regler er. Jeg er nemlig helt enig med Det Radikale Venstres ordfører i, at det er afgørende, når man kommer med nye regler, at borgerne så også er opmærksomme på dem. Det er der måske mange børnefamilier der desværre ikke - som hr. Martin Lidegaard sagde det - fuldt ud er, måske fordi reglerne i dag ikke er særlig restriktive. Så det er vigtigt med en kampagne, og det vil vi tage hånd om.

Blot som indledende bemærkning: Det er ikke altid, at justitsministeren er så fremsynet og lader loven træde i kraft sådan på længere sigt. Jeg kan da huske, at da klippekortordningen og den nye lovgivning om spirituskørsel, promillekørsel, trådte i kraft den 1. september, var der i hvert fald en del, som havde fået frataget deres kørekort med udsigt til at kunne generhverve det lidt tidligere end beregnet, som blev stillet i en meget dårlig situation, fordi det løfte bortfaldt. Men det var bare en lille sidebemærkning.
     Jeg vil gerne spørge justitsministeren, om justitsministeren mener, at de bløde trafikanter er bedre beskyttet i en tipersoners bus, som bliver brugt til skoletransport, hvor der ikke er pligt til at fastspænde dem, end de er i en personbil, hvis man eventuelt gav den samme mulighed for ikke at fastspænde dem. Hvad er forskellen på at køre i en skolebus og køre i en personbil?

Jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at den helt store forskel, og det fremgår jo også af lovforslagets bemærkninger og den kommenterede høringsoversigt, er, at man ikke kan forvente, at en chauffør, der sidder i en bus, har det udsyn og overblik, som skal sikre, at samtlige sidder fastspændt, hvorimod man må forvente, at en taxachauffør har præcis det samme udsyn som alle andre, der fører en personbil, for de kører jo i den samme type bil.

     Derfor er det efter min mening rigtigt, at der i lovforslaget skelnes mellem, om man fører en bus, hvor man har vanskeligere med at holde opsyn og have udsyn med samtlige passagerer, og det at føre en taxa, hvor føreren har præcis det samme udsyn, som almindelige førere af en bil, som vi stiller strenge krav til.

Nu fik jeg ikke så meget svar på mit spørgsmål, nemlig om justitsministeren mener, at det er mere sikkert at befordre børn i en bus frem for i en personbil. Da reglerne tilsyneladende er forskellige, må det jo være mere sikkert at fragte dem i en bus.
     Så også sådan et lille sidespørgsmål: Mener justitsministeren ikke, at det kunne gå ud over trafiksikkerheden, hvis en taxachauffør af hensyn til frygten for at få et klip konstant skal sidde og kigge om på bagsædet for at holde øje med, om de børn, der sidder deromme, er fastspændte eller ej? Det kunne jo også være et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Jeg mener, at det vil være formålstjenligt, hvis taxachaufføren som udgangspunkt kigger ud af forruden, når han kører bil.

Jeg vil sige til hr. Kim Christiansen om det med sikkerhedsudstyret, at det er noget, der løbende bliver godkendt, herunder også, hvilket sikkerhedsudstyr der skal være i busserne. Der er jo en lang række momenter, der skal afvejes mod hinanden, og som man skal tage hensyn til her.
     Til det andet spørgsmål om taxachaufføren vil jeg sige, at taxachaufføren hverken er dårligere eller bedre stillet end alle andre, der fører en bil. En far, der transporterer sin tre børn, skal jo også sikre sig, at børnene sidder fastspændt. Det vil sige, at der er præcis den samme færdselsmæssige risiko for en taxachauffør, som der er for alle andre førere, i at sikre, at alle er fastspændt. Det overblik er noget, som jeg tror bl.a. erfaring og meget andet kan være med til at sikre.
     Vi har i hvert fald synes, at det vil være vanskeligt at argumentere for, at en taxachauffør skulle have sværere ved at have overblik over førerkabinen end andre førere af et køretøj. Man kan jo nærmest sige, at en taxachauffør, der trods alt har en bil som arbejdssted mange timer i døgnet, sådan set nok har et endnu bedre overblik end andre, når han fører en bil.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.