Arbejdsmarkedsstyrelsen Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura Notat Opsummering af høringssvar  til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges int   e- grationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere som i  k- ke er blevet aktiveret det seneste år ,gentagen aktivering, særlig integr a- tionsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for ko n- tant- og starthjælpsmodtagere og æ ndring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.) Følgende organisationer har besvaret høringen:   Beskæftigelsesrådet, Amt   s- rådsforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådg  i- verforening og HK Kommunal, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Jobrådgivernes Brancheforening, Rådet for Etniske Minorit e- ter, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Soc  i- alt Udsatte, Flygtningenævnet  ,Amnesty International,   og Retspolitisk For- ening. Generelt: I almindelighed finder de hørte organisationer det positivt, at flere kontant - og starthjælpsmo  dtagere får forbedret deres muligheder for at få arbejde og uddannelse, og at en vellykket integration bedst nås via en styrket uddanne l- ses- og arbejdsmarkedsrettet indsats. En del mener, at lovforslaget i for høj grad har karakter af tvang og  sanktio- ner baseret på en  negativ tilgang til, at udlændinge ikke vil uddannes og a  r- bejde og dermed integreres. Ifølge disse organisationer  bidrager dette ikke til, at flere får en uddannelse og kommer  i arbejde, da de positive elementer i forslaget herved træ  der i baggrunden. Der er flere organisationer, der på den baggrund er bekymrede for, om integrationen vil lykkes. Kommentar: Formålet med integrationsaftalen ”En ny chance til alle” er, at alle, der kan, får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Målet er, at den enke l- tes evne til at forsørge sig selv forbedres. Der skal derfor genne m en målre t- tet og effektiv beskæftigelse  srettet indsats skabes de fornødne rammer for, at alle, herunder også udlændinge, bliver selvforsørgende. Det er i den forbin- delse vigtigt, at unge motiveres til at tage en udda nnelse. Det offentlige skal gennem råd givning, vejledning og aktive opkvalificerende jobrettede tilbud bistå og støtte de ledige   i at komme i arbejde og ud af of- fentlig forsørgelse. Derfor er der f oreslået en forstærket indsats for   , at unge 30. november 2005 Vores sag 05-201-127/05-21-0016 Vores ref. Jcs/Y1

2 kontant - og starthjælpsmodtagere får uddannelse, en s   ærlig indsats for led  i- ge, der har svær  t ved at blive integreret på arbejdsmarkedet,  ogafsat midle r til tilbud til kontant - og starthjælpsmodtagere, der i mere end sammenlagt 12 måneder ikke har fået et aktivt tilbu   d. K ommunerne tilskyndes også  ved ændrede   refusionssatser til at give aktive tilbud. I det følgende gengives og kommenteres de centrale punkter i organisati o- nernes høringssvar: 1.    Pligt til uddannelse for unge kontant- og starthjælpsmodtagere u  n- der 25 år, der ikke har problemer ud over ledi ghed. LO og FTFs (Funktionærernes og   Tjenestemændenes   Fællesråd) kommenta- rer: LO finder det positivt, at der ved uddannelsesvalget tages udgangspunkt i den unges egne ønsker, og at  målgruppen alene  omfatter unge, som ikke har problemer ud over ledighed og ikke-forsørgere . LO foreslår, at også unge gravide undtages fra forslaget. Kommentar: Det forhold, at en ung er gravid, bør ikke i sig selv betyde, at den unge ikke skal påbegynde u ddannelse. LO foreslår, at kommunen skal have en særlig vejlednings   - og informati- onsforpligtelse og bør bistå den unge med ansøgni nger mv. efter behov. Kommentar: Kommunen skal efter de eksisterende regler bistå den unge med afklaring og valg af uddannelse, fx ved at henvise til Ungdommens Uddannelsesvejled- ning (UU). Hvis det er nødvendi gt, skal kommunen bistå den unge med at søge ind på en eller flere relevante uddannelser.   Der er ikke fastsat en særlig vejledningsforpligtelse, da det forventes, at kommunerne – som i dag    –b e- nytter sig af de muligheder, der er for i samarbejde med vejlednings- og u d- dannelsesinstitutionerne at understøtte den unge i sin afklaring om udda n- nelsesvalg mv. LO foreslår, at kommunen forpligtes til s ystematisk at følge og støtte den unge under uddannelsesforløbet.

3 Kommentar: De unge skal uddannes inden for det ordinære uddannelsessystem,   ogskal ikke stilles anderledes end andre unge under ordinær   uddannelse. Kommu- nen skal således ikke have en særlig forpligtelse til at følge den unge, idet det almindelige uddannelses- og vejledningssystem forventes at kunne stø tte den unge. LO anbefaler, at det i forslaget tydeliggøres,  at den opfølgning, som unge med en integrationskontrakt, skal have, fastlægges i integrationskontra  k- ten - fx fordi den unge uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse . Kommentar: Den opfølgni ng, som der skal ske for unge med en integrationskontrakt, skal ske i forhold til kontrakten. Det fremgår  således af  forslaget, at jobplanen er en integreret del af kontrakten. De eksisterende regler om kontaktforløb, herunder opfølgning, udarbejdelse af j obplaner gælder uforandret. Forske  l- len er, at jobplanen, herunder revision af jobplanen, skrives ind i kontrakten, som skal følge udlændingen, indtil der opnås tidsubegrænset opholdstillade l- se. LO mener, at de nærmere betingelser for at stoppe kontanthjælp en bør præciseres  . Udgangspunktet må være, at ingen unge tabes undervejs. Det er derfor vigtigt, at kommunens støtte og vejledning  gør,  at så mange som muligt gennemfører. De nærmere betingelser for at stoppe kontan   t- hjælpen bør præciseres, således at der s kabes parallelitet i forhold til de almindelig gældende regler, hvad angår sanktioner i forhold til kontant   - og starthjælpsmo  dtagere. Kommentar: Betingelserne for at stoppe hjælpen til den unge   er præciseret i bemær k- ningerne med en henvisning til den eksisterende § 41 i lov om aktiv soci- alpolitik. Dvs. at det er den almindelige regel om ophør af hjælpen ved afvisning af tilbud uden rimelig grund, der gæ  lder. FTF mener, at sanktionsbestemmelserne om fratagelse af kontanthjælp vil ramme de svageste meget vilkårligt,  da spørgsmålet om sanktion a  f- hænger af  , om den enkelte kan gennemføre en u ddannelse. Kommentar: Personer, som vurderes ikke at være i stand til at ge  nnemføre en uddannelse, vil ikke blive omfattet af uddannelsespligten, og vil derfor ikke omfattes af sanktionerne. Unge, som har en rimelig grund til at holde op med uddannel-

4 sen, fx fordi pågældende    ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse  - ek- sempelvis på grund af  manglende evne -, vil ikke blive ramt af sanktioner. Dansk Arbejdsgiverforening (DA),S  ammenslutningen af Landbrugets Ar- bejdsgiverforeninger (SALA) og Ledernes Hovedorganisations (LH) ko m- mentarer: Arbejdsgiversiden støtter  forslaget om pligt for unge kontant- og start- hjælpsmodtagere samt modtagere af introduktionsydelse til at søge    opta- gelse på en ordinær uddannelse   , hvilket giver gode muligheder for efter- følgende at komme i varig ordinær beskæftige lse. Det forudsættes dog, at de unge skal kunne optages på en uddannelse på ordinære vi lkår. Kommentar: Forslaget lægger op til,   at unge omfattet af uddannelsespligten skal optages på en uddannelse på lige fod med andre unge   , dvs. på o rdinære vilkår   . Det foreslås, at forsørgere, der ikke har et specifikt børnepa   sningsbehov også omfattes af målgruppen, da forsørgere også ud fra et beskæftige l- sespolitisk perspektiv vil have stor gavn af at gennemføre en erhverv s- kompetencegivende uddannelse. Kommentar: Det indgår ikke i integrationsaftalen ”En ny chance til alle” , at forsørgere skal være omfattet af forslaget  . Det foreslås, at der fastsættes en konkret frist for, hvornår den unge har pligt til at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som den pågæ l- dende kan søge om optage lse på. Kommentar: Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæ  ssigt at fastsætte   d en     samme frist for alle.Fristens   længde beror på kommunens konkrete skøn, hvori in d- går, at der bl.a. skal tages hensyn til , optagelsestidspunkter for uddannel- serne,og at den unge skal have rimelig tid til at træffe   uddannelsesvalg mv. Der foreslås en justering af den del af uddannelse sforslaget, der drejer sig om, at der umiddelbart efter ophør  skal iværksættes aktivering, hvis den unge uden rimelig grund ophører med en påbegyndt uddannelse. Som ændringen er formuleret, kan det læses som om, at der indføres en b e- skæftigelsesgara  nti.

5 Kommentar: Formålet med forslaget er ikke at indføre   en jobgaranti. For at det ikke skal kunne misforstås, det nu i lovforslaget præciseret  , at kommunen skal bistå pågældende med at finde beskæftigelse eller give et aktivt tilbud. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: KL finder det positivt, at der gøres en indsats for, at unge gennemfører en ordinær kompetencegive  nde uddannelse frem for at modtage ydelser i social- og beskæftigelsessystemet. For KL er det en afgørende forudsæ t- ning, at uddannelsesinstitutionerne gør en aktiv indsats for i højere grad at være i stand til at modtage og fastholde denne ungegru  ppe, herunder at der er de fornødne prakti kpladser. Kommentar: Med forslaget forpligtes de unge - der kan - til at tage en uddannelse på o r- dinære   vilkår. Det almindelige vejledningssystem forventes at kunne støtte den unge i at blive afklaret med hensyn til uddannelsesønsker og efterfø  l- gende uddannelsesvalg. Det fokus, der etableres i det kommunale system for at sikre, at flere unge får en kompeten cegivende uddannelse, forventes sam- let set at bidrage til, at flere unge rent faktisk gennemfører en kompetenceg i- vende uddannelse. Forslaget skal i øvrigt  ses i sammenhæng   med regeringens målsætning    om, at alle unge gennemfører en un gdomsuddannelse. Målsæ   tningen skal blandt andet nås ved,  at frafaldet, herunder i særlig grad blandt unge mænd med anden etnisk herkomst navnlig inden for de erhvervsrettede uddannelser , nedbringes. Der skal desuden være mulighed for, at alle unge, herunder u  n- ge med anden etnisk herkomst, som ønsker det, kan gennem føre en erhverv s- uddannelse med praktik i en virksomhed. Regeringen har nedsat et udvalg herom med deltagelse af blandt andet KL og arbejdsmarkedets parter i for- længelse af Globaliseringsrådets debat om de erhvervsfagli   ge uddannelser. Udvalget skal komme med bidrag til, hvordan udfordringerne, så alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, kan imødekommes,   herunder om de of- fentlige og private arbejdsgiveres ansvar for tilvejebringelse af de fornødne praktikpladser. Konkret har regeringen på pra ktikpladsområdet i fo råret gennemført lovgivning om præmiering af arbejdsgivere, der tager ekstra el   e- ver, ligesom regeringen i efteråret har fremsat lovforslag om Ny mesterlære og om flere praktiske indgange i social- og sundhedsuddannelserne. KL anbefaler, at der er overensstemmelse mellem forslaget om, at unge skal have en uddannelse, og den eksisterende lovgivning om virkso m- hedspraktik.

6 Kommentar: Ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke har problemer ud over ledighed, og som er målgruppen for forslaget, kan få tilbud om virkso   m- hedspraktik i op til enten 4 eller 13 uger. Perioden på 13 uger kan efter en konkret vurdering udvides til i alt 26 uger. Virksomhedspraktik gives som led i afdækning eller optræning af pe rsonens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare beskæftigelsesmål   et Inden for disse tid s- mæssige rammer kan de  r etableres virksomhedspraktik, som lægger til op til den ø nskede uddannelse. KL peger på behovet for dialog mellem Beskæftigelses   ministeriet og Undervisningsministeriet i forhold til kommunernes praktiske udmøn t- ning af forslaget. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet   og Undervisningsministeriet vil holde tæt kontakt om den nærmere udmøntning af fo   rslaget. KL ønsker en afklaring af b etydningen af ”at være i stand til at klare en uddannelse på a lmindelige vilkår”.   KL peger på, at der er en række andre aktører  – erhvervsskoler, social   - og sundhedsskoler og virksomheder m.fl. – som har ansvar for unges uddannelse, og at disse bør inddrag    es i vurderingen. Kommentar: Det er forudsat, at de eksisterende vejlednings- og uddannelsesinstitutioner og virksomhederne sammen med kommunen kan støtte den unge i sit udda n- nelsesvalg. Kommunen foretager vurderingen i dialog med den unge, og der kan – s   om i dag - trækkes på de eksisterende vejlednings   - og uddannelsesin- stitutioner. For at en ung kan blive omfattet af uddannelsespligten , skal kommunen ud fra en konkret vurdering nå frem til,  at den unge har de per- sonlige og uddannelsesmæssige forudsætninge r for at gennemføre  en u d- dannelse på ordinære vi   lkår . KL ønsker  også  en afklaring af betydningen af manglende samarbejde eller frafald ”uden rimelig grund ”. Kommentarer: Det får   betydning for den unges hjælp, h  vis pågældende     ikke medvir- ker/samarbejder ved at komme med forslag til uddannelser, ikke søger optagelse på en uddannelse eller senere  ophører med  en uddannelse uden rimelig grund, De rimelige grunde, der er anført i lov  om aktiv socialpoli- tik § 13, stk.4, og hvortil der henvises i bemærkningerne,   skønnes dæ   k-

7 kende. Hvis den unge ikke kan gennemføre uddannelsen, fordi  pågælde    n- de ikke er i stand til det, vil det være omfattet af de rimelige gru  nde. KL mener, at kommunerne bør kunne stille krav om særlige modtage   for- anstaltninger eller pædagogiske tilt  ag på uddannelsesinstitutione rne. Kommentar: Med forslaget tilskyndes unge, der kan gennemføre en uddannelse på almi  n- delige vilkår, til at få en uddanne   lse. Disse unge stilles ikke anderledes end andre unge, der er i gang med en uddannelse. Den unge har så ledes mulig- hed for under uddannelsen at benytte sig af de muligheder, der er for at få hjælp i vejlednings  - og uddannelsessystemet.Det er   derforikke vurderingen, at der er behov for særlige modtageforanstaltninger e  ller pædagogiske tiltag på uddannelsesi nstitutionerne. Amtsrådsforeningens kommentarer: Amtsrådsforeningen vurderer, at lovforslaget umiddelbart ikke har kons e- kvenser for amterne. Amtsrådsforeningen forudsætter, at    ledige også kan b e- nytte sig af almen voksenuddannelse (avu) og forberedende voksenundervis- ning (FVU). Kommentar: Forberedende Voksenundervisning (FVU) er ikke studiekompetencegivende forløb  ogindgår derfor ikke som mulige uddannelser. Almen voksenuddan- nelse (avu) er studiekompetencegivende, og kan derfor indgå. Dansk Socialrådgive rforening og HK Kommunals (DS og HK/K) kommen- tarer: DS og HK/K deler målsætninge   n om at få flere unge kontanthjælpsmo   d- tagere, som ikke har problemer ud over ledighed, i uddannelse. Tilskyn- delsen hertil skal ske i dialog med den unge. DS og HK/K peger på, a t det er vigtigt, at der sker en koordinering med Undervisningsministeriets initiativer. Det må sikres, at de unge kan opt a- ges på uddannelserne, og at de har ret til SU, selvom de ikke har perm a- nent opholdstilladelse. Kommentar: Det eksisterende vejlednings- og uddannelsessystem kan oplyse kommunen om,hvorvidt   de unge kan få SU fra optagelsen og under  hele uddannelsen, før kommunen pålægger dem at søge over i ordinær uddanne lse.

8 DS og HK/K finder, at der er risiko for, at kommunerne pålægger unge uddannelser, som det viser sig, at de alligevel ikke havde interesse for. Kommentar: Formålet med forslaget er at motivere unge til at tage en uddannelse. V ed eventuelt pålæg om at søge ind på en uddannelse skal der derfor også  tages hensyn til den unges ønsker. DS og HK/K finder, at hvad der anføres, som  en rimelig grund for en ung til at ophøre med et uddannelsesforløb  , er for begrænset.   DS og HK/K anfører, at de i § 13, stk. 4 , anførte grunde ikke er dækkende i praksis. DS og HK/K mener fx, at det er en rimelig grund, at en ung finder ud af, at pågældende    ikke er egnet til uddannelsen, eller at valget af andre års a- ger er åbenlys t forkert. Kommentar: Der vil ikke være noget til hinder for  ,at den unge foretager et studieskift, som det sker i dag for unge, der påbegynder en uddannelse, og undervejs ønsker at skifte studie . Spørgsmålet om sanktioner   bliver først aktuelt, hvis den unge skal have kontant- eller starthjælp.   De rimelige grunde, der er an- fø rt i lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, og hvortil der h envises i b e- mæ  rkningerne, anses for dækkende  . Situationen, hvor den unge ikke kan gennemføre uddannelsen, fordi  pågældende    ikke har evnerne til det, er o m- fattet af de rimelige grunde. DS og HK/K finder, at beslutningens rækkevidde bør medføre, at en kl a- ge over kommunens afgørelse har opsættende virkning.    DS og HK/K an- fører i den forbindelse, at det er at invitere til problemer at tvinge en ung til at starte på en uddannelse, selvom vedkommende er så uenig i udda  n- nelsesvalget, at pågældende har klaget over    det. Kommentar: Det er ikke hensigtsmæssigt at give disse afgøre   lser opsættende virkning, blandt andet på grund af optagelsesfrister for uddannelser. Der kan i øvrigt henvises til den særlige procedure   for foreløbige afgørelser i særlige situat i- oner efter retssikkerhedsbekendtgørelsen § 18. Efter denne b estemmelse kan formanden træffe en foreløbig afgørelse om klage over rimeligheden af akt i- veringstilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger  . For- mandens afgørelse skal hurtigst muligt behand les i et nævnsmøde så vidt muligt i et møde inden 14 d age. DS og HK/K mener, at det er problematisk, at den efterfølgende kontan t- hjælp vil blive udbetalt med krav om tilbagebetaling  , da det vil efterlade nogle unge flygtninge og indvandrere uden permanent opholdstilladelse

9 med gæld til det offentlige, som senere kan begrunde afslag på fast o   p- holdstilladelse. Kommentar: Tilbagebetalingspligt eksisterer allerede i dag, og de eventuelt afledte virk- ning vil ikke være ande  rledes, end hvad der gælder i dag. DS og HK/K anfører, at det er u klart, hvor længe de unge vil være omfa t- tet af kravet om tilbagebetaling efter § 93, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv s    o- cialpolitik. Kommentar: Efter de gældende regler kan der ikke på forhånd fastsættes en tidsmæssig begrænsni  ng af tilbagebetalingskravet, når der bliver udbetalt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik med tilbagebetalingspligt. Dette vil også være ti   l- fældet i den situation, hvor den unge er ophørt med uddannelsen uden rim   e- lig grund. Fra det tidspunkt, hvor den unge igen kan siges at have foretaget reelle bestræbelser på at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, herunder medvirker til at komme med forslag til uddannelse, søger ind på uddannelse eller påbegynder uddannelse, kan hjælpen på ny udbetales uden tilb agebeta- lingspligt. Foreningen af socialchefer i Danmarks kommentarer: Foreningen af socialchefer i Danmark er positive overfor, at der for unge skal fokuseres på uddannelse og på den enkelte unges egne forslag og muligheder. Dansk Flygtningehjælp  s kommentarer: Dansk Flygtningehjælp   finder, at der er mere behov for positivt, indivi- duelt tilpassede tilbud frem for tvang og sanktioner også for de unge, der har forudsætninger for en udda  nnelse. Kommentar: Det er forventningen, at langt de fleste vil samarbejde. Og for de, der ikke vil samarbejde, vil der blive lagt vægt på den unges egne ønsker ved p å at begynde en uddannelse. Kan den unge ikke gennemføre  en uddannelse på ordinære vilkår, får den unge ikke en pligt til uddannelse pålagt af komm u- nen.

10 Rå det for etniske minoriteters kommentarer: Rådet peger på vigtigheden af, at man sørger for, at uddannelsessystemet formår at inkludere etniske minoriteter. Der må således ikke være barri e- rer, der bevirker, at etniske minoriteter har vanskeligere ved at gennem- føre en uddannelse. Rådet foreslår, at det tydeligere fremgår af loven, at kommunerne gøres pligtige til at hjælpe de unge med at finde en passende uddannelse og til at komme i kontakt med den konkrete uddannelsesinstitution. Kommentar: Forslaget skal ses i sammenhæng med   de muligheder, der er i det eksiste- rende uddannelsessystem for at få støtte og vejledning i forbindelse med u  d- dannelsesvalg og under uddannelsen, og de forskellige målrettede  tiltag, der gennemføres i Undervisningsministeriet for at sik re, at flere unge, herunder også etniske minoriteter, får en uddannelse og den fornødne støtte og o p- bakning op igennem uddannelsessystemet. Det forventes at bidrage til ned- brydning af barrierer, så unge i højere grad får en uddannelse. Kommune    r- ne skal som led i forslaget – og efter de eksisterende regler    – bistå den unge med at træffe valg om uddannelse og søge om optagelse på en eller flere r e- levante uddannelser. Det kan ske i samarbejde med relevante vejlednings- og uddannelsesinstitutioner. Amnesty Internationals kommentarer: Amnesty  International  hilser  det  velkomment,  at  der  stilles  krav  om,  at flere unge fuldfører en uddannelse , da det gør det lettere at bestride et a r- bejde,  og  at  aftalen  kun  gælder  unge  uden  børn  og  u   nge,  der  ikke  har problemer ud over ledighed. Amnesty International mener, at der bør v æ- re fokus på, at det kan være svært for unge udlændinge at finde prakti k- pladser og senere jobs uanset deres uddannelse. Kommentar: Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng    med regeringens målsætning    om, at alle unge gennemfører en un gdomsuddannelse. Målsætningen skal blandt andet nås ved,  at frafaldet, herunder i særlig grad blandt unge mænd med anden etnisk herkomst især inden for de erhvervsrettede uddannelser  ,ne  d- bringes . Der skal desuden være muligh  ed for, at alle unge, herunder unge med anden etnisk herkomst, som ønsker det, kan gennemføre en erhvervsu  d- dannelse med praktik i en virksomhed.

11 Amnesty International efterlyser en præcisering i lovforslaget af, hvad der ligger i ”uden ri melig grund”  for unge, der ophører med  en uddannel- se. Kommentar: I forslaget er det anført, at kommunen skal yde hjælp med tilbagebetaling   s- pligt, hvis den unge uden rimelig grund ophører med uddannelsen. Det gæ   l- der ikke unge, der er ophørt med en uddannelse, og som har gjor t, hvad de kunne for at klare uddannelsen. Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, i hvilke situationer den unge kan have en rimelig grund til at op- høre med sin uddannelse. Det skønnes ikke at være nødvendigt med en yde r- ligere præ  cisering. Amnesty International frygter, at kommunen mere tænker på jobmark   e- det end på den unge, når de skal vurdere, hv  ilken uddannelse der er rele- vant for den unge. Kommentar: Der skal lægges vægt på den unges ønsker til uddannelse , og uddannelsen skal være realis  tisk for den unge at gennemføre . Kommunen skal også sa m- men med den unge have fokus på beskæftigelsesmulighederne efter   føl gende. 2.    Alle udlændinge, der er eller har været omfattet af introduktion s- programmet efter integrationsloven, og som skal have hjælp eft  er lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring  m.v., skal have deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i integration  s- kontrakten. LOs kommentarer: Det foreslås, at modtagere af led ighedsydelse undtages fra pligt til inte- grationskontrakt på samme måde som personer i fleksjob. Kommentar: Udlændinge på fleksjob er ikke omfattet af målgruppen, da fleksjob er en v a- rig foranstaltning, hvor deres arbejdsevne er fastlagt, og de varetager et job på ordinære vilkår med de begrænsninger, som følger af deres nedsatte a r- bejdsevne. Modtagere af ledighedsydelse modtager offentlig forsørgelse og skal derfor – som øvrige modtag    ere af hjælp til offentlig forsørgelse    – være en del af målgruppen.

12 Det foreslås, at  hvis der ikke kan opnås enighed om kon traktens udform- ning, skal aktiviteter og tilbud fastlægges i samarbejde med de  n lediges faglige organisation. Kommentar: Der ses ikke en særlig begrundelse for at indføre en sådan ret med nærv æ- rende lovforslag, da det er de gældende regler  , der skal anvendes. Det bemærke  s, at det er uklart, om jobplanen træder i stedet for integrat  i- onskontrakten, og om alle aktiviteter, der enten fastlægges som led i det individuelle kontaktforløb eller efter reglerne om jobplaner, skal skrives ind i kontrakten. Kommentar: Det kan hertil bemærkes, at det fremgår af    forslaget, at indsatsen fastlægges som led i det individuelle kontaktforløb med udgangspunkt i de gældende regler herom, herunder reglerne om jobplaner. De aktiviteter, som fastlæ  g- ges, skrives ind i kontrakten. Det betyder, at fx jobplanen derved bliver en integreret del af kontrakten. Det bemærke  s for forsikrede ledige, at det er uklart, hvilke sanktioner manglende overholdelse af kontrakten har. Det bemærkes, at staten med forslaget – i modsætning til i dag – ov ertager arbejdsløshedskassernes ansvar for at oplyse om dagpengemæssige   konsekvenser og sanktioner. Kommentar: Den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sanktionerne ved mang  lende efterlevelse af reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er således o   g- så de samme.  Reglerne er således uændrede, men skrives ind i integration   s- kontrakten, da mulige sanktioner skal fremgå af in tegrationskontrakten. Det svarer fx til, at det i dag også af jobplaner fremgår, at det kan have dagpe   n- gemæssige konsekvenser, hvis man ikke deltager i et aktiveringstilbud. Der er ikke med integrationskontrakten lagt op til en ændring af arbejdsløshed   s- kassernes vejledningsforpligtelse. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: KL mener, at det rent administrativt er vanskeligt at overskue de nye samlede bestemmelser vedrørende integrationskontrakter, da reglerne findes i 2 love, og da snittet mellem bestemmelserne er uklare. Der fore- slås derfor et mer e rent snit, så udlændinge kun omfa   ttes af bestemmelser i beskæftigelsesloven i det 4. til 7. integratio  nsår.

13 Det foreslås, at det sikres, at integration skontrakten koordineres med de øvrige re dskaber – jobplan, visitationsværktøjskassen, ressourceprofile n, CV mv. – for at undgå dobbel    tarbejde. Kommentar: Den overordnede ramme for kontrakten, herunder kontrakterklæringen, fas  t- lægges i integrat  ionsloven. Reglerne for det nærmere indhold af kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten vil derimod b  åde findes i integr a- tionsloven  –  f.s.v.a.  indholdet  af  kontraktens  aktiv   iteter  og  opfølgning  på kontrakten i introduktionsperioden –  og i lov om en aktiv beskæftigelsesin  d- sats – f.s.v.a. indholdet af kontraktens aktiviteter og opfølgning på kontra k- ten efter introduktionsperiodens udløb. Hvis  udlændingen  efter  introduktionsperiodens  udløb  overgår  til  en  forsø r- gelsesydelse efter beskæftigelseslovgivningen  , skal der fortsat være et indiv  i- duelt kontaktforløb . Aktiviteter skal i den forbindelse fastlægges  , der skal af- holdes CV-samtale, og tilbud skal indarbejdes i kontrakten efter de eksiste- rende regler om jobplan. På den baggrund er det vurderingen, at snittet mellem bestemme lserne ikke er uklart. KL  anbefaler,  at  der  udarbejdes  en  standardkontrakt,  så  det  si kres,  at kontrakten forbliver et dynamisk og fleksibelt værktøj, der løbende tilre t- tes og justeres i takt med udviklingen. Kommentar: Integrationsministeriet har ansvaret for kontrakterne, og som led i udmøn t- ningen af lovforslaget vil Integrationsministeriet i samarbejde med Beskæ  f- tigelsesministeriet udforme en standardkontrakt, som kan anvendes. Dansk Socialrådgiverforening og HK Komm unals kommentarer: Organisationernes bemærkninger om integrationsko  ntrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab er kommenteret i Integrationsmini- steriets høringsnotat. Foreningen af socialchefer i Danmarks kommentarer: Foreningen af socialchefer i Danmark er positive overfor, at den beskæ  f- tigelsesmæssige indsats skal indgå i de kommende integrationskontra   k- ter. Der opfordres til, at rammerne for sådanne kontrakter bliver gjort operationelle, så kommunerne kan håndhæve kontra kterne.

14 Kommentar: Foreningens bemærkninger om integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab er kommenteret i Integrationsministeri- ets høringsnotat. Det skal bemærkes, at Integrationsministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet   som led i udmøntningen af lovforslaget vil  u d- forme en standardkontrakt, som kan anvendes. Rådet for etniske minoriteter s kommentarer: Rådets bemærkninger om integrationskontrakten og erklæringen om integr a- tion og aktivt medborgerskab er kommenteret i Integrationsministeriets hø- ringsnotat. Amnesty Internationals kommentarer: Amnesty International finder det positivt, at integratio nskontrakten skal udformes i samarbejde med udlændingen. Såfremt den pågældende u d- lænding og myndighed ikke kan opnå enighed om udformningen, er det kun den ansvarlige myndighed, der fastlægger aktiviteter og tilbud.   Am- nesty International finder det problematisk, at myndigheden alene fast- lægger aktiviteter og tilbud, hvis der ikke kan opnås enighed. Amnesty International foreslår de rfor, at der indsættes en   bestemmelse i loven, der gør det muligt for udlændingen at kunne sige fra overfor de tilbud og a   k- tiviteter, der måtte ligge langt fra udlændinge   ns ønsker og arbejdskapac i- tet og få prøvet sagen ved højere instans. Amnesty International ønsker desuden at få oplyst, hvilke sanktioner u dlændingen bliver mødt med. Kommentar: Den beskæftigelsesrettede indsats f  astlægges i kontrakten efter reglerne om det individuelle kontaktforløb og reglerne om jobplaner mv.  Jobplanen bli- ver således en integreret del af kontrakten. Når der gives tilbud   , kan der i dag klages over tilbudet. Der vil også kunne kl ages, når indsatse n fastlægges i kontrakten. Udlændingen har sål des –  som i dag – mulighed for at klage, hvis pågældende ikke er enig med kommunen i de aktiviteter, der aftales e   l- ler fastlægges.   Ved manglende deltagelse i de beskæftigelsesrettede aktivit  e- ter og tilbud, som fastlægges i kontrakten for udlændi nge, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil det – som i dag    - kunne få betydning for ydelse rne. Foreningen af ledere ved dansk uddannelsers kommentarer: Foreningens bemærkninger vedrørende danskuddannelse er kommenteret i Integrationsministeriets høringsn otat.

15 3.    ”Ny chance for alle”   –  Kontant- og starthjælpsmodtagere med læ n- gerevarende passiv offentlig forsørgelse bag sig uden deltagelse i a k- tive tilbud skal have deres sag grundigt gennemgået og sikres en a k- tiv indsats. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: KL bakker op om, at der tages konkrete initiativer (”Ny chance for alle” og gentagen aktivering) til at realisere regeringens må lsætning om 25.000 flere indvandrere i arbejde. Det ses dog som en forudsætning for succes, at virksomhederne og de faglige organisationer er aktive medspil- lere. Kommentar: Som led i ”Ny chance for alle” er afsat 10 mill. kr. til en virksomhedsrettet kampagne, og såvel arbej dsmarkedets parter som KL medvirker ved udvik- lingen af målre ttede jobforløb. Der bør være mulighed for, at kommunerne i de beskæftigelsesrettede initiativer – i særlige tilfælde – kan undtage enkeltpersoner fra de gen   e- relle vilkår  – fx når der er tale om     udlændinge på humanitært ophold, der pga. alvorlige helbredsmæssige problemer ikke har mulighed for at de  l- tage i aktive tilbud eller på arbejdsmarkedet, men hvor den pågældende som følge af pensionslovens optjeningsregler er afskåret fra social pens  i- on. Kommentar: Det er de gældende regler, der anvendes. Dvs. at personer, som   har væsen  t- lige helbredsproblemer,ikke skal aktiveres. KL henviser til, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud inden for det seneste år , skal have deres sag gennemgået , og til at der skal udvikles jobforløb rettet mod særlige gru   p- per af kontanthjælpsmodtagere. KL finder det helt afgørende   , at disse in i- tiativer iværksættes, og ser frem til at blive inddraget i a rbejdet. Kommentar: Det fremgår af bemærkningerne til lov   forslaget, at KL bliver inddraget i ud- viklingen af målrettede jobforløb.

16 LO's bemærkninger: LO finder det positivt, at de pågældende personer sikres en aktiv indsats. Det bemærkes, at lovteksten bør suppleres med, at persone   rne skal have modtaget offentlig forsørgelse i 12 måneder  , da bestemmelsen ellers også vil omfatte nyledige. Kommentar: Det fremgår af  lovforslaget og bemærkninger hertil  , at må personer, der ikke inden for de seneste 12 måneder  har modtaget et aktiv ti l- bud, og som i en længere periode har modtaget passiv offentlig forsørge lse. Det skønnes at være    tilstrækkeligt   til at sikre, at nyledige ikke bliver omfattet af målgruppen. Der er ikke i  selve lovbestemmelsen er behov for at præcis  e- re dette. Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunals  (DS og HK/K) kommen- tarer: DS og HK/K tilslutter sig den forstærkede indsats (”Ny chance for alle” og gentagen aktivering), og understreger samtidig, at den forstærkede indsats over for grupper af ledige, der står længst fra arbejdsmarkedet også indebærer, at der foretages seriøs vurdering af, om nogle af dem skal indstilles til fø rtidspension. Kommentar: Det er de gældende regler, der anvendes.   Personer, der er berettiget til fø r- tidspension, skal have tildelt førtidspension . Det ændrer aktiveringsre  glerne ikke ved. Jobrådgivernes Brancheforening  kommentarer: Det foreslås, at der bliver fastsat klare mål for, hvilken rolle andre akt  ø- rer er tiltænkt i indsatsen ”Ny chance for alle”. Foreningen er af de n overbevisning, at netop samspillet mellem det offentlige og private skal være med til at løse udfordringerne    – og derfor er dette et vigtigt signal at sende allerede i lovgivningen. Det foreslås, at der bliver fastsat måltal for inddragelsen af andre aktører i forbinde lse med de målrettede jobforløb. Kommentar: Andre aktører skal inddrages i indsatsen, hvor de har særlige kompetencer til at få personer i job. Dette fremgår klart af bemærkningerne til lovforsl a- get. Siden 2003 har andre aktører spillet e n stor rolle i beskæftigelsesindsa  t- sen. Hensigten med andre aktører er, at aktørerne   - såvel store som små    –

17 med specialiserede kompetencer skal inddrages over for målgrupper, som har brug for en særlig indsats til at blive bragt i beskæftigelse igen. Dett e gælder tilsvarende i integrationsindsatsen. I øvrigt kan bemærkes, at efter kommunalreformen vil jobcentrene varetage inddragelsen af andre aktører. I det ny beskæftigelsessystem skal strategi og mål for inddragelsen af andre aktører, herunder måltal, in  dgå i jobcentr enes beskæftigelsesplaner, og stat og kommune vil være forpligtede til at samarbejde om inddrage  lsen af andre aktører.  Udviklingen af de målrettede jobforløb vil ske i samarbejde med    a r- bejdsmarkedets parter og KL. Rådet for etniske minoritet er: Rådet finder det positivt, at kommunerne skal foretage en sagsgenne m- gang og bistå med at finde b eskæftigelse mv. Det bør fremgå, at aktiveringstilbuddene altid bør have et erhvervsrettet sigte. Kommentar: Aktiveringstilbud skal efter de gælden  de regler gives under hensyn til ar- bejdsmarkedet behov. Rådet foreslår, at der stilles krav om, at en udlændings sag efter to akt i- veringstilbud gennemgås nøje, og at det vurderes, om der kan tilbydes et ordinært job inden for samme eller lignende område, som a   ktiveringen har været gennemført. Kommentar: Forslaget lægger ikke op til, at der skal indføres en jobgaranti for bestemte grupper. Som indsatsen er i dag går beskæftigelse altid forud for akt   ivering. Amnesty International: Organisationen bifalder, at regeringen vil igangsætte en 2  -årig landsdæ   k- kende indsats ”Ny chance for alle”, og imødeser at arbejdsmarkedets pa   r- ter udvikler jobforløb rettet mod særlige grupper af kontanthjælpsmodt a- gere. Organisationen finder det nødvendigt, at også kommuner og virks  omhe- der bidrager aktivt til at give alle en ny chance.

18 Kommentar: Som led i ”Ny chance for alle” er afsat 10 mill. kr. til en virksomhedsrettet kampagne, og arbejdsmarkedets parter og KL medvirker ved udviklingen af målrettede jo bforløb. Dansk Retspolitisk Forening: Diskussionen om matchgrupper giver betydelige usikkerhed om hvem, der kan kræves aktiveret og hvem, der kan tilbydes job. For de udlændinge, der henføres til matchgruppe 4, må der forventes at opstå betydelige problemer ved krav om en akti v beskæftigelse  sindsats. Kommentar: Personer, der henføres til matchkategori 4 , kan ikke fritages for aktivering. De skal netop have aktive tilbud, der kan bringe dem nærmere arbejdsma  r- kedet. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: KL mener, at der udover en fordeling via særlige tilskud  , skal ses på en fordeling via DUT. Kommentar: Beskæftigelsesministeriet har valgt ikke at tild  ele midler via sædvanlig DUT  - praksis. Tilskudmodellen er valgt,så tildelingen af midler målrettes  til at gø- re en ekstraordinær indsats for kontanthjælpsmodtagere, der ikke har mo d- taget et aktivt tilbud fra kommunen inden for det seneste år . KL mener, at der er behov for langt større kompe nsation for opgaverne, end der er lagt op til i lovforslaget. Kommentar: Beskæftigels  esministeriet vil drøfte kompensation vedrørende integrationsa  f- talen med KL i forbindelse med DUT-forhandlingerne. Foreningen af socialchefer i Danmarks kommentarer: Foreningen af socialchefer i Danmark støtter målet med ”Ny Chance for Alle” initiativet o g dermed den særlige indsats for denne gruppe, da læ n- gerevarende passiv forsørgelse kan være invaliderende i forhold til int   e- gration på arbejdsmarkedet.

19 4.    Ret og pligt til gentagen aktivering for modtagere af kontant- og starthjælp, der er over 30 år og har    andre problemer end ledighed. LOs kommentarer: LO finder der positivt, at denne målgruppe tilbydes gentagen aktivering under forudsætning af, at ti    budene har et kvalificerende og engagerende og klart arbejdsmarkedspolitisk sigte Rådet for socialt udsa ttes kommentarer : Rådet er som udgangspunkt positiv. Rådet henviser til dets årsrapport, hvori det foreslår, at aktivering også bør omfatte social a   ktivering, og at det også bør fremgå af formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæft i- gelsesindsats at aktiveringen kan være livskval  itetsforbedrende. Det aktive tilbud må ikke stå alene, idet der bør etableres en    helhedsori- enteret plan, som medtænker problematikker såsom afvikling af gæld, misbrugsbehandling mv. Kommentar: Det følger af gældende regler, at    aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende indgår i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesin d- sats, kan indgå i jobplanen. Forslaget om udvikling af målrettede jobforløb indebærer, at der kan tages højde for flere samtidige probl emer, med henblik på den hurtigste vej tilbage til job. 5.    Særlige regler for en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på arbej dsmarkedet. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: KL hilser det velkomment, at målgruppen vies særlige opmærksomhed og ser frem til at blive inddraget i udmøntningen af initiativet i forbinde l- se med fastsættelse af de nærmere re tningslinier. LOs kommentarer: Det er positivt, at der gøres en indsats overfor personer, der af en eller anden grund har særlige barrierer for at få fodfæste på a rbejdsmarkedet.

20 LO finder det dog betænkeligt, at beskæft igelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler   om rammer for indsatsen og krav i forhold til de en- kelte personer. Dette bør ske efter lov og efter forelæ   ggelse for BER. Mht. udviklingen af særlige jobforløb finder LO indholdet heraf uklart, idet der er stor fleksibilitet i de eksisterende tilbud. LO finder at definitionen af målgruppen er uklar og bør præc iseres. Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunals  (DS og HK/K) kommen- tarer: Bestemmelsen er uklar, og den vidtgående bemyndigelse til beskæftige   l- sesministeren er på den baggrund urimelig. Dels  er målgruppen uklart defineret og dels er det uklart hvilken indsats, der skal til over for de pro- blemfelter, der beskrives hos målgruppen. Det er uklart om de særlige målrettede jobforløb vil blive retningsgivende for ministerens bekendtg  ø- relse, herunder om den vil afvente, at forløbene er a fsluttede. Kommentar: Det fremgår af integrationsaftalen, at der også skal stilles krav til udlændi n- ge, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og udlæ n- dinge, som ikke har været omfattet af introdu  ktionsprogrammet. Bemyndi- gelsesbestemmelsen skal anvendes i denne forbindelse. Det er vurderet, at de krav og forventninger, der stilles til udlændinge,   skal være de samme krav og forventninger, som stilles til andre borgere i Da  n- mark, hvorfor målgruppen  er formuleret mere bredt. Mht. indholdet og de krav der stilles i forhold til de personer, som har særlig svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet,    vil reglerne blive koordi- neret med de regler, der fastsættes i forbinde  lse med ”Ny chance for alle  ”. Det fremgår også af lovforslages bemærkninger . Dansk Flygtningehjælps kommentarer: Dansk Flygtningehjælp   vil gerne støtte og bidrage til en forstærket in   d- sats i forhold til grupper, der har stået uden for arbejdsmarkedet i læng   e- re tid, og henviser til, at organisationen tidligere har peget på dette efte r- slæb i forhold til flygtninge og indva  ndrere, der har opholdt sig længe i Danmark. Da indsatsen skal ske gennem ministerbemyndigelse og drø f- telser med arbejdsmarkedets parter og KL, har organisationen ikke grundlag for at komme med konkrete bemærkninger til indhold og u  d- formning af den styrkede indsats. Ud fra Dansk Flygtningehjælp  s erfa- ringer fra frivilligt arbejde og professionelt integrationsarbejde bidrager organisationen gerne til den nærmere konkret  isering af indsatsen.

21 Kommentar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at arbejdsmarkedet parter og KL skal medvirke ved udviklingen af målrettede jobforløb. Der er ingen aktuelle planer om at inddrage yderligere parter heri. 6.    Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afska f- felse af ægt  efælletillægget. LOs kommentarer: Der bør være krav om, at kommunerne har overholdt deres pligter i fo   r- bindelse med kontakt og tilbud, og at kommunerne konkret har anvist mindst 300 timers ustøtte t beskæftige  lse. Afgrænsningen bør ikke ske på grundlag af matchkategorierne. Subsid i- ært bør der være en dispensationsmulighed. Visitationsmodellen er ikke indført med dette formål. Der bør være klagemulighed. Det er uheldigt, at kravet stilles efter sammenlagt 2 år, som kun afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne modtager hjælp i en samme nhængende periode på 2 år. Herved udvides målgruppen. Bestemmelsen om, at to-årsperioden forlæ   nges på grund af dokumenteret sygdom, er uklar. Den bør  præciseres   nærmere i   forhold til sygdommens varighed og dokumentation. Timer før hjælpens ophørstidspunkt bør tælle med ved gene rhvervelse af retten. Det bør være klart, hvilke konsekvenser det har, hvis komm   unen ikke har varslet korrekt. Urimeligt, at en berettiget ægte  fælle skal opfylde kravet, selv om ve  d- kommende ikke selv har modtaget hjælp i 2 år. Forslaget har negative ligestillingsmæssige kons  ekvenser. Loven bør have en revisionsbestemmelse efter 2 år. Funktionærernes og   Tjenestemændenes Fælle sråds ( FTF) komment arer: Forslaget rammer de svageste.

22 Personer i matchgruppe 4 bør kunne undtages, hvis de pågældende eller kommunen kan dokumentere, at det ikke har været muligt at opfylde b  e- skæftigelse  skravet, f.eks. gennem afslag på jobansøgninger. Forslaget vil typisk ramme kvinder, og derved anerkendes et forældet og ulige kønsrollemønster. Dette er i modstrid med regeringens øvrige u   d- meldinger. Dansk Arbejdsgiverforening (DA),S  ammenslutningen af Landbrugets Ar- bejdsgiverforeninger (SALA) og Ledernes Hovedorganisations (LH) ko m- mentarer: Omregningssatsen i forslaget til § 13, stk. 13, bør reguleres med tilpa s- ningsprocenten i lov om satsregulering. Kommentar: Det fremgår af formålsbestemmelsen i lov om aktiv s   ocialpolitik, at formålet med at yde hjælp er at sætte mo dtageren i stand til at klare sig selv, og at begge ægtefæller derfor efter evne skal udnytte og udvikle deres arbejdse v- ne. Der er så i den gældende lov givet mulighed for, at en ægtefælle kan vælge at være hjemmegående, eller ko   mmunen kan skønne, at en  ægtefælle er reelt hjemmegående, med den virkning, at hjælpen til den hjemmegående ægtefæ l- le falder væk, og der i stedet ydes et tillæg til den anden ægtefælles hjælp. Det nye i forslaget er således, at der i stedet for en skønsregel for komm  u- nerne indfø res et objektivt kriterium for, hvornår en ægt   efælle må anses for at være reelt hjemmegående, og at det eksisterende tillæg til den anden ægte  fælles hjælp f oreslås afskaffet. Forslaget er udformet, så personer, der aktuelt har en så begrænset arbejd s- evne, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære a r- bejdsmarked, er undtaget fra kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste 2 år, ligesom der er forlængelsesm   uligheder, hvis en person i perioder ikke har kunnet arbejde på grund a f sygdom m.v. Det er regeringens opfattelse, at visitationsmodellen med de 5 matchkatego- rier er et velegnet redskab, når det skal vurderes, om en person er undtaget fra kravet. Personer, der har en arbejdsevne, bør udnytte den, også selv om den er lille. Det er alle lediges pligt og ansvar selv at prøve at komme ud af offentlig fo r- sørgelse. 300 timer over 2 år er ikke noget strengt krav. Derfor er det også foreslået, at opgørelsen af timer starter forfra, hvis kontanthjælpen til en æ g- tefælle først er fa   ldet væk. Alternativet er en ”stop    -go”ordning, hvor en pe  r-

23 son kan generhverve retten til hjælp i én måned, for derefter at miste den igen i næste måned. Regeringen ser gerne, at alle – mænd og kvinder –  har arbejdsmarkedstil- knytning, men hvis et ægtepar   i realiteten har valgt en arbejdsdeling, hvor den ene er hjemmegående og den anden udearbejdende, er det ikke det o f- fentliges opgave at kompensere for det. Derfor er det også foreslået, at det hidtidige ægtefælletillæg falder væk. Det er forudsat, at kommunerne overholder deres forpligtelser med hensyn til afholdelse af kontaktsamtaler og afgivelse af tilbud m.v., ligesom det er forudsat, at kommunerne generelt overholder deres forpligtelser til at vejle- de og informere kontanthjælpsmodtagere om gældende r egler for at modtage hjælp, herunder den nye ægt efælleregel. Der vil herudover i de regler, der skal fastsættes om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev m.v., blive fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan og hvornår dette skal ske. Hvis en kommune mod forventning ikke opfylder sine forpligtelser med hen- syn til information, vejledning osv., må det afgøres efter almindelige forval  t- ningsretlige principper, hvilke konsekvenser det har for en borgers ret til hjælp. Der er – som i øvrigt     – muligh   ed for at klage over en kommunes afgørelse om ophør af hjælpen efter den ny ægtefælleregel, og i den forbindelse kan klageinstansen efterprøve grundlaget for kommunens afgørelser, herunder vurderingen af den pågældende persons arbejd   sevne. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at omregningssa  tsen i forslaget til § 13, stk. 13, reguleres på samme måde som alle øvrige satser i lov om aktiv soc    i- alpolitik, jf. lovens § 109. Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer: Reglen bør udformes, så der er fokus på k   larhed, forenkling og admini- strerbarhed. F.eks. er opgørelsen af 2 års  -perioden, de 300 timer og be- tydningen af supplerende hjælp, uklart beskr  evet. De forvaltningsretlige regler i forhold til matchkategoriseringen bør afkl a- res, når placeringen har betyd ning for retten til hjælp, herunder om plac  e- ring i matchkategori er en afgørelse. Det bør fremgå direkte af loven, at kun personer i matchkategori 5 er un  d- taget. Timer før det tidspunkt, hvor hjælpen er bortfaldet, bør kunne medre gnes.

24 Forholdet til § 15 i boligstøtteloven, hvorefter kommunen skal vurdere, om der kan ydes boligstøtte, hvis huslejen overstiger halvdelen af hu s- standsindkomsten, bør afklares. Reglen vil medføre betydelig meradministr ation. Foreningen af Socialchefer i Danmarks kommentarer: Enkelte personer i matchkategori 4 vil blive ramt hårdt. Der bør være m u- lighed for dispensation i særlige tilfælde. Visitationsmodellen er indført med et andet formål. Dansk Socialrådgiverforening  og HK Kommunals (DS og HK/K) kommen- tarer: Reglen rammer i høj grad de svageste ledige, og der er tale om en urim e- lig brug af matchkategorierne. Forslaget rammer især kvinder, og   vil også ramme eventuelle børn. Timer før det tidspunkt, hvor hjælpen er bortfaldet, bør kunne medre gnes. Overgangsreglen på 150  timer i 2007 er en skærpelse i forhold til den a  l- mindelige regel. Reglen vil medføre stort administrativt besvær, og nye krav til borgerne om at fremskaffe dokumentation for arbejde. Kommentar: Vedr. baggrunden for forslaget, mulighederne for at undtage personer fra kravet om 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste 2 år og anve   n- delsen af visitationsmodellen med de 5 matchkategorier henvises til be- mærkningerne ovenfor til høringssvarene fra LO m.fl. Det samme gælder baggrunden for, at det er foreslået, at der tælles forfra, når hjælpen til en ægtefælle er bor tfaldet. Boligstøttelovens § 15 er en skønsregel, hvorefter en kommune på grundlag af en konkret, samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skal bestemme, om boligstøtte kan ydes, herunder om der kan ydes boligstøtte med et nedsat beløb, hvis huslejen    o ve    rstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan bestemmelsen kun anvendes, når der foreli gger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte.