Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1061 København K København 7. november 2005 Vedr. høring af lovforslag til udmøntning af integrationsaftalen ”En ny chance for alle” Arbejdsmarkedsstyrelsen har i høring af 25. september 2005 fremlagt lov forslag til udmøntning af integrationsaftalen  ”En ny  chance for  alle” (ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov   om   aktiv   socialpolitik)   samt   høring   af   forslag   om   ændring   af   integrationsloven   og udlæn  dingeloven, j.nr. 05-201 - 127. Arbejdsgiversiden (DA, LH, og SALA) og LO har afgivet høringssvar. Høringssvarene er vedlagt som bilag. I forhold til bemærkninger fra KL   og DSI henvises til selvstændigt   høringssvar . Med venlig hilsen Ninna Würtzen

Arbejdsgiversiden (DA, SALA, LH) har følgende bemærkninger: Høring  over  forslag  til  lov  om  ændring  af  lov  om  en  aktiv  beskæftigelse sindsats  og  lov  om aktiv socialpolitik  (Pligt for unge under 25 år til at tage en udda nnelse, supplering af udlændiges integrationskontrakter,   ”Ny   cha nce   for   alle”,   gentagen   aktiv ering,   særlig   integrationsindsats, bortfald  af  kontanthjælp  til  hjemmegående  ægtefælle  og  a fskaffelse  af  ægtefælletillægget,  styrket sygeopfølgning over for kontant - og starthjælpsmodt  agere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.) Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (Dansk Arbejdsgiverforening (DA),    Sammenslutningen af Landbrugets   Arbejdsgiverforeninger,   SALA   og   Ledernes   hovedorganisation,   LH)   stiller   sig overordnet set positivt over for det foreliggende lovforslag og de øvrige lovforslag, som udmønter integrationsaftalen,  idet  det  vurderes,  at  forslagene  samlet  set  kan  yde  et  betydeligt  bidrag  til,  at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæftigelse. Arbejdsgiversiden  finder  det  positivt,  at  det  med  lovforslaget  bliver  tydeligt  på  hvilke  omr å der kommunerne  skal  styrke  deres  indsats.  Det  er  derfor  arbejdsgiversidens  forventning,  at  der  bliver udviklet  de  nødvendige  opfølgningsværktøjer,  som  kan  sikre  indsigt  i,  om  kommuner  fa ktisk gennemfører  de  akt iviteter  de  skal  efter  lovgivningen.  Arbejdsgiversiden  finder,  at  information herom bør indgå i Jobindsats.dk og samtidig være en del af Jobcentrenes resulta trevision. Arbejdsgiversiden skal i øvrigt henvise til bemærkninger afgivet i høringssvar vedrøre nde forslag til lov om ændring af lov om integrationsloven og udlændingeloven . Ret og pligt for unge til at søge en uddannelse Arbejdsgiversiden   støtter   indførelsen   af   ret  -   og   pligt   for   unge   kontanthjælpsmodtagere   og modtagere af introduktionsydelse til at søge optagelse på en ordinær uddannelse. Dermed si gnaleres det over for både kommuner og unge, at unge uden en kompetencegivende udda nnelse ikke hører hjemme  på  offentlig  forsørgelse,  men  bør  gennemføre  en  erhvervskompetenceg ivende  uddannelse på ordinære    vilkår med gode muligheder for efterfølgende at komme i varig ord  inær beskæftigelse. Arbejdsgiversiden forudsætter dog, at de unge, der søger optagelse på de ordinære uddanne lser skal opfylde de sædvanlige kriterier for optagelse på de forskellige uddanne   lser. I  lyset  af  den  beskæftigelsespolitiske  intention  om  at  alle  unge  skal  have  en  uddannelse,  vil arbejdsgiversiden  dog  foreslå,  at  den  generelle  undtagelse  for  forsørgere  i  lovforslagets  §  1  nr.  1 ændres, så det kun er forsørgere med et specifikt børnep asningsbehov, hvor der ikke kan henvises til  anden  pasningsmulighed,  som  undtages  fra  reglen  om  ret  og  pligt  til  at  søge  opt agelse  på  en uddannelse. Ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv vil også forsørgere i gru ppen have stor gavn af   at   gennemføre   e n   relevant   erhvervskompetencegivende   uddannelse.   Arbejdsgiversiden   skal desuden henvise til, at der i SU-reglerne er fastsat særligt gunstige b  estemmelser om SU til enlige forsørgere. Endelig bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse direkte fastsættes i    loven, eventuelt i form af en bemyndigelse til ministeren, at der skal fastsættes en klar frist, inden for hvilken den enkelte unge har ret- og pligt til at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som den p å gældende kan søge om optagelse på. Effekte n af initiativet udvandes, hvis det som i lovforslaget § 1 nr. 1, blot fastsættes ”inden for en nærmere  fas   tsat frist ”. Med denne formulering  er det op til den enkelte kommunes skøn, hvilken frist der sættes i forhold til den enke   lte unge.

Integrationskontrakt Arbejdsgiversiden finder, at formuleringen i § 1 nr. 3 om at kommunen skal sørge for, at pe rsoner, der uden  rimelig  grund  ophører med  en uddannelse ”kommer i beskæftigelse” kan fo rstås som  en slags  beskæftigelsesgaranti.  Arbejdsgiversiden  skal  fores  lå  at  anvende  samme  formulering  som  i bemærkningerne  og  i  lovforslagets  nr.  6  om  §  96b,  nemlig  at  kommunen  har  en  pligt  til  at  ”bistå med at finde et job”. Kommunal sygeopfølgning En styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere    af introduktionsydelse er et væsentligt element i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Endvidere bør det efter   arbejdsgiversidens   opfattelse   være   målsætningen,   at   syge   kontanthjælpsmodtagere    og modtagere  af introduktionsydelse får den samme  systematiske op følgningsindsats, som gæ   lder  for modtagere af sygedagpenge. Det   er   derfor   positivt,   at   en   styrket   sygeopfølgning   i   forhold   til   ko ntanthjælpsmodtagere   og modtagere  af  introduktionsydelse  indgår  som  et  vigtigt  element  i  integrationsaftalen,  hvor  det fremgår,   at  ”Kravene  til  kommunernes  opfølgning  over  for  sygemeldte  kontanthjælpsmodt agere skal  præciseres.  Kommunerne    skal  følge  regelmæssigt  op  og  udarbejde  en  plan  for  a   fklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der me   lder sig syge, får den hjælp og    den opfølgning, de har brug for.” Arbejdsgiversiden   finder   imidlertid,   at   aftalen   på   dette   punkt   er   ufuldstændigt   udmøntet   i lovforslaget. I formuleringen af § 12 b i lovforslaget § 2 nr. 1 får kommunerne sål  edes kun pligt til at   foretage   en   vurdering   af   behovet   for   en   opfølgningsplan   og   ikke   pligt   til    -   under   alle omstændigheder   - at udarbejde en opfølgningsplan, som det fremgår af aftal  eteksten. Arbejdsgiversiden finder, at dette bør ændres i lovforslaget, så lovgivningen - i overensstemmelse med  aftalens  ordlyd  -  indeholder  en  klar  pligt  for  kommunerne  til  i  alle  tilfælde  at  uda  rbejde  en opfølgningsplan    svarende    til,    hvad    der    gælder    i    forhold    til    sygedagpengemodtagere,    jf. sygedagpengelovens § 24.     Den  statslige  refusion,  jf.  lovforslagets  nr.  18,  af  kommunernes  udgifter  til  ydelser  efter  kapitel  4 bør tilsvarende bor tfalde, hvis der ikke er udarbejdet en opfølgningsplan. I  formuleringen  af  §  13,  stk.  13  i  lovforslagets  §  2  nr.  7  henvises  der  til,  at  reguleringen  af omregningsfaktoren  for  beregning  af  arbejdstimer  for  arbejde,  hvor  der  ikke  har  været  en  fast  sat arbejdstid,  sker  på  grundlag  af  satsreguleringsprocenten.  Ved  at  anvende  satsregulering sprocenten frem  for  tilpasningsprocenten  i  samme  lov,  der  følger  lønudviklingen,  vil  der  over  tid  ske  en udhulning af 300 timers reglen for denne type arbejde. Høring    over    forslag    til    lov    om    ændring    af    integrationsloven    og    udlænding eloven (Integrationskontrakter,   erklæring   om   integration   og   aktivt   medborgerskab,   skærpede betingelser   for   tidsubegrænset   opholds  tilladelse,   uddannelsespligt   for   unge   nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmo   dtagere m.v.) Dansk   Arbejdsgiverforening   (DA),   Sammenslutningen   af   Landbrugets   Arbejdsgiverforeninger (SALA)   og   Ledernes   Hovedorganisation   (LH)   stiller   sig   overordnet   set   positivt   over   for   det foreliggende   lovforslag   og   de   øvrige   lovforslag,   som   udmønter   integrationsaftalen,   idet   det vurderes,   at   forslagene   samlet   set   kan   yde   et   betydeligt   bidrag   til,   at   flere   indvandrere   og efterkommere kommer i beskæft  igelse.

Arbejdsgiversiden  finder  det  positivt,  at  det  med  lovforslaget  bliver  tydeligt  på  hvilke  omr å der kommunerne  skal  styrke  deres  indsats.  Det  er  derfor  arbejdsgiversidens  forventning,  at  der  bliver udviklet  de  nødvendige  opfølgningsværkt øjer,  som  kan  sikre  indsigt  i,  om  kommuner  fa ktisk gennemfører  de  aktiviteter  de  skal  efter  lovgivningen.  Arbejdsgiversiden  finder,  at  information herom bør indgå i Jobindsats.dk og samtidig være en del af Jobcentrenes resulta trevision. Arbejdsgiversiden skal i øvrigt henvise til bemærkninger afgivet i høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpol itik . Kommunal sygeopfølgning En styrket sygeopfølgning i forhold til kontanthjælpsmodtag   ere og modtagere af introduktionsydelse er et væsentligt element i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Endvidere bør det efter   arbejdsgiversidens   opfattelse   være   målsætningen,   at   syge   kontanthjælpsmodtagere    og modtagere  af introduktionsydelse får den samme   systematiske opfølgningsindsats, som gæ   lder  for modtagere af sygedagpenge. Det   er   derfor   positivt,   at   en   styrket   sygeopfølgning   i   forhold   til   ko ntanthjælpsmodtagere   og modtagere  af  introduktionsydelse  indgår  som  et  vigtigt  element  i  integrationsaftalen,  h vor  det fremgår,  at   ”Kravene  til  kommunernes  opfølgning  over  for  sygemeldte  kontanthjælpsmodt agere skal  præciseres.  Kommunerne    skal  følge  regelmæssigt  op  og  udarbejde  en  plan  for  a   fklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, f   år den hjælp og den o   pfølgning, de har brug for.” Arbejdsgiversiden   finder   imidlertid,   at   aftalen   på   dette   punkt   er   ufuldstændigt   udmøntet   i lovforslaget. I lovforslagets § 1 nr. 18 får kommunerne således kun pligt til at foretage en vurd  ering af  behovet  for  en  opfølgningsplan  og  ikke  pligt  til   -  under  alle  omstændigheder    -  at  udarbejde  en opføl gningsplan, som det fremgår af aftaleteksten. Arbejdsgiversiden  finder,  at  dette  bør  ændres,  så  lovgivningen -  i  overensstemmelse  med  aftalens ordlyd - indeholder en klar pligt for kommunerne til i alle tilfælde at udarbejde en o  pfølgningsplan svarende til, hvad der gælder i forhold til sygedagpengemodtagere, jf. sygeda  gpengelovens § 24.     Den  statslige  refusion  af  kommunernes  udgifter  til  introduktionsydelse  bør  t ilsvarende  bortfalde, hvis der ikke er udarbejdet en opfølgningsplan, jf. lovforslagets § 1 nr. 22. Arbejdsgiversiden  støtter,  at  det  også  skal  have  konsekvenser  for  introduktionsydelsen,  hvis  en udlænding   eller   dennes   ægtefælle   udebliver   fra   en   sygeopføl gningssamtale,   som   det   indgår   i lovforslagets   §   1   nr.   20.   For   at   sikre   maksimal   fokus   på   den   enkeltes   pligt   til   at   deltage   i sygeopfølgningen,   bør   forslaget   til   en   ny   §   31   stk.   4   dog   præciseres   nærmere,   således   at introduktionsydelsen kan bringes til ophør , hvis en udlænding eller dennes ægtefælle udebl iver ”to eller   flere   gange” fra   en   sygeopfølgningssamtale   i   stedet   for   den   mere   uklare   formulering ”  gentagne gange”  . Ret og pligt for unge til at søge en uddannelse Arbejdsgiversiden støtter indførelsen af re  t og pligt for unge kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse til at søge optagelse på en ordinær uddannelse. Dermed si gnaleres det over for både kommuner og unge, at unge uden en kompetenceg ivende uddannelse ikke hører hjemme på offentlig forsørgelse, men bør gennemføre en erhvervskompetenceg   ivende uddannelse på ordinære vilkår med gode muligheder for efterfølgende at komme i varig ord  inær beskæftigelse. Arbejdsgiversiden forudsætter dog, at de unge, der søger optagelse på de ordinære udd annelser, skal opfylde de sædvanlige kriterier for optagelse på de forskellige uddannelser.

I  lyset  af  den  beskæftigelsespolitiske  intention  om  at  alle  unge  skal  have  en  uddannelse,  vil arbejdsgiversiden endvidere foreslå, at den generelle undtagelse for  forsørgere i lovforsl agets § 1 nr. 2 ændres, så det kun er forsørgere med et specifikt børnepasningsbehov, hvor der ikke kan he nvises til anden pasningsmulighed, som undtages for reglen om ret og pligt til at søge om optagelse på en uddannelse. Ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv vil også unge fo   rsø rgere have stor gavn af at gennemføre  en  relevant  erhvervskompetencegivende  uddannelse.  Arbejdsgiversiden  skal  desuden henvise til, at der i SU-reglerne er fastsat særligt gunstige bestemme  lser om SU til gruppen af enlige forsørgere. Endelig bør det efter arbejdsgiversidens opfattelse fastsættes direkte i loven, eventuelt i form af en bemyndigelse til ministeren, at der skal fastsættes en klar frist, inden for hvilken den enkelte unge har ret og pligt til at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som den pågæ ldende kan søge om optagelse på. Effekten af initiativet udvandes, hvis det som i lovforslagets § 1 nr. 2 blot formuleres som ”inden for en nærmere fas    tsat frist”  . Med denne formulering er det op til den enkelte kommunes skøn, hvilken frist der sættes i forhold til den enke   lte unge. LO har følgende bemærkninger: Kommentarer til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv be  skæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. LO har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og har følgende kommentarer: LO  er  enige  i,  at  vejen  til  en  vellykket  integration  bedst  nås  via  en  styrket  udd annelses-  og arbejdsmarkedsrettet     indsats.     Derfor     er     intentionen     om,     at     alle     unge     skal     have     en kompetencegivende uddannelse, også god. Generelt  savner  forslaget  dog  fokus  på  opkvalificering,  støtte  og  rådgivning  til  den  en   kelte.  De økonomiske  sanktioner  i  forslaget  kan  få  store  konsekvenser  for  de  berørte  familier     -  ikke  kun  i økonomisk  henseende,  men  også  i  social  og    integrationsmæssig  forstand.  Derfor  er  det  centralt  at holde sig nedenstående for øje i udmøntningen af Integrationsaftalen ”En ny chance til alle”. At ingen borgere stilles overfor krav, som den enkelte ikke har ressourcer og muligheder for at honorere. At    et    samspil    mellem    de    forskellige    økonomiske    sanktionsmuligheder    ikke    bringer kontanthjælpsmodtagere   og   deres   familier   ud   i   en   fattigdomssituation,   der   forringer   deres muligheder for integration på arbejdsmarkedet. At  retssikkerheden  for  den  enkelte  borger  styrkes  gennem  information  og  vejledning  samt  en velfungerende klageadgang. At   der   tilvejebringes   det   nødvendige   antal   uddannelsespladser,   så   alle   unge   kan   få   en kompetencegivende uddannelse. At kommunerne opfylder deres forpligtigelser overfor kontanthjælpsmodtagerne bl.a. i form af kontaktforløb  – herunder vejledning, opkvalificering og jobtræning. Med henblik på at tilgodese disse hensyn kommenteres de enkelte dele af forslag til lov om ændring af en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socia  l politik nedenfor.

Forslag om uddannelsespligt for unge mellem 18 og 25 år Pligt for unge under 25 år som ikke har problemer ud over ledighed, til at tage uddannelse ; Indsættes i afsnit III i Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik efter §21a (LAB -loven) Det er positivt, at der lægges op til, at der ved uddannelsesvalget tages udgangspunkt i den unges egne ønsker til uddannelse, og at reglerne alene gælder unge uden andre pro   blemer end ledighed og ikke-forsørgere. Lovforslaget bør endvidere undtage gravide un  ge, som der i dag gælder en særlig kontanthjælpssats for. Det  bør  tilføjes,  at  kommunen  som  udgangspunkt  har  pligt  til  at  følge  den  unges  ønske  om uddannelse. Såfremt kommunen af en eller anden årsag afslår et ønske, bør den unge have ret til at fremkomme med nye forslag og prioriteringer til uddannelsesvalg. Kommunen skal have en særlig forpligtelse i forhold til individuel vejledning og in  formation at de unge  om  uddannelsessystemet,  ligesom  kommunen  bør  forpligtes  til  at  hjælpe  den  unge  med ansøgninger e fter behov mv. Det forudsættes i den forbindelse at kommunerne styrker samarbejdet med de relevante uddannelsesinstitutioner. LO finder, at der er behov for en fastholdelsesindsats i forhold til de unge, der påbegyn der et pålagt uddannelsesforløb,  hvorfor   kommunen  skal  forpligtes  til  at  følge  og  støtte  den  unge  systematisk  i uddannelsesforløbet. Det  fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger,  at  kontanthjælpen  kan  stoppes,  hvis  den  unge  ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynde en uddannelse. Udgangs   punktet må være, at ingen unge  tabes  undervejs.  Det  er  derfor  af  afgørende  betydning,  at  kommunens  støtte  og  vejledning sikrer, at så mange unge som muligt fuldfører en ud  dannelse. De nærmere betingelser for at stoppe kontanthjælpen   bør   præciseres,   således at   der   skabes   parallelitet   i   forhold   til   de   almindeligt gældende regler, hvad angår sankti   oner i forhold til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere. Kommunen skal sørge for, at personer, der uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse pålagt eft er §21b (se ovenfor), umiddelbart efter ophør med uddan nelsen kommer i beskæftigelse eller får et tilbud efter kap. 10   -12. §92, stk. I bemærkningerne til forslaget fremgår, at kommunen ved uberettiget ophør skal sørge for, at den unge umiddelbart efter ophør enten får et ordinært job eller får tilbud efter kap. 10 -12 (vejledning og  opkvalificering,  virksomhedspraktik  og  ansættelse  med  løn   tilskud)  samt  skal  vurdere,  om  den unge  vil  kunne  påbegynde  en  anden  uddannelse.  Det  bør  i  forslaget  tydeliggøres,  at     såfremt  den unge  er  omfattet  af  en  integrationskontrakt,  bør  kommunen  følge  op  på  integrationskontrakten  i tilfælde af ophør uden rimelig grund. Endvidere bør bestemmelserne suppleres med en forpligtelse for kommunen ved uddannelsesophør at indkalde den un ge til en samtale med henblik på at afsøge muligheden  for  at  genoptage  den  afbrudte  uddannelse  eller  søge  ind  på  en  anden  kompetence  - givende uddannelse. Hvis mulighederne udtømmes i den proces, da at sørge for, at den unge enten får tilbud efter kap. 10 -12 eller kommer i ordinær beskæftigelse. I  lovforslagets  §93  stk.  1,  nr.  3  foreslås,  at  kommunen  kan  yde  hjælp  med  tilbagebeta   lingspligt  i tilfælde af, at den unge får et forsørgelsesbehov efter at være ophørt med en pålagt uddannelse uden rimelige grund. De nærmere betingelser for at stoppe kontant  hjælpen bør præciseres, således at der skabes  parallelitet  i  forhold  til  de  almindeligt  gæl  dende  regler,  hvad  angår  sanktioner  i  forhold  til kontanthjælpsmodtagere/starthjælps -modtagere.

Forslag om at integrationskontrakt suppleres med den beskæftigelsesrettede indsats. Kommunen hhv. staten skal for personer, der har fået eller skal have en integra tionskontrakt efter integrationslov, og som modtager hjælpe efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsda gpenge eller aktiveringsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., supplere kontrakten med den beskæftigelsesret  tede indsats, som skal fastlægges efter denne lov. §31a.stk. 1. Begrebet  Staten  er  ikke  indført  pr.  1.  marts  2006,  idet  gældende  lov  op   ererer  med  begrebet ”arbejdsformidlingen”. LO foreslår, at modtagere af ledighedsydelse undtages fra denne bestemmelse på samme måde som personer i fleksjob er undtaget i lovforslaget. I  bemærkninger  til  lovforslaget  anføres  det,  at  hvis  der  ikke  kan  opn   ås  enighed  om  kon traktens udformning, fastlægges aktiviteter og tilbud af den ansvarlige myndighed. Her bør tilføjes ”og hvis udlændingen er medlem af en faglig organisation, da i samarbejde med denne” Kontrakten skal beskrive rettigheder, pligter og sanktioner som en udlænding har efter denne lov mv. Den beskæftigelsesrettede indsats, som skal tilrettelæg ges som led i det individuelle kontaktforløb efter kap. 7 og aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i kap.9 fastlægges heri. § 31a stk. 2. Iflg. bemærkningerne til stk. 2 indgår jobplanen som en integreret del af integrations   kontrakten. Det er   uklart   om   kontrakten   træder   i   stedet   for   jobplan   for   denne   målgruppe.   I   givet   fald   skal målgruppen undtages i lovens kap. 9. Hvis hensigten er, at reglern e i kap. 9 skal gælde tilsvarende for kontrakten, bør der være en henvisning til kap. 9. Det er uklart, hvordan samspillet mellem integrationskontrakten og lov om arbejdsløs hedsforsikring mv.     er,     idet     denne     lov     tilsyneladende     ikke     ændres.     Vil     manglende     ov  erholdelse     af integrationskontrakten  medføre  sanktioner?  Det  fremgår,  at  kontrakten  blandt  andet  skal  beskrive mulige sanktioner. Hertil bemærkes, at det i dag er arbejds  løshedskasserne, som er ansvarlige for at oplyse  om  dagpengemæssige  sanktioner.  Som    stk.  2  er  formuleret,  overtager  staten  denne  opgave for denne målgruppe. Det fremgår endvidere, at kontrakten bl.a. skal indeholde aktiviteter. Det er uklart, hvad der menes hermed, og om det f.eks. er aktiviteter, der fastlægges som led i kontaktforlø   bet, og som ikke skal indgå i en jobplan. Ret og pligt til gentagen aktivering for modtagere af kontant- eller starthjælp, der er over 30 år og har andre problemer end ledighed. Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp , og som har problemer udover ledighed,har ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud   , når første tilbud er afsluttet, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 mdr.  §96, ny stk. 3 LO finder det positivt, at denne målgrupp e tilbydes  gentagen aktivering  under forudsætning af, at tilbudene har et kvalificeret og engagerende og klart arbejdsmarkedspolitisk sigte.

Særlige regler for en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlig svært ved at blive integreret på  arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesret tet indsats i forhold til personer, som modtager kontant- el. starthjælp, arbejds  løshedsdagpenge, aktiveringsydelse mv., som har særligt svært ved at blive in tegreret på arbejdsmarkedet og som har særlige behov for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale kompetencer. §96a, indsættes i afsnit. VI Det  er  positivt,  at  der  gøres  en  indsats  overfor  personer,  der  af  en  eller  anden  årsag  har  særli ge barrierer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. LO  finder  det  dog  betænkeligt,  at  Beskæftigelsesministeren  bemyndiges  til  at  fastsætte  regler  om rammer for indsatsen og krav i forhold til de pågældende personer. Dette bør ske som udmøntning af lov og efter forelæggelse for Beskæftigelsesrådet. Med hensyn til udvikling af særlige jobforløb, er indholdet heraf uklart, idet LO vurde   rer, at der er stor fleksibilitet i de eksisterende tilbud. Endvidere finder vi, at definitionen af målgruppen er uklar og b ør præciseres. ”Ny chance for alle”    Kontant- og starthjælpsmodtagere med længe revarende passiv offentlig forsørgelse bag sig skal have deres sag gennemgået og sikres en aktiv indsats Kommunerne skal i perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2008 for personer, der er omfattet af §2, nr. 2-3, og som ikke inden for de seneste 12 mdr. har modtaget et tilbud, foretage en sagsgennemgang og bistå personerne med at finde beskæfti   gelse eller give et tilbud efter kap. 10-12, §96b LO finder det positivt, at de pågældende p   ersoner sikres en aktiv indsats. Det   bemærkes,   at   lovteksten   bør   suppleres   med,   at   personerne   skal   have   modtaget   of   fentlig forsørgelse  i  12  måneder,  idet  bestemmelsen  som  den  er  formuleret  omfatter  alle  målgrupper, herunder nyledige. Endvidere  bemærkes  de  t,  at  kommunerne  efter  gældende  regler  ikke  skal  give  tilbud  efter  kapitel 16, som det anføres i bemærkningerne, da dette kapitel vedrører forsikrede ledige. LO  forudsætter,  at  indholdet  af  den  i  bemærkningerne  nævnte  resultatløn  for  sagsbe handlerne  i kommunerne, fastlægges i en overenskomst mellem de respektive organisa  tioner. LO har bemærket sig, at de estimerede yderligere kommunale/statslige udgifter, som udløses af den fornyede   sagsgennemgang   i   kommunerne   i   form   af   tilbud   til   den   ledige,   ikke   fremgår    af lovforslaget.

Bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaf felse af ægtefælletillægget En ægtefælle i et ægtepar, der er berettiget til hjælp efter §11, og som modtager kontanthjælp, anses ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder  , når ægteparret har modtaget hjælp i to år eller derover og ikke kan dokumentere at have haft min. 300 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de to seneste år.   Lov om Aktiv Socialpolitik §13, stk. 8-12 Ifølge   integrationsaftalen   skal   en   ægtefælle,   h vor   begge   ægtefæller   modtager   kontant hjælp, betragtes  som  reelt  hjemmegående,  hvis  pågældende  ikke  inden  for  de  seneste  to  år  har  haft minimum  300  timers  ordinær  beskæftigelse.  Det  betyder,  at  kontanthjælpen  til  den  pågældende person bortfalder. Med   300   timers   reglen   indføres   et   helt   nyt   objektivt   kriterium   i   form   af   et   ordinært   be   - skæftigelseskrav i vurderingen af, om en person står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der  bør  i  den  forbindelse  tilføjes  følgende  nye  krav  i  forhold  til  at  kunne  blive  omfatt   et  af  300- timers kravet: - At kommunerne har overholdt de lovgivningsmæssige forpligtelser i form af retti  dig kontakt og tilbud til de samgifte ledige på kontant - og starthjælp i henhold til lovgivningen - At kommunerne konkret har anvist mindst 300 timers ustøttet beskæftigelse til de samgifte ledige på kontant - og starthjælp For  at  imødegå  urimelige  situationer,  hvor  en  person  stilles  overfor  krav,  som  vedkom  mende  i realiteten ikke er i stand til at honorere, gælder reglen ifølge Integrationsaftalen    ikke personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå ordinær beskæfti gelse. Dette fremgår også af selve lovforslagets § 2 stk. 7. Denne  målgruppe  er  i  lovforslagets  bemærkninger  afgrænset,  således  at  kravet  om  300  timers ordinær beskæftigel se for samgifte kontanthjælpsmodtagere,    ikke finder anvendelse på ægtefæller, der er placeret i matchgruppe 5. Endvidere undtages også personer, hvor kommunen har påbegyndt en arbejdsevnevurdering med henblik på visitation til revalidering, fleksjob eller  førtidspension. En anvendelse af visitationsværktøjets matchgruppering til afgrænsning af målgruppen er imidlertid meget problematisk. Formålet med visitationsværktøjet er at måle de lediges beskæftigelsespotentiale med henblik på at tilvejebringe netop den arbejdsmarkedspolitiske indsats, der skal til for at bringe personen i ordinær beskæftigelse.   Matchgrupperingen   er   ikke   konstrueret   med   henblik   på   en   præcis   kvantitativ opgørelse af en persons beskæftigelsespotentiale. Det  betyder,  at  lovforslaget  må   formodes  vilkårligt  at  ramme  personer,  som  det  ikke  har  været tilsigtet i forhold til selve aftalens ordlyd. Konkret frygter LO, at der visiteres personer til matchgruppe 4, som ikke vil have reel mulighed for at opnå tilstrækkelig beskæftigelse til at op fylde 300 timers-reglen. Matchgruppe  4  (Lav  grad  af  match)  er  således  defineret  som  borgere,  der  har  så  væsent lige begrænsninger   i   kompetencer   og   ressourcer,   at   borgeren   ikke   umiddelbart   vil   kunne   indgå   i jobfunktioner  på  det  ordinære  arbejdsmarked.  Borg   erne  vil  derfor  kun  i  meget  begrænset  omfang være i stand til at finde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, hvorfor ledige i matchgruppe 4 efter de gældende regler ikke kan stå til rådighed for arbejde på almindelige vilkår og derfor ikke skal tilmeldes AF.

På  den  baggrund  må  det  frarådes,  at  målgruppeafgrænsningen  sker  med  udgangspunkt  i  match - kategorierne. Subsidiært anbefales, at kommunerne efter en individuel vurdering får mulighed for at friholde personer fra 300 timers kravet. Herudover  finder  vi  det  uheldigt,  at  lovteksten  udmøntes  således,  at  der  er  tale  om  en  periode  på sammenlagt 2 år på kontanthjælp, som kun afbrydes, hvis ingen af ægtefæl lerne modtager hjælp i en sammenhængende periode på 2 år. Konsekvensen heraf er, at målgruppen udvi des i forhold til, hvis man have anvendt kalenderår. Ligeledes  finder  vi  bestemmelsen  om,  at  to-års -perioden  forlænges  på  grund  af  doku   menteret sygdom  som  uklar.  Bestemmelsen  bør  præciseres  nærmere  i  forhold  til  syg dommens  varighed  og dokumentation. Herudover finder vi det urimeligt, at ordinær beskæftigelse, der ligger forud for ophør af hjælpen, ikke tæller med. I princippet kan en person have opnået 299 timer i ordinær beskæftigelse, som ikke tæller med i opgørelsen. I   forslag   til   §   13,   stk.   9   foreslås    det,   at   Beskæftigelsesministeren   efter   forhandling   med Beskæftigelsesrådet  fastsætter  nærmere  regler  for  kommunens  pligt  til  at  sende  vars lingsbrev  mv. Det bør præciseres hvilke konsekvenser det har, hvis kommunen ikke sender varslingsbrev mv. Endvidere finder vi det ikke rimeligt jf. §26, stk 5, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp,  p.g.a.  at  den  anden  enten  er  blevet  omfattet  af  300  -timers - reglen  eller  har  valgt  ikke  at udnytte  sine  arbejdsmuligheder,  da  skal  den  ægtefælle,  der  er  be rettiget  til  hjælp  også  opfylde kravet om 300 timers arbejde, også selvom den pågæl dende har modtaget kontanthjælpen i kortere tid end 2 år. Retssikkerheden: Lovforslaget giver samtidigt store problemer i forhold til at sikre borgerens retssikkerhed. LO finder anvendelsen  af  matchkategorierne  som  bestemmende  for  ens  ret  til  ydelse  at  være    i  principiel uoverensstemmelse   med   hensigten   og   formålet   med   visitati onsmodellen.   Ved   indførelsen   af visitationsmodellen  blev  der  ikke  fastsat  en  klageadgang  i  bekendtgørelsen  om  visitation  og  det individuelle  kontaktforløb  med  den  begrun delse,  at  der  var  tale  om  et  procesredskab  og  ikke  et materielt  afgørelsesredskab,  jf.  vejledningen  til  bekendtgørelsen. Med  lovforslaget  ændres  dette radikalt,  da  matchkategoriseringen  fremover  afgør,  om  man  fritages  fra  at  være  omfattet  af  300   - timers-kravet (kategori 5) eller man bliver omfattet (kategori 4). Styrket opfølgning over for kontant - og starthjælpsmodtagere, der melder sig syge Kommunen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt kontanthjælpsmod  tager er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling mv. §12b LO  finder det positivt, at der er kommet fokus på  fastholdelse og opfølgning over  for   sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Det  er  positivt,  at  kommunen  har  pligt  til  at  foretage  en  vurdering  for behov  for  afklaring  og  behandling  samt  at  sikre,  at  kontanthjælpsmodtageren  får  den  nødvendige hjælp til at opnå/generhverve tilknytningen til arbejdsmarkedet   . Det er dog ikke beskrevet, hvilket grundlag kommunerne skal have for  at foretage vurderingen  af behovet for en plan for sygdomsafklaring. Der savnes ligeledes en fastsæt  telse af, hvad en plan (for sygdomsafklaring og behandling) skal indeholde, og hvordan planen udføres.

I bemærkninger til fors  laget anføres, at planen skal inddrage den sygemeldte og bør også inddrage andre  relevante  aktører,  som  fx  læge  mv.  Det  bør  tilføjes,  at  evt.  faglig  organisation  også  skal inddrages. Det  er  vigtigt,  at  kommunen  har  tilstrækkelig  viden  om  den  enkelte  borger    for  at  kunne  vurdere behov   for   en   plan,   udarbejde   planen   og   gennemføre   sygdomsopfølgningen.   LO   anbefaler,   at reglerne for visitation og opfølgning i sygedagpengesager (Lov nr. 396 af 1. juni 2005) overføres til Lov  om  aktiv  socialpolitik.  Hermed  sikres  en  ensartet  sagsbehandling  af  kommunens  opgaver  i forhold til sygemeldte. Det    bemærkes,    at    lovforslaget    indeholder    øgede    sanktioner    overfor    gruppen    af    kontant   - hjælpsmodtagere  med  andre  problemer  end  ledighed  i  forbindelse  med  sygemelding.  Det  er  LO’s vurdering, at der er stor risiko for, at økonomiske incitamenter ikke virker på store dele af gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager, da deres problemer ud over ledighed oftest er af meget kompleks karakter. Ændring af refusionsbestemmelsern   e for kontanthjælp mv. Staten refunderer 65 % af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af §2, nr. 2 og 3. Ny § 118, stk. 2: Med lovforslaget får kommunerne gennem refusionen et øget incitament til en aktiv indsats   overfor kontant-  og  starthjælpsmodtagere.  Der  skal  derfor  ske  en  sikring  af  kva  liteten  af  indholdet  af  de aktive tilbud, sådan at fokus er på kvalitet og effekt og ikke på kvantitet. For   at   undgå   for   tidlig   aktivering   bør   statsrefusionen   de   første   tre   må neder   fortsat   være   de nuværende 50 %. Derudover bør l   ovforslaget i højere grad  tage højde for at styrke kon takten til den ledige. Omlægningen af refusionerne tager alene højde for tilbud og ikke kontakten til den ledige. Kontaktforløbet er det vigtigste o mdrejningspunkt i forhold til anvendelse af visitationsredskabet og matchgrupperingerne og afgivelse af det rigtige tilbud til den ledige. Staten refunderer 65% af kommunens udgifter til løntilskud efter kap. 12.  Ny §n122 Reglen bør også omfatte kommunens   udgifter til ordinær uddannelse efter kapitel 10. Det  bemærkes,  at  som  ovenstående  bestemmelser  er  formuleret,  refunderes  der  ikke  65   n%  af udgifterne  efter  kap.  14  og  §§99  og  101  (opkvalificering  og  mentorordning)  for  personer,  der  er omfattet af loven §2 nr. 2 og 3, men kun på personer omfattet af §2, nr. 8 (handicappede). Med lovforslaget får kommunerne gennem refusionen et øget incitament til en aktiv indsats overfor kontant-  og  starthjælpsmodtagere.  Der  skal  derfor  ske  en  sikring  af  kva  liteten  af  indholdet  af  de aktive tilbud, sådan at fokus er på kvalitet og effekt og ikke på kvantitet. For   at   undgå   for   tidlig   aktivering   bør   statsrefusionen   de   første   tre   måneder   fortsat   være   de nuværende 50 %. Derudover bør l   ovforslaget i højere grad  tage højde for at  styrke kontakten til den ledige. Omlægningen af refusionerne tager alene højde for tilbud og ikke kontakten til den ledige. Kontaktforløbet er det vigtigste omdrejningspunkt i for hold til anvendelse af visitationsredskabet og matchgrupperingerne, og afgivelse af det rigtige tilbud til den ledige. Kønsligestilling: LO  er  bekymret  for  de  køns ligestillinsmæssige  konsekvenser    af  lovforslaget,  særligt  i  forhold  til hvem  som  omfattes  af  300-timers  kravet.  Af  bemærkningerne  til  lovforslaget    anerkendes  i  en  vis

udstrækning  ,  at  bortfald  af  hjælp  primært  vil  ramme  kvinderne. Dette  på  trods  af,   at  Danmark  er blandt  de  europæiske  lande,  hvor  forskellen  mellem  beskæf tigelsesgraden  for  indvandrere  fra mindre  udviklede  lande  og  den  øvrige  befolk ning  er  størst ,  og  at  det  yderligere  er  en  dansk udfordring,  at  indvandrerkvinders  tilknytning  til  arbejdsmarkedet  er  særlig    lav,  hvilket  for  nogle kvinders vedkommende er kulturelt betinget. Dette er også tilfældet i andre lande, men forskellen er mere  synlig  i  det  danske  samfund,  hvor  kvinder  generelt  har  en  relativ  høj  erhvervsdeltagelse,  jf. Velfærdskommissionen  (2005).  Og  problemet  er  større  i  Danmark,  fordi  vores  velfærdssy stem forudsætter høj beskæftigelse for begge køn. Revisionsbestemmelse: Afslutningsvis   foreslår   LO ,   at   der   i   forslaget   tilføjes   en   revisionsbestemmelse,   således   at Regeringen  om  2  år  forpligtes  til  at  revidere  forslagets  effekt  på  indsatsen,  herunder  hvor  mange borgere  der  har  været  ramt  af  sanktioner,  antallet  af  unge,  der  er  påbegyndt  kompetencegiven   de uddannelse    under    forslaget,    frafald    mv.    Tilsvarende    bør    kommu nerne    have    en    løbende underretningsforpligtelse i forhold til de lokale beskæftigelses  råd. Amtsrådsforeningen  og FTF har ingen kommentarer. AC har ikke afgivet høringssvar.