Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax  33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: [email protected] Giro 5 40 08 99 Høring  over   forslag  til  lov  om  ændring  af    lov  om  en  aktiv  beskæftigelse  s- indsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 å r til at tage en uddan- nelse, supplering af udlændiges integrationskontrakter, ”Ny chance for alle”, gentagen aktiv e- ring,  særlig  integrationsindsats,  bortfald  af  kontanthjælp  til  hjemmegående  ægtefælle  og  a f- skaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant - og starthjælpsmodt  a- gere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv. ) Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (   Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutnin- gen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SALA og Ledernes hovedorganisation, LH) stil- ler  sig  overordnet  set  positivt  over  for  det  foreliggende  lovforslag  og  de  øvrige   lovforslag, som udmønter integrationsaftale n, idet det vurderes, at forslagene samlet set kan yde et bety- deligt bidrag til, at flere indvandrere og efterkommere kommer i beskæfti  gelse. Arbejdsgiversiden finder det positivt, at det med lovforslaget bliver tydeligt på hvilke omr å- der kommunerne skal styrke deres indsats. Det er derfor arbejdsgiversidens forventning, at der bliver  udviklet  de  nødvendige  opfølgningsværktøjer,  som  kan  sikre indsigt  i,  om  kommuner faktisk  gennemfører  de  aktiviteter  de  skal  efter  lovgi vningen.  Arbejdsgiversiden  finder,  at information herom bør indgå i Jobindsats.dk og samtidig være en del af Jobcentrenes resulta t- revision. Arbejdsgiversiden  skal  i  øvrigt  henvise  til   bemærkninger  afgivet    i  høringssvar  vedrøre  nde forslag til lov om ændrin  g af lov om integrationsloven og udlændingeloven  . Ret og pligt for unge til at søge en uddannelse Arbejdsgiversiden  støtter  indførelsen  af  ret  -  og  pligt  for  unge  kontanthjælpsmodtagere  og modtagere af introduktionsydelse til at søge optagelse på en ordinæ r uddannelse. Dermed sig- naleres det over for både kommuner og unge, at unge uden en kompetencegivende udda nnelse ikke  hører  hjemme  på  offentlig  forsørgelse,  men  bør  gennemføre  en  erhvervskompetenceg i- vende uddannelse på ordinære vilkår med gode muligheder for efterfølgende at komme i varig ordinær beskæftigelse. Arbejdsgiversiden forudsætter dog, at de unge, der søger optagelse på de ordinære uddanne l- ser skal opfylde de sædvanlige kriterier for optagelse på de forskellige uddannelser. I  lyset  af  den  beskæft  igelsespolitiske  intention  om  at  alle  unge  skal  have  en  uddannelse,  vil arbejdsgiversiden dog foreslå, at den generelle undtagelse for forsørgere i lovforslagets   § 1 nr. 1  ændres,  så  det  kun  er  forsørgere  med  et  specifikt  børnepasningsbehov,  hvor  der  ikke kan Beskæftigelsesrådets sekretariat 4. november 2005 JBP

2 henvises til anden pasningsmulighed, som undtages fra reglen om ret og pligt til at søge opt a- gelse på en uddannelse . Ud fra et beskæftigelsespolitisk perspektiv vil også forsørgere i gru p- pen  have  stor  gavn  af  at  gennemføre  en  relevant  erhvervskompetenc egivende  uddannelse. Arbejdsgiversiden  skal  desuden  henvise  til,  at  der  i  SU-reglerne  er  fastsat  særligt  gunstige bestemmelser om SU til enlige forsørgere. Endelig  bør  det efter arbejdsgiversidens opfattelse direkte fastsættes i loven  , eventuelt i form af  en  bemyndigelse  til  ministeren,  at  der  skal  fastsættes  en  klar  frist  ,  inden  for  hvilken  den enkelte unge har ret- og  pligt til at foreslå en  eller flere  relevante uddannelser, som den p å- gældende kan søge om optagelse på. Effekten af initiativet udvandes, h vis det som i lovfors- laget § 1 nr. 1, blot fastsættes ”inden for en nærmere fas tsat frist ”. Med denne formulering er det op til den enkelte kommunes skøn, hvilken frist der sættes i forhold til den enke   lte unge. Integrationskontrakt Arbejdsgiversiden finder, at formuleringen i § 1 nr. 3 om at kommunen skal sørge for , at per- soner, der uden rimelig grund ophører med en uddannelse ”kommer i beskæftigelse” kan fo r- stås  som  en  slags  beskæftigelsesgaranti.  Ar   bejdsgiversiden  skal  foreslå   at  anvende  samme formulering som i bemærkningerne og i lovforslagets nr. 6 om § 96b, nemlig at kommunen har en pligt til at ”bistå med at fi  nde et job”. Kommunal sygeopfølgning En  styrket  sygeopfølgning  i  forhold  til  kontanthjælpsmodtagere  og  modtagere  af  introdukt   i- onsydelse er et væsentligt element i   forhold til at øge arbejdsudbud det. Endvidere bør det e f- ter  arbejdsgiversidens  opfattelse  være  målsætningen,  at  syge  kontanthjælpsmodtagere  og modtagere  af  introduktionsydelse  får  den  samme  systematiske  opfølgningsindsats,  som  gæ l- der for modtagere af sygedagpenge. Det  er  derfor  positivt,  at  en  styrket  sygeopfølgning  i  forhold  til  ko ntanthjælpsmodtagere  og modtagere af introduktionsydelse indgår  som et vigtigt element i integrationsaftalen, hvor det fremgår,  at   ”Kravene  til  kommunernes    opfølgning  over  for  sygemeldte  kontanthjælpsmodt   a- gere  skal  præciseres.  Kommunerne    skal  følge  regelmæssigt  op  og  udarbejde  en  plan  for  a   f- klaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der me   lder sig syge, får den hjælp og den opfølgning, de har brug  for.” Arbejdsgiversiden finder imidlertid, at aftalen på dette punkt  er ufuldstændigt   udmøntet i lo v- forslaget. I formuleringen af § 12 b i lovforslaget § 2 nr. 1 får kommunerne  sål edes kun pligt til at foretage en vurdering af behovet for en opfølgningspla n og ikke pligt til - under alle om- stændigheder   - at udarbejde en opfølgningsplan, som det fremgår af aftal  eteksten. Arbejdsgiversiden finder, at dette bør ændres    i lovforslaget, så lovgivningen  - i overensstem- melse med aftalens ordlyd - indeholder en klar pligt for kommunerne til i alle tilfælde at uda  r- bejde en opfølgningsplan svarende til, hvad der gælder i forhold til sygedagpengemodtagere, jf. sygedagpengelovens § 24.     Den statslige refusion, jf. lovforslagets nr. 18, af kommunernes udgifter til ydelser efter kapi- tel 4 bør tilsvarende bor tfalde, hvis der ikke er udarbejdet en opfølgningsplan.

3 I formuleringen af § 13, stk. 13 i lovforslagets § 2 nr. 7 henvises der til, at reguleringen af omregningsfaktoren for beregning af arbejdstimer for arbejde, hvor der ikke har været en fast sat arbejdstid, sker på grundlag af satsreguleringsprocenten. Ved at anvende satsregulering s- procenten frem for tilpasningsprocenten i samme lov, der følger lønudviklingen, vil der over tid ske en udhulning af 300 timers reglen for denne type arbejde. Med venlig hilsen Jørgen Bang -Petersen

4 Æ   ndring af refusionsbestemmelserne Det er arbejdsgiversidens vurdering, at man med forslaget om at fastsætte en ens refusionssats på 65 pct. for kommunernes  forsørgelses udgifter under revalidering vælger at annullere den tidligere tilsigtede forskel i refusionsprocenterne for forsørgelse under virksomhedsrevalid e- ring og uddannelsesrevalidering. De hidtidige bestemmelser, med en højere refusionssats for revalidering i virksomhederne, var fastsat for at tilskynde kommunerne til at anvende jobret- tede tilbud med et direkte beskæftigelsessigte. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING