Sekretariatet for Rådet for Etnis ke Minoriteter Holbergsgade 6 DK-1057 København K Telefon +45 3392 2790 Telefax +45 3311 1239 E-mail: [email protected] www.rem.dk Dato: 3. november 2005 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2005/5020-185 Sagsbeh.: PSK Arbejdsmarkedsstyrelsen Att.: Jens Sibbersen E-mail: [email protected] Fil-navn: REM/Høringer/ aktiv be- skæftigelsesindsats Høring over  forslag til Lov om ændring af lov    om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv s  o- cialpolitik Rådet for Etniske Minoriteter takker for lejligheden til at fremkomme med bemærkninger til    forslag til Lov om ændring af lov om   aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt   for unge un- der 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontakter, ”Ny chance for a l- le”, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af konta   nthjælp til hjemmegående ægtefæ l- le og afskaffelse af ægtefælletillægget , styrket sygeopfølgning over for konta nt- og starthjælpsmodtag  e- re og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.) Rådet for Etniske Minoriteter  finder det positivt, at der indledningsvis i bemærkningerne til lovfor  slaget bemærkes  , at den enkelte udlænding skal mødes med samme forventninger og krav, som andre borgere i Danmark mødes med, og at udlændinge og efterkommere skal have de samme reelle m   uligheder som alle andre. Rådet for Etniske Minoriteter  mener, at lovforslaget indeholder flere positive aspekter, som eksempel- vis, at kommunen forpligtes til at tilbyde den enkelte udlændi  ng beskæftigelses  - og uddannelsestilbud. Rådet mener dog, at  de positive aspekter overskygges af en mere generel negativ tilgang, nemlig den at etniske minoriteter ikke vil integreres i samfundet, og at de udnytter systemet. Dette finder rådet bekl a- geligt, og det fremmer, efter rådets mening, ikke integrationen i Danmark.

- 2 - Uddannelsespligt for unge under 25 år: Rådet for Etniske Minoriteter vil gerne henlede opmærk   somheden på, at når alle unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, forpligtes til at tage en uddannelse, er det yderst vigtigt, at man samtidig  sørger  for,  at  uddannelsessystemet  formår  at  inkludere    etniske  minoriteter.  Det  er  vigtigt,  at der ikke forekommer barrierer, som bevirker, at etniske minoriteter har vanskeligere ved at gennemføre en uddannelse, og at de dermed fastholdes i en bestemt socialgruppe. Hvis uddannelsessystemet tager højde for dette, forudser rådet, at flere unge med et  niske minoritetsbaggrund fremover vil gennemføre en uddannelse, og at dette ikke behøver at være u   nder tvang. Rådet ønsker endvidere, at det tydeligere   fremgår  af loven, at kommunerne gøres  forpligtede til at hjæ  l- pe de unge med at vælge   en passende uddannelse, og at de forpligtes til at hjælpe de unge   med at kom- me i kontakt med den konkrete uddannelsesinstitution. Integrationskontrakt: Rådet for Etniske Minoriteter vil gerne tilkendegive, at rådet ikke finder t  anken om indgåelse af en  in- tegrationskontrakt motiverende for at tage del i samfundet. Rådet mener, at det er en selvfølge, at alle  , der kommer til landet, skal overholde de gældende regler i samfundet mv.   Endvidere mener rå det, at der ved indgåelse af kontrakter ikke er tale om, at udlændinge mødes med samme forventninger og krav, som andre borgere i Danmark mødes med , og at dette derfor kan anses at være i strid med ligebehan  d- lingssætningen. Rådet for Etniske Minoriteter mener, at kontrakterklæringen er skrevet i en ekskluderende tone, som har en  negativ  effekt  på  integrationen.  For  meget  pisk  i form  af  kontrol  og  misti llid  og  for få  gulerødder virker  ikke  motiverende  og  kan  direkte  modarbejde  integrationen  af  etniske  minoriteter  i  det  danske samfund. Rådet for Etniske Minoriteter vil derfor anbefa le, at regeringen i stedet sender et positivt og inkluderende signal gennem lovgivningen. Det vil skabe mere accept af og respekt for etniske minorite- ter som ligeværdige   medborgere i samfundet, hvilket igen vil have en positiv effekt på integrationsin d- satsen. Endvidere vil rådet gerne påpege, at personer,   som lige er ankommet til landet, ofte er meget ydmyge og  derfor  vil  underskrive  kontrakten.  Efter  en tid  vil de  kunne  læse i  medierne,  at  der  foregår  en  del kriminalitet, både blandt etnisk e danskere og etniske minoriteter, og på den baggrund mister  de respek- ten for erklæringen. Rådet finder det endvidere problematisk, at erklæringen bygger på værdier og normer, der tager a fsæt i kulturelle forhold, som kan ændre sig over tid. Det påkræves altså, at udlæ ndinge underskriver en kon- trakt, som bygger på værdier og normer, som dels kan diskuteres, og som det dels kan tænkes, at ikke alle etniske danskere er enige i.

- 3 - Rådet for Etniske Minoriteter ønsker endvidere at påpege det problematiske i, at det kan få yd elsesmæ  s- sige  konsekvenser,  hvis  den  pågældende  udlænding  ikke  samarbejder  og  deltager  i  de  tilbud,  som kommunen anviser til den pågældende.    Rådet vil gerne fremhæve, at udlændinge på starthjælp i forv   e- jen modtager en meget lav ydelse. Rådet frygter, at øko  nomiske sanktioner kan føre til alvorlige kons e- kvenser, såsom voksende had til samfundet, kriminalitet og segregation i samfu ndet. Såfremt regeringen og aftalepartierne vil holde fast i  integrationskontrakten, herunder kontrakterklæri  n- gen, anbefaler rådet : At de enkelte krav i kontrakterklæringen   udspecificeres yderligere, idet der ses flere eksempler på muligheder for fortolkning. Rådet finder det vigtigt, at alle punkter i erklæringen fremstår i et klart og utvetydigt sprog, således at der ikke åbnes op   for fortolkning af de enkelte punkter. At kontrakterklæringen genovervejes, således at den skrives i en mere positiv tone, som i   kke virker ekskluderende og nedvurderende. At kontrakterklæringen  udelukkende  indeholder punkter vedrørende oplysninger i forho   ld til lov- givning og ikke, som det ses nu, punkter, der bygger på kulturelle værdier og normer, som kan fo   r- tolkes. At alle udlændinge   ved indgåelse af  integrationskontrakten  informeres om, hvad der lægges vægt på, når det senere vurderes, om den enkelte ud  lænding   har levet op til de aftalte punkter i kontrak- ten. Herunder betydning i forhold til opnåelse af dansk indfødsret eller permanent opholdstillade  l- se. At klagemuligheder tilbydes, og at der informeres om disse. Såfremt en  udlænding   finder en afgø- relse  om  overtrædelse  af  den  underskrevne  integrationskontrakt  urimelig,  bør  der  være  mulighed for at klage over afgørelsen. At de enkelte kommuner uddannes på betryggende vis, således at de enkelte kommuner rustes til at varetage opgaven om indgåelse af kontrak ter. Rådet mener, at det er vigtigt, at personalet er rustes til at rådgive, herunder at de har en bred viden om, hvilke uddannelses - og beskæftigelse  stilbud, der findes. At der foretages en fuldstændig   ensartet sagsbehandling af alle udlændinge  , som skal indgå en i n- tegrationskontrakt. Dette er især vigtigt, idet det fremgår, at overholdelse af kontrakten samt ko   n- trakterklæringen   kan få betydning for opnåelse af   dansk indføds ret. At der er mulighed for at klage og få sin sag gennemgået af en anden end den   involverede ansvarli- ge myndighed, hvis den ansvarlige myndighed ved uenighed om udformningen af integrationskon- trakten fastlægger aktiviteter og tilbud til udlændingen, som han/hun ikke er enig i. Rådet for Etniske Minoriteter finder det endvidere problem atisk, at der i § 31 a, stk. 4 lægges op til, at kommunen og staten kan videregive relevante oplysninger om navn, personlige data, opholdsgrundlag og kopi af integrationskontrakten mv. uden udlændingens samtykke. Rådet vil gerne henstille til, at de   t- te ænd  res således, at oplysninger videregives med udlændingens samtykke. Det er rådets opfatte lse, at alle oplysninger kun bør videregives med samtykke.

- 4 - Særlig inds  ats over for personer, der modtager kontanthjælp eller sta  rthjælp: Rådet for Etniske Minoriteter  vil gerne tilkendegive, at rådet finder det positivt, at  kommunerne ved en vedtagelse af lovforslaget forpligtes til at foretage en sagsgennemgang og bistå med at finde beskæft   i- gelse eller give uddannelsestilbud, hvis en person ikke har modtaget tilbud inden for de seneste 12 må- neder. Rådet vil dog gerne fremhæve, at det i lovgivningen tydeligere bør fremgå, at de aktiveringstilbud som tilbydes, altid bør have et erhvervsrettet sigte, og at de baseres på et praktikforløb. Rådet vil for eslå, at der stilles krav til kommunen om, at en udlændings sag efter to aktiveringstilbud gennemgås nøje, og at det vurderes, om der kan tilbydes et ordinært job inden for samme eller lignende område, som aktiv   e- ringen har været gennemført. Rådet for Etniske Minoriteter vil  endvidere påpege, at mange udlændinge allerede har en kompetenc   e- givende uddannelse, ud fra hvilken de kan søge arbejde. Problemet er i mange tilfælde, at Da   nmark ikke har indgået en uddannelsesoverenskomst med de lande, som udlændingene kommer fra, sålede s at ud- lændingenes uddannelse kan anvendes i Danmark. Danmark bør være en dnu bedre til at overføre den enkeltes uddannelse  til  danske  forhold, således at de, som allerede har taget en uddanne lse,  ikke skal tage samme uddannelse i Danmark eller længerevaren  de supplerende uddannelse. Rådet ønsker endvidere at påpege, at flere udlændinge, som har en relevant uddannelse, stadig har svært ved at finde arbejde. Rådet mener, at der ved de forslåede stramninger over for udlændinge ikke nø d- vendigvis kommer flere i arbejde. Problemet er ikke udelukkende, at udlændinge ikke   vil arbejde. Pro- blemet  er  i  højere  grad,  at  arbejdsmarkedet  ikke  formår  at  inkludere  etniske  minorit  eter.  Rådet  har kendskab til flere med etnisk minoritetsbaggrund, som gerne vil arbejde, men som ikke kan få et job. Rådet for Etniske Minoriteter vil gerne opponere imod, at ægtepar vurderes samlet og ikke som indiv   i- duelle personer. Forslaget bevirker, at der kan skabes splid blandt ægtefæller, såfremt den ene ikke o p- fylder betingelser  angivet  i  loven.  Den  enkelte  vil  ikke  længere  blot  være  ansvarlig  for  sig  selv,  men æg  tefællen vil ligeledes blive påvirket af sin ægtefælles situat ion. Rådet  for  Etniske  Minoriteter  ønsker  endvidere  at  bemærke,  at  kravet  om  min.  300  timers  arbejde  er urimeligt i forhold til, at rådet har kendskab til flere, som gerne vil arbejde, men som ikke har m ulighed for at få et. Med venlig hilsen Sükrü Ertosun Formand for Rådet for Etniske Minoriteter