Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. februar 2006 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering  af udlændinges integrationskontra  k- ter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, ge   ntagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og a f- skaffelse af ægtefæll etillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant   - og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.) [af Beskæftigelsesministeren   (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 11 ændringsforslag til lovf  orslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsfo r- slag nr. 1, 2 og 7 – 11 og Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 –   6 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1. behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Sammenhæng med andet lovforslag Lovforslaget udgør sammen med L 93 der behandles i Integrationsudvalget udmøntningen af r  e- gerings integrationsplan »En ny chance til alle«. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesminist e- ren sendte den 19. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 24 . Den 30. n ovember 2005  sendte  beskæftigelsesministeren  de  indkomne  høringssvar  samt  et  notat  herom  til  u   dvalget. Integrationsministeren sendte den 6. december, høringssvar og høringsnotat vedrørende L 93. Den 6. december sendte integrationsministeren UNHCR´s høringssvar på engelsk og den 20. december dette høringssvar og et notat herom til udvalget.

2 Teknisk gennemgang Den  12.  januar  2006  blev  der  afholdt  et  fælles  møde  mellem  udvalget  og  Integrationsudvalget hvor  beskæftigelsesministeren  og  integ  rationsministeren  og  embedsmænd  foretog  en  teknisk  ge  n- nemgang af lovforslaget og L 93. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  43 spørgsmål  til  beskæftigelsesministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål og beskæftigelsesmin isterens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [] Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Det  Radikale  Venstres  medlem  af  udvalget  mener,  at  lovforslaget  helt  overordnet  bygger  på  en principiel  holdning  om,  at  mennesker  med  anden  etnisk  baggrund  end  dansk  ikke  er  ligeværdige, ikke fortjener samme vilkår som dan ske statsborgere og selv bærer det primære ansvar for den uli g- hed, der eksisterer i det delte Danmark. Det Radikale Venstre er dybt bekymret over, at den foreslåede »300 timers regel « fjerner forsø r- gelsesgrundlaget for en gruppe af borgere, der ikke har mulighed for at komme ud på arbejdsma r- kedet. Regeringen forudsætter, at stort set alle kan få 300 timers arbejde på 2 år; også de kontan t- hjælpsmodtagere,  der  ifølge  regeringens  egen  officielle  definition  vurderes  at     have  »så  væsentlige begrænsninger i kompe  tencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jo b- funktioner på det ordinære arbejdsmarked   «. Dermed fjerner regeringen den grundlovssikrede ret til hjælp  fra  det  offentlige  til  de  »  der  ikke  kan  ernære  sig  eller  s  ine«.  På  trods  af  si tuationens  alvor, kritik  fra  menneskerettighedseksperter  og  gentagne  forespørgsler  har  regeringen  nægtet  at  forhold sig til hvor lidt disse mennesker kan leve for, og hvilket forsørge lsesgrundlag borgerne har krav på. Det Radikale Venstre mener for det andet, at 300-timers reglen er en ligestillingsmæssig katastr  o- fe. Det Radikale Venstre mener, at indvandrerkvindernes situation er den største ligestillingspolit i- ske udfordring, vi har i Danmark. Med 300-timers reglen skaber regeringen imidlertid helt bevidst en situation hvor det netop er disse kvinder, der mister kontanthjælpen og dermed retten og pligten til en aktivering, der kunne bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen sømmer kvinderne fast til kødgryderne. For når kvinderne ikke har deres egn  e penge, så bliver de endnu mere afhæng   i- ge af deres mænd. Det Radikale Venstre finder for det tredje, at reglen et klart udtryk for regeringens diskrimination af  etniske  minoriteter.  300-timers  reglen  rammer  nemlig  kun  ægtepar,  mens  samlevende  fritages. Æ   gtepar,  der  vil  undgå  reglen,  kan  dermed  blot  lade  sig  skille.  For  et  familiesammenført  ægtepar hvis opholdstilladelse afhænger af ægteskabet, vil dette dog være forbundet med stor usikkerhed. At denne generelle regelændring for alle ægtepar på kontanthjæl p indgår i et Integrationsforlig bevi d- ner de reelle hensigter. For  det  fjerde  er  Det  Radikale  Venstre  en  stærk  modstander  af,  at  reglen  giver  borgerne  incit  a- menter til elendiggøre sig. Med 300 -timers reglen vil det kunne betale sig at bringe sig selv længe  re fra arbejdsmarkedet, fordi de allerdårligste er fritaget. Det er et helt forkert signal at sende. Vejen til integration går netop igennem arbejdsmarkedet, og derfor skal der være støtte og opbakning til de kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at gøre en i ndsats for at komme tilbage på a rbejdsmarkedet.

3 For det femte mener Det Radikale Venstre, at integration på arbejdsmarkedet sikres ved at holde fokus  på  den  enkeltes  aktuelle  behov,  ressourcer  og  begrænsninger.  Derfor  finder  Det  Radikale Venstre det grotesk, at der ikke er nogen øvre tidsgrænse for hvor længe ledige, der skiftevis befi n- der sig i matchgruppe 4 og 5, kan spare sammen til at blive ramt af 300-timers reglen.  Det er vig- tigt, at vi ikke bruger den lediges historie til straf, men støtter dem i d eres nuværende bestræbelser på at komme tættere på arbejdsmarkedet. Endelig stiller det Radikale Venstre sig kritisk overfor brugen af matchgruppeværktøjet til at træ f- fe  retsligt  bindende  afgørelser  med.  Regeringen  bekræfter  nemlig  i  svaret  på  spørgsmål  3 3,  at  det afhænger  af  den  enkelte  sagsbehandlers  eller  anden  aktørs  skøn  om  den  ledige  omfattes  af  300 - timers reglen. Dermed befinder den ledige, der i forvejen står i en svær situation med udsigt til at miste forsørgelsesgrundlaget, sig i realiteten i en  situation uden tilstrækkelig retssi  kkerhed. Det Radikale Venstres fokus er at skabe social mobilitet, at få folk i beskæftigelse, at bryde den negative sociale arv, og derfor ønskes en aktiv indsats, fordi den virker. Det Radikale Venstre finder derfor,  at  de  partier,  der  ønsker  300 -timers-reglen,  i  det  mindste  kunne  medtage  de  stillede  æ  n- dringsforslag.  Det  foreslås,  at  det  bliver  muligt  for  kommunerne  at  dispensere  fra  reglen,  hvis  en person  objektivt,  jævnfør  den  såkaldte  matchplacering,  aktivt  har  forbe dret  sine  muligheder  for  at komme i beskæftigelse; og at borgere der rammes af 300  -timers reglen får ret til at modtage tilbud om aktivering, der kan bringe ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet. Ligeledes foreslås, at de 300 timers opgøres som sen este 24 måneder, og at der derfor ikke skal optjenes 300 nye timer for at en ægtefælles på kontanthjælp kan generhverve retten til støtte. Det  Radikale  Venstre  ønsker  en  massiv  indsats  for  at  få  unge  med  dansk  og  anden  etnisk  ba  g- grund  op  på  et  højt  udda  nnelsesniveau.  Det  store  problem  er  i  den  forbindelse  frafaldet  og  derfor bør støtte og vejledning styrkes. Forslaget om uddannelsespligt risikerer blot øge det store frafald, hvis ikke der er tilstrækkelige ressourcer til at støtte op om de unge, der påbegynder en uddannelse. Det Radikale Venstre noterer, at Regeringen garanterer disse unge ret til støttefora nstaltninger, men er bekymrede over at der tilsyneladende ikke forudsættes et forøget ressourcebehov som følge he r- af. Det Radikale Venstre noterer, at Regeringen via svar på spørgsmål, har garanteret, at adgangen til de to vigtige forberedende forløb i produktionsskolerne og den forberedende voksenuddannelse ikke påvirkes af lovforslaget. Dette er afgørende og præciseringen heraf bør ekspliciteres i bekend t- gø relsen, når reglen træder i kraft. Det Radikale Venstre finder det grotesk, at kommunen på ubestemt tid kan gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig for unge, der springer fra en uddannelse, uden  »rimelig« grund. Dette fører til en stigmatisering af de svageste unge, som har brug for støtte og vejledning ikke en økonomisk pisk over hovedet. Det  Radikale  Venstre  mener,  at  der  er  et  stort  behov  for  nye,  personrettede  initiativer,  der  kan fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Derf or beklager Det Radikale Ven- stre, at integrationskontrakten ikke indeholder et eneste nyt initiativ eller aktivitet, men at der ude- lukkende tale om at et nyt bureaukrati, i form af et sagsomslag om allerede eksisterende aktiviteter. Det Radikale Venstre beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal bruge tid på at indberette oplysninger til staten, som allerede har i de mangfoldige registre, der indberettes til under Integrati- onsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst at der afsættes en 3 5 kr. per sag til udar- bejdelse af status på integrationskontrakterne . I sig selv en vidnesbyrd om det manglende potentiale i forslaget.  Det Radikale Venstre finder det  ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for udlæ  n- dinge, som ikke deltager de foreslåed e 85 pct. i alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede. Det Radikale Venstre frygter, at konsekvensen af denne yderligere bureaukratisering af integrati- onsindsatsen bliver langsommere integration,

4 Det  Radikale  Venstre  er  til  gengæld  positive  over  fo  r  den  såkaldt  »nye  chance  til  alle «,  hvor kommunerne  skal  vende  sager,  der  har  ligget  længe,  for  at  få  sat  en  indsats  i  gang.  Det  Radikale Venstre stiller sig dog kritisk overfor den komplicerede og administrativt tunge tilskudsmodel, der er  en  del  af  forslaget.  Det  Radikale  Venstre  mener,  at  det  sender  et  meget  uheldigt  signal,  at  de kommuner, der hidtil har klaret indsatsen dårligst, får den største andel af midlerne, mens de effe   k- tive kommuner, der lever op til lovens krav, straffes. Endvidere konstaterer vi, at Regeringen i sine svar, har ladet forstå, at den ikke vil følge loven for så vidt angår tildelingen af midler –  idet forde- lingen fastlægges før 1. juli 2006, som er den dato der fremgår af lovforslaget. Det Radikale Venstre kan ikke støtte lovfors laget, da den sociale og ligestillingsmæssige slagside er så stor, at integrat ionen samlet set må forventes at blive sat tilbage. Det Radikale Venstre har dog stillet 4 ændringsforslag, der tilsa  mmen vil løse nogle af de mest åbenlyse problemer i 300  -timers reglen og håber, at flertallet bag integrationsaftalen vil støtte disse forbedringer. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    beskæftigelsesministeren,   tiltrådt af <>: Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede  § 21 b indsættes efter stk.   4 som nyt stykke: »Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse e f- ter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Unde  r- retning kan ske uden samtykke fra den unge.« [Underretning af uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde] 2) Nr. 5 udgår [Forslaget  om  særlige  regler  for  en  beskæftigelsesrettet  indsats  for  personer,  de r  har  særlig  svært ved at blive integreret på arbejd smarkedet udgår] Til § 2 Af    et mindretal (RV), tiltrådt af <>: 3) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer: »Kommunen kan endvidere efter en konkret vurdering bestemme, at en ægtefælle, hvis arbejdse v- ne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den pågældendes kompetencer og ressou r- cer, kun kan findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, og som aktivt har deltaget i alle tilbudte, beskæftigelsesfremmende aktiviteter og søgt relevant arbejde på det ordin æ- re arbejdsmarked, ikke  er omfattet af stk. 8. Afgørelse efter 2. pkt. træffes for 3 måneder ad  ga n- gen.«

5 [Mulighed for, at kommunen kan dispensere fra kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder] 4) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 11, nr. 5, indsættes efter »samt  «: »perioder, hvor kommu- nen efter stk. 9, 2. pkt. har bestemt, at den pågældende ikke er omfattet af stk. 8, samt   «. [Dispensationsperioder forlænger den periode, inden for hvilken der skal dokumenteres 300 timers arbejde] 5) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 12, udgår 2. pkt. [Retten  til  kontanthjælp  generhverves,  når  ægtefællen  kan  dokumentere  300  timers  ordinært  og ustøttet arbejd e inden for de seneste 24 måneder, uanset om timerne ligger før eller efter det tid  s- punkt, hvor retten til hjælp ophørte] 6) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 12, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »I perioden, indtil ægtefællen igen bliver be rettiget til hjælp efter 1. og 2. pkt., har ægtefællen ret til uden økonomisk støtte at deltage i tilbud efter reglerne i kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv b  e- skæftigelsesindsats. Kommunen træffer efter et konkret skøn afgørelse om tilbud. « [Ret til at deltage i tilbud uden økonomisk støtte for en ægtefælle, hvis hjælp er bortfaldet efter 300 - timers reglen] Af    beskæftigelsesministeren,   tiltrådt af <>: 7) I det under nr. 19 foreslåede  § 100, stk. 1, indsættes efter stk. 1: »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren   kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at   fastsætte regler om, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne kontant- og starthjælp mv. i akt  ive perioder] Til § 3 8) I stk. 1 ændres »1. marts 2006  « til: »1. april 2006«. [Udskudt ikrafttræden] 9) I stk. 5 ændres »1. marts 2006 til 28. fe  bruar 2007« til: »1. april 2006 til 31. marts 2007«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æ  den] 10) I stk. 6 ændres   »1. marts 2007 til 29. februar 2008« til: »1. april 2007 til 31. marts 2008«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æd  en] 11) I stk. 7 ændres   »29. februar 2008« til: »31. marts 2008«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æ  den]

6 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Målgruppen for uddannelsesforslaget er unge, som kommunen har vurderet, er i stand til at kunne gennemføre en u ddannelse på almindelige vilkår. Disse unge forventes som udgangspunkt at ku  nne klare sig i det ordinære udda  nnelsessystem på lige fod med andre unge, og med de muligheder for hjælp og vejledning, som der eksist  erer i dag. Det  er  imidlertid  regeringens  opfattelse,  at  der  blandt  disse  unge  vil  være  nogle,  der  f.eks.  på grund af sociale og psykiske omstændigheder   – vil have større risiko end andre unge for at frafalde en uddannelse. Det er vigtigt, at også disse unge får de bedste betingelser for at gennemfør   e en ud- dannelse. Det foreslås derfor, at kommunen  – når den pålægger en ung at påbegynde en uddannelse –  sam- tidig skal vurdere, om den unge har særlig risiko for ikke at ku  nne gennemføre uddannelsen. Hvis der er en sådan risiko, forpligtes kommunen til at  underrette den pågæ   ldende uddannelsesinstitution. Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i uddannelse, og at de   – hvis de har valgt en fo   r- kert uddannelse – påbegynder en ny udda    nnelse, inden de falder fra. Det foreslås, at underretningen uden  nærmere begrundelse oplyser om, at den unge forud for u  d- dannelsesstart  har  været  omfattet  af  et  uddannelsespålæg.  U nderretningen  bør  i  overensstemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fra den u nge. Underretning kan dog ske uden den unges samtykke. Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på ordinære vilkår, herunder de muligh e- der for støtte, vejledning og særlig tilrettelæggelse samt udda nnelsesstøtte mv., som er indeholdt i reglerne om de enkelte uddannelser. I  de  erhvervsrettede  ungdomsuddannelser  udarbejdes  der  ved  uddannelsens  start  en  individuel udannelsesplan,  som  kan  justeres  undervejs  i  forløbet,  og  som  skal  sikre,  at  eleven  realistisk  kan gennemføre uddannelsen. Ved udarbejdelsen af planen og ved justeringen  heraf vil der være muli  g- hed for at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejle   dning til elever med særlige problemer. Ved at foretage en underretning er der i forhold til elever, som kommunen har givet underretning om, mulighed for i højere grad ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf at tilpasse  planen  til  elevens  forudsætninger,  herunder  at  yde  ek  stra  støtte  og  vejledning.  Støtten  vil f.eks.  kunne  gå  ud  på  at  sikre,  at  den  pågældende  i  givet  f ald  i  stedet  for  at  falde  fra,  fortsætter umiddelbart i en anden uddannelse. Undervisningsministeriet vil som led i gennemførelsen af loven efterfølgende foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om vejledning om  gennemførelse  af uddannelser på Under visningsministeriets område, der omfatter både ungdomsuddannelser og visse videregående udda nnelser. Hertil  kommer,  at  ungdomsuddannelsesinstitutionerne  allerede  efter  reglerne  om  vejledning  om valg  af  uddannelse  og  erhverv  er  forpligtet  til  at  underrette  Ungdommens  Uddannelsesvejledning (UU) om, at den unge: 1) er optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningens b  e- gyndelse, eller 3) står i risiko for eller har  afbrudt en uddannelse.  Ved indgåelse og ophævelse  af uddannelsesaftaler  efter  lov  om  erhvervsuddannelser  underretter  den  skole,  der  foretager  registre- ringen af uddannelsesaftalen eller ophævelsen, de  suden UU herom. UU forudsættes herefter  at indgå i et nærmere samarbejde med institutionen eller med andre o f- fentlige  myndigheder  eller  institutioner  om  vejledning  om  den  unges  fortsatte  uddannelse  eller

7 eventuelle  beskæftigelse.  Undervisningsministeriet  vil  inddrage  den  foreslåede  lovændring  i  ko m- mende ændringer af regler om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virkso  mhed. De statsligt regionale vejledningscentre for videregående uddannelser samarbejder med uddanne l- sesinstitutioner og UU med henblik på at gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgæng e- lig og med henblik på at sikre sammenhæng mellem uddannelses   - og erhvervsvejledning og vejled- ning om gennemførelse af den valgte uddannelse. Den foreslåede lovændring vil kunne give anle d- ning til senere regelændringer om denne virksomhed, hvis der i praksis viser sig et behov herfor. Forholdet til persondataloven Kommunernes underretning af uddannelsesinstitutionerne er i overensstemmelse med persondata- lovens § 5, da underretningens formål er at yde ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges forbliven i uddannelsessystemet. Efter persondatalovens § 6 vil underretningen kunne ske uden samtykke. Økonomiske konsekvenser Kommunernes udgifter ved at underrette uddannelsesstederne om de unge, der kan få særlige va   n- skeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skønnes at være ma rginale. Til nr. 2 Det  foreslås,  at  bemyndigelsesbestemmelsen  vedr ørende  en  særlige  beskæftigelsesrettet  indsats for  kontant-  og  starthjælpsmodtagere  samt  forsikrede  ledige  udgår.  Der  er  her  lagt  vægt  på,  at  de hensyn, der var tilsigtet med bemyndigelsen, vil blive tilgodeset ved den øvrige indsats, der indgår i »Ny chance for alle«, som vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der tages effektivt hånd om de lediges særlige problemer, herunder integrationsprobl  emer. Der vil i den forbindelse sammen med arbejdsmarkedets parter og KL  blive udviklet målrettede jobforløb,  som kan anvendes til en beskæftigelsesrettet indsats for personer, der har særlige behov. Disse jobforløb vil blive fulgt under den landsdækkende indsats     »Ny chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt blive benyttettil at vurdere, om jobforløben e skal gøres lovpligtige. Disse erfaringer vil også kunne blive anvendt i forhold til forsi krede ledige, og da det formodes, at en  større  del  af  målgruppen  vil  være  kontant -  og  starthjælpsmo  dtagere,  er  det  vurderingen,  at  der ikke er behov for at ministeren også kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet in dsats. Hertil kommer,  at forslaget - om  ret og pligt til  gentagen  aktivering for  kontant- og starthjælp  s- modtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over ledighed  - skaber rammer for, at perso- ner med længerev  arende ledighed bag sig får en løbende og målrettet indsats og ikke overlades til passiv forsørgelse. Til nr. 3 Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at kommunen efter en konkret, individuel vurd  e- ring kan bestemme, at en æg  tefælle, hvis arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenel   i- ge  med  den  pågældendes  kompetencer  og  ressourcer,  kun  findes  i  et  meget  begrænset  omfang  på det ordinære arbejdsmarked (personer der ved kommunens vu  rdering af  beskæftigelses  -potentialet er indplaceret i matchgruppe 4), ikke er omfattet af kravet om mindst 300 timers ordinært og ustø   t- tet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Det er en betingelse for at anvende undtage l- sesbestemmelsen,  at  ægtefællen  aktivt  har  deltaget  i  de  b eskæftigelsesfremmende  aktiviteter,  som kommunen eller AF har tilbudt, og at den pågældende har været aktivt arbejdssøgende på områder,

8 hvor der  er mulighed  for, at den pågældende kan opnå ordinær beskæftigelse. For at sikre, at den pågældende  også  fremadr ettet  deltager  aktivt  i  tilbud  og  er  aktivt  arbejdssøgende,  foreslås  det,  at kommunens afgørelse om undtagelse fra kravet om 300 timers ordinært og ustøttet a rbejde inden for de seneste 24 måneder træffes for 3 måneder ad gangen, dvs. at kommunen ved hver samtale i det individuelle kontaktforløb, skal tage stilling til, om ægtefællen fortsat opfylder betingelserne for at være undtaget fra kravet. Til nr. 4 Det foreslås, at perioden på 24 måneder, inden for hvilken en ægtefælle skal dokumentere 300 t i- mers  ordinært  og  ustø   ttet  arbejde,  forlænges  med  perioder,  hvor  kommunen  efter  forslaget  i  nr.  1 har undtaget den pågældende fra kravet. Herved sidestilles de pågældende perioder med  perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommend e ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejd s- marked, jf. den foreslåede § 13, stk. 9, 1. pkt. Forslaget betyder, at hvis personen senere forbedrer sit beskæftigelsespotentiale og bliver omfattet af kravet om 300 timers arbejde, vil dispensat  ionspe- rioderne indgå som »døde perioder  « i beregningen af »de seneste 24 kalendermån eder«. Til pkt. 3 Til nr. 5 Med ændringsforslaget fjernes betingelsen i forslaget til § 13, stk. 12, 2. pkt., om, at generhverve  l- se  af  retten  til  kontanthjælp  forudsætter, at  alle  300  timers  ordinært  og  ustøttet  arbejde  skal  ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte. Ændringsforslaget indebærer, at en ægtefælle, der inden ophørstidspunktet har haft f.eks. 100 t i- mers ordinært og ustøttet arbejde, igen bliver berettiget    til hjælp, hvis han eller hun opnår yderligere mindst 200 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det er fortsat en betingelse, at de sammenlagte 300 timers arbejde til enhver tid ligger inden for de seneste 24 kalendermåneder. Til nr. 6 Med  ændringsforslage  t  gives  der  mulighed  for,  at  en  ægtefælle,  hvis  kontanthjælp  er  bortfaldet, fordi  den  pågældende  ikke  opfylder  betingelsen  om  300  timers  ordinært  og  ustøttet  arbejde  inden for de seneste 24 måneder, fortsat har ret til at deltage i beskæftigelsesfremmende     tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses  -indsats kapitel 10 og 11, dog således at den pågældende ikke modtager økonomisk støtte under deltagelsen. Der er derimod ikke pligt til at deltage i tilbud. Det forudsættes derfor, at ægtefællen aktivt anmoder ko mmunen om at få adgang til tilbud. Det forudsættes ligel   e- des, at kommunen vejleder ægtefællen om denne mulighed. Retten  til  tilbud  omfatter  tilbud  om  vejledning  og  opkvalificering  samt  tilbud  om  virksomheds- praktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat  s kapitel 10 og 11. Det er kommunen, der ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov træffer afgøre l- se om tilbud, herunder om tilbuddets varighed og omfang. Til nr. 7 Der er behov for at fastsætte regler om, hvil  ke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i r e- fusion af forsørgelsesydelsen under aktivering for at sikre, at aktivering har den nødvendige kval  i- tet.

9 Ordningen vil blive fulgt med henblik på at vurdere, om ordningen har den tilsigtede virkning. S å- fremt  der  måtte  vise  sig  behov  for  det,  bør  der  være  mulighed  for  at  kunne  tilpasse  de  krav,  som kommunerne skal opfylde for at få 65 pct.s refus ion. Det foreslås derfor, at  ministeren bemyndiges til at fastsætte   regler om, hvilke betingelser der skal være o  pfyldt for, at staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til kontant- eller starthjælp, når den person, der modtager hjælpen de  ltager i revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6, eller i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæf  tigelsesindsats. På baggrund af bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmer regler om: – at det af kommunens sag skal fremgå, at tilbud, der giver adgang til 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen, opfylder de gældende krav i lov om en aktiv beskæftigelses indsats – f.eks. at det er beskrevet i og afgivet som led i udarbejdelse af en jobplan, eller at tilbudet for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år udgør mindst 30 timer om ugen sammen med evt. ordinær beskæft igelse m.fl. – at hvis kommunen fastsætter  , at aktivering for den enkelte kun skal ske i begrænset o  m- fang – f   .eks. under 10 timer om ugen i gennemsnit over en 4 ugers periode - er det en for- udsætning   for, at staten refunderer 65 pct. af forsørgelsesydelsen , at kommunen kan godt- gøre og dokumentere,  at personen alene kan deltage i aktivering i det angivne omfang. – Kommunerne kan således fortsat give aktive tilbud i relativt få timer om ugen, f  .eks. til personer, der har problemer ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om misbrugere e  ller andre, som i en periode ikke kan deltage i længerevarende tilbud eller aktiviteter. Det skal blot være dokument  eret, at den ledige kun kan magte et beskedent antal timer om ugen. – at personer i aktivering ved længerevarende fravær, herunder sygdom, f .eks. efter 2 ugers sammenhængende fravær ikke længere anses for at være i et aktivt tilbud. Det betyder, at personen anses for ophørt i tilbuddet med den virkning, at refusionen for udgifter til ko n- tant- og starthjælp he  refter skal være på 35 pct. Endelig vil det blive præciseret, at kommunen kun får 65 pct. i refusion for den periode, som ti   l- buddet dæ  kker. Er der f.eks. tale om et tilbud på 15 dage, er det kun for disse dage, at kommunen får 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen. Den  samlede  administrative  merudgift  anslås  til  ca.  1  mio.  kr.  årligt,  som  omfatter  dels  sagsb  e- handling i forbindelse med at dokumentere, at aktiverede ikke kan klare aktivering i større omfang (ca. 0,7 mio. kr.), dels ekstra udgifter til de kommunale revisorer (ca. 0,3 mio. kr.). Til nr. 8 Med ændringsforslaget foreslås lovens ikrafttræden udskudt til 1. april 2006. Til nr. 9 – 11 Ændringsforslagene er en konsekvens af forslaget om udskudt ikrafttræden, jf. nr. 8. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

10 Charlotte Antonsen (V)   Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V)   Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V)   Bent Bøgsted  (DF)   Colette L. Brix (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF)   Thomas Adelskov (S)   Kim Mortensen (S) nfmd.   Jytte Andersen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)   Lone Møller  (S)    Morten Øst  ergaard (RV)   Ole Sohn (SF) Jørgen  Arbo - Bæhr   (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

11 Bilag 1 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren 2 Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse, fra integrationsmin   i- steren 6 Teknisk gennemgang den 12. januar 2005 7 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 Kopi af svar på L 93  - svar på spm. 1  - 24, fra integrationsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89 Spm.nr. Titel 1 Spm. om bistand til et ændringsforslag, som giver kommunen dispe  n- sationsmulighed fra 300 timers kravet for personer der stiger i match- kategori, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om hvilke initiativer der vil blive igangsat for at undgå at ko m- me på kant med grundloven og FN konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, til beskæftigelsesministeren, og m  i- nisterens svar herpå 3 Spm. om det er hensigtsmæssigt  , at kvinder fastholdes som hjemme- gående, når man tager i betragtning, at meningen med lovforslagene bl.a. er at bidrage til respekt for ligestilling mellem kønnene i indva n- drermiljøerne, jf. bemærkningerne til lovforslaget, til beskæftige l- sesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om de ligestillingsmæssige konsekvenser for forholdet mellem etniske minoriteter og etniske danskere, at 300 timers reglen kun dækker ægtefæller, mens samlevende fritages, til beskæftigelsesmin i- steren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om de der mister retten til at modtage forsørgelsesydelser efter 300-timers reglen, stadig ret til at deltage i aktivtilbud, til beskæft  i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om 300 timers reglen primært forventes at ramme etnisk  e min o- ritetsægtepar, og om det er formålet med reglens indførelse, til b e- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om ægtefæller, der lader sig skille for i stedet at indlede et æ g- teskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af 300 timer  s reglen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke opholdsretlige konsekvenser de foreslåede regler har, hvis et familiesammenført ægtepar vælger at blive skilt og optage

12 ægteskabslignende samliv, til beskæftigelsesministe ren, og ministe- rens svar herpå 9 Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre kontant- hjælpsmodtagernes retssikkerhed mht. indplacering i matchkategor  i- erne 1-5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm., om det er ministerens opfattelse, at en kontanthjælpsmodtagers chance for at erhverve 300 timers ordinært arbejde på 2 år, er upåvi r- ket af personens arbejdsmarkedsmæssige match, til beskæftigelse s- ministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om der er eksempler på, at  andre aktørers aflønning afhænger af, om den ledige bevæger sig op eller ned i matchgruppesystemet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser v300 -timersreglen vil have for ledige, der i løbet af p erioden bevæger sig mellem matc  h- gruppe 4 og 5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om hvilke retssikkerhedsmæssige problemer det medfører at forskelle i ændring af matchgrupper, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om de foreløbige indrapporteringer af kommunernes matchpl a- cering af kontanthjælpsmodtagere giver grund til at ændre forslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministeren, og minist   e- rens svar herpå 15 Spm. om det er muligt at klage over afgørelsen, når en ledig fratages kontanthjælpen efter 300 timers reglen til de sociale nævn, til beskæ f- tigelsesministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om efter hvilke kriterier, en kommune skal vurdere, hvorvidt en ung har en rimelig grund til at springe fra sin uddannelse, og om hjælpen som følge heraf skal gøres tilbagebetalingspligtig (jf. § 21, stk. 4), til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ingen konsekvenser har for kommunernes brug af produktionsskoler og forberedende voksenundervisning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om regeringen kan garantere, at forslaget om uddannelsesgaran- ti ikke vil medføre en forringelse af de særlige foranst   altninger, som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov, til beskæft i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at tilskudsmodellen ikke bli- ver en form for omvendt resultatløn, der belønner de kommune  r, der ikke har levet op til lovens krav om gentagende aktivering, til beskæ  ftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om ministeren kan bekræfte, at tilskudsmodellen ikke påvirker kommunernes mulighed for at hjemtage refusion for aktiveringsind- satsen, og at kommunerne dermed kompenseres to gange for aktive- ringen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

13 21 Spm. om, hvilke initiativer ministeren påtænker for at undgå, at kommunernes undlader at anvende aktivering af kontanthjælp  smod- tagere for at få økonomisk kompensation, til beskæftigelsesminist ren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvordan det sikres, at kampagnen ”Ny chance til alle” får den forventede effekt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om lovforslaget skærper behandlingspligten, og om der grænser for, hvilke behandlinger man kan tvinge modtagere af offentlige ydel- ser til at gennemgå, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om kommunerne kan pålægge psykisk sy   ge og misbrugere at indgå i behandlingsforløb som betingelse for udbetaling af kontan  t- hjælpen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om lovforslaget indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udl øse en selvstændig vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, til beskæftigelsesministeren, og minist   e- rens svar herpå 26 Spm. om hvilke aktiviteter kommunerne skal afholde for det beløb (1 mio. kr.), der ifølge lovforslaget er afsat til at integrati onskontrakter- ne i 2006, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om integrationskontrakten ikke indeholder nye initiativer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvilke nye aktiviteter integrationskontrakten indeholder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om mathcgruppe 5's er undtaget fra 300-timers reglen, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvor den nedre grænse for rådighedsbeløb går, og ud fra hvilke kriterier rådighedsbeløbet er fastsat, til beskæftigelsesminist e- ren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der si  k- rer at borgere, der rammes af 300-timers reglen får ret, men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud, til beskæftigelsesministeren, og minist  e- rens svar herpå 32 Spm. om familiesammenførte med mindst 2 års samliv kan lade sig skille uden opholdsretslige konsekvenser for at undgå at blive omfa t- tet af det objektive rådighedskriteri um, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm., om kommunerne og andre aktører visiterer ensartet til matc h- kategorierne, og hvad det betyder for den lediges retsstilling, at visitationsvejledningen ikke indeholder objektive kriterier, til beskæft  igelsesministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige, vil blive omfattet af regler om journal- og notatpligt , til beskæftigelsesmin  i- steren, og ministerens svar herpå

14 35 Spm. om, hvorfor matchgruppe 4 ikke er undtaget fra lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvorfor det er den af ægtefællerne, der er længst fra a r- bejdsmarkedet, der mister retten til kontanthjælp og dermed retten til aktivering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, hvor længe en ledighedsperiode maksimalt kan forlænges, samt hvordan skiftende ægteskabelige relationer kan påvirke retten til kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar h erpå 38 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som skal sikre, at det objektive rådighedskriterium anvendes fortløbende over de seneste 24 måneder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om kommunernes sanktionsmuligheder ophører nå en ledig er fyldt 25 år, herunder om 26 -årige er omfattet af tilbagebetalingspli g- ten, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på produktionsskole, ikke ud sættes for sanktioner som følge af uddannelsespligten, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvad det økonomiske incitament og de ekstra midler består i, når kommunerne ikke kompenseres mere end normalt, til beskæft   i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvorfor der ikke er valgt en model, hvor kommuner modta- ger tilskud på baggrund af deres andel af kontanthjælpsmodtagere over 30 med andre problemer end ledighed, til beskæftigelsesminist  e- ren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om  sagsbehandlerens fulde adgang til den lediges fulde historik i kommunen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

15 Bilag 2 7 af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå Spørgsm ålene er optrykt efter ønske fra RV: Spørgsmål 7: Lovforslaget  gælder  kun  for  ægtepar,  mens  de  som  lever  sammen  i  ægteskabslignende  forhold ikke er dækket af reglerne. Kan ministeren bekræfte, at ægtefæller der lader sig skille, for i stedet at indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af 300 timers reglen? Svar: Det kan bekræftes,  at forslaget om bortfald af kontanthjælpen til en ægtefælle, der ikke har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, kun gæ lder for gifte perso- ner. Dette hænger sammen med, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, og at den pågældende ægtefælle derfor fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag. Spørgsmål 15: Kan   ministeren   bekræfte,   at   det   er   muligt   at   klage   over   afgørelse   n,   når   en   ledig   fratages kontanthjælpen efter 300 timers reglen til de sociale nævn, herunder over den matchplacering, der ligger til grund for afgørelsen? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at klagen ikke har opsættende virkning   på   sagen,   og   oplyse   hvor    lang   sagsbehandlingstid   en   ledig,   der   har   fået   frataget kontanthjælpen, maksimalt kan påregne til behandlingen af klagen. Svar: Jeg kan bekræfte, at en ægtefælle, hvis ret til kontanthjælp bortfalder efter 300 timers reglen, kan klage  over  kommunens  afgø relse  om  bortfald  af  hjæ  lpen  til  det  sociale  nævn  efter  de  almindeligt gældende  regler  i  retssikke  rhedslovens  kapitel  10,  jf.  også  mit  svar  til  Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del. – spørgsmål 42. Nævnets prøvelse omfatter alle retlige spørgsmål, der er af be tydning for personens ret til ydelsen, herunder om personens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende er omfattet af undtagelsesb   e- stemmelsen i forslaget til § 13, stk. 9. I denne vurdering kan indgå, om den pågældende ægtefælles arbejdsevne  er  så  begræn   set,  at  vedkommende  ikke  kan  opnå  beskæftigelse  på  det  ordinære  a r- bejdsmarked, og dermed om den pågældende i stedet for at være indplaceret i matchkategori 1, 2, 3 eller 4, burde have været placeret i matchk  ategori 5. At det er de almindeligt gældende regl  er i retssikkerhedslovens kapitel 10, der finder anvendelse, indebærer, at klagen ikke har opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72. Med hensyn til de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de sociale nævn kan jeg henvise til min tidligere besvarelse til Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del spørgsmål 22, hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer fra nævn til nævn og ligger mellem 40 og knap 200 d a- ge for sager inden for aktivlovens område. Jeg vil dog her – ligesom i besvarel   sen af Alm. del spørgsmål 42   - henvise til reglen i retssikker- hedslovens § 71, stk. 4,  hvorefter der  er mulighed for en særlig hurtig sagsbehandling  »i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et sær ligt behov

16 herfor«.  Her  kan  formanden  for  nævnet  træffe  en  foreløbig  afgørelse,  der  snarest  muligt  skal  b e- handles i et møde i nævnet. Spørgsmål 18: Kan regeringen garantere, at forslaget om uddannelsesgaranti ikke vil medføre en forringelse af de særlige f  oranstaltninger, som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov   - eksempelvis de tekniske skolers såkaldte TEK1 støtte til elever med særlige behov, selvom målgruppen må fo r- ventes udvidet markant, hvis forslaget virker efter hensigten? Svar: Undervisningsministeriet  har  oplyst,  at  elever,  der  optages  i  en  erhvervsuddannelse,  har  krav  på den  samme  undervisning,  herunder  for  eventuel  specialpædagogisk  støtte  og  anden  særlig  tilrett e- læggelse,  uanset  om  eleven  har  været  ko ntanthjælpsmodtager  før  opta   gelsen  i  uddannelsen  eller ikke. Jeg kan henholde mig hertil, idet jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af unges retsstilling i forhold til uddannelsesinstitutionerne men alene i forhold til betingelserne for udbetaling af kontanthjælp. Jeg bemærker  yderligere, at de unge, som efter forslaget får en ny ti l- skyndelse til at gennemføre en uddannelse, er unge, som efter kommunens vurdering vil kunne ge n- nemføre uddannelsen efter reglerne for den pågældende uddanne lse. Spørgsmål 23: Kommunerne har allerede hjemmel til (§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det soci a- le område), at anmode personer, der søger hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge, eller blive indlagt  til  observation  og  behandling  som  led  i  sagsbehandlingen.  Skærper  lovforslaget  behan  d- lingspligten,  og  er  der  grænser  for  hvilke  behandlinger,  man  kan  tvinge  modtagere  af  offentlige ydelser til at gennemgå? Svar: Lovforslaget medfører ikke en skærpelse af pligten til at lade sig behandle. Det er alene den b   e- handling, der i mange år har kunn et være en betingelse for at få hjælp , der kan stilles krav om. Be- handlingen må på ingen måde kunne medføre f are for liv eller førlighed. Kommunen kan  efter §  11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det s ociale område  anmode borgeren om at blive undersøgt af en læge eller om at blive indlagt til observation og  behandling ,  hvis  borgerens  helbred  har  betydning  for,  om  borgeren  er  berettiget  til  at  få  den hjælp, som borgeren har søgt om. § 11, stk. 1, nr. 2,    viderefører den tidligere gæ   ldende § 10, stk. 2. Af bemærkningerne til den tidligere gældende § 10 fremgår, at bestemmelsen svarer til bistand s- lovens  §  17.  Første  led  af  bistandslovens  §  17  havde  følgende  ordlyd:  »  Den  myndighed,  der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oply s- ning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. « Af  bemærkningerne  til  bistandslovens  §  17  fremgår,  at  det  fas   tslås,  at  den,  der  sø  ger  bistand,  har pligt   til   at   lade   sig   undersøge   og   behandle;   og   at   tilsvarende   bestemmelser   findes   i   den (da)gældende lo  vgivning, samt at formuleringen  svarer til en bestemmelse i loven om den sociale ankestyrelse (§ 8). Der vil typisk være tale om en un  dersøgelse hos en praktiserende læge, som regel ansøgerens egen læge.   Undersøgelse hos en eller flere speciallæger kan også være relevant.

17 Spørgsmål 25: KL påpeger i deres høringssvar, at kravet om vurdering af behovet for en sygeopfølgning skal a   f- klares umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med sygdommen, vil give unødigt admin i- strativt bøvl. Indeholder lovforsl aget efter ministerens opfattelse tilstrækkelig fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig vurdering af b ehovet for en sygeopfølgningsplan? Svar: Der  ligger  i  lovforslaget  en  pligt  for  kommunen  til  at  vurdere,  om  der  skal  ske  yderligere,  når kommunen bliver bekendt med en hjælpsmodtagers sy  gdom. Ved en banal forkølelse vil vurderingen ikke være omfattende. D   en blotte konstatering af, at der er  tale  om  en  sygdom  af  meget  kort  varighed,  vil  i  langt  de  fleste  tilfælde  føre  til,  at  kommunen umiddelbart kan notere i sagen, at kommunen på grundlag af sygdommens karakter og forventede varighed har vurderet, at der ikke er behov for en sygeopfølgningsplan. En banal forkølelse vil således udløse  en vurdering  af behovet for  en sygeo   pfølgningsplan, men næppe en vurdering af omfattende karakter. Det er forholdene i den enkelte sag, der vil være styrende for, hvor omfatte  nde kommunens vurde- ring af behovet for en sygeopfølgningsplan skal v æ  re. Det er kommunens pligt at sørge for, at der er de tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan foretage vurderingen af behovet for en sygeo  p- føl gningsplan. Der er ikke i lovforslaget opstillet formkrav til kommunens vurdering af behovet for en sygeop- følgningsplan, udover at kommunen selvfølgelig skal n  otere i den enkelte sag, at den har foretaget en vurdering. Jeg finder derfor, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i lovforslaget t  il, at banale hver- dagssygdomme ikke bevirker unødigt administrativt a rbejde i kommunen. Spørgsmål 34: Ministeren bedes redegøre for om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige vil blive omfa  t- tet  af  regler  om  journal-  og  notatpligt  således,  at  de  kan  e fterkomme  eventuelle  forespørgsler  om aktindsigt. Svar: Hvis  en  anden  aktør  udfører  opgaver  for  kommunen  efter  lov  om  aktiv  socialpolitik,  lov  om  en aktiv beskæftigelsesin  dsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social service, er den  anden  aktør  omfattet  af  forvaltningsloven  og  offentlighedsloven,  herunder  notatpligten,  i  fo r- hold til den opgave denne udfører, jf. § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det soci  ale område . Spørgsmål 40: Ministeren bedes i forlængelse af svaret på    spørgsmål 17 bekræfte, at unge kontanthjælpsmodt a- gere,  der  selv  søger  ind  på  en  produktionssk  ole,  hverken  forhindres  eller  udsættes  for  sanktioner som følge af uddannelsespligten. Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om teknisk b   i- stand  til  et  æn  dringsforslag,  som  sikrer,  at  unge,  som  selv  har  søgt  ind  på  produktionsskole  eller FVU,   hverken   forhindres   heri   eller   sanktioneres   herfor,   som   følge   af   uddannelsespligten.

18 Svar: Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af forslaget om, at   unge kontant- og start- hjælpsmodtagere under 25 år skal have en uddanne   lse. Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at uddannelsesforslaget ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en produktionsskole, ligesom fo  rslaget ikke indebærer, at u  nge, der søger ind på og optages på en produktionsskole, udsættes for san ktioner som følge af forslaget.