Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den   1. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlænding   es integrationskontrak- ter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, ge   ntagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og a f- skaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant - og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.) [af b eskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Be  skæftigelsesministeren har stillet ændringsfo r- slag nr. 1, 2 og 6-10, og Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.   3- 5. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1. behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Sammenhæng med andet lovforslag Lovforslaget udgør sammen med   lovforslag  L 93, der behandles i Udvalget  for Udlændinge  - og Integrationspolitik, udmøn tningen af regeringens integrationsplan »En ny chance til alle«. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesminist e- ren sendte den 19. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag    24 . Den 30. n ovember 2005 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar    og et notat herom til udvalget. Inte- grationsministeren  sendte  den  6.  december  2005  høringssvar  og  høringsnotat  vedrørende  L  93     til udvalget. Den 6. december 2005sendte integrationsministeren UNHCR ’s høringssvar på engelsk og den 20. december 2005 dette høringssvar i dansk oversættelse samt   et notat herom til udvalget. Teknisk gennemgang Den 12. januar 2006 blev der afholdt et fælles møde mel   lem udvalget og Udvalget for Udlændi  n- ge-  og  Integrationspolitik,  hvor  beskæftigelsesmi  nisteren  og  integrationsministeren  samt  embeds- mænd foretog en teknisk gennemgang af lovfor  slaget og L 93.

2 Spørgsmål Udvalget  har  stillet  46  spørgsmål  til  beskæftigelsesm inisteren  og  2  spørgsmål  til  undervisning  s- ministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  disse har  besvaret. Nogle  af  udvalgets  spørgsmål  og  min  i- strenes svar herpå er o ptrykt i bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelse  s- ministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.  Men mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  vil  gerne  være  med  til  at  sikre  ordentlig  integration. Socialdemokratiet vil gerne være med til at stille krav til både indvandrer   e og danskere. Socialde- mokratiet vil gerne være med til at stille krav til kontanthj  ælpsmodtagere  , der har mulighed for at leve op til vores krav om at tage en uddannelse, deltage i danskundervisning, deltage i aktivering eller at tage et arbejde. Men Socialdemokratiet vil ikke være med til at stille urimelige krav til svage mennesker, der ikke har mulighed for at kunne klare de krav, som vi stiller dem over for. Integrati- onspolitikken skal indeholde både  pligter og rettigheder – Efter Socialdemokratiets opfattelse indeholder lovforslaget en række elemente  r, som Socialdemo- kratiet støtter og som  sagtens ville have kunnet samle et bredt flertal i Folketinget: At kommunerne skal være med til at sikre  , at unge mennesker, der kan blive optaget på  og gennemføre en ungdomsuddannelse, faktisk kommer i gang med en s ådan frem for at gå på ko ntanthjælp. At kommunerne nu forpligtes til at aktivere alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år    med aktivering, der skal være med til at bringe   dem tættere på arbejdsmarkedet og    væk fra pa  s- siv forsørgelse. At de kommunale refusionsprocenter ændres vil forhåbentlig få kommunerne til at leve op til deres lovgivningsmæssige for  pligtigelser . At den såkaldte forklædeydelse afskaffes, fordi det    ikke er rimeligt, at kommunerne »op- giver« nogle borgere og overlader dem til en fuldstændig pass  iv lav forsørge lse. Regeringen og Dansk Folkeparti har imidlertid insisteret på , at lovforslaget også skulle medtage de svageste kontanthjælpsmodtagere, der   ikke er arbejdsmarkedsparate, i kravet om 300 timers be- skæftigelse inden   for 2 år for gifte kontant hjælpsmodtagere. Socialdemokratiet mener, at det er for vidtgående , at regeringen og Dansk Folkeparti insisterer på at stille beskæftigelseskrav   til nogle af samfundets svageste mennesker, der ikke har mulighed for at finde arbejde, og mennesker, der ifølg e de kommunale visitationsregler har så store problemer, at de ikke vil kunne håndtere et arbejde , og som der ikke findes arbejde til. Høringssvarene  og  udvalgsbehandlingen  har  dokumenteret,  at  der  er  mennesker  i  den  såkaldte matchgruppe 4, der ikke er i stand til at få eller  fastholde et arbejde. Arbejdsgivere har endda været ude   og fortælle offentligt, at de ikke vil ansætte mennesker visit e- ret i matchgruppe 4 – , hvis de fik dem gratis. Socialdemokratiet vil ikke støtte et lovforslag, der sti ller krav til mennesker, som de på ingen m å- de kan honorere. Socialdemokratiet kan ikke støtte et forslag , som samtidig fjerner indkomstgrund- laget fra disse mennesker.

3 Af høringssvarene og udvalgsbehandlingen fremgår det også, at der ikke er den nødvendige rets- sikkerhed for mennesker, der vil blive rådighedsvurderet ef ter de nye beskæftigelseskrav.   Borgerne får ret til at klage over , at de mister kontanthjælpen, men de har ikke adgang til at klage over  , at de bliver placeret i en given matchgruppe. Det betyder, at de ikke har klageadgang over en visitation, som har konsekvens i forhold til, om de skal leve op til kravet om de 300 timer beskæftigelse. Bo  r- gerne kan ikke klage over visitationen, og det er jo til syvende og sidst den, der afgør , om de ender med at miste kontanthjælpen. Et andet mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag. Et tredje  mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de af Det Radikale Venstre og de af beskæftige  lsesministeren under nr. 6-10 stillede ændringsforslag . Det  Radikale  Venstres,  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  medlemmer  af  udvalget  mener for  det  første,  at  lo vforslaget  helt  overordnet  bygger  på  en  principiel  holdning  om,  at  mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ikke er ligeværdige, ikke fortjener samme vilkår som danske statsborgere og selv bærer det primære ansvar for den ulighed, der eksisterer i det delte Danmark. RV,  SF  og  EL  er  dybt  bekymret  over,  at  den  foreslåede  »300 -timers-regel«  fjerner  forsørgelse s- grundlaget  for  en  gruppe  af  borgere,  der  ikke  har  mulighed  for  at  komme  ud  på  arbejdsmarkedet. Regeringen forudsætter, at stort set   alle kan få 300 timers arbejde på 2 år; også de kontanthjælp s- modtagere,  der  ifølge  regeringens  egen  officielle  definition  vurderes  at   have  »så  væsentlige  b   e- grænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfun   k- tioner  på  det  ordinære  arbejdsmarked   «.  Dermed  fjerner  regeringen  den  grundlovssikrede  ret  til hjælp fra det o  ffentlige til dem,  »der ikke kan ernære sig eller sine  «. På trods af situationens alvor, kritik fra menneskerettighedseksperter og gentagne forespørg sler har regeringen nægtet at forholde sig til, hvor lidt disse mennesker kan leve for, og hvilket forsørgelsesgrundlag borgerne har krav på. RV, SF og EL mener for det andet, at 300-timers-reglen er en ligestillingsmæssig katastrofe. Det Radikale  Venstre  mener,  at  indvandrerkvindernes  situation  er  den  største  ligestillingspolitiske  u d- fordring, vi har i Danmark. Med 300-timers-reglen skaber regeringen imidlertid helt bevidst en situ- ation, hvor det netop er disse kvinder, der mister kontanthjælpen og dermed   retten og pligten til en aktivering, der kunne bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen sømmer kvinderne fast til kødgryderne.  For når kvinderne ikke har deres egne penge, så bliver de  endnu mere afhængige  af deres mænd. RV, SF og EL finder for det tredje, at reglen er et klart udtryk for regeringens diskrimination af etniske minoriteter. 300-timers-reglen rammer nemlig kun ægtepar, mens samlevende fritages. Æ g- tepar, der vil undgå reglen, kan dermed blot lade sig skille. For et familiesammenført   ægtepar  , hvis opholdstilladelse  afhænger  af  ægteskabet,  vil  dette  dog  være  forbundet  med  stor  usikkerhed.  At denne generelle regelændring for alle ægtepar på kontanthjælp indgår i et integrat ionsforlig viser de reelle hensigter bag forliget. For det fjerde er RV, SF og EL en stærk modstander af, at reglen giver borgerne incitamenter til   at elendiggøre  sig.  Med  300 -timers-reglen  vil  det  kunne  betale  sig  at  bringe  sig  selv  længere  fra  a  r- bejdsmarkedet, fordi de allerdårligste er fritaget. Det er et helt forker t signal at sende. Vejen til inte- gration går netop igennem arbejdsmarkedet, og derfor skal der være støtte og opbakning til de ko n- tanthjælpsmodtagere, der ønsker at gøre en indsats for at komme tilbage på arbejd smarkedet. For det femte mener RV, SF og EL, at integration på arbejdsmarkedet sikres ved at holde fokus på den enkeltes aktuelle behov, ressourcer og begrænsninger. Derfor finder   RV, SF og EL det grotesk, at der ikke er nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe ledige , der skiftevis befinder sig i matchgruppe

4 4 og 5, kan spare sammen til at blive ramt af 300-timers-reglen. Det er vigtigt, at vi ikke bruger de lediges  historie  til  straf,  men  støtter  dem  i  deres  nuværende  bestræbelser  på  at  ko mme  tættere  på arbejdsmarkedet. Endvidere stiller RV, SF og EL sig kritisk over for brugen af matchgruppeværktøjet til at træ ffe retligt  bindende  afgørelser  med.  Regeringen  bekræfter  nemlig  i  svaret  på  spørgsmål  33,  at  det  a f- hænger  af  den  enkelte  sagsbehandlers  eller  anden  aktørs  skøn ,  om  den  ledige  omfattes  af  300- timers- reglen. Dermed befinder den ledige, der i forvejen står i en svær situation med udsigt til at miste forsørgelsesgrundlaget, sig i realiteten i en situation uden tilstrækkelig retssikkerhed. RV, SF og EL’s fokus er at skabe social mobilitet, at få f olk i beskæftigelse og at bryde den neg  a- tive sociale arv, og derfor ønskes en aktiv indsats, fordi den virker. RV, SF og EL finder derfor, at de partier, der ønsker 300 -timers - reglen, i det mindste burde kunne stemme for de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Det foreslås, at det bliver muligt for kommunerne at dispensere fra reglen, hvis en person objektivt, jævnfør den såkaldte matchplacering, aktivt har forbedret sine m u- ligheder for at komme i beskæftigelse  , og at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får ret til at modtage tilbud om aktivering, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Ligeledes for   eslås, at de 300 timer opgøres  for de seneste 24 måneder, og at der derfor ikke skal optjenes 30 0 nye timer, for at en ægtefælle på ko ntanthjælp kan generhverve retten til støtte. RV, SF og EL ønsker en massiv indsats for at få unge med dansk og anden etnisk baggrund op   på et højt uddannelsesniveau.  Men forslaget om uddannelsespligt, som alene rettes mod unge på ko n- tanthjælp,  er  næppe  løs ningen. Det  store  problem  er  frafaldet,  og  derfor  bør  støtte  og  vejledning styrkes.  Forslaget  om  uddannelsespligt  risikerer  blot  at  øge  det  store  frafald,  hvis  ikke  der  er  ti l- strækkelige  ressourcer  til  at  støtte  op  om  de  unge,  der  påbegynder  en  uddannelse. RV,  SF  og  EL noterer sig, at regeringen garanterer disse unge ret til støttefo ranstaltninger, men er bekymret over, at  der  tilsyneladende  ikke  forudsættes  et  forøget  ressourcebehov  som  følge  heraf. RV,  SF  og  EL noterer sig, at regeringen via svar på spørg  smål  har garanteret, at adgangen til de to vigtige forbere- dende forløb i produktionsskolerne og den forberedende voksenuddannelse ikke påvirkes af lovfor  s- laget. Dette er afgørende , og præciseringen heraf bør    nævnes   eksplicit i bekendtgørelsen, når re  glen træder i kraft. Endvidere kunne man ønske sig, at regeringen  tog hånd om et andet  afgørende problem, der fo r- hindrer mange unge med anden etnisk baggrund i at gennemføre en uddannelse, nemlig diskrimin a- tionen   i forbindelse med praktik. Undervisningsministeriet har oplyst,  at blot 5 pct. af de  eksiste- rende  uddannelsesaftaler  på  erhvervsuddannelserne  omfatter  indvandrere  og  efterko mmere  heraf, mens disse udgør ca. 20 pct.  af de praktikpladsløse  og i december udtalte lederen af automekaniker- uddannelsen  på  Erhv ervsskolen  Hamlet  i  Hillerød,  at  når  skolen  sender  et  nyt  hold  lærlinge  ud  i praktik  efter  grundforløbet,  sidder  der  altid  en  flok  tilbage  uden  uddannelsesaftaler.   »I  ni  ud  af  ti tilfælde er det elever med anden etnisk baggrund, der sidder tilbage  «.  Tal, som BAT-kartellet har offentliggjort i februar, afslører den samme diskrimination af unge med anden etnisk baggrund i n- denfor byggefagene. Disse forhold afhjælper uddannelsespligten ingenlu  nde. RV, SF og EL finder det endelig grotesk, at kommunen på ubest emt tid kan gøre kontanthjælpen tilbagebetalingspligtig for unge, der springer fra en uddannelse uden »rimelig« grund. Dette fører til en stigmatisering af de svageste unge, som har brug for støtte og vejledning   –   ikke en økonomisk pisk over hovedet. RV, SF og EL mener, at der er et stort behov for nye, personrettede initiativer, der kan fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Derfor beklager RV,  SF og EL, at integra- tionskontrakten ikke indeholder et eneste nyt initiativ eller aktivitet, men at der udelukkende er tale om, at et nyt bureaukrati i form af et sagsomslag om all e rede eksisterende aktiviteter.

5 RV, SF og EL beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal bruge tid på at indberette oply s- ninger til staten, som den allerede har i de mangfoldige registre, der indberettes til under Integrati- onsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst  , at der afsæ  ttes 35 kr. pr. sag til udarbej- delse  af  status  på  integrationskontrakterne ,  hvilket  i  sig  selv  er  et  vidnesbyrd  om  det  manglende potentiale i forslaget. RV, SF og EL  finder det  ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for ud- lændinge, som   ikke deltager de foreslåede 85 pct.  i alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede. RV, SF og EL frygter, at konsekvensen af denne yderligere bureaukratisering af integrationsind- satsen bliver langsommere integration. RV, SF og EL er til gengæld positive over for den såkaldt   e  »nye chance til alle«, hvor kommu- nerne skal vende bunken af sager, der har ligget længe, for at få sat en indsat   s i gang. RV, SF og EL stiller sig dog kritisk over for den komplicerede og administrativt tunge tilskudsmodel, der er en del af forslaget. RV, SF og EL mener, at det sender et meget uheldigt signal, at de kommuner, der hidtil har  klaret  indsatsen  dårligst ,  får  den  største  andel  af  midlerne,  mens  de  effektive  kommuner,  der lever op til lovens krav, straffes. Endvidere konstaterer RV, SF og EL, at regeringen i sine svar har ladet  forstå,  at  den  ikke  vil  følge  loven,  for  så  vidt  angår  tildelingen  af  midler –   idet  fordelingen fastlægges før den 1. juli 2006, som er den dato, der fremgår af lovforslaget. RV, SF og EL kan ikke støtte lovforslaget, da den sociale og ligestillingsmæssige slagside er så stor, at integrationen samlet set må forventes at blive sat til bage. Det Radikale Venstre har dog stil- let  tre  ændringsforslag,  der  tilsammen  vil  løse  nogle  af  de  mest  åbenlyse  problemer med  300- timers-reglen, og RV, SF og EL håber , at flertallet bag integrationsaftalen vil støtte disse forbedri n- ger. Siumut,  Tjóðveldis   flokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    beskæftigelsesministeren,   tiltrådt af  et flertal (V, S, DF,KF   og RV): Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede  § 21 b indsættes   som stk. 5: »Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse e f- ter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter § 21 b er pålagt at p åbegynde en uddannelse. Unde r- retning kan ske uden samtykke fra den unge.« [Underretning af uddannelsesinstitutionen i særlige tilfælde] 2) Nr. 5 udgår . [Forslaget  om  særlige  regler  for  en  beskæftigelsesrettet  indsats  for  personer,  der  har  særlig  svært ved at blive integreret på arbejd smarkedet, udgår]

6 Til § 2 Af    et mindretal (RV), tiltrådt af et  mindretal (S, SF og EL): 3) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 9, indsættes   som 2. og     3. pkt.: »Kommunen kan endvidere efter en konkret vurdering bestemme, at en ægtefælle, hvis arbejdse v- ne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den pågældendes kompetencer og ressou r- cer, kun kan findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked, og som aktivt har deltaget i alle tilbudte beskæfti  gelsesfremmende aktiviteter og søgt relevant arbejde på det ordin  æ  re arbejdsmarked, ikke er omfattet af stk. 8. Afgørelse efter 2. pkt. træffes for 3 måneder ad ga ngen.« [Mulighed for, at kommunen kan dispensere fra kravet om 300 timers arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder] 4) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 11, nr. 5, indsættes efter »  arbejdsmarked«: », ogperioder, hvor kommunen efter stk. 9, 2. pkt., har bestemt, at den pågældende    ikke er omfattet af stk. 8,«. [Dispensationsperioder forlænger den periode, inden for hvilken der skal dokumenteres 300 timers arbejde] 5) I det under nr. 7 foreslåede  § 13, stk. 12, udgår  2. pkt., og i stedet indsættes: »I  perioden,  indtil  ægtefællen  igen  bliver  berettiget  til  hjælp  efter  1.  pkt.,  har  ægte fællen  ret  til uden økonomisk støtte at deltage i tilbud efter reglerne i kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæ f- tigelsesindsats. Kommunen træffer efter et konkret skøn afgørelse om tilbud. « [Retten  til  kontanthjælp  generhverves,  når  ægtefællen  kan  doku mentere  300  timers  ordinært  og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, uanset om timerne ligger før eller efter det tid   s- punkt, hvor retten til hjælp ophørte   , og ret til at deltage i tilbud uden økonomisk støtte for en ægt e- fælle, hvis hjælp er bor tfaldet efter 300-timers - reglen] Af    beskæftigelsesministeren,   tiltrådt af  udvalget: 6) I nr. 19 indsættes efter den   foreslåede  affattelse af § 100, stk. 1, som nyt stykke: »Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion efter stk. 1, herunder om , hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. [Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvornår kommunen kan få 65 pct. refusion af udgifterne til kontant - og starthjælp m  .v. i akt i ve perioder] Til § 3 7) I stk. 1 ændres »1. marts 2006  « til: »1. april 2006«. [Udskudt ikrafttræden] 8) I stk. 5 ændres »1. marts 2006 til   28. februar 2007« til: »den 1. april 2006 til den 31. marts 2007«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æ  den]

7 9) I stk. 6 ændres   »den 1. marts 2007 til den 29. februar 2008« til: »den 1. april 2007 til den 31. marts 2008«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æ  den] 10) I stk. 7 ænd  res »den 29. februar 2008« til: »den 31. marts 2008«. [Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttr   æ  den] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Målgruppen for uddannelsesforslaget er unge, som kommunen har vurderet er i stand til at kunne gennemføre en uddannelse på al  mindelige vilkår. Disse unge forventes som udgangspunkt at ku nne klare sig i det ordinære udda  nnelsessystem på lige fod med andre unge og med de muligheder for hjælp og vejledning, som der eksist  erer i dag. Det  er  imidlertid  regeringens  opfattelse,  at  der  blandt  disse  unge  vil  være  nogle,  der  f.eks.  på grund af sociale og psykiske omstændigheder   – vil have større risiko end andre unge for at frafalde en uddannelse. Det er vigtigt, at også disse unge får de bedste betingelser for at gennemføre en u   d- dannelse. Det foreslås derfor, at kommunen  – når den pålægger en ung at påbegynde en uddannelse –  sam- tidig skal vurdere, om den unge har særlig risiko for ikke at ku  nne gennemføre uddannelsen. Hvis der er en sådan risiko, forpligtes kommunen til at underrette den p ågæ   ldende uddannelsesinstitution. Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i uddannelse, og at de   – hvis de har valgt en fo   r- kert uddannelse – påbegynder en ny udda    nnelse, inden de falder fra. Det foreslås, at underretningen uden nærmere begrund   else oplyser om, at den unge forud for ud- dannelsesstart  har  været  omfattet  af  et  uddannelsespålæg.  U nderretningen  bør  i  overensstemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fra den u nge. Underretning kan dog ske uden den unges samtykke. Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på ordinære vilkår, herunder de muligh e- der for støtte, vejledning og særlig tilrettelæggelse samt udda nnelsesstøtte m .v., som er indeholdt i reglerne om de enkelte uddannelser. I  de  erhvervsrettede  ungdomsuddannelser  udarbejdes  der  ved  uddannelsens  start  en  individuel udannelsesplan,  som  kan  justeres  undervejs  i  forløbet,  og  som  skal  sikre,  at  eleven  realistisk  kan gennemføre uddannelsen. Ved udarbejdelsen af planen og ved justeringen heraf vil der v ære muli  g- hed for at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejle   dning til elever med særlige problemer. Ved at foretage en underretning er der i forhold til elever, som kommunen har givet underretning om, mulighed for i højere grad ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf at tilpasse  planen  til  elevens  forudsætninger,  herunder  at  yde  ek  stra  støtte  og  vejledning.  Støtten  vil f.eks. kunne gå ud på at sikre, at den pågældende i givet fald i stedet fo r at falde fra fortsætter umi  d- delbart  i  en  anden  uddannelse.  Undervisningsministeriet  vil  som  led  i  gennemførelsen  af  loven efterfølgende foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om vejledning om  gennemførelse  af uddannelser på Undervisningsminister iets område, der omfatter både ungdomsuddannelser og visse videregående udda nnelser.

8 Hertil  kommer,  at  ungdomsuddannelsesinstitutionerne  allerede  efter  reglerne  om  vejledning  om valg  af  uddannelse  og  erhverv  er  forpligtet  til  at  underrette  Ungdommens  Uddannelsesvejledning (UU) om, at den unge 1) er optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningens begy  n- delse eller 3) står i risiko for  at afbryde eller har afbrudt en uddannelse. Ved indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om erhvervsuddannelser underretter den skole, der foretager registre- ringen af uddannelsesaftalen eller ophævelsen, de  suden UU herom. UU forudsættes herefter  at indgå i et nærmere samarbejde med institutionen eller med andre o f- fentlige  myndigheder  eller  institutioner  om  vejledning  om  den  unges  fortsatte  uddannelse  eller eventuelle  beskæftigelse.  Undervisningsministeriet  vil  inddrage  den  foreslåede  lovændring  i  ko m- mende ændringer af regler om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virkso  mhed. De statsligt regionale vejledningscentre for videregående uddannelser samarbejder med uddanne l- sesinstitutioner og UU med henblik på at gøre vejledningen synlig, gennemskuelig og let tilgæng e- lig og med henblik på at sikre sammenhæng mellem uddannelses   - og erhvervsvejledning og vejled- ning om gennemførelse af den valgte uddannelse. Den foreslåede lovændring vil kunne give anle d- ning til senere regelændringer om denne virksomhed, hvis der i praksis viser sig et behov herfor. Forholdet til persondataloven Kommunernes underretning af uddannelsesinstitutionerne er i overensstemmelse med persondata- lovens § 5, da underretningens formål er at yde ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges forbliven i uddannelsessystemet. Efter persondatalovens § 6 vil underretningen kunne ske uden samtykke. Økonomiske konsekvenser Kommunernes udgifter ved at underrette uddannelsesstederne om de unge, der kan få særlige va   n- skeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skønnes at være ma rginale. Til nr. 2 Det  foreslås,  at  bemyndigelsesbestemmelsen  vedrørende    en  særlige  beskæftigelsesrettet  indsats for  kontant-  og  starthjælpsmodtagere  samt  forsikrede  ledige  udgår.  Der  er  her  lagt  vægt  på,  at  de hensyn, der var tilsigtet med bemyndigelsen, vil blive tilgodeset ved den øvrige indsats, der indgår i »En ny chance for alle«, som vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der tages effektivt hånd om de lediges særlige problemer, herunder integrationsprobl  emer. Der vil i den forbindelse sammen med arbejdsmarkedets parter og KL (Kommunernes Landsfor- ening) blive udviklet målrettede jobforløb, som kan anve  ndes til en beskæftigelsesrettet indsats for personer,  der  har  særlige  behov.  Disse  jobforløb  vil  blive  fulgt  under  den  landsdækkende  indsats »En ny chance for alle«. Erfaringerne herfra vil eventuelt blive benyttet til at vurdere, om jobforlø- bene skal gøres lovpligtige. Disse erfaringer vil også kunne blive anvendt i forhold til forsi krede ledige, og da det formodes, at en  større  del  af  målgruppen  vil  være  kontant -  og  starthjælpsmo  dtagere,  er  det  vurderingen,  at  der ikke er behov for, at ministeren også kan fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet in dsats. Hertil kommer, at forslaget –  om ret og pligt til gentagen aktivering for kontant- og starthjælp  s- modtagere, der er over 30 år, og som har problemer ud over l edighed – skaber rammer for, at pers   o- ner med længerev  arende ledighed bag sig får en løbende og målrettet indsats og ikke overlades til passiv forsørgelse.

9 Til nr. 3 Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at kommunen efter en konkret, individuel vurd  e- ring kan bestemme, at en ægtefælle, hvis arbejdsevne er så nedsat, at jobfunktioner, der er forenel i- ge  med  den  pågældendes  kompetencer  og  ressourcer,  kun  findes  i  et  meget  begrænset  omfang  på det  ordinære  arbejdsmarked  (personer  ,  der  ved  kommunens  vurdering  af  beskæftigelsespotentialet er indplaceret i matchgruppe 4), ikke er omfattet af kravet om mindst 300 timers ordinært og ustø   t- tet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. Det er en betingelse for at anvende undtage l- sesbestemmelsen,  at  ægtefælle n  aktivt  har  deltaget  i  de  beskæftigelsesfremmende  aktiviteter,  som kommunen eller AF har tilbudt, og at den pågældende har været aktivt arbejdssøgende på områder, hvor der  er mulighed  for, at den pågældende kan opnå ordinær beskæftigelse. For at sikre, at den pågældende  også  fremadrettet  deltager  aktivt  i  tilbud  og  er  aktivt  arbejdssøgende,  foreslås  det,  at kommunens afgørelse om undtagelse fra kravet om 300 timers ordinært og ustøttet a rbejde inden for de seneste 24 måneder træffes for 3 måneder ad gangen , dvs. at kommunen ved hver samtale i det individuelle kontaktforløb  skal tage stilling til, om ægtefællen fortsat opfylder betingelserne for at være undtaget fra kravet. Til nr. 4 Det foreslås, at perioden på 24 måneder, inden for hvilken en ægtefælle ska l dokumentere 300 ti- mers  ordinært  og  ustø   ttet  arbejde,  forlænges  med  perioder,  hvor  kommunen  efter  forslaget  i  nr.  1 har undtaget den pågældende fra kravet. Herved sidestilles de pågældende perioder med  perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været   så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejd s- marked, jf. det foreslåede § 13, stk. 9, 1. pkt. Forslaget betyder, at hvis personen senere forbedrer sit beskæftigelsespotentiale og bliver omfattet af kravet om 300 ti  mers arbejde, vil dispensationsperio- derne indgå som »døde perioder  « i beregningen af »de seneste 24 kalendermån eder«. Til nr. 5 Med ændringsforslaget fjernes betingelsen i forslaget til § 13, stk. 12, 2. pkt., om, at generhverve  l- se  af  retten  til  kontanthjæ  lp  forudsætter,  at  alle  300  timers  ordinært  og  ustøttet  arbejde  skal  ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte. Ændringsforslaget indebærer, at en ægtefælle, der inden ophørstidspunktet har haft f.eks. 100 t i- mers ordinært og ustøttet arbejde, igen bl   iver berettiget til hjælp, hvis   vedkommende opnår yderl i- gere mindst 200 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det er fortsat en betingelse, at de sammenlagte 300 timers arbejde til enhver tid ligger inden for de seneste 24 kalendermåneder. Med  ændringsforsl  aget  gives  der  mulighed  for,  at  en  ægtefælle,  hvis  kontanthjælp  er  bortfaldet, fordi  den  pågældende  ikke  opfylder  betingelsen  om  300  timers  ordinært  og  ustøttet  arbejde  inden for de seneste 24 måneder, fortsat har ret til at deltage i beskæftigelsesfremmen   de tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11, dog således at den pågældende ikke modtager økonomisk støtte under deltagelsen. Der er derimod ikke pligt til at deltage i tilbud. Det forudsættes derfor, at ægtefællen aktivt anmoder kommunen om at få adgang til tilbud. Det forudsættes ligel   e- des, at kommunen vejleder ægtefællen om denne mulighed. Retten  til  tilbud  omfatter  tilbud  om  vejledning  og  opkvalificering  samt  tilbud  om  virksomheds- praktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesinds  ats kapitel 10 og 11. Det er kommunen, der ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov træffer afgøre l- se om tilbud, herunder om tilbuddets varighed og omfang.

10 Til nr. 6 Der er behov for at fastsætte regler om, hv  ilke krav kommunen skal opfylde for at få 65 pct. i r e- fusion af forsørgelsesydelsen under aktivering , for at sikre, at aktiveringen har den nødvendige kv a- litet. Ordningen vil blive fulgt med henblik på at vurdere, om ordningen har den tilsigtede virkning.  Så- fremt  der  måtte  vise  sig  behov  for  det,  bør  der  være  mulighed  for  at  kunne  tilpasse  de  krav,  som kommunerne skal opfylde for at få 65 pct. refus ion. Det foreslås derfor, at  ministeren bemyndiges til at fastsætte   regler om, hvilke betingelser der skal væ  re opfyldt, for at staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til kontant- eller starthjælp, når den person, der modtager hjælpen  , deltager i revalidering eller forrevalidering efter kapitel 6 eller i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelse  sindsats. På baggrund af bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmer regler om: – At det af kommunens sag skal fremgå, at tilbud, der giver adgang til 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen, opfylder de gældende krav i lov om en aktiv beskæftige lsesindsats – f.eks. at det er beskrevet i og afgivet som led i udarbejdelse af en jobplan, eller at tilbudet for kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år udgør mindst 30 timer om ugen sammen med eventuel ordinær beskæft igelse m.fl. – At hvis kommunen fastsætter, at   aktivering for den enkelte kun skal ske i begrænset o  m- fang – f   .eks. under 10 timer om ugen i gennemsnit over en 4-ugers-periode – er det en fo   r- udsætning   for, at staten refunderer 65 pct. af forsørgelsesydelsen , at kommunen kan godt- gøre og doku mentere, at personen alene kan deltage i aktivering i det angivne omfang. – At k ommunerne således fortsat kan give aktive tilbud i relativt få timer om ugen, f .eks. til personer, der har problemer ud over ledighed. Der kan f.eks. være tale om misbrugere ell  er andre, som i en periode ikke kan deltage i længerevarende tilbud eller aktiviteter. Det skal blot være dokument  eret, at den ledige kun kan magte et beskedent antal timer om ugen. – At personer i aktivering ved længerevarende fravær, herunder sygdom, f .eks. efter 2 ugers sammenhængende fravær ikke længere anses for at være i et aktivt tilbud. Det betyder, at personen anses for ophørt i tilbuddet med den virkning, at refusionen for udgifter til ko n- tant- og starthjælp he  refter skal være på 35 pct. Endelig vil det blive præciseret, at kommunen kun får 65 pct. i refusion for den periode, som ti   l- buddet dæ  kker. Er der f.eks. tale om et tilbud på 15 dage, er det kun for disse dage, at kommunen får 65 pct. i refusion af forsørgelsesydelsen. Den  samlede  administrative  merudgift  anslås  til  ca.  1  mio.  kr.  årligt,  som  omfatter  dels  sagsb  e- handling i forbindelse med at dokumentere, at aktiverede ikke kan klare aktivering i større omfang (ca. 0,7 mio. kr.), dels ekstra udgifter til de kommunale revisorer (ca. 0,3 mio. kr.). Til nr. 7 Med ændringsforslaget foreslås lovens ikrafttræden udskudt til den 1. april 2006. Til nr. 8-10 Ændringsforslagene er en konsekvens af forslaget om udskudt ikrafttræden, jf. ændringsforslag   nr. 7.

11 Charlotte Antonsen (V)   Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V)   Marion Pedersen (V) Jens Vibjerg (V)   Bent Bøgsted  (DF)   Colette L. Brix (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) Tom Behnke (KF)   Thomas Adelskov (S)   Kim Mortensen (S) nfmd.   Jytte Andersen (S) Anne-Marie Meldgaard (S)   Lone Møller  (S)    Morten Østergaard    (RV)   Ole Sohn (SF) Jørgen  Arbo - Bæhr   (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

12 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 89 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren 2 Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse    og høringsnotat herom , fra integrationsministeren 6 Teknisk gennemgang den 12. januar 2005 7 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 Kopi af svar på  L 93 – svar på spm. 1    -24, fra integrationsministeren 9 Kopi af svar UUI L 93 – svar på spm. 25    -34, fra integrationsministe- ren 10 1. udkast til betænkning 11 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren 12 Notat om »En ny chance til alle«, fra beskæft  igelsesministeren 13 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 89 Spm.nr. Titel 1 Spm. om bistand til et ændringsforslag, som giver kommunen dispe  n- sationsmulighed fra 300– timers-kravet for personer, der stiger i matchkategori, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar he  r- på 2 Spm. om, hvilke initiativer der vil blive igangsat for at undgå at ko m- me på kant med grundloven og FN -konventionen om økonom iske, sociale og kulturelle rettigheder, til beskæftigelsesministeren,   og mi- nisterens svar herpå 3 Spm., om det er hensigtsmæssigt, at kvinder fastholdes som hjemm  e- gående, når man tager i betragtning, at meningen med lovforslagene bl.a. er at bidrage til respekt for ligestilling mellem kønnene i indva n- drermiljøerne, jf. bem ærkningerne til lovforslaget, til beskæftige l- sesministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om de ligestillingsmæssige konsekvenser for forholdet mellem etniske minoriteter og etniske danskere af, at 300-timers - reglen kun dækker ægtefæller, mens samleven de fritages, til beskæftigelsesmin  i- steren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om de, der mister retten til at modtage forsørgelsesydelser efter

13 300-timers - reglen, stadig har ret til at deltage i aktiveringstilbud, til beskæftigelsesministeren, og ministere  ns svar herpå 6 Spm., om 300-timers - reglen primært forventes at ramme etniske m  i- noritetsægtepar, og om det er formålet med reglens indførelse, til b e- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ægtefæller, der lader sig skille for i stede t at indlede et æ  g- teskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af 300  -timers - reglen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke opholdsretlige konsekvenser de foreslåede regler har, hvis et familiesammenført ægtepar vælge r at blive skilt og optage ægteskabslignende samliv, til beskæftigelsesministeren, og minist e- rens svar herpå 9 Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre kontant- hjælpsmodtagernes retssikkerhed mht. indplacering i matchkategor  i- erne 1-5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm., om det er ministerens opfattelse, at en kontanthjælpsmodtagers chance for at erhverve 300 timers ordinært arbejde på 2 år, er upåvi r- ket af personens arbejdsmarkedsmæssige match, til beskæftig elses- ministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om der er eksempler på, at andre aktørers aflønning afhænger af, om den ledige bevæger sig op eller ned i matchgruppesystemet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke økono 300-timers - reglen vil have for ledige, der i løbet af perioden bevæger sig mellem matc   h- gruppe 4 og 5, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm., om hvilke retssikkerhedsmæssige problemer det medfører   , at andre aktører ikke kan ændre en    matchgruppevurdering, til beskæft  i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om de foreløbige indrapporteringer af kommunernes matchpl a- cering af kontanthjælpsmodtagere giver grund til at ændre forslagets økonomiske kon sekvenser, til beskæftigelsesministeren, og minist  e- rens svar herpå 15 Spm., om det er muligt at klage over afgørelsen  til de sociale nævn  , når en ledig fratages kontanthjælpen efter 300   -timers-reglen, til be- skæftigelsesministeren, og ministerens svar herp  å 16 Spm. om, efter hvilke kriterier en kommune skal vurdere, hvorvidt en ung har en rimelig grund til at springe fra sin uddannelse, og om hjælpen som følge heraf skal gøres tilbagebetalingspligtig (jf. § 21, stk. 4), til beskæftigelsesministeren, og min  isterens svar herpå 17 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ingen konsekve  n- ser har for kommunernes brug af produktionsskoler og forberedende voksenundervisning, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm., om regeringen kan garantere, at forslaget om uddannelsesga- ranti ikke vil medføre en forringelse af de særlige foranstaltninger,

14 som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov, til b  e- skæft  igelsesministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at tilskudsmodellen ikke bl i- ver en form for omvendt resultatløn, der belønner de kommuner, der ikke har levet op til lovens krav om gentagen aktivering, til beskæft  i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om ministeren kan bekræ  fte, at tilskudsmodellen ikke påvirker kommunernes mulighed for at hjemtage refusion for aktiveringsind- satsen, og at kommunerne dermed kompenseres to gange for aktive- ringen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvilke initiativer ministeren påtænker for at undgå, at kommunerne undlader at anvende aktivering af kontanthjælpsmodt  a- gere for at få økonomisk kompensation, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvordan det sikres, at kampagnen »En ny chance til alle« får den forventede effekt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm., om lovforslaget skærper behandlingspligten, og om der   er grænser for, hvilke behandlinger man kan tvinge modtagere af offen  t- lige ydelser til at gennemgå, til beskæftigelsesministeren, og minist   e- rens svar herpå 24 Spm., om kommunerne kan pålægge psykisk syge og misbrugere at indgå i behandlingsforløb som betingelse for udbetaling af kontan  t- hjælpen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her på 25 Spm., om lovforslaget indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udløse en selvstændig vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, til beskæftigelsesministeren, og minist   e- rens svar herpå 26 Spm. om, hvilke aktiviteter kommunerne skal afholde for det beløb (1 mio. kr.), der ifølge lovforslaget er afsat til integrationskontrakterne i 2006, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om integrationskontrakten ikke indeholder nye initiativer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvilke nye aktiviteter integrationskontrakten indeholder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om ma tc hgruppe 5 er undtaget fra 300-timers-reglen, til be- skæft  igelsesministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvor den nedre grænse for rådighedsbeløb går, og ud fra hvilke kriterier rådighedsbeløbet er fastsat, til beskæftigelsesminist e- ren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der si  k- rer, at borgere, der rammes af 300-timers-reglen, får ret  men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud, til beskæftigelsesministeren, og min  i- sterens svar herpå

15 32 Spm., om familiesammenførte med mindst 2 års samliv kan lade   sig skille uden opholdsretslige konsekvenser for at undgå at blive omfa t- tet af det objektive rådighedskriterium, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm., om kommunerne og andre aktører visiterer ensartet til matc h- kategorierne, og hvad det betyder for den lediges retsstilling, at visi- tationsvejledningen ikke indeholder objektive kriterier, til beskæft  i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm., om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige, vil blive omfattet af regler om journal- og notatpligt, til beskæftigelsesminist  e- ren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om, hvorfor matchgruppe 4 ikke er undtaget fra lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvorfor det er den af ægtefællerne, der er længst fra a bejdsmarkedet, der mister retten til kontanthjælp og dermed retten til aktivering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, hvor længe en ledighedsperiode maksimalt kan forlænges, samt hvordan skiftende ægte  skabelige relationer kan påvirke retten til kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som skal sikre, at det objektive rådighedskriterium anvendes fortløbende over de seneste 24 måneder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm., om kommunernes sanktionsmuligheder ophører , nå r en ledig er fyldt 25 år, herunder om 26 -årige er omfattet af tilbagebetalingspli g- ten, til beskæftigelsesministeren, og   ministerens svar herpå 40 Spm., om unge kontanthjælpsmodtagere, der selv søger ind på pr o- duktionsskole, ikke udsættes for sanktioner som følge af uddanne   l- sespligten, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvad det økonomiske  incitament og de ekstra midler består i, når kommunerne ikke kompenseres mere end normalt, til beskæft   i- gelsesministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvorfor der ikke er valgt en model, hvor kommuner modta- ger tilskud på baggrund af deres andel a f kontanthjælpsmodtagere over 30 år  med andre problemer end ledighed, til beskæftigelsesmin  i- steren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om sagsbehandlerens fulde adgang til den lediges fulde historik i kommunen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens   svar herpå 44 Spm. om, hvorfor uddannelsesinstitutionen skal vide, at nogle er i særlig risiko for at frafalde uddannelsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om kommunen kan pålægge en ung at tage en gymnasial u   d- dannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm., om ministeren er enig i besvarelsen af spm. 40, til undervis-

16 ningsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm., om kontanthjælpsmodtagere  , der søger FUV , kan hindres heri eller sanktioneres herfor som følge af undervisningspligten, til b e- skæftigelsesministeren og undervisningsministeren, og   beskæftige  l- sesministerens svar herpå

17 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren og disses svar herpå Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra    udvalget. Spørgsmål 7: Lovforslaget  gælder  kun  for  ægtepar,  mens  de  som  lever  sammen  i  ægteskabslignende  forhold ikke er dækket af reglerne. Kan ministeren bekræfte, at ægtefæller der lader sig skille, for i stedet at indlede et ægteskabslignende forhold, ikke vil være omfattet af 300 -timers-reglen? Svar: Det kan bekræftes,  at forslaget om bortfald af kontanthjælpen til en ægtefælle, der ikke har haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se   neste 24 måneder, kun gælder for gifte pers   o- ner. Dette hænger sammen med, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt, og at den pågældende ægtefælle derfor fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag. Spørgsmål 15: Kan   ministeren   bekræfte,   at   det   er   muligt     at   klage   over   afgørelsen,   når   en   ledig   fratages kontanthjælpen efter 300  -timers - reglen til de sociale nævn, herunder over den matchplacering, der ligger til grund for afgørelsen? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at klagen ikke har opsættende virkning   på   sagen,   og   oplyse   hvor   lang   sagsbehandlingstid   en   ledig,   der   har   fået   frataget kontanthjælpen, maksimalt kan påregne til behandlingen af klagen. Svar: Jeg kan bekræfte, at en  ægtefælle, hvis ret til kontanthjælp bortfalder efter 300timersreglen, kan klage  over  kommunens  afgørelse  om  bortfald  af  hjæ   lpen  til  det  sociale  nævn  efter  de  almindeligt gældende  regler  i  retssikke  rhedslovens  kapitel  10,  jf.  også  mit  svar  til  Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del. – spørgsmål 42. Nævnets prøvelse omfatter alle retlige s   pørgsmål, der er af betydning for personens ret til ydelsen, herunder om personens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende er omfattet af undtagelsesb   e- stemmelsen i forslaget til § 13, stk. 9. I denne vurdering kan indgå, om den pågældende ægtefælles arbejdsevne  er  så  begrænset,  at  vedkommende  ikke  kan  opnå  beskæftigelse  på  det  ordinære  a r- bejdsmarked, og dermed om den pågældende i stedet for at være indplaceret i matchkategori 1, 2, 3 eller 4, burde have været placeret i matchk  ategori 5. At det er de almindeligt gældende regler i retssikkerhedslovens kapitel 10, der finder anvendelse, indebærer, at klagen ikke har opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72. Med hensyn til de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de sociale nævn kan jeg henvise til   min tidligere besvarelse til Arbejdsmarkedsudvalget, Alm. del spørgsmål 22, hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer fra nævn til nævn og ligger mellem 40 og knap 200 d a- ge for sager inden for aktivlovens område. Jeg vil dog her – ligesom i besvarelsen af Alm. del spørgsmål 42 - henvise til reglen i retssikker- hedslovens § 71, stk. 4,  hvorefter der  er mulighed for en særlig hurtig sagsbehandling  »i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor   der i øvrigt er et særligt behov

18 herfor«.  Her  kan  formanden  for  nævnet  træffe  en  foreløbig  afgørelse,  der  snarest  muligt  skal  b e- handles i et møde i nævnet. Spørgsmål 18: Kan regeringen garantere, at forslaget om uddannelsesgaranti ikke vil medføre en forri ngelse af de særlige foranstaltninger, som de relevante uddannelser yder unge med særlige behov - eksempelvis de tekniske skolers såkaldte TEK1 støtte til elever med særlige behov, selvom målgruppen må fo r- ventes udvidet markant, hvis forslaget virker efter hensigten? Svar: Undervisningsministeriet  har  oplyst,  at  elever,  der  optages  i  en  erhvervsuddannelse,  har  krav  på den  samme  undervisning,  herunder  for  eventuel  specialpædagogisk  støtte  og  anden  særlig  tilrett e- læggelse,  uanset  om  eleven  har  været  ko ntanthjælpsmodtager  før  optagelsen  i  uddannelsen  eller ikke. Jeg kan henholde mig hertil, idet jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af unges retsstilling i forhold til uddannelsesinstitutionerne men alene i forhold til betingelserne for udbetaling af kontanthjælp. Jeg bemærker  yderligere, at de unge, som efter forslaget får en ny ti l- skyndelse til at gennemføre en uddannelse, er unge, som efter kommunens vurdering vil kunne ge n- nemføre uddannelsen efter reglerne for den pågældende uddanne lse. Spørgsmål 23: Kommunerne har allerede hjemmel til (§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det soci a- le område), at anmode personer, der søger hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge, eller blive indlagt  til  observation  og  behandling  som  led  i  sagsbehandlingen.  Skærper  lovforslaget  behan  d- lingspligten,  og  er  der  grænser  for  hvilke  behandlinger,  man  kan  tvinge  modtagere  af  offentlige ydelser til at gennemgå? Svar: Lovforslaget medfører ikke en skærpelse af pligten til at lade sig behandle. D   et er alene den be- handling, der i mange år har kunn et være en betingelse for at få hjælp , der kan stilles krav om. Be- handlingen må på ingen måde kunne medføre f are for liv eller førlighed. Kommunen kan  efter §  11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område  anmode borgeren om at blive undersøgt af en læge eller om at blive indlagt til observation og  behandling,  hvis  borgerens  helbred  har  betydning  for,  om  borgeren  er  berettiget  til  at  få  den hjælp, som borgeren har søgt om.    § 11, stk. 1, nr. 2, viderefører den tidligere gæ   ldende § 10, stk. 2. Af bemærkningerne til den tidligere gældende § 10 fremgår, at bestemmelsen svarer til bistand s- lovens  §  17.  Første  led  af  bistandslovens  §  17  havde  følgende  ordlyd:  »  Den  myndighed,  der behandler en sag efter denne lov, kan pålægge den, der søger bistand, at medvirke til sagens oply s- ning, herunder ved at lade sig undersøge af en læge eller indlægge til observation og behandling. « Af  bemærkningerne  til  bistandslovens  §  17  fremgår,  at  det  fa   stslås,  at  den,  der  søger  bistand,  har pligt   til   at   lade   sig   undersøge   og   behandle;   og   at   tilsvarende   bestemmelser   findes   i   den (da)gældende lo  vgivning, samt at formuleringen  svarer til en bestemmelse i loven om den sociale ankestyrelse (§ 8). Der vil typisk være tale om en undersøgelse hos en praktiserende læge, som regel ansøgerens egen læge.   Undersøgelse hos en eller flere speciallæger kan også være relevant.

19 Spørgsmål 25: KL påpeger i deres høringssvar, at kravet om vurdering af behovet for en sygeopfø   lgning skal af- klares umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med sygdommen, vil give unødigt admin i- strativt bøvl. Indeholder lovforsl aget efter ministerens opfattelse tilstrækkelig fleksibilitet til, at en banal forkølelse ikke skal udløse en selv  stændig vurdering af behovet for en sygeo  pfølgningsplan? Svar: Der  ligger  i  lovforslaget  en  pligt  for  kommunen  til  at  vurdere,  om  der  skal  ske  yderligere,  når kommunen bliver bekendt med en hjælpsmodtagers sy  gdom. Ved en banal forkølelse vil vurderingen i kke være omfattende. Den blotte konstatering af, at der er  tale  om  en  sygdom  af  meget  kort  varighed,  vil  i  langt  de  fleste  tilfælde  føre  til,  at  kommunen umiddelbart kan notere i sagen, at kommunen på grundlag af sygdommens karakter og forventede varighed har vurderet, at der ikke er behov for en sygeopfølgningsplan. En banal forkølelse vil således udløse  en vurdering  af behovet for  en sygeo   pfølgningsplan, men næppe en vurdering af omfattende karakter. Det er forholdene i den enkelte sag, der vil være styr  ende for, hvor omfattende kommunens vurde- ring af behovet for en sygeopfølgningsplan skal v æ  re. Det er kommunens pligt at sørge for, at der er de tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan foretage vurderingen af behovet for en sygeo  p- føl gningsplan. Der er ikke i lovforslaget opstillet formkrav til kommunens vurdering af behovet for en sygeop- følgningsplan, udover at kommunen selvfølgelig skal n  otere i den enkelte sag, at den har foretaget en vurdering. Jeg finder derfor, at der er tilstrækkelig fleksibi  litet i lovforslaget til, at banale hver- dagssygdomme ikke bevirker unødigt administrativt a rbejde i kommunen. Spørgsmål 34: Ministeren bedes redegøre for om andre aktører, der matchgruppevurderer ledige vil blive omfa  t- tet  af  regler  om  journal-  og  notatpligt  således,  at  de  kan  efterkomme  eventuelle  forespørgsler  om aktindsigt. Svar: Hvis  en  anden  aktør  udfører  opgaver  for  kommunen  efter  lov  om  aktiv  socialpolitik,  lov  om  en aktiv beskæftigelsesin  dsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om socia l service, er den  anden  aktør  omfattet  af  forvaltningsloven  og  offentlighedsloven,  herunder  notatpligten,  i  fo r- hold til den opgave denne udfører, jf. § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det soci  ale område . Spørgsmål 40: Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17 bekræfte, at unge kontanthjælpsmodt a- gere,  der  selv  søger  ind  på  en  produktionssk  ole,  hverken  forhindres  eller  udsættes  for  sanktioner som følge af uddannelsespligten. Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om tek   nisk bi- stand  til  et  ændringsforslag,  som  sikrer  ,  at  unge,  som  selv  har  søgt  ind  på  produktionsskole  eller FVU,   hverken   forhindres   heri   eller   sanktioneres   herfor,   som   følge   af   uddannelsespligten.

20 Svar: Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ik  ke af forslaget om, at unge kontant- og start- hjælpsmodtagere under 25 år skal have en uddanne   lse. Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte, at uddannelsesforslaget ikke forhindrer unge i selv at søge ind på en produktionsskole, ligesom fo  rslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på og optages på en produktionsskole, udsættes for san ktioner som følge af forslaget. Spørgsmål 46: Ministeren bedes oplyse om han er  enig i nedenstående svar på spørgsmål 40, som beskæftige l- sesministeren har sendt til udvalget. Spørgsmål nr. 40: Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 17 bekræfte, at unge kontanthjælpsmodt a- gere,  der  selv  søger  ind  på  en  produktionsskole,  hverken  forhindres  eller  udsættes  for  sanktioner som følge af uddannelsespligten.  Hvis ministeren ikke kan bekræfte dette anmodes om teknisk b  i- stand  til  et  ændringsforslag,  som  sikrer,  at  unge,  som  selv  har  søgt  ind  på  produktionsskole  eller FVU, hverken forhindres heri eller sanktioneres herfor, som følge af uddannelsespligten. Svar: Mulighederne for produktionsskoleforløb påvirkes ikke af forslaget om, at unge kontant  - og start- hjælpsmodtagere under 25 år skal have en uddannelse. Under henvisning til tidligere svar kan jeg bekræfte,  at  uddannelsesforslaget  ikke  forhi  ndrer  unge  i  selv  at  søge  ind  på  en  produktionsskole, ligesom forslaget ikke indebærer, at unge, der søger ind på og optages på en produktionsskole, u d- sættes for sanktioner som følge af fo   rslaget. Svar: Jeg kan i det hele henholde mig til beskæftigelsesministerens svar. Før en produktionsskole kan optage en ung med statstilskud, skal Ungdommens Uddannelsesve j- ledning have vurderet, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. Produktionsskolernes  målgruppe  er  i  lov  om  produktionsskoler  defin eret  som  unge  under  25  år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Lovforslaget indebærer ingen ændring af produktionsskoleloven. Spørgsmål 47: Kan ministrene i forlængelse af svarene på spørgsmål 40 og 46 bekræfte, at unge kontanthjælp s- modtagere der søger Forberedende Voksenundervisning ikke forhi ndres heri eller sanktioneres som følge af uddannelsespligten? Svar: Formålet  med  forberedende  voks enundervisning  (FVU)  er  at  give  voksne,  der  er  fyldt  18  år,  og som  har  forudsætninger  for  at  følge  undervisningen  med  udbytte,  muligheder  for  at  forbedre  og supplere  deres  grundlæggende  færdigheder  i  læsning,  stavning  og  skriftlig  fremstilling  (FVU - læsning  )  og  talforståelse,  regning  og  basale  matematiske  begreber  (FVU -matematik)  med  henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af sa   m- fundslivet.

21 FVU  er  ikke  omfattet  af  den  gruppe  af  uddannelser,  som  kommunen  efter  uddannelsesforslaget kan pålægge en ung at søge ind på, da FVU - ligesom produktionsskoleforløb  – hverken giver st   u- die- eller erhvervskompetence. Unge omfattet af forslaget vil fortsat kunne deltage i FVU efter de eksisterende regler herom uden at blive udsat for sanktioner. Kommunerne har også fortsat mulighed for at give FVU som tilbud til unge, der ikke vurderes at kunne gennemføre en relevant studie - eller erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede § 21 b. Det svarer til, hvad  der gælder for unges deltagelse i produ  k- tionsskoleforløb, og der henvises derfor til de tidligere afgivne svar he rom.