NOTAT Dato: 12. december 2005 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2005/5009-25 Sagsbeh.: HMO Fil-navn: Høringssvar.notat Notat  om  høringssvar    fra  UNHCR  vedrørende   forslag  til  lov  om  ændring  af    integrati- onsloven  og  udlændingeloven  (Integrat   ionskontrakter,  erklæring  om  integration  og aktivt  medborgerskab,  skærpede  betingelser  for  tidsubegrænset  opholdstilladelse, uddannelsespligt  for  unge  nyankomne  udlændinge,  sygeopfølgning  over  for  syg e- meldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.) UNHCR  understreger  i  deres  høringssvar  af   1.  december  2005  behovet  for  at sikre,  at  en nedsættelse af  ydelser og  iværksættelse af andre sanktioner som forudsat i de f   oreslåede foranstaltninger ikke får en uforholdsmæssig kraftig virkning for flygtninge, som ofte til hører samfundets mest udsatte grupper. Selv om UNCHR har forstået, at de fleste af de foreslåe- de foranstaltninger gælder for flygtninge, andre udlændinge og danske statsbo  rgere på den samme eller lignende måde, er UNHCR bekymret for, om den praktiske gennemfø relse af foranstaltningerne kan få en uforholdsmæssig kraftig virkning for flygtninge. Det vil derfor bl i- ve påskønnet, hvis der foretages en regelmæssig vurdering af disse virkninger, og hvis de  n- ne vurdering deles med UNHCR. UNHCR  stiller  det  spørgsm ål,  om  ikke  anvendelse  af  muligheden  af  at  inddrage  kontant- hjælpen til en ægtefælle, som ikke har haft ordinær beskæftigelse i 300 timer i løbet af en 2 - årig periode, vil give anledning til et afsavn. Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet    skal hertil bemærke , at regeringens for- slag  til  nye  regler  på  kontanthjælps-  og  starthjælpsområdet  om  sygedagpengeopfølgning, uddannelsespligt og kravet om 300 timers beskæftigelse gælder for   alle, dvs. at der gælder samme regler for flygtninge, andre udlæn dinge og danske statsborgere. Det kan ikke udelukkes, at forslaget om de nye regler på kontanthjælp sområdet i større grad kan omfatte udlændinge og i mindre grad danske statsborgere, idet en større del af udlæ   n- dinge, herunder udenlandske kvinder, modtager kontanthjælp. Det er imidlertid afgørende, om forslaget varetager et sagligt formål,  herunder om forslaget kan medføre den ønskede styrkelse af udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede tiltag vil føre  til øget integration på arbejdsmarkedet. Kravet om 300 timers ordinært arbejde efter 2 år på kontanthjælp er en videreførsel af en a  l- lerede gældende regel om, at kommunen kan vurdere, at en ægtefælle er reelt hjemmeg   å-

Side 2 ende med den virkning, at den pågælden de mister retten til hjælp. Det nye er, at der indføres et objektivt kriterium for, hvornår en ægtefælle anses for reelt hjemmegående. Reglen skal ses i sammenhæng med formålsbestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik, hvor- efter begge ægtefæller efter evne   skal udnytte og udvikle deres arbejdsevne med henblik på at blive selvforsørgende. Der er i lovforslaget foreslået en undtagelsesbestemmelse for pe r- soner, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbej dsmarked. Det er Beskæftigelsesministeriets    opfattelse, at 300 timers arbejde i løbet af 2   år er et rime- ligt krav, og at alle, der ønsk er det, og som har en selv mindre arbejdsevne, vil kunne opfyl- de kravet, uanset om de er udlændinge eller danske statsbo rgere. Det bemærkes i den fo r- bindelse, at kravet kun kan stilles til ægtepar på kontanthjælp, dvs. at de pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. UNHCR mener endvidere ikke, at det er sandsynligt, at integrationen fremmes ved anven- delse af en sanktion, der består i at udsætte meddelelsen af permanent opholdstilladelse. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  formålet  med  at  skærpe  betingelserne  for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er, at udlændinge skal   være selvforsørge  n- de og/eller i beskæftigelse. Lovudkastet indeholder således forslag om, at udlændinge, der ikke er i beskæ ftigelse efter den treårige introduktionsperiode, eller som senere bliver ledige, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse  skal have  gennemført de  tilbudte aktiviteter efter lov  om  en  aktiv  beskæftigelsesindsats,  som  er  fastlagt  i  integrationskontrakten.   Endvidere foreslås det, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlæ  ndingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborge r- skab i det danske samfund. Udlændinge, der har gennemført de aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten og derved har vist vilje til at gøre en aktiv indsats, og som  fra starten udviser vilje til at lade sig integrere i det danske samfund ved at underskrive integrationskontrakten og erklæringen, vil – forudsat at de øvrige betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er o  p- fyldt – som i dag kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse efter normalt syv års ophold. UNHCR stiller spørgsmålstegn ved  værdien  af erklæringen om integration og aktivt medbo r- gerskab i det danske samfund. Den måde, hvorpå dele af erklæringen er formuleret, skaber en formodning om, at udlændinge ikke  vil respektere visse værdier, der er grundlægge  nde for demokratiske samfund, eller endda vil begå forbrydelser som dem, der er nævnt i erkl æ- ringen. At møde alle med en sådan formodning kan gøre flertallet af de flygtninge, der ko  m- mer med en positiv holdning til integration, ugunstigt stemt. UNHCR foreslår, at den sidste paragraf i erklæringen omformuleres, så at den afspejler, at fratagelse af den deri nævnte flygtningestatus eller anden beskyttelsesstatus vil blive foret a- get i overensstemmelse med internationale menneskeretlige forpligtelser, herunder bestem- melserne i Geneve-konventionen af 1951 om ophør af beskyttelse, og at det kun er pers o- ner, der kan vende tilbage i sikkerhed og med værdighed, der kan tvinges hertil.

Side 3 Integrationsministeriet  finder ikke, at erklæringen mistænkeliggør  borgeren eller virker ek   s- kluderende. Erklæringen  – understøttet af en formidlingsindsats   - kan opfattes som et håndslag mellem samfundet og den nye borger, idet den nye borger træder ind i det dem okratiske fællesskab, som det danske samfund er. Det fremgår af erklæringens formuleringer og eksempler, at der inden for dette fællesskab er plads til forskellighed – f.eks. trosfrihed. Det er altså ikke blot en påpegning af den nye bor- gers ansvar og pligt, men også af den nye borgers frihed og rettigheder. Overordnet finder Integrationsministeriet således, at erklæringens tekst afspejler en god b a- lance mellem pligter og rettigheder samt ansvar og frihed, uden hvilke man ikke meningsfuldt kan tale om et demokratisk fællesska b og den enkeltes medborgerskab.      I forhold til UNHCR´s konkrete forslag om ændring af erklæringens tekst vedrørende frat  a- gelse  af  flygtningestatus  er  teksten  i  det  fremsatte  lovforslag,  hvor  erklæringen  er  optrykt som bilag 1, ændret. Teksten i erklæ  ringens punkt 16 er således ændret til: ”Jeg ved, at hvis jeg er flygtning, har jeg ikke længere krav på beskyttelse, hvis forholdene i mit hjemland har ændret sig på en sådan måde, at jeg kan vende hjem”. I  det  vejledningsmateriale  om  erklæringen,  der  vi l  blive  udarbejdet  til  kommunerne,  vil  der blive henvist til, at flygtninge med konventionsstatus kun kan få inddraget deres opholdstilla- delse og blive udsendt til hjemlandet i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventi- onen fra 1951.