Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 af 19. januar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L89) Spørgsmål nr. 25: KL påpeger i deres høringssvar, at kravet om vurdering af behovet for en s  y- geopfølgning skal afklares umiddelbart ef ter, at kommunen er blevet bekendt med sygdommen, vil give unødigt administrativt bøvl. Indeholder lovforsl  a- get efter ministerens opfattelse tilstrækkelig fleksibilitet til, at en banal fo  r- kølelse ikke skal udløse en selvstændig vurdering af behovet for en sygeop- følgningsplan? Svar:   Der ligger i lovforslaget en pligt for kommunen til at vurdere, om der skal ske yderligere, når kommunen bliver bekendt med  en hjælpsmodtagers sy  g- dom. Ved en banal forkølelse vil vurderingen ikke være omfattende   . Den blotte konstatering af, at der er tale om en sygdom af meget kort varighed, vil i langt de fleste tilfælde føre til, at kommunen umiddelbart kan notere i sagen, at kommunen på grundlag af sygdommens karakter og forventede varighed har vurderet, at der ikke er behov for en sygeopfølgningsplan En banal forkølelse vil således udløse    en vurdering af behovet for en sygeop- følgningsplan , men næppe en vurdering af omfattende karakter. Det er forholdene i den enkelte sag, der vil være styrende for  , hvor omfat- tende kommunens vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan  skal væ- re. Det er kommunens pligt at sørge for, at der er  de tilstrækkelige oplysni ger til, at kommunen kan foretage vurderingen af behovet for en sygeopføl g- ningsplan. Der er ikke i lovforslaget opstillet formkrav til kommunens vurdering af be- hovet for en sygeopfølgningsplan ,udover at   kommunen selvfølgelig skal  no- tere i den enkelte sag, at den har foretaget en vurdering. Jeg finder derfor, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i lovforslaget til, at b  anale hverdagssygdom- me ikke bevirker unødig t administrativt a r bejde i kommunen. Februar 2006 Vores sag 05-21-0016/101-0023