L 89 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

(Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring af refusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 31

I forlængelse af svaret på L 89 - spørgsmål 5 anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag der sikrer, at borgere, der rammes af 300-timers reglen, får ret men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud. Forslaget skal sikre, at det er muligt for disse grupper at bringe sig tættere på arbejdsmarkedet også efter, at de evt. må have mistet deres kontanthjælp som følge af det objektive rådighedskriterium.
Dato: 06-02-2006
Status: Endeligt besvaret
Dokumentdato: 06-02-2006
Modtaget: 06-02-2006
Omdelt: 06-02-2006

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer at borgere, der rammes af 300-timers reglen får ret, men ikke pligt til at deltage i aktivtilbud, til beskæftigelsesministeren