NOTAT 18.11.2005 J.nr.: 2005 - 20 - 2321 - 00002/ PAH/TBN Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (strafskærpelse) Der er modtaget høringssvar fra Lægemiddelstyrelsen, Plantedi   rektoratet, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,  Den Kgl. Veter  inær  - og Landbohøjskole, Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse, Veter i- nærmedicinsk Industriforening, Den Danske Dommerforening og   Politimesterforeningen. I det følgende gennemgås og kommenteres de enkelte høringssvar. Lægemiddelstyrelsen, Plantedirektoratet og Veterinærmedicinsk Industrifo rening har ingen bemærkninger til forslaget. Ad Den Danske Dommerforening Dommerforeningen understreger, at bødefastsættelse er et kerneområde for domstolenes vir k- somhed, og at domstolsprocessen er indrettet således, at der kan tages hensyn til omstændi   g- hederne i den enkelte sag, hvad enten disse omstændigheder peger i skærpende eller formi l- dende retning. Foreningen har konstateret, at det fremgår af lo vforslagets bemærkninger, at bødeniveauerne er vejledende, og at straffens fastsættelse i det enkelte tilfælde beror på do m- stolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Fødevarest yrelsens bemærkninger Dommerforeningen tager ikke afstand fra lovforslaget, men understreger domstolenes rolle. Ad Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at der sker en skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af reglerne om   lægemidler til dyr.   Foreningen ø nsker med henvisning til de al- mindelige bemærkninger, pkt. 3.4.4., en  præcisering af, hvad der forstås ved et meget stort antal sundhedsrådgivningsaftaler.

Side 2/4 Fødevarestyrelsens bemærkninger Dette findes allerede fyldestgør ende beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte b  e- stemmelser, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2, 2. a  fsnit. Ad Landbrugsraadet Landbrugsraadet tilkendegiver, at lovforslaget ikke afspejler, at der i Danmark er et særdeles fint niveau for fravær   af medicinrester i fødevarerne. Landbrugsraadet finder, at administrat i- ve bøder som sanktionsmiddel som udgangspunkt er en fornuftig fremgangsmåde, men at lo  v- forslaget ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn i relation til fastlæggelse af administrativ bødepraksis. Landbrugsraadet stiller spørgsmål stegn ved, om der er behov for strafskærpelse og henviser til, at domstolene bør fastlægge n iveauet og allerede har fastlagt et niveau, der efter domstolenes opfattelse er passende. Det anføres, at der mangler en grundlæggende begrundelse for det i forslaget anførte bødeniveau, og at det er urimeligt at skærpe straffen for mindre alvorlige overtrædelser, idet ”bagatelagtige forsee lser” bedre kan afhjælpes gennem dialog og vej  ledning. Landbrugsraadet finder det samtidig uacceptabelt, at strafskærpelsen i det konkrete tilfælde gøres proportional med besætningens størrelse, idet besætningens størrelse ikke nødvendigvis afspejler den konkrete besætningsejers indtjening eller ris  ikoen for indhold af lægemiddelr  e- ster i dyr leveret til slagtning. Fødevarestyrelsens bemærkninger Med hensyn til Landbrugsraadets retssikkerhedsmæssige indvendinger og kommentarer i rel  a- tion til domstolenes rolle henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. især pkt. 3.4.1. og 3.4.2. Der gøres i lovforslaget bl.a. opmærksom på, at den konkrete strafudmåling i sidste instans beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder. Hvis en besætningsejer eller en dyrlæge ikke erklærer sig skyldig i overtrædelsen, bliver den pågældende politianmeldt og sagen kommer for retten. Fødevarestyrelsen har på baggrund af Landbrugsraadets høringssvar understreget dette i de almindelige bemærkninger pkt. 3.2. Baggrunden for bødeniveauet  er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 3.3. og 3.4.2. og de enkelte vejledende bødestørrelser er beskrevet og begrundet i pkt. 3.4.3. og 3.4.4. For så vidt angår mindre alvorlige overtrædelser bemærkes det, at der er tale om overtræde l- ser af strafbelagte bestemmelser i lovgivningen, og at disse ikke automatisk kan betegnes ”bagatelagtige forseelser”, fx er besætningsejerens underskrift på besøgsrapporter og statu s- rapporter med til at dokumentere, at der er gennemført sundhedsrådgivning, og at besæ tning- sejeren har været til stede i denne forbindelse. Vedr. Landbrugsraadets indvendinger mod at gøre straffen afhængig af besætningens større lse henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4. Det er væsentligt at store landbrugsvirksomheder ikke betragter bødesanktioner som almindelige driftsomkostninger. Dyreholdets størrelse er valgt som parameter i forbindelse

Side 3/4 med strafskærpelse, fordi antallet af dyr typisk vil sige noget om dyreejerens indtjeni  ng. Så- fremt en besætningsejer med et stort dyrehold har en usædvanlig lav indtjening kan dette – e   f- ter en konkret vurdering – læ gges til grund som en formildende omstændighed. Skulle indtjeningen anvendes som parameter ville Fødevarestyrelsen være nødt t il at skaffe sig oplysninger herom, enten via forældede oplysninger hos Told & Skat (den seneste årso   p- gørelse) eller via den enkelte besætningsejers regnskabsmateriale. Dette ville forlænge o g vanskeliggøre sagsbehandlingen i betydelig grad og ville de suden indebære fejlkilder, fx i form af forældede eller forkerte oplysninger. Desuden ville Fødevarestyrelsen skulle indhente et betydeligt materiale om indkomstoplysninger med henblik på at beregne en relevant ge n- nemsnitsindtjening. Det bemærkes, at Fødevare   styrelsen umiddelbart har adgang til oplysninger om dyreholdets størrelse i CHR -registret, og at referencen til dyreholdets størrelse således gør bestemmelsen administrerbar. Ad Landsforeningen af  Danske Mælkeproducenter Landsforeningen anfører, at bøde  niveauet bør fastlægges af domstolene. Desuden fi   ndes det urimeligt at sammenkæde besætningsstørrelse og bødeniveau. Fødevarestyrelsens bemærkninger Der henvises til det under Landbrugsraadet anførte. Ad Den Danske Dyrlægeforening Foreningen er enig i, at bødestørrelser m.v. må reguleres, men kritiserer, at bødestørrelserne i dyrlægeloven relateres til antallet af sundhedsrådgivningsaftaler. Foreningen mener, at bød e- større lserne bør relateres til overtrædelsens karakter og evt. den indtjening, som dyrlæge n har. Foreningen rejser tilsvarende kritik i forhold til lov om hold af dyr, hvor bødestørrelserne r  e- lateres til dyreholdets størrelse. Endelig fremsætter foreningen et ønske om, at det i bemærkningerne til loven præciseres, hvilke fejl i udfærdigede reg  ninger for ydet dyrlægehjælp, der er at betragte som en overtr æ- delse af lovgivningen. Fødevarestyrelsens bemærkninger Det er væsentligt at understrege det store ansvar og den betydelige rådgivningsforpligtelse, som dyrlæger med et stort antal sundhedsrådg   ivningsaftaler har påtaget sig. Der ligger i fo r- slaget et signal om, at det er vigtigt, at en dyrlæge tager dette ansvar alvorligt og ikke blot   – af forretningsmæssige grunde lovforslagets enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2. Der henvises desuden til det under Landbrugsraadet anførte vedr. indtjening som parameter.

Side 4/4 For så vidt angår spørgsmålet om fejl i dyrlægeregninger skal det understreges, at mange af de gennemgå ede overtrædelser er bekendtgørelsesovertrædelser, og at disse ikke beskrives spec i- fikt i lovforslaget, fordi den mest omfattende bekendtgørelse på område er under revision (b   e- kendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om l æ  gemidler til dyr), jf. pkt. 3.4.2. in fine. For så vidt angår dyrlægeregninger er der som anført af Den Danske Dyrlægeforening tale om overtr æ- delse af den nævnte bekendtgørelses § 51, hvorefter dyrlægen skal sikre, at betaling for de af dyrlægen anvendte og udleverede lægemidler ikke indbefat tes i betaling for ydet dyrlæg  e- hjælp. Ad Den Kgl. Veterinær  - og Landbohøjskole KVL stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor bødestørrelserne for dyrlæger relateres til antal sundhedsrådgivningsaftaler. Endvidere henvises til, at der fortsat er fejlmuligheder i Vetstat, og at det derfor kan være b  e- tænkeligt at strafbelægge forkert/manglende indberetning. Fødevarestyrelsens bemærkninger Der henvises til det under Den Danske Dyrlægeforening anførte. For så vidt angår bemær kningerne om Vetstat skal det understreges, at der ikke er tekniske problemer med Vetstat som system. Vetstat fungerer som registreringsdatabase, og de fejlkil- der, der måtte være, er begrundet i manglende eller forkerte registreringer fra dy   rlæger og apoteker. Det skal samtidig understreges, at der ikke straffes på grundlag af Vetstat alene. Hvis en dyrlæge har undladt at registrere i Vetstat undersøges det fx, om han evt. har beny   ttet forkert autorisationsnummer/praksisnummer. Ad Det Veterinære Sundhedsråd Rådet finder, at også manglende ti  lkaldelse af dyrlæge til behandling af syge eller tilskad  e- komne dyr bør beskrives i forbindelse med afsnittet om ”Behandling af dyr uden fornøden i   n- volvering af en dyrlæge”, jf. lovforslagets almindelige b   emærkninger pkt. 3.4.3. Endvidere finder Rådet at h envisningerne i lovforslaget til ”en ikke ubetydelig risiko for fødevaresikke  r- heden og folkesundheden” giver et forkert billede af virkeligheden, idet reglerne har til formål at beskytte fødevaresikkerheden og folkesundheden mest m uligt. Fødevarestyrelse ns bemærkninger Manglende tilkaldelse af dyrlæge til behandling af syge eller tilskadekomne dyr falder uden for lovforslaget, idet der er tale om en dyreværnsmæssig vinkel. Lovforslaget omfatter alene overtrædelser relateret til brugen af lægemidler til dy r. Fødevarestyrelsen er ikke enig i Rådets indvending i relation til ”en ikke ubetydelig risiko for fødevaresikkerheden og folkesundheden”. Bemærkningen benyttes i lovforslaget til at unde r- strege, at manglende overholdelse af reglerne kan indebære en ikke   ubetydelig risiko for fø- devaresikkerheden og folkesundheden.