Folketinget — Arbejdsmarkedsudvalget
Christiansborg, den 5. april 2006
Til
                  udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad
L 99              Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder. (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
Høring om ligelønsstatistik onsdag den 19. april 2006
Som tidligere annonceret afholder udvalget en høring om ligelønsstatistik i forbindelse med behandlingen af lovforslaget og beslutningsforlag nr. B 13 om kønsopdelt lønstatistik m.v. der er fremsat af EL, S, RV og SF.Â
Høringen finder sted
onsdag den 19. april 2006 kl. 14-17 i Landstingssalen
Formålet med høringen er bl.a. at få belyst
· Ligelønsproblemets omfang og karakter, herunder årsager til ulige løn samt på hvilke områder problemerne er størst.
· Behovet for kønsopdelte lønstatistikker, herunder hvad disse forventes at kunne bidrage med til løsning af ligelønsproblemet.
· Forslaget om ligestillingsredegørelser og fordele og ulemper ved disse i forhold til lønstatistik.
· Spørgsmål om DISCO-koder, anonymitet, virksomhedernes administrative byrder, lønstatistikkens eventuelle betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, formidling af statistikken mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdernes rettigheder.
Der vil være oplæg fra Lisbeth Pedersen, Socialforskningsinstituttet, Thorkild Wedebye, Danmarks Statistik, Flemming Dreesen, DA og Tina Christensen, LO. Efterfølgende vil først de af udvalgets medlemmer der sidder i spørgepanelet og derefter de øvrige tilhørere kunne stille spørgsmål til oplægsholderne.
Der udarbejdes efterfølgende et journalistik referat af høringen.
Hvis du ønsker at deltage i høringen kan du tilmelde dig pr. mail til [email protected] eller telefonisk til udvalgsassistent Sevgül Sabedin på tlf.
33 37 55 45.
Giv venligst besked om deltagelse senest onsdag den 12. april 2006.
Med venlig hilsen
Erling Bonnesen,
formand.