Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 1. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.   (L 99) Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. januar 2006 fra Finanssek- torens Arbejdsgiverforening, jf. L 99 - bilag 5. Svar:   Finanssektorens Arbejdsgiverforeningen har i sin henvendelse af 20. januar 2006 fremsendt supplerende bemærkninger til L 99 om 3 forhold  , nærmere  : 1.    pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, uanset om den efterspø   r- ges af medarbejderne, 2.    udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, som hævdes at blive mi s- visende uden en opdeling på ledere og ikke -ledere og 3.    skønnet over de administrative konsekvenser for erhvervslivet, som  an- ses klart undervurderet. Ad 1. Det har netop været hensigten,   at der skulle påhvile de omfattede  virksom- heder en ens forpligtelse – et krav om statistik er rejst fra med- arbejderside. Det skyldes, at de omfattede virksomheder har en størrelse og kønssammensætning, hvor det at gå foran i arbejdet med lig eløn må ses som en helt naturlig forpligtelse. Dette må også ses i sammenhæng med , at netop disse virksomheder i forvejen har et etableret samarbejde ledelse og medar- bejdere imellem, hvor drøftelsen af ligestilling og ligeløn   allerede naturligt må indgå  , jf. hertil de gældende samarbejdsaftaler fx tillægsaftalen om lig e- behandling indgået mellem DA og LO . Lovforslaget skal altså  styrke et for- pligtende samarbejde om ligestilling på arbejdspladsen . Ad 2. Kravene i lovforslaget til, hvorledes virksomheden skal udforme den køn s- opdelte lønstatisk , er fastsat ud fra: Dels at sikre en detaljeringsgrad, hvor en sammenligning giver mening, dels at sikre metodefrihed og enkelhed, hvor virksomheden kan udarbejde sin statistik uden snærende bindinger.   Opdelin- gen efter den 6-cifrede DISCO - LØN   kode, skal sikre detaljeringsgraden, samtidig med at kravet svarer til den bestående pligt for  virksomhederne til at indberette efter disse lønkoder  til Danmarks Statistik. Jeg er omvendt enig i, at andre kriterier,såsom jobsta   tus/lederstilling, anci- ennitet, uddannelse mv. efter omstændighederne   kan være relevante kriterier at inddrage, når lønforskelle skal forklares og drøftes.    Vi må  her have for Februar 2006 Vores sag 6620-0004

2/3 øje, at d en kønsopdelte lønstatistik ikke i sig selv   er et bevis på, at virksom - heden har et ligelønsproblem. Det er derfor også en illusion at   ville opstille de endegyldige udformningskriterier til en lønstati stik. Omvendt skal foran- kringen i virksomhedens samarbejdsudvalg og i en konstruktiv dialog ledelse og medarbejdere imellem sikre, at alle relevante kriterier kommer frem og bliver overvejet, sådan at  lønsforskelle  ikke forbliver uforklarede .Dette fi n- der jeg i god overensstemmelse med det tidligere høringssvar fra Danmarks Statistik, som FA henviser til i sit bilag. Jeg hæfter mig o  gså ved de afslu t- tende bemærkninger fra Danmarks Statistik: ”Problemet er, at detaljering   s- kravet vil bevirke, at grupperne i en sådan lønstatistik   – hvis det kan lade sig gøre  – bliver så små, at der for de fleste virksomheders vedkommende næ p- pe kan udarbejdes statistik på dem”. Ad 3. Skønnet over de administrative konsekvenser for erhvervslivet er foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Jeg har på den baggrund indhentet følgende udtalelse fra Centret til FA’s bemærkninger  , som jeg vil henholde mig til: ” Undersøgelsen  af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervsli- vet er baseret på den såkaldte AMVAB  -metode (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden kortlægger i d  etaljer, hvad loven pålægger virksomhede   rne af administrative opgaver og foretager derefter dybdegående  interviews med de berørte virksomh eder for at få deres vurdering af, hvor lang tid de forventer at bruge på at efterleve lovens adm i- nistrative krav. I  denne  undersøgelse  er  10  virksomheder  blevet  interviewet.  De  er  blevet opdelt i to segmenter: 1.    Virksomheder,  hvor  de  berørte  me darbejdergrupper  aflønnes  efter overenskomst 2.    Virksomheder, hvor de berørte medarbejdergrupper helt eller delvist forhandler løn i ndividuelt. Virksomheder, hvor  de omfattede medarbejdergrupper aflønnes i henhold til overenskomstmæssig    løn,  angiver,  at  de  forventer  et  meget  beskedent  tid s- forbrug sammenlignet  med virksomheder, hvor de berørte medarbejdergru p- per har forhandlet løn i ndividuelt. Ingen af virksomhederne forventer at skulle udarbejde lønstat istikkerne selv, men  vil  benytte  sig  af  muligheden  for  at  rekvirere  en  gratis  lønstatistik  fra Danmarks Statistik, mens en enkelt virksomhed angiver, at den vil rekvirere statistikken  fra  Finanssektorens  Arbejdsgiverforening.  Altså  forventer  vir k- somhederne  ikke  at  skulle  bruge  tid  eller  penge  på  selve  udarbe jdelsen  af lønstatistikkerne. Virksomheder  hvor  de  berørte  medarbejdergrupper  aflønnes  efter  overen  s- komst angiver, at de vil bruge relativ kort tid på at gennemgå statistikken en gang  årligt  på  et  møde  i  samarbejdsudvalget.  Virksomhe   derne  forventer,  at punktet vil tage cirka 10 minutter at behandle og da 5 medarbejdere deltager i samarbejdsudvalget, giver det et samlet tidsforbrug i virksomhederne på 50 minutter  årligt .  Personalecheferne  i  virksomheder,  hvor  medarbejderne  for-

3/3 handler løn individuelt , angiver derimod, at det vil tage cirka 30 minutter at behandle punktet i samarbejdsudvalget. Den samlede  tid for de fem medar- bejderrepræs  entanter er såle des 2 ½ time. Herudover forventer personaleche- ferne for denne gruppe af virksomheder, at de vil bruge cirka 30 minutter på at forberede statistikkens fremlæggelse    og undersøge eventuelle lønforskelle mellem kø    nene. Det  skal  afslutningsvis  bemærkes,  at  virksomhederne  har  haft  enslydende forventninger til tidsforbruget på præsentationen af lønstatistikkerne ”.