Oversættelse af sammenfatning af
effekten af den svenske ligestillingslovs bestemmelser om lønkortlægning
Lovændringen i 2001 har
ført til, at bestemmelserne først nu kan siges at fungere som lovgiverne
havde til hensigt, da reglerne blev indført i 1994. Det er først og
fremmest de seneste to år, skærpelsen af bestemmelserne er slået tydeligt
igennem.
Bestemmelserne begynder at finde deres plads
i â€den svenske modelâ€. Bekymringen for, at Arbetsdomstolen skulle fÃ¥ en
afgørende indflydelse på løndannelsen, har vist sig ikke at holde stik.
Lønjusteringer, som der ikke har været enighed om, har vist sig ikke at få
nogen betydning. Et vigtigt stridsspørgsmål har været arbejdsgiverens
forpligtelse til at stille information til rådighed for arbejdet med
lønkortlægning. Arbejdsgiverne frygtede, at denne information skulle kunne
udnyttes som bevis eller grundlag for retssager. Det har ikke været tilfældet.
Bestemmelserne om lønkortlægning er et
instrument til at nå ligestillede lønninger på de enkelte arbejdspladser.
De har været succesrige, idet mange kvindedominerede fag, såvel som
enkeltpersoner, har fået deres lønninger reguleret. Reglernes udformning
gør også, at det svenske arbejde for ligestillede lønninger hovedsagelig
sker gennem forebyggende arbejde, frem for gennem tvister og retssager.
PÃ¥ lokalt niveau er der stadig stor
usikkerhed om, hvorledes loven skal anvendes. Ligestillingsombudsmanden
ser et stort behov for en informations- og rådgivningsindsats om
bestemmelserne om lønkortlægning særligt med informationsmateriale, der er
skræddersyet til de enkelte brancher.
Loven siger, at arbejdsgivere og
lønmodtagerrepræsentanter skal samarbejde om arbejdet for ligestillede
lønninger, men den konkrete fremgangsmåde er uklar. Kravet om samarbejde
mellem parterne kolliderer ofte med det traditionelt konfliktbaserede
system for lønforhandlinger.
Der råder fortsat uklarhed om, hvordan mange
af de mest centrale begreber i arbejdet for ligestillede lønninger skal
forstås. Hvad indebærer fx en analyse af bestemmelser og praksis ud fra et
kønsperspektiv? Hvorledes skal samme arbejde eller arbejde af samme værdi
forstås? Hvorledes foretages en typisk analyse af lønforskelle inden for
ens eget aftaleområde? Hvad indebærer det, at man henviser til markedet
som saglig grund til lønforskelle? Hvorledes skal handlingsplaner for
ligestillede lønninger udformes?
Ligestillingsombudsmanden hilser en
begyndende udvikling velkommen, hvor centrale parter aftaler udformning af
branchetilpasset materiale for at lette kortlægning og analyse for lokale
parter. Det nationale mæglingsinstitut spiller en positiv rolle ved at
understrege dette behov i sine kontakter med arbejdsmarkedets parter i
forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Overenskomstforhandlingerne i
2004 udgjorde et gennembrud, hvor ligestillingsombudsmanden særligt vil
fremhæve Teknikerarbejdsgiverforeningen, Svensk Metal, Sif (Sveriges
største kontorfunktionærforbund) og Ingeniørarbejdsgiverforeningen).
Der er en tydelig sammenhæng imellem
kundskab om, hvorledes kønsrelaterede lønforskelle opstår og evnen til at
identificere og korrigere dem. Samarbejdet om lønspørgsmål mellem lokale
parter og på tværs af overenskomster kræver også en vis nytænkning i
forhold til vante roller. Et smidigt samarbejde forudsætter, at parterne
er på samme kundskabsniveau.
Siden 2001 har en central faglig
organisation med samtykke fra ligestillingsombudsmanden kunnet ansøge om forelæggelse
af en bøde, hvis en arbejdsgiver ikke følger reglerne om aktiv indsats.
Den mulighed er benyttet i meget begrænset omfang. Derimod gennemfører de
faglige organisationer i betydeligt øget udstrækning egne analyser og undersøgelser.
Denne blødere form for â€tilsyn†har bidraget stærkt til, at opmærksomheden
omkring bestemmelserne er meget større i dag end for nogle år siden.
Rapporten diskuterer en lovændring, der
skulle give ligestillingsombudsmanden mulighed for at beslutte, at der
skal rejses tiltale. En sådan lovændring ville sandsynligvis forbedre
effektiviteten i myndighedens tilsynsarbejde. Reglerne om samarbejde kunne
med fordel gøres klarere.