Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 19 af 2. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 99). |
Spørgsmål nr. 19:
Svar:
Jeg har bedt Danmarks Statistik svare på spørgsmålet, hvorfra jeg har modtaget følgende svar:
â€Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1. januar 2004 er kilden til tallene om grundlag for ligelønsstatistik. RAS er en statusopgørelse af hele befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i den sidste uge af november mÃ¥ned. For RAS 2004, som er anvendt ved beregningerne om ligelønsstatistik, er der sÃ¥ledes tale om befolkningen 1. januar 2004 og deres tilknytning til arbejdsmarkedet i sidste uge af november 2003.
I RAS 2004 findes oplysninger om både primære og sekundære lønmodtagerjob i den sidste uge af november 2003, og undersøgelsen er lavet ud fra en grundbestand af alle primære og sekundære lønmodtagerjob. En enkelt person kan godt stå med flere job, og vi bruger betegnelsen primære om det vigtigste lønmodtagerjob og sekundær om det næstvigtigste. Langt hovedparten af lønmodtagerne vil kun have et lønmodtagerjob.
Private virksomheder for lønmodtagerjobbene kan identificeres gennem et unikt CVR-nummer, og det er ud fra en sammentælling af antallet af job per CVR-nummer, at vi afgrænser eksempelvis virksomheder med mindst 35 ansatte.
I statistikken indgår kun job, hvor vi har været i stand til at hente en gyldig discokode om arbejdsfunktion fra lønstatistik, som vi har kunnet matche sammen med jobbet i RAS. For private virksomheder med mindst 10 ansatte bliver op mod 30 procent af jobbene sorteret fra pga. manglende discokoder, mens det for den offentlige sektor kun drejer sig om ca. 10 pct. af jobbene, som ikke har anvendelige discokoder tilknyttet.
Fra bestanden af job, som både opfylder, at de hører til en virksomhed med fx mindst 35 job samt at jobbet har en gyldig discokode hentet via lønstatistik, laves undersøgelserne.
Som eksempel kan nævnes, at der var 290.290 job i den private sektor, som opfyldte, at de:
- var placeret i privat virksomhed med mindst 35 job +
- at der var en gyldig discokode på 6-cifret niveau til jobbet hentet via lønstatistik +
- at der på samme virksomhed var ansat mindst 10 mænd og 10 kvinder med den samme 6-cifrede discokode som det pågældende job.
De 290.290 er sÃ¥ledes job, som opfylder kravet til at indgÃ¥ i en kønsopdelt lønstatistik og ikke blot job pÃ¥ en virksomhed, hvor der findes job, som opfylder kraveneâ€