Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 23. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin- gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 13: ”Hvis der i § 1, nr. 5, henvises til den nuværende formulering af folke- skolelovens formålsparagraf, jf. spørgsmål 12, hvorfor skal det så ikke evalueres, om eleverne tilegner sig arbejdsmetoder og udtryksformer?” Svar: Hensigten med den foreslåede ændring i § 1, nr. 5, er at præcisere, at den løbende evaluering også skal inddrage de bindende trin- og slutmål, når vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen foretages og at præcisere, at evalueringen også danner baggrund for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen. Bestemmelsen ændrer i øvrigt ikke i den løbende evaluering.    Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder