Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 23. februar 2006 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har Folketin- gets Uddannelsesudvalg i brev af 8. februar 2006 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 2: ”Hvem er ”ansatte m.fl.”, der får adgang til testopgaver og testresultater, som er omfattet af tavshedspligten, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2, nr. 1?” Svar:   Som det fremgår af forslagets § 55 c, kan undervisningsministeren stille testene til rådighed for bl.a. de frie grundskoler og visse af de frie kost- skoler. Disse skoler er selvejende institutioner. Som det fremgår af be- mærkningerne til forslagets § 55 b, stk. 2, fremgår det af lov om friskoler og private grundskoler og lov om frie kostskoler, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de forældrevalgte eksterne tilsynsførende ved frie grundskoler. Forslagets § 55 b, stk. 2, omhandler derfor personer, der virker ved disse skoler, herunder de for- ældrevalgte tilsynsførende, således at disse den samme tavshedspligt, som gælder for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, jf. forslagets § 55 b, stk. 1.        Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder