Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
27. februar 2006
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 101) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 21. februar 2006 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes kommentere materialet modtaget i forbindelse med
Farsø Efterskole m.fl.'s foretræde for udvalget den 21. februar 2006, jf. L
101 - bilag 7.
Svar:
Efter lovforslaget foreslås undervisningsministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om, at visse elever kan fritages for at aflægge folkeskolens
afgangsprøver. Det fremgår af bemærkningerne, at der påtænkes fastsat
regler om, at folkeskolens leder i særlige tilfælde kan beslutte, at elever,
for hvem prøveaflæggelsen ikke skønnes hensigtsmæssig, vil kunne frita-
ges.
Jeg har i mit svar til Uddannelsesudvalgets på spørgsmål 23 af 13. februar
2006 beskrevet med eksempler, hvilke elever en fritagelse vedrørende én
eller flere eller alle afgangsprøver vil kunne omfatte.
Undervisningsministeren vil desuden fortsat være bemyndiget til at fast-
sætte regler om, at visse elever efter skolelederens bestemmelse kan af-
lægge afgangsprøver på særlige vilkår.
Lovforslaget omhandler ikke afholdelse af afgangsprøver på efterskoler.
Regulering af afholdelse af obligatoriske afgangsprøver på disse skoler
skal ske i lovgivningen for disse skoler, og der planlægges fremsat lov-
forslag herom senere i denne folketingssamling. Jeg kan derfor ikke på
indeværende tidspunkt kommentere det modtagne materiale fra ordblin-
de- og specialefterskolerne.