J.nr. 2005-411-0057    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L     116 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove. (Justering af erhvervsbeskatningen).. Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  1 af    31. januar 2006 . Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål 1:   Ministeren bedes kommentere artiklen fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: ”L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.”, jf. L 116  – Svar: Den i spørgsmålet omtalte artikel er skrevet af   rådgivende skatterevisor Christen Amby og er offentliggjort som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af lovforslagets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til artiklens øvrige dele. Amby skriver, at bestemmelsens formulering må ”forstås således, at den ikke omfatter situati o- ner, hvor der deltager flere kapitalfondsgrupper, og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.” I bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, er det anført, at ”Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når adm i- nistratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fælles ejede selskab.” Denne bemærkning angiver således, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, når flere k a- pitalfondsgrupper  har  lavet  en  aftale  om  fælles  ledelse  af  det  opkøbte  selskab.  Foreningen  af Statsautoriserede  Revisorer  påpegede  imidlertid  i  deres   høringssvar,  at  denne  del  af  bemær   k- ningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslaget. Jeg annoncerede derfor allerede i forbindelse med første behandlingen af lovforslaget, at jeg vil fremsætte et ændringslovforslag, der sikrer, at det ikk e er muligt at komme uden om reglerne. Ændringsforslag vil medføre, at transfer pricing reglerne mv. vil omfatte situationer, hvor ua f- hængige kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab. Regle r- ne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene enkeltvis ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne. Det vil være en forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende indfl y- delse. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tal e om en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Efter Ambys ”mening er det et generelt problem i relation til TP  -reglerne, at der ikke forelig- ger bestemmende indflydelse, når flere af hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige personer og/eller selskaber handler samlet”. Det  ovenfor  annoncerede  ændringsforslag  vil  tillige  medføre,  at  reglerne  om  transfer  pricing m.v. tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse. Den ændring, so  m jeg vil foreslå i ændringsforslaget, vil være en generel ændring af definitionen på bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2. Det generelle problem, som Amby påpeger, vil således blive løst. Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til afgrænsningsproblemer i mere si   m- ple forhold. Eksempelvis afgrænsningen mellem samejer og interesssentselskaber, hvor to pe  r- soner i fællesskab ejer en ejendom. Det er korrekt, at lovforslaget vil medføre, at af grænsningsvanskelighederne forøges. Dette er en følge af, at koncerndefinitionen ikke længere vil være rent objektiv konstaterbar. Tidligere skulle der udelukkende ses på ejerskabet af aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettigh  e- derne. Det  er  ligeledes  korrekt, at  denne  forøgelse  af  afgrænsningsvanskeligheder tillige  gælder  i  de mere  simple  forhold. Eksempelvis  om to  fysiske  personer,  som  hver ejer  50  pct.  i  et  selskab, ejer selskabet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje. Hvis der er tale om et sameje, vil det -

Side 3 med  det  bebudede  ændringsforslag    -  skulle  afgøres,  om  de  to  personer  har  aftalt  fælles  b   e- stemmende indflydelse i selskabet. Afgrænsningsvanskelighederne  skal  imidlertid  vejes  op  imod  ønsket  om  robuste  skatteregler. Regeringen finder ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest. For så vidt angår kildeskatten på renter betalt til transparente enheder skriver Amby: ”Det vil i mange tilfælde være uklart, hvem der er den skatteretslige modtager af renter og afdrag, og meget tyder på, at der er mange kapitalfonde, hvis juridiske enheder er hjemmehørende  i  skattelylande,  som  Danmark  ikke  har  dobbeltbeskatningsoveren s- komst med, og hvor kildebeskatningen derfor bliver aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav. For danske selskaber, der har finansiering fra kapitalfonde og deres investorer, og som vil overholde lovgivningen, bliver det formentlig nødvendigt at indhente erklæringer fra modtagerne af renter og afdrag på, at de opfylder betingelserne for frit agelse for kilde- skat.” Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at der skal ind e- holdes kildeskat på renter, der betales til visse udenlandske a ktionærer, - som er selskaber, - som er hjemmehørende i et land, som ikke h ar en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og - som er selskabsdeltager i en skattemæssigt transparent enhed, der direkte e  ller indirekte har bestemmende indflydelse over rentebetaleren. Efter  Skatteministeriets  opfattelse  er  indeholdelsespligten  mulig  at  administrere.  Det  må  fo r- modes,  at  kapitalfonden  kender  sine  selskabsdeltagere.  Kapitalfonden  må  formodes  at  vide, hvem  der  har  ret til afkastet af  den  investerede  kapital.  Denne information  kan  kapitalfonden videregive til rentebetaleren, som kapitalfonden har bestemmende indflydelse over.