Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk [email protected] Erhvervsudvalget MINISTEREN 8. november 2005 Erhvervsudvalget har med brev af 25. oktober 2005 anmodet om min besvarelse af følgende af spørg  s- mål: Ad L 13 spørgsmål 2: ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. oktober 2005 fra For brugerrådet, jf. L 13 - bilag 3”. Svar: Forbrugerrådet har ved brev af 24. oktober 2005 fremsendt sit høringssvar af 11. august 2005 samt en række anbefalinger til ændringer i L 13. En beskrivelse af Forbrugerrådets høringssvar og mine bemærkninger hert il indgår i det høringsnotat, som er oversendt til Erhvervsudvalget sammen med alle høringssvarerne vedrørende forslag til lov om markedsføring. Jeg kan herudover oplyse følgende til Forbrugerrådets anbefalinger af 12. september 2005: Besvarelse af markedsføringslovens specialforbud Forbrugerrådet finder, at de eksisterende specia lforbud mod tilgift, rabatkuponer, mængdebegrænsning og salgsfremmende konkurrencer bør bevares, fordi de efter Forbrugerrådets opfattelse sikrer genne  m- sigtighed og fair konkurrence. Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at sikre gennemsigtighed ved brug af salgsfremmende foranstaltnin- ger. Men jeg finder, at de nuværende specialforbud ikke er den mest hensigtsmæssige måde at nå dette mål på. Jeg lægger derfor i mit lovforslag op til en mere dynamisk, generel og tidssvarende måde at regulere salgsfremmende markedsføringsmetoder på. Hvor de eksisterende forbud kun regulerer netop de metoder, som er nævnt i forbudene, stiller den   nye bestemmelse i § 9 krav, der skal sikre gennem- sigtigheden i forhold til alle salgsfremmende foranstaltninger. Samtidig er en reguleringsform,  hvor  forbud erstattes af regler, som sikrer gennemsigtighed, bedre i overensstemmelse med moderne forbrugerpolitik, hvorefter forbrugerne så vidt muligt selv træff   er de- res forbrugsvalg, men hvor valget sker på et oplyst grun dlag.   I vurderingen af hensigtsmæssigheden af specialforbudene bør også indgå, at forbudene er strafb elagt, og  at  de  gennem  årene  tilsigtet  eller  utilsigtet  er  blevet  overtrådt,  ofte  af  mindre    erhvervsdrivende, uden at det har ført til domfældelse. Det virker krænkende for retsbevidstheden og svækker respekten for de pågældende bestemmelser. I praksis er det imidlertid ikke muligt at gribe ind over for alle ove   r- trædelser, hverken fra Forbrugero  mbudsmandens eller politiets side. Forbrugerombudsmanden priori-

Side 2/6 terer i sin tilsynsvirksomhed sager, som er af væsentlig betydning for mange forbrugere. Det vil ofte ikke være tilfældet med små erhvervsdrivendes overtr æ  delser af specialforbudene. Hertil  kommer,  at  de  nuværende  specialforbud  og  deres  betydning  er  blevet  udhulet  af  ret  spraksis, hvilket medvirker til, at de i dag fremstår som overflødige. Endelig har specialforbudenes detaljeringsgrad kombineret med den komplicerede retspraksis, der har udviklet sig omkring forbudene, betydet, at især små erhvervsdr   ivende har svært ved at indrette deres markedsføring i overensstemmelse med loven. Der er derfor opstået en forvridning af konkurrencen til fordel for større erhvervsdrivende, der bedre kan afsætte     ressourcer til advokatbistand og reklamebu- reauer. Regler om reklamers bindende virkning Forbrugerrådet anbefaler endvidere, at der indføres regler om, at reklamer skal anses for at være bi n- dende tilbud. Formålet med forslaget er at forhindre, at forbruger ne forgæves lokkes ned i forretni  ngerne. Fortalerne for at gøre reklamer aftaleretligt bindende begrunder gerne forslaget med, at en sådan r  egel vil sikre, at erhvervsdrivende ikke lokker med falske slagtilbud. Imidlertid er brug af falske slagtilbud allerede i dag en overtrædelse af markedsføringslovens strafb   e- lagte forbud mod vildledning. Hertil kommer, at man i høj grad kan sætte spørgsmålstegn ved, om falske slagtilbud er et stort pra k- tisk problem, og dermed ved det reelle behov for øget regulerin g. Således viser en ny undersøgelse, som Forbrugerombudsmanden har fået foretaget, at 9 ud af 10 fo   r- brugere, som går efter et slagtilbud, også får varen til den udbudte pris. Og hvis varen ikke er der, så følger butikkerne i undersøgelsen Forbrugerombudsm  andens vejledning og tilbyder forbrugerne et va- rebevis til den annoncerede pris eller en tilsvarende eller bedre vare til den tilbudte pris. Falske slagtilbud udgør således ikke et stort praktisk problem for forbrugerne. Dette skal ses i fo  rhold til de byrder, som en regel om reklamers bindende virkning vil medføre for erhvervslivet. En r egel vil således indebære, at en butik skal have tilstrækkelig mange varer på lager til, at den til enhver tid kan møde den efterspørgsel, der måtte komme. Hvis en reklame    er sendt ud til 100.000 husstande, så skal butikken også kunne levere mindst 100.000 varer. Det vil i praksis kunne sætte en stopper for gode ti   l- bud, som butikken kun har et begrænset antal v  arer af. Endelig bør sådanne regler ikke stå i markedsføringslo ven, fordi de reelt ændrer reglerne for, hvo  rnår man har indgået en aftale. Regler om aftaleindgåelse bør stå i aftaleloven, som hører under justitsmin i- sterens ressort. Yderligere forbud mod reklamer rettet mod børn og unge Forbrugerrådet finder lovforsla gets  regler  om markedsføring rettet mod børn og unge utilstrækkeligt og kræver dem udbygget med   et forbud mod, at børn og unge indgår i markedsførings   - og salgsarbej- de, et forbud mod reklamering i skoler og institutioner samt et forbud mod at markedsføre u sunde fø- devarer overfor børn og unge. Markedsføringsudvalget, hvis betænkning ligger til grund for L 13, overvejede forslagene om forbud mod, at børn og unge indgår i salgsarbejde, og et forbud mod reklamering på skoler, men hovedparten af udvalget kunne ikke anbefale sådanne forbud.

Side 3/6 Forbudet mod brug af børn og unge i markedsførings  - og salgsarbejde skal forhindre, at erhvervsdri- vende  via  børn  og  unge  får  mulighed  for  at  benytte  salgsmetoder,  som  ellers  ville  være  i  strid  med række bestemmelser i lovgivn  ingen, som har til formål at beskytte privatlivets fred mod kommerciel indtrængen. Et stort flertal i markedsføringsudvalget fandt imidlertid, at et forbud ikke kan udformes på en måde, der er effektivt i forhold til de koncepter, man ønsker at ramme, ude n det samtidig bliver så vidtgåe  n- de, at det reelt vil forhindre, at børn og unge deltager i markedsføringskoncepter, som man ikke ønsker at gribe ind overfor. Fx vil et bastant forbud kunne afskære børn fra at have et fritidsjob eller forhindre sports-  og  fritidsforeninger  i  at  indgå  i  samarbejde  med  lokale  erhvervsdrivende  med  det  formål  at samle penge til foreningen. Som eksempel kan nævnes, at byens spejdere deltager i salg af juletræer hos den lokale gartner mod at få del i fortjenesten. Udvalgets flertal pegede samtidig på, at de koncepter, hvor man bruger børn og unge i salg  sarbejde på en uacceptabel måde, ofte vil have karakter af en omgåelse af de forbud mod ua  nmodet henvendelse, som  allerede  findes  i  markedsføringsloven  og  forbrugeraftaleloven.  Der   vil  derfor  kunne  gribes  ind over for sådanne koncepter efter disse regler, eventuelt kombineret med markedsføringslovens gen  e- ralklausul om god skik og lovforslagets nye bestemmelse om markedsføring rettet mod børn og unge. Jeg har af ovenstående grunde  afstået fra at tage et sådan forbud med i lovforslaget. Forbrugerrådet foreslår endvidere et forbud mod reklamering på skoler og i institutioner. Da en skole eller en institution er privat område, kan man kun reklamere der, hvis skolen eller instit u- tionen giver tilladelse til det. Det er altså op til den enkelte skole - eller forældrebestyrelse at afgøre, om man vil have reklamer eller andre markedsføringstiltag på sin sk  ole eller i institutionen. Et generelt forbud mod reklamering på skoler etc. vil kom me til at omfatte helt harmløse tilfælde af reklamering, som fx rubrikannoncer i skoleblade, som er med til at finansiere udgivelsen af blade. Det vil  også  kunne  lægge  hindringer  i  vejen  for  samarbejde  mellem  lokale  virksomheder  og  skoler  fx  i form af partnerskaber, som skal understøtte iværksætteri. Endelig er skolen en del af samfundet, og v i- den om markedsfø Jeg har derfor ikke fundet behov for at medtage et forbud mod reklamering på skoler og i i nstitutioner i lovforslaget. Jeg har i den forbindelse lagt særlig vægt på at fastholde forældrenes a nsvar for, hvor og hvornår  deres  børn  skal  udsættes  for  reklamepåvirkninger,  og  dermed  den  endelige  beslutning  om, hvorvidt der må reklameres på den enkelte skole   eller institution. Endelig vil Forbrugerrådet indføre et forbud mod reklamer mod usunde fødevarer rettet mod børn og unge i markedsføringsloven. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg ser med meget stor a l- vor på de voksende problemer med fed me og overvægt blandt børn og unge. Jeg  mener imidlertid, at det vil være helt utilstrækkeligt at løse den problemstilling alene gennem et forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn og unge, ligesom et sådan forbud vil være alt for snævert. Mange undersøgelser viser, at børn ser mange flere reklamer, som ikke er specielt rettet mod dem, end egentlige ”børnereklamer”. Og børn ser mange reklamer, som ikke stammer fra danske medier, fx r e- klamer på udenlandske tv -kanaler eller på internetsider  fra udlandet.

Side 4/6 Derfor vil et rent dansk forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn og unge ikke være effektivt. I stedet støtter jeg det arbejde, som er sat i gang i EU -regi. Her har EU-Kommissionen opfordret er- hvervslivet og reklameindustrien til selv at fastsætte regler, som kan dæmme op for reklamer for usu n- de fødevarer. Kommissionen har samtidig tilkendegivet, at den vil være indstillet på at fremsætte fo r- slag til fælles europæiske regler, hvis det oplæg som e rhvervslivet kommer med, ikke er effektivt nok. Fra dansk side støtter vi fuldt ud EU -Kommissionen i denne fremgangsmåde. Udbygning af lovforslagets gebyrregel Forbrugerrådet foreslår, at der indsættes en definition af et gebyr i lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets bemærkn   inger, at der ved et gebyr forstås betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som er knyttet til en vare eller tjenesteydelse, eller et løbende a ftaleforhold, og som ikke har karakter af en selvstændig tjenesteydelse. Som eksempler kan nævnes faktureringsgeby- rer, betalingsgebyrer og opsigelsesgebyrer. Endvidere kan nævnes et telefo  nabonnement, hvor der skal betales for en vis-nummer-funktion. Gebyrer kan være tvungne eller valgfrie, særligt de tvungne geb y- rer kan anvendes til at hæve prisen på    den oprindeligt aftalte pris på hovedyde lsen. Det bemærkes, at bestemmelsen udtrykkeligt ikke omfatter gebyrer, der er nærmere reguleret ved lov, fx rentelovens regler om rykkergebyrer. Jeg mener, at lovforslagets bemærkninger er tilstrækkelige til at a fgrænse gebyrbegrebet og mener de  r- for ikke, at der er behov for at indføre en egentlig definition af et gebyr i loven. Forbrugerrådet mener endvidere, at der bør indføres et krav om, at et gebyr skal være omkostningsb e- stemt. Efter min opfattelse er gebyrer en del af prisen for en vare eller ydelse, og derfor skal gebyrer regnes med i den samlede pris for en vare eller en tjenesteydelse. Hvis man opstiller regler for gebyrers størrelse, griber man ind i den fri prisdannelse. Priser er i dag et spørgsmål,   som fastlægges af markedet, og sådan skal det også v æ  re fremover. Derfor mener jeg ikke, at vi skal opstille regler for, hvilke gebyrer der må opkræves, og hvor store de skal v   æ  re. Forbrugerrådet finder endvidere, at der bør indføres et krav om tydelig pr   isoplysning. Gebyrer er typisk udtryk for, at prisen på en vare eller tjenesteydelse opsplittes i en række deleleme   n- ter, hvorved prisen på hovedydelsen umiddelbart kan synes mindre. Når prisen for en vare eller tjen  e- steydelse deles op, bliver det vanskeligere for forbrugerne at gennemskue den samlede pris. Det frem- går derfor af lovforslaget, at erhvervsdrivende forpligtes til at skilte tydeligt med den samlede pris i n- klusive gebyrer til forbrugerne. På den måde skabes der gennemsigtighed omkring brugen af   gebyrer. Priser for tjenesteydelser Forbrugerrådet finder, at timeprisen altid skal oplyses, uanset om det er muligt at beregne den samlede pris for tjenesteydelsen. Med lovforslaget indføres der et krav om skiltning med prisen for en tjenesteydelse. H vis det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af prisen oply- ses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den endel  ige pris. Derimod er der ikke krav om skiltning med en timepris, hvis forbrugeren ikke selv kan beregne den endelige pris.

Side 5/6 Jeg mener ikke, at prisoplysningsreglen for tjenesteydelser bør udstrækkes til også at finde anvendelse, hvor det ikke er muligt at oplyse prisen eller prisberegningsgrundlaget for tjenesteydelsen. En timepris giver således ikke forbrugeren et reelt billede af tjenesteydelsens sa mlede pris, idet den endelige pris afhænger af tidsforbruget, som forbrugeren ikke selv kan vurdere, fordi det f.eks. forudsætter at tjen e- steyderen foretager en individuel vurdering af det arbejde, som ø nskes udført. Prisoplysninger i annoncer Forbrugerrådet foreslår, at der skal gælde en ubetinget pligt til at give prisoplysninger i a nnoncer. Med lovforslaget videreføres den gældende regel om, at når der ved annonc ering eller på a nden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal o plysningerne omfatte gebyrer,  omkostninger,  moms  og  andre  afgifter.  Derimod  vil  det  også  fremover  efter  forslaget  være lovligt helt at undlade prisoplysninger i reklamer. Jeg  mener  ikke,  at  det  er  hensigtsmæssigt  at  gøre  prisoplysningspligten  ubetinget  ved  annoncering. Markedsføringsudvalgets flertal fandt således, at en ubetinget pligt til at give prisoplysninger ved a  n- noncering  ville  give  anledning  til  afgrænsningsproblemer  i  forhold  til  imag  ereklamer,  hvor  formålet ikke er at reklamere for et bestemt produkt. Reglen vil endvidere gøre det umuligt for kæder af sel   v- stændige detailhandlende samlet at annoncere, hvor prisen i de forskellige butikker v  arierer. Faktureringspligt Forbrugerrådet foreslår, at der skal gælde en pligt for den erhvervsdrivende til altid at give forbrugeren en faktura og ikke kun, når forbrugeren anmoder om det, som det fremgår af lo  vforslaget. Det er min opfattelse, at forbrugerhensynet som anbefalet af et enigt markedsføringsudvalg, varetages fuldt ud tilstrækkeligt ved, at forbrugeren kan anmode om en faktura. Tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget Forbrugerrådet anbefaler som alternativ til de ovenfor anførte ændri nger til L 13, at ændringen af ma  r- kedsføringsloven afventer implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis. Såfremt revisionen skulle afvente implementeringen af direktivet om urimelig handelspraksis, vil det betyde, at den vil blive udskudt til næste folketingsår 2006   -2007, idet samarbejdet om implementerin- gen af direktivet i EU- og nordisk regi først er påbegyndt her i efteråret. Deltagelse i dette samarbejde er vigtigt af hensyn til at sikre en fælles forståelse om reglerne på direktivets omr åde og fælles retse   n- hed. Hertil kommer, at L 13 indeholder elementer, som ikke berøres af direktivet, eksempelvis den rege l- forenkling  og  effektivisering,  som  ligger  i  sammenlægningen  af  markedsføringsloven  og  prismær k- ningsloven og indførelse af et tilsyn   med prisoplysningsreglerne. Derfor vil en udskydelse ikke være hensigtsmæssig.  Samtidig  vil  gennemførelsen  af  L  13  indebære,  at  der  indføres  regler  om  reklam e- identifikation og reklamer rettet mod børn og unge til gavn for forbr ugerbeskyttelsen. Lars Barfoed               /Malene Linderoth

Side 6/6