|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. maj 2006 J nr.             700-9 |
|
|
|
|
Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 4. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 15 ad L 156, som jeg hermed skal besvare.
./. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Bech-Bruun Advokatfirma, jf. EPU L 156 – bilag 15.â€
Henvendelsen fra Bech-Bruun vedrører en række hypotetiske spørgsmål i en endnu ikke anlagt retssag. Jeg mener ikke, at der på det foreliggende grundlag er basis for at ændre på lovforslaget med tilhørende bemærkninger.
Det følger af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 11 til L 156, at kravet om afståelse snarest efter det foreslåede § 37 a, stk. 1, i elforsyningsloven, kun vil blive fraveget under helt særlige omstændigheder, og at det betyder, at der skal være særligt kvalificerende grunde som angivet i bemærkningerne, hvor den i ændringsforslaget nævnte kommunes engagement i det fusionerede selskab er forudsat af Folketinget.
Hvorvidt der foreligger sådanne særligt kvalificerende grunde for de i henvendelsen nævnte kommuner, må derfor bero på en konkret vurdering, såfremt spørgsmålet bliver aktuelt.
Flemming Hansen