J.nr. M 2034-0158   Den 1. maj2006

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 (alm. del – bilag

ad L 158) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. april 2006.

 

Spørgsmål  nr. : 10

 

”Ministeren bedes give en nærmere redegørelse for, hvad der kræves, herunder eksempelvis hvilke formelle beslutninger eller eventuelt hvilke artikler i Havretskonventionen eller andre internationale aftaler der skal ændres, for at Danmark kan indgå bilaterale aftaler om ransagning af fremmede skibe i forbindelse med havmiljøovertrædelser, samt oplyse, om regeringen agter at arbejde herfor.

 

 

Svar:

Udenrigsministeriet har over for mig oplyst:

 

”Der er ikke tradition for at indgå formaliserede samtykkeaftaler, men Havretskonventionen ikke er til hinder for indgåelsen af sådanne aftaler. Der kræves således ikke ændringer af Havretskonventionen for at Danmark kan indgå de omhandlede formaliserede samtykkeaftaler, jf. også besvarelsen af spørgsmål 1 ad L 158.”

 

Aftaler som de omhandlede vil i sagens natur bygge på en forudsætning om gensidighed. Dette betyder, at de pågældende flagstater, som en sådan formaliseret samtykkeaftale indgås med, vil forudsætte, at de også får adgang til at kunne ransage danske skibe i de pågældende landes territorialfarvande ved mistanke om olieforurening. Der kan være tale om flagstater, hvis retssystemer ikke er på linie med det danske retssystem, og hvor retssikkerhedsmæssige hensyn til danske skibe vil tilsige, at der ikke indgås en sådan formaliseret samtykkeaftale.