Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 133 af 4. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4/4-06 fra retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg, jf. REU L 168 – bilag 25.”

 

Svar:

 

Hans Engberg anfører i henvendelsen, at hvis det besluttes at bruge afdelingskontorer, bør der i lovteksten eller i forbindelse med Retsudvalgets behandling af lovforslaget bl.a. tages stilling til, hvilket geografisk område afdelingskontoret skal dække, hvilke sagstyper der skal behandles ved afdelingskontoret og afdelingskontorets åbningstid, bemanding mv.

 

Et afdelingskontor anvendes i lovforslagets bemærkninger som betegnelse for et bitingsted, som er permanent bemandet, og det er forudsat, at der oprettes et afdelingskontor i henholdsvis Tønder og Thisted, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Det er efter lovforslaget Domstolsstyrelsen, der efter drøftelse med den pågældende retspræsident vil skulle fastlægge, hvilket geografisk område afdelingskontorerne skal dække. Der henvises herom til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 60 vedrørende lovforslaget, hvor det bl.a. er anført, at afgørelsen om et afdelingskontors geografiske område vil blive truffet på grundlag af konkrete og aktuelle oplysninger om bl.a. de lokale behov, infrastrukturen og det forventede sagsantal i området.

 

Efter lovforslaget er det den lokale embedschef, der efter forhandling med Domstolsstyrelsen afgør, hvilke typer af sager der skal behandles ved afdelingskontorerne. Der henvises herom til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 62 vedrørende lovforslaget, hvor det bl.a. er anført, at det navnlig kan overvejes at lade følgende sager behandle ved et afdelingskontor: foged-, dødsboskifte- og gældssaneringssager, notarialforretninger og mindre bødesager samt tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale vidner. Den endelige afgørelse om, hvilke sager der skal behandles ved afdelingskontorerne, vil blive truffet på grundlag af overvejelser om de lokale behov i den pågældende retskreds, herunder overvejelser om særlige geografiske forhold og infrastrukturen i retskredsen.

 

Efter lovforslaget er det endvidere den pågældende embedschef, der efter drøftelse med Domstolsstyrelsen skal vurdere, hvilken bemanding der skal være på de forudsatte afdelingskontorer i Tønder og Thisted, jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 63 vedrørende lovfor-slaget, hvor der nærmere er redegjort for spørgsmålet om afdelingskontorernes bemanding mv.

 

Som det fremgår af det ovenfor anførte, er der i lovforslagets bemærkninger og besvarelserne af de nævnte Retsudvalgsspørgsmål redegjort nærmere for de forudsætninger med hensyn til afdelingskontorernes anvendelse mv., som ligger til grund for lovforslaget. Efter Justitsministeriets opfattelse bør anvendelsen af afdelingskontorerne og deres bemanding mv. vurderes og tilrettelægges af den enkelte embedschef (i samarbejde med Domstolsstyrelsen) i lyset af de lokale behov og muligheder, og det vil således efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte præcise lovregler herom.

 

Med hensyn til det, Hans Engberg i øvrigt anfører om behandling af sager uden for hovedtingstedet, bemærkes, at det er forudsat, at der efter lokalt behov afholdes retsmøder uden for hovedtingstedet i bl.a. fogedsager og skiftesager, og at visse mindre straffesager efter omstændighederne også vil kunne behandles uden for hovedtingstedet på denne måde, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 53, 62 og 99 vedrørende lovfor­slaget, som bl.a. indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke retsmøder der er tale om, og hvoraf det fremgår, at Domstolsstyrelsen på grundlag af byretternes embedsregnskaber løbende vil følge udviklingen i afholdelsen af retsmøder uden for hovedtingstedet og efter behov drøfte udviklingen med de pågældende retspræsidenter.