Besvarelse af spørgsmål nr. 167 af 29. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2006 fra Køge Kommune, jf. REU L 168 – bilag 51.â€
Svar:
Køge Kommunes henvendelse vedrører navnlig spørgsmålet om døgnbemanding af politistationen i Køge, og det anføres bl.a., at det er vigtigt for lokalbefolkningen, at der også fremover vil være udkørende politipatruljer med hjemsted i Køge, og at det fremover vil være muligt at rette personlig henvendelse til politiet på Køge Politistation også i tidsrummet mellem kl. 18.00 og kl. 07.00.
Med hensyn til spørgsmålet om døgnåbning af politistationer kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget, hvor der bl.a. er redegjort nærmere for, i hvilke større byer politiets opgaveløsning forventes at få et sådant omfang, at det med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne sikres, at der til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med forskellige opgaver. Efter Rigspolitiets vurdering vil dette ikke være muligt i Køge. Som det fremgår af den pågældende besvarelse, er der imidlertid herudover forudsat en fleksibel døgnbetjening, således at også andre politistationer, hvor der ellers ikke er døgnåbent, efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i Køge, hvis der i weekenderne (fredag aften –lørdag aften/nat) eller i øvrigt er et særligt behov herfor.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 153, vil politikredsenes døgnberedskab (døgnvagttjenesten) blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil udgå fra de forskellige politistationer i den enkelte kreds. De betjente, der indgår i beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil møde på arbejde og foretage patruljering m.v. derfra. Dette indebærer, at der også på politistationer, hvor der ikke er døgnåbent, også uden for den normale åbningstid på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være politifolk på stationen.
PÃ¥ alle politistationer, som ikke er døgnÃ¥bne, vil der desuden være installeret en â€dørtelefon†med direkte forbindelse til politikredsens vagtcentral, der sÃ¥ledes i givet fald straks kan sende den nærmeste patruljevogn til stedet.