Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 170) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 25. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 55:

”Ministeren bedes kommentere materialet modtaget i forbindelse med Per Kjeldsen m.fl.’s foretræde for udvalget den 25. april 2006, jf. L 170 - bilag 33.”

 

Svar:

Jeg er ikke enig i, at der er behov for ændringer i forslaget til en ny formålsparagraf, jf. bilag 1 og 5. Hele skolens virksomhed medvirker til at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, ligesom skolen skal samarbejde med forældrene i forhold til hele sin virksomhed. Referencen til den enkelte elevs alsidige udvikling samt samarbejdet med forældrene indgår i stk. 1.

 

Jeg har tidligere begrundet undladelsen af at medtage ordet ”personlige” og fremhævet, at ændringen ikke er materiel. Jeg har også tidligere begrundet ændringen af ”fremme elevernes tilegnelse” til ”give eleverne” og dér fremhævet, at ændringen ikke forholder sig til bestemte undervisnings- og læringssyn.

 

Bilag 2 indeholder ikke noget konkret forslag. Af indledningen til materialet forstår jeg, at forfatterne ønsker en justering af det § 13, stk. 3, der netop er vedtaget med L 101 (nu lov nr. 313 af 19. april 2006), men ikke hvad justeringen i givet fald skulle gå ud på.

 

Jeg deler synspunktet om, at både politikere og professionelle må have stor omtanke i forbindelse med anvendelse af evaluering i uddannelsessystemet. Det gælder naturligvis også test, hvad enten der er tale om test, der er besluttet anvendt på nationalt, kommunalt eller lokalt plan.

 

Jeg er overbevist om, at de nye redskaber fra såvel L 101 som L 170 vil blive anvendt på den måde, de er tiltænkt.

 

Jeg er ikke enig i, at der er behov for ændringer i forslaget om elevplaner, jf. bilag 3. Det er en helt central pointe i lovforslaget, at elevplaner skal være for alle elever, ikke kun for såkaldt svage elever. Jeg henviser i den forbindelse til det høringsnotat, som jeg den 3. marts 2006 har sendt til Uddannelsesudvalget i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget.

 

Jeg henviser desuden til mit svar på Uddannelsesudvalgets spørgsmål 12, hvori jeg med henvisning til regeringens globaliseringsstrategi fremhævede, at regeringens initiativer på folkeskoleområdet tager sigte på, at alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i verden, samtidig med at niveauet hos de svageste skal hæves. Det er derfor vigtigt, at det lykkes at opfylde kravet om undervisningsdifferentiering både for de svageste elever, for mellemgruppen og for de dygtigste elever.

 

Jeg ser ikke noget behov for ændring af forslaget om præcisering af det kommunale ansvar, jf. bilag 4. Der er ikke i forslaget noget, der forhindrer, at der i arbejdet med kvalitetsudvikling af skolerne tages afsæt i, at - som det hedder i materialet - ”hver enkelt folkeskole har et specifikt udgangspunkt og specifikke forudsætninger for pædagogisk, kvalitativ udvikling”, men det nævnte forhold kan ikke begrunde, at kommunalbestyrelsen undlader at løfte sit ansvar for undervisningens kvalitet og for, at eleverne lærer det, de skal.

 

Jeg er i øvrigt ganske enig i, at skolelederen ved den enkelte skole får en nøglerolle, ikke mindst som formidler og samarbejdspart i forhold til den kommunale forvaltning.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder