Folketingets Socialudvalg Dato: 24. november 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. november 2005 følger her med –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 2 til L 37. Spørgsmål nr. 2 til L 37: ”I forlængelse af L 37    - spørgsmål 1 bedes ministeren oplyse, hvilke muligheder en opholdskommune har i forhold til primærkommunen i det konkrete samarbejde omkring visitation. I forlængelse heraf, hvordan vil ministeren så garantere, at der ikke vil blive tvangsflyttet mennesker over store geografiske afstande, og hvordan vil ministeren sikre, at klienten ikke falder mellem to stole?” Svar: Forslaget til § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastslår, hvilken kommune der skal handle i forhold til borgeren, når to eller flere kommuner er uenige om handleforpligtelsen. Kriteriet for fastlæggelse af hvilken komm  une, der skal fungere som handlekommune, i ovennævnte tilfælde er bopælskriteriet folkeregisteradressen. For hovedparten af befolkningen vil en vurdering i henhold til bopælskriter  iet og en vurdering i henhold til opholdskriteriet føre til det samme resultat. Men for en lille andel af borgere, er der ikke et sådant sammenfald. Det er som udgangspunkt den af de uenige kommuner, hvor den pågælde   nde person er eller senest var folkeregistertilmeldt, der bliver fungerende handlekommune. Kun hvis personen ikke har eller har haft folkeregisteradresse i nogle af de implicerede kommune, vil det være personens aktuelle folkeregistertilmelding, der er afgørende. Sidstnævnte Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MLA/ J.nr. 30-688
2 situationer vil være meget sjældent forekommende. Dette skyldes, at uenighed mellem kommunerne om handleforpligtelsen oftest har baggrund i, at en person er tilmeldt folkeregistret i én kommune men henvender sig til forvaltningen i en anden kommune. Såfremt en person efter forslagets bestemmelse således har en fungerende handlekommune étsted men ønsker at opholde sig et andet sted, er borgeren for så vidt i samme situation som den borger, der ønsker at flytte til en ny kommune. Den nye kommune kan ikke hjælpe borgeren før borgeren har fået ophold i kommunen. Den fungerende kommune har de samme muligheder for at hjælpe borgeren som enhver anden kommune. Det betyder, at kommunen kan medvirke til at en borger får ophold i et opholdsted i en a nden kommuner, når dette kan aftales med den anden kommune. Den refusionsforpligtelse, som handlekommunen derved måtte påtage sig, overgår til den kommune, som endeligt er handlekommune for den pågældende bo   rger. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer