Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (ad L 7 forslag til lov
om lægemidler ), som Folketingets Sundhedsudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25.
oktober 2005
Spørgsmål nr. 4:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2005 fra Læ-
gemiddelindustriforeningen, jf. L 7 bilag 4.
Svar:
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) h ar i brev af 24. oktober 2005 gjort
Sundhedsudvalget opmærksom på enkelte elementer i forslaget til en ny
læ gemiddellov (L 7), som foreningen finder bør ændres eller præciseres
yderligere inden forslagets vedtagelse.
På baggrund af indhentet udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen kan jeg oplyse
følgende til de 4 problemstillinger, der er omtalt i henvendelsen.
Ad krav om genregistrering af lægemidler.
Lif ønsker, at markedsføringstilladelser, der er fornyet mindst én gang efter
de gældende regler, undtages fra kravet i lovforslaget om fornyelse efter de
nye regler. Foreningen finder ikke dette krav har sikkerhedsmæssig bety d-
ning, idet fornyelse af tilladelser fremover erstattes af hyppigere indsendel-
se af periodiske sikkerhedsopdateringer. Kravet synes således at pålægge
myndigheder og industri unødvendige byrder og omkostni nger.
Ifølge Lif har Kommissionen meldt ud, at det er op til de enkelte lande at
beslutte, om produkter godkendt efter national procedure, og hvor tilladel-
sen tidligere er fornyet mindst en gang, skal fornyes en gang yderligere.
Foreningen fremhæver i den forbindelse at flere EU -lande, herunder Eng-
land og Tyskland, ikke stiller krav om genregistrering af sådanne lægemid-
ler.
Mine kommentarer
Ifølge § 27 i lovforslaget er en markedsføringstil ladelse til et lægemiddel
gyldig i fem år. Herefter skal den som hovedregel kun forlænges én gang.
Kravet om genregistrering gælder alle lægemidler, herunder også de læ-
gemidler der markedsføres på tidspunktet for lovens ikrafttr æ den.
Denne udmøntning af l ægemiddeldirektiverne er, som jeg har oplyst i mit
svar på spørgsmål nr. 1 ad L 167 (ad punkt 4 i Lifs brev) på linie med den
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
9. november 2005
Kontor:
4.s.kt.
J.nr.:
2004-13000-16
Sagsbeh.:
HBJ
Fil-navn:
L7-sp.4.doc