Folketingets Boligudvalg Dato: 7. december 2005 Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 1. december 2005 følger herm ed –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 23  ad forslag til lov om ændring af lov om almene bol  iger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforhol- dene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskat- ning  af  aktieselskaber  m.v.  og  lov  om  påligningen  af  in dkomstskat  til staten  (Den  almene  sektors  midler  og  indsatsen  mod  ghettoisering)  (L 70). Eva Kjer Hansen /Pia Mørch Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] pel/ J.nr. D-5211-80
Besvarelse  af  Folketingets  Boligudvalgs  spørgsmål    23  af  1.  december 2005 ad forslag til lov om ændring af lov om almene bol  iger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber  m.v.  og  lov  om  påli gningen  af  indkomstskat  til  staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) (L 70) Spørgsmål nr.   23: ” Ministeren bedes give eksempler på andre fonde med samme status, hvor der er sket inddragelse af midler fra fonden uden at det er blevet anset for at være i strid med grundlovens § 73 samt hvis muligt eksempler på tilfælde, hvor det er blevet vurderet at det ville være i strid med grundlovens § 73 at kræve inddragelse af midler fra fonden  .” Svar: Jeg har indhentet følgende bidrag fra  Justitsministeriet: ”Justitsministeriet  har  ikke  inden  for  den  fastsatte  svarfrist  kunnet  foretage en nærmere unde  rsøgelse af eventuelle andre  eksempler på, at der fra  fonde med samme juridiske status som Landsbyggefonden ” er sket inddragelse af midler fra fonden, uden at det er blevet anset for at være i strid med grundl  o- vens § 73”. Følgende kan imidle rtid nævnes: Justitsministeriet har i et notat af 29. november 1994 taget stilling til, hvor- vidt nedlæggelse af Københavns Væbnings Fond og den deraf fø lgende ind- dragelse af fondens formue ville indebære et indgreb af ekspropriativ kara  k- ter. Justitsministeriet fandt i denne sag, at en lovbestemt nedlæggelse af K  ø- benhavns Væbnings Fond ikke i forhold til fonden ville indebære et indgreb af ekspropriativ karakter. Notatet vedlægges i kopi. Der  kan  endvidere  henvises  til  Højesterets  dom  vedrørende  Københavns Havn, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 2661 H. I denne sag tog Høj   e- steret stilling  til,  hvorvidt  omdannelsen  af  Københavns  Havn  til  et  statsligt aktieselskab var et ekspropriativt indgreb i forhold til Kø Højesteret  fandt,  at  Københavns  Havn  efter  en  historisk  gennemgang  må karakteriseres  som  en  selvejende  institution  inden  for  den  statslige  forvalt-
3 ning.  Dette  indebar,  at  institutionen  ikke  nød  samme  beskyttelse  som  en privat selvejende institution over for indgreb fra statsmagtens side i form af nedlæggelse  eller  omorganisering.  Folketinget  havde  derfor  ikke  tilsidesat grundlovens § 73 ved at vedtage en omorganisering af institutionens forhold, som indebar, at dens aktiver og passiver blev overtaget af et statsligt aktie- selskab, selv om et af formålene med de nne omorganisering havde været at overføre en del af havnens kapital til stat skassen. Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke    er bekendt med, at det i forhold til andre fonde, der som Landsbyggefonden har karakter af en statslig instituti- on, er blevet lagt til grund, at det ville indebære ekspropriation, hvis lovgi  v- ningsmagten disponerede over fondens midler.”. Jeg kan henholde mig til dette bidrag.