Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 19. januar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L89). Spørgsmål nr. 3: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forventes, at kvinder i højere grad end mænd vil miste retten    til kontanthjælp som konsekvens af 300 - timers reglen, hvilket dog ikke vurderes at have negative ligestillings- mæssige konsekvenser. Er det hensigtsmæssigt, at kvinder fastholdes som hjemmegående, når man tager i betragtning, at meningen med lovforslagene bl.a. er at bidrage til respekt for ligestilling mellem kønnene i indvandrermi l- jøerne (jf. bemærkningerne til lovforslaget)? Svar:   Det er helt centralt, at flere kommer i beskæftigelse og bliver selvfor  sørge n- de. Med forslaget om bortfald af kontanthjælp t  il en hjemmegående ægtefæ l- le og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrkes incitamenterne til at tage et arbejde for hjemmegående ægtefæller . Forslagets hensigt er at skabe grund- lag for en højere beskæftigelse   sgrad hos gifte kontanthjælpsmodtagere gen  e- relt. Det er korrekt, at det af bemærkningerne fremgår, at forslaget om bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælleti l- lægget skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser. Indføre l- sen af et objektivt kriterium, 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder, gælder begge ægtefæller, men det er fo r- venteligt, at det bliver kvinden, der vil miste kontanthjælpen. Men jeg har bestemt en forventning om, at kravet om 300 timers arbejde in- den for de seneste 24 kalendermåneder i sig selv kan  medvirke til, at kvi n- ders incitament til at søge ud på arbejdsma  rkedet øges. Hvad angår ligestilling  mellem kønnene i indvandrermiljøerne   bemærkes, at mere end 3 ud af 4 kvindelige efterkommere mellem 30 – - vestlige lande ifølge en ny LO   analyse er ude på arbejdsmarkedet.  Det svarer næsten til tallene for   mandlige efterkommere, og det viser, at det er muligt at få  flere indvandrere i arbejde. Februar 2006 Vores sag 05-21-0016/101-0023