PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (2. samling)
Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 21, AMU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere.

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

21. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse

med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005 den fælles

rapport om beskæftigelse, 7010/05 + ADD 1 + ADD 2.

De flersprogede tekster til landeoversigterne foreligger ikke i elektronisk

form

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 9. marts 2005 (1

(OR. en)

7010/05

SOC 102

ECOFIN 77

FØLGESKRIVELSE

fra:

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)

til:

Det Europæiske Råd

Tidl. dok. nr.:

6773/05 SOC 91 ECOFIN 69 + COR 1 + ADD 1 + ADD 1 COR 1 + A

ADD 3

Komm. forsl. nr.: 5824/05 SOC 24 ECOFIN 22 - KOM(2005) 13 endelig

Vedr.:

Den fælles rapport om beskæftigelsen 2004/2005

Hermed følger til delegationerne den fælles rapport om beskæftigelsen

2004/2005, således som den blev vedtaget af Rådet og Kommissionen

den 3. marts 2005, til fremsendelse til Det Europæiske Råd med henblik

på mødet den 23.-24. marts 2005.

Det skal bemærkes, at rapporten skal læses i sammenhæng med med-

lemsstatsoversigterne i addendum 1 og de sammenfattende tabeller i ad-

dendum 2. Der findes en erklæring fra den lettiske delegation i adden-

dum 3.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDKAST TIL DEN FÆLLES RAPPORT OM BESKÆFTIGEL-

SEN 2004/2005

RESUMÉ

Dette udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen udgør en del af

"gennemførelsespakken" og ledsager Kommissionens forårsrapport 2005

med henblik på midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien. Udkastet til

rapport skal ses i forlængelse af, at Det Europæiske Råd på forårsmødet i

2004 opfordrede Rådet og Kommissionen til at fremlægge en kortfattet

rapport om gennemførelsen af de europæiske retningslinjer for beskæfti-

gelsen og Rådets henstillinger på Det Europæiske Råds møde i 2005.

De seneste arbejdsmarkedsreformer har styrket stabiliteten i beskæftigel-

sen i forhold til den økonomiske afmatning. Catching up-faktorer har

også spillet en rolle med hensyn til at øge arbejdsproduktiviteten i nogle

relativt fattigere medlemsstater. Ellers har der på det seneste kun været få

fremskridt med hensyn til de tre mål for den europæiske beskæftigelses-

strategi, nemlig fuld beskæftigelse, forbedring af kvaliteten og produktivi-

teten i arbejdet samt styrkelse af den sociale samhørighed og integration.

Den generelle beskæftigelsesfrekvens er stagneret på 63% trods en ved-

varende stigning for kvinder og i den seneste tid også for ældre ar-

bejdstagere. Lissabon-målet på 70% i 2010 synes i stigende grad at

blive en udfordring. Ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens, som

lige nåede op over 40% i 2003, er længst væk fra målet på 50% i

2010, mens tempoet med hensyn til fremskridt hen imod målet på

60% for kvinders beskæftigelsesfrekvens er sagtnet.

Væksten i arbejdsproduktiviteten er faldet dramatisk. Der er akut behov

for at vende denne udvikling. Der er ikke entydige fremskridt med

hensyn til forbedring af kvaliteten i arbejdet. Synergieffekten mellem

kvalitet i arbejdet og produktivitet udnyttes ikke fuldt ud.

Den økonomiske afmatning har sat fokus på problemerne med social

integration, og udvidelsen har betydet, at situationen i EU som helhed

er blevet mere kompleks og forskelligartet, især med hensyn til den

nationale og regionale beskæftigelse og ledigheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's evne til at sætte gang i beskæftigelsen og produktivitetsvæksten

samtidig afhænger af yderligere strukturreformer, ikke kun på arbejds-

markedet, men også på markedet for tjenesteydelser, produktmarkedet

og finansmarkedet. I øjeblikket hæmmes denne evne af en svag efter-

spørgsel på hjemmemarkedet og af makroøkonomiske tilpasninger i for-

bindelse med globale ubalancer.

Med hensyn til arbejdsmarkedet er det af afgørende betydning, at der

sættes skub i arbejdsproduktiviteten, og frem for alt, at ældre arbejdstage-

res beskæftigelsesfrekvens øges. Denne rapport bekræfter konklusioner-

ne fra rapporten fra taskforcen for beskæftigelse, nemlig at indsatsen skal

koncentreres om fire prioriterede områder: arbejdstagernes og virksom-

hedernes tilpasningsevne skal øges, flere mennesker skal ud på arbejds-

markedet og blive der længere, der skal investeres mere og mere effektivt

i menneskelige ressourcer og livslang læring, og en bedre styring skal føre

til en mere effektiv gennemførelse af reformer. Rådet og Kommissionen

understreger, at disse områder er Den Europæiske Unions prioriteter på

det beskæftigelsespolitiske område inden for rammerne af den europæi-

ske beskæftigelsesstrategi som del af en målrettet Lissabon-proces. Re-

formtempoet på disse områder må øges, hvis Den Europæiske Union

skal kunne nå sine mål for beskæftigelsen.

Der foretages en vurdering af den politiske reaktion i de medlemsstater,

til hvilke der blev rettet specifikke henstillinger. Denne vurdering er ikke

en vurdering af de overordnede politikker eller systemer på de relevante

områder.

I opfølgningen af retningslinjerne og henstillingerne vedrørende beskæf-

tigelsen har medlemsstaterne mest tydeligt reageret politisk med følgende

tiltag :

finansielle incitamenter, så det betaler sig at arbejde

en reform af de offentlige arbejdsformidlinger

udarbejdelse og revision af strategier for livslang læring

foranstaltninger, der gør det lettere at oprette og udvikle virksomheder.

Der har også været klare reaktioner på følgende områder:

tilvejebringelse af beskæftigelsesfremmende lønninger og andre ar-

bejdsomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fremme af fleksibilitet kombineret med sikkerhed på arbejdsmarkedet,

selv om der stadig forekommer risici for opdeling af arbejdsmarkedet

støtte til børnepasning og andre pasningsordninger for at øge kvinders

deltagelse på arbejdsmarkedet

styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag, selv om indsatsen

synes utilstrækkelig med den stigende arbejdsløshed, især blandt unge

afhjælpning af situationen for dårligt stillede personer på arbejdsmar-

kedet.

Den politiske reaktion har været langt svagere på følgende områder:



udvikling af strategier for aktiv aldring

større investeringer i menneskelig kapital og forbedring af effektivite-

ten og den fælles udnyttelse af investeringerne, herunder nedbringelse

af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og forøgelse af antallet

af lavtuddannede, som deltager i uddannelsesforløb



tackling af lønkløfter mellem kønnene

tackling af sort arbejde

foregribelse og styring af økonomiske omstruktureringer.

Der må skabes sammenhæng mellem beskæftigelsesprioriteterne på EU-

plan og gennemførelsen i medlemsstaterne. Det er af vital betydning, at

regeringerne gør EU's mål til deres og overbeviser offentligheden om

behovet for at omsætte EU-forpligtelserne til handling på nationalt og

lokalt plan. Det er også yderst vigtigt, at der oprettes partnerskaber for

reformer, fastsættes nationale mål og tilvejebringes passende finansiel

støtte.

De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen skal have større politisk

legitimitet og skal være en integreret del af beslutningsprocessen. Reakti-

onen i mange nye medlemsstater er klart opmuntrende. De nationale

handlingsplaner for beskæftigelsen må gøres mere gennemskuelige og

synlige, hvis de skal tjene som eksempler til gensidig inspiration, både i

medlemsstaterne og i EU som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske beskæftigelsesstrategi spiller en afgørende rolle for gen-

nemførelsen af Lissabon-strategiens beskæftigelsesmål. Dette må gøres

mere synligt. Midtvejsrevisionen er en lejlighed til at gøre Lissabon-

strategien mere synlig på alle niveauer, forenkle koordinationsprocessen

og få sat større fokus på gennemførelsen.

BETYDNINGEN AF DEN FÆLLES RAPPORT OM

BESKÆFTIGELSEN 2004/2005

I forlængelse af den fælles rapport om beskæftigelsen 2003/2004 og rap-

porten fra taskforcen for beskæftigelse

tilskyndede Det Europæiske Råd

på forårsmødet i 2004 til, at der skulle ske virkelige fremskridt i gennem-

førelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Det Europæiske Råd

meddelte, at det agtede at se på, hvilke fremskridt der var gjort, og an-

modede om en kortfattet rapport til mødet i 2005. Den Højtstående

Gruppe for Lissabon-strategien understregede behovet for at fokusere

på gennemførelsen af henstillingerne.

De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen, som blev fremlagt i

efteråret 2004, baseret på retningslinjerne og henstillingerne vedrørende

beskæftigelsen udgør det vigtigste input til denne rapport. For første

gang har de medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004, fremlagt

en national handlingsplan. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tje-

nestegrene, som ledsager denne rapport, giver en mere detaljeret evalue-

ring af de fremskridt, der er gjort med hensyn til beskæftigelsen og gen-

nemførelsen af beskæftigelsespolitikken.

Denne rapport udgør en integreret del af Kommissionens "gennemførel-

sespakke", der også omfatter gennemførelsesrapporterne om de over-

ordnede økonomisk-politiske retningslinjer og strategien for det indre

marked; pakken skal bidrage til midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien

i 2005.

Den fælles rapport om beskæftigelsen undersøger, hvilke fremskridt

medlemsstaterne har gjort med hensyn til gennemførelsen af retnings-

linjerne og henstillingerne vedrørende beskæftigelsen vedtaget på

grundlag af traktatens artikel 128. Alle dokumenter vedrørende den

europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder rapporten fra taskforcen

for beskæftigelse, EU-retningslinjerne og -henstillingerne samt de na-

tionale handlingsplaner for beskæftigelsen 2004 kan ses på:

http://europa.eu.int/comm/employment_social/employment_strategy/i

ndex_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN ØKONOMISKE SAMMENHÆNG OG DE FREM-

SKRIDT, DER ER GJORT I RETNING AF EU-MÅLENE

FOR BESKÆFTIGELSEN

I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har medlemssta-

terne forpligtet sig til på en afbalanceret måde at støtte de tre overordne-

de og indbyrdes forbundne mål: fuld beskæftigelse, kvalitet og produkti-

vitet i arbejdet samt social samhørighed og integration.

Efter en periode med positiv økonomisk vækst i tidsrummet 1997-2001

blev arbejdsmarkedsresultaterne påvirket af den økonomiske afmatning;

tempoet i fremskridtene henimod EU-målene for beskæftigelsen er fal-

det

. Et økonomisk opsving er af afgørende betydning, men vil ikke være

tilstrækkeligt. Europas latente økonomiske potentiale kan kun udnyttes,

hvis Europa formår samtidig at sætte gang i beskæftigelsen og produkti-

vitetsvæksten. Dette vil afhænge af yderligere strukturreformer, ikke kun

på arbejdsmarkedet, men også på markedet for tjenesteydelser, produkt-

markedet og finansmarkedet.

En forbedring af arbejdsmarkedets funktioner, en øget kvalitet i arbejdet,

en løsning af problemet med social udstødelse og en afhjælpning af regi-

onale forskelle er af afgørende betydning, hvis man skal tiltrække og

fastholde flere i beskæftigelse og øge produktiviteten. EU må styrke sin

indsats og fuldt ud udnytte synergieffekten mellem de tre EU-mål for

beskæftigelsen og ligeledes mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi

og aktioner inden for området social integration.

En detaljeret analyse af den seneste udvikling og de nyeste resultater

vedrørende EU's arbejdsmarked kan ses i Europa-Kommissionens

"Beskæftigelsen i Europa 2004"

(http://europa.eu.int/comm/employment_social/employment_analysis/

employ_en.htm).

De seneste makroøkonomiske ajourføringer kan ses i

Europa-Kommissionens "Economic Forecasts Autumn 2004"

(http://europa.eu.int/comm/economy_finance/publications/european_e

conomy/

forecasts_en.htm).

Kilderne og metoderne i forbindelse med de tabeller, der vises i denne

rapport, er beskrevet i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissi-

onens tjenestegrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

OPNÅELSE AF FULD BESKÆFTIGELSE

For at nå EU-målet med en beskæftigelsesfrekvens på 70% i 2010 må

EU skabe yderligere 22 millioner job. EU når ikke det mellemliggende

mål for beskæftigelsesfrekvensen i 2005 på 67%, og uden en langt mere

positiv udvikling vil målet for 2010 heller ikke blive nået.

Som følge af den fortsatte økonomiske nedgang er stigningen i den gene-

relle beskæftigelsesfrekvens gået i stå med en frekvens i EU-25 på 63% i

2003 (55% for kvinder og 40% for ældre arbejdstagere). De seneste ar-

bejdsmarkedsreformer har imidlertid styrket stabiliteten i beskæftigelsen.

Netto gik ingen job tabt i den seneste nedgangsperiode i EU-15, mens

der forsvandt mere end 3 millioner job i recessionen 1992-1993. De nye

medlemsstater har haft en rimelig stærk økonomisk vækst inden for de

seneste år, men denne bæres fortsat af en stærk stigning i produktivite-

ten, mens væksten i beskæftigelsen har været mere beskeden eller nega-

tiv.

Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens, alle

Tempoet for frem-

skridt 1997

Nær gennem-

Lavt

snittet

Frekvens

i 2003 (%)

> 70

SE, UK

65-70

AT, CY, DE, PT

CZ, EE, LT,

BE, EL, FR, LU,

< 65

MT, PL, SI, SK

Højt

FI, IE

ES, HU, IT

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder steg fortsat i 2003, men fremskrid-

tene skete i et langsommere tempo. For at nå målet på mindst 60% skal

den gennemsnitlige årlige vækst siden 1997 inden for kvinders beskæfti-

gelse fastholdes hvert år indtil 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens, kvinder

Tempoet for frem-

skridt siden

1997

Nær gennem-

Lavt

snittet

Frekvens

i 2003

(%)

> 60

AT, FI, PT, SE,

55-60

< 55

CZ, EE, LT, SI

MT, PL, SK

DE, FR, LV

BE, EL, HU

Højt

CY, NL

ES, IT, LU

På trods af synlige fremskridt ligger målet om en beskæftigelsesfrekvens

på 50% for ældre arbejdstagere meget langt væk. Uden en opsigtsvæk-

kende stigning i frekvensen vil målet om en generel beskæftigelsesfre-

kvens på 70% forblive uopnåeligt.

Tabel 3. Beskæftigelsesfrekvens, ældre arbejdstagere (55-64)

Tempoet for frem-

skridt siden

1997

Nær gennem-

Lavt

Højt

snittet

Frekvens

i 2003 (%)

> 50

CY, EE

PT, SE

DK, UK

40-50

CZ, ES, LT

FI, IE, LV, NL

< 40

AT, DE, PL, SI,

BE, IT, LU, MT

FR, HU

Det økonomiske opsving er blevet styrket i EU, men væksten i beskæfti-

gelsen var dæmpet i 2004, og udsigterne for 2005 er fortsat beskedne. En

tilbagevenden til en højere vækst i beskæftigelsen vil – som det er tilfæl-

det for den økonomiske vækst – på afgørende vis afhænge af udviklingen

i efterspørgslen på hjemmemarkedet og i udlandet, hvor ubalancerne i

den amerikanske økonomi kan virke som en eventuel bremse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.

FORBEDRING AF KVALITET OG PRODUKTIVI-

TET I ARBEJDET

En vækst i arbejdsproduktiviteten er af afgørende betydning for EU's

konkurrenceevne og for EU's evne til at skabe varig vækst, men arbejds-

produktiviteten er faldet dramatisk i EU-15. I begyndelsen af 1990'erne

overgik EU USA, men situationen har været den modsatte siden midten

af 90'erne. Mens USA var i stand til at forbinde en stærk vækst i beskæf-

tigelsen med en stærk vækst i produktiviteten, var væksten i beskæftigel-

sen i EU forbundet med et fald i produktiviteten; man bør dog have in

mente, at såvel det makroøkonomiske kredsløb som politiksammensæt-

ningen var forskellige i EU og i USA i perioden 2001-2003. Det kan have

spillet en rolle, at arbejdstagere er kommet ind i sektorer med et lavere

produktivitetsniveau, men faldet i produktiviteten lader formode, at EU-

økonomierne har mere generelle grundlæggende vanskeligheder med at

støtte og inddrage innovative tiltag.

Tabel 4. BNP, vækst i beskæftigelsen og arbejdsproduktiviteten (årligt gen-

nemsnit)

1990-1996

1997-2000

EU-15

1,5

-0,4

1,9

2,2

1,6

1,7

1,3

EU-15

3,2

1,9

1,3

1,9

4,1

2,1

2,0

1,4

2001-2003

EU-15

1,0

0,4

0,6

1,1

1. BNP

2. Beskæftigelse

3. Arbejdsproduktivitet (pr. arbejds-

tager)

4. Arbejdsproduktivitet pr. time

Der er store forskelle med hensyn til produktivitetsniveau og dynamik-

ken internt i EU med en klar catching-up-effekt i de nye medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5. Vækst i arbejdsproduktiviteten samt niveau (pr. arbejds-

tager)

Gennemsnitlig

vækst for det

reale BNP pr. arbejds-

tager (1997-2003)

BNP pr.

arbejdstager i kkp

i 2003 (EU-25=100)

≥ 110

75-110

50-75

≤ 50

Mens der er en positiv sammenhæng mellem produktivitet og kvalitet i

arbejdet, har de seneste fremskridt i forbedringen af kvaliteten i arbejdet

ikke været entydige. Mønstrene for arbejdsmarkedstilknytningen og om-

fanget af sort arbejde varierer meget, og der kan ses tegn på en opdeling i

mange medlemsstater. Der er store forskelle mellem mænds og kvinders

gennemsnitsløn; den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder

har i adskillige år uforandret ligget på 16%. Lav deltagelse i uddannelses-

tiltag blandt voksne giver anledning til bekymring, og de mennesker, der

har mest brug for det (de lavtuddannede, de ældre og arbejdstagere i små

og mellemstore virksomheder), hører til dem, der mindst sandsynligt får

et uddannelsestilbud. Selv om det er faldet, er antallet af arbejdsulykker

fortsat højt, og fremskridtene er meget ulige fordelt.

2.3.

STYRKELSE AF DEN SOCIALE SAMHØRIGHED

OG INTEGRATION

AT, FI, BE,

FR, LU, NL

DE, DK, SE,

SI, SK

årlig

Lav

Median

Høj

CY, EL, M

CZ, HU, P

EE, LV, L

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med den økonomiske nedgang er arbejdsløsheden steget

moderat. Efter et konstant fald siden 1997 er langtidsarbejdsløsheden

også steget, og der er foruroligende tegn på en forværring af jobperspek-

tiverne for unge, lavtuddannede og andre sårbare grupper, såsom handi-

cappede, indvandrere og mindretal, som ser sig konfronteret med en lang

række vanskelige forhold, herunder risiko for forskelsbehandling.

Man bør imødegå denne udvikling ved igen at lægge vægt på integrering

af de mennesker, som er udstødt af arbejdsmarkedet, især gennem en

politik, der kombinerer aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag, sikkerheds-

net og adgang til social støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om et job udgør den bedste garanti mod social udstødelse, har om-

kring en fjerdedel af de mennesker, der har risiko for fattigdom i EU-25,

et job. Det er af afgørende betydning for social integration, at man

fremmer adgangen til beskæftigelse med kvalitet, herunder adgang til

uddannelse og til en indtægt, som giver mulighed for fuldt ud at indgå i

arbejdsmarkedet og samfundet.

Udvidelsen har gjort samhørighedsudfordringen endnu mere akutte. Der

er fortsat omfattende forskelle i den regionale beskæftigelse og arbejds-

løshed med meget høje arbejdsløshedsprocenter i mange regioner. Regi-

oner med et lavt beskæftigelsesniveau er gennemgående også de regioner,

der har et lavere produktivitetsniveau.

GENNEMFØRELSEN AF RETNINGSLINJERNE

OG HENSTILLINGERNE

Rådets henstillinger fra 2004 byggede på fire prioriterede indsatsområder,

som taskforcen for beskæftigelse havde opstillet. Dette afsnit indeholder

en oversigt over de vigtigste udviklingstendenser i den seneste tid. I bilag

I til denne rapport gives en oversigt over vurderingen af den enkelte

medlemsstats politiske reaktion på henstillingerne. Vurderingen vedrører

gennemførelsen af de specifikke henstillinger i hver kategori til den en-

kelte medlemsstat. Vurderingen er ikke en vurdering af den overordnede

politik eller systemerne i den relevante kategori.

3.1

FORØGELSE AF ARBEJDSTAGERNES OG VIRKSOM-

HEDERNES TILPASNINGSEVNE

Fremme af fleksibilitet kombineret med sikkerhed på arbejdsmar-

kedet

Medlemsstaterne forsøger i stigende grad at fremme en balance mellem

fleksibilitet og sikkerhed, ofte gennem drøftelser med arbejdsmarkedets

parter. En tilpasning af arbejdstiden bruges til bedre at sikre virksomhe-

dens og den enkeltes behov. I Finland og Sverige lægges hovedvægten på

en modernisering af arbejdets tilrettelæggelse. Opdelingen af arbejdsmar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedet tackles imidlertid ikke i tilstrækkelig grad i EU som helhed, og der

findes store forskelle med hensyn til kontrakttyper, ansættelsesvilkår og

aldersgrupper. Navnlig skal der fortsat gøres meget for at forbedre tilret-

telæggelsen af arbejdet og fremme mobiliteten og forskellige former for

arbejdsmarkedstilknytning, især for unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ti medlemsstater fik en specifik henstilling vedrørende modernisering af

arbejdslovgivningen. De fleste af de nye medlemsstater er ved at indføre

større valgmuligheder med hensyn til arbejdstider og arbejdskontrakter.

Det ses i stigende grad som et prioriteret område at gøre deltidsarbejde

mere attraktivt, men deltidsarbejde er fortsat ikke særligt udbredt. Gen-

nemførelsen af arbejdsmarkedslovreformen i Portugal åbner mulighed

for bedre at kunne kontrollere tidsbegrænsede kontrakter og selvstændig

virksomhed. Problemet med den høje andel af tidsbegrænsede kontrakter

må tackles gennem social dialog i Spanien i den nærmeste fremtid ved at

tilpasse beskyttelsesniveauet i standardjob, så disse bliver mere attraktive.

Italien mangler stadig at gennemføre væsentlige dele af de reformer, der

skal forebygge og afhjælpe opdelingen af arbejdsmarkedet. I Frankrig er

man kun lige gået i gang med en politisk indsats.

Tre medlemsstater fik en specifik henstilling vedrørende modernisering

af arbejdets tilrettelæggelse og udbredelse af innovative tiltag. Dette er

fortsat en stor udfordring, især for små og mellemstore virksomheder.

Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter er af afgørende betydning hvis

der skal ske reelle fremskridt. Generelt rapporteres der ikke meget om

tiltag, der skal forbedre arbejdsforholdene, men det er dog positivt, at der

fastsættes nationale mål for sikkerhed og sundhed, og for en reduktion af

antallet af arbejdsulykker

Lettere vilkår for at oprette selvstændig virksomhed

Medlemsstaternes reaktion var generelt positiv med hensyn til en forbed-

ring af vilkårene for selvstændig virksomhed med hovedvægten lagt på

en formindskelse af administrative og lovmæssige hindringer for opret-

telse af nye virksomheder og med mindre vægt på virksomhedsekspansi-

on og bæredygtighed. Danmark, Nederlandene og Sverige har arbejdet

sammen for at beregne, hvilken administrativ byrde forskriften udgør.

Ti medlemsstater fik en specifik henstilling. Etablering af one-stop shops

(kvikskranker), onlinetjenester og erhvervsrådgivningsstøtte vinder frem,

men dårlig adgang til finansiering og lave investeringer i innovation samt

forskning og udvikling udgør fortsat en stor hindring. Der er derfor be-

hov for bedre resultater, selv om de fleste medlemsstater har vedtaget

foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur og selvstændig virksom-

hed. Endvidere må prioriteringen af en formindskelse af de administrati-

ve byrder føres helt ud i livet, bl.a. ved at lempe procedurerne for ansæt-

telse af medarbejdere.

DK, CY, EL, FR, LV, PT og UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilvejebringelse af beskæftigelsesfremmende arbejdsomkostninger

I 2003/2004 var der stort set overensstemmelse mellem den generelle

lønudvikling og produktivitetsudviklingen og prisstabiliteten på mellem-

lang sigt, og der blev taget initiativ til at støtte en formindskelse eller fast-

frysning af de indirekte lønomkostninger.

Ni medlemsstater fik en specifik henstilling vedrørende lønudvikling og

lønforhandlingssystemer. Der har kunnet konstateres nogle positive

skridt i de lande, som fik en landespecifik henstilling, men udviklingen

bør overvåges. Trods opfordringen til at tage lønfastsættelsesmekanis-

merne op til fornyet overvejelse meldes der ikke om nogen omfattende

initiativer i Spanien og Italien, hvor ansvaret er overladt til arbejdsmar-

kedets parter. I Tyskland bruger man i stigende grad den fleksibilitet, de

kollektive overenskomster giver mulighed for, til at løse dette problem.

Fjorten medlemsstater fik en specifik henstilling om at mindske de indi-

rekte lønomkostninger, især for de lavtlønnede. De fleste har taget skridt

hertil, især med hensyn til arbejdsgiverens socialsikringsbidrag. Det er

imidlertid fortsat begrænset, hvilke fremskridt der er sket, særlig i mange

af de nye medlemsstater.

Foregribelse og styring af økonomiske omstruktureringer

Behovet for en positiv styring af omstruktureringer, især for kollektive

afskedigelser, fremhæves i mange nationale handlingsplaner, men der må

gøres langt mere. Der er taget skridt til at forbedre de offentlige myndig-

heders mulighed for at foregribe og reagere på en koordineret måde. I

Slovenien har man etableret arbejdsmarkedsfonde, der skal kunne tilbyde

støtte til arbejdstagere, der risikerer at blive afskediget. Fem medlemssta-

ter fik en specifik henstilling. I Belgien, Frankrig og Portugal har man

med mere eller mindre held opfordret arbejdsmarkedets parter til at ind-

føre effektive mekanismer på sektorniveau og lokalt niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omdannelse af sort arbejde til rigtige job

Indsatsen for at omdanne sort arbejde til rigtige job er sporadisk. Frank-

rig har gjort en særlig indsats for bedre at kunne dokumentere karakteren

af sort arbejde.

Otte medlemsstater fik en specifik henstilling. Der meldes om indleden-

de fremskridt i Italien og Letland. Det giver anledning til bekymring, at

dette spørgsmål prioriteres lavt i mange af de nye medlemsstater.

3.2 FLERE MENNESKER SKAL UD PÅ ARBEJDSMARKE-

DET OG BLIVE DER LÆNGERE: ARBEJDE SKAL VÆ-

RE EN REEL MULIGHED FOR ALLE

En styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag

Der er ikke entydige fremskridt med hensyn til tilvejebringelse af fore-

byggende tjenester for arbejdsløse. Elleve medlemsstater opfylder målet

om aktivering af 25% af de langtidsarbejsløse

, om end der i Østrig,

Danmark, Tyskland

, Frankrig og Slovenien

var færre, som deltog i en

aktiveringsforanstaltning end sidste år

. Otte medlemsstater har ikke

fremlagt statistikker for den aftalte indikator

Tyve medlemsstater fik en henstilling om at modernisere den offentlige

arbejdsformidling og forbedre adgangen til aktive arbejdsmarkedspoliti-

ske tiltag samt fremme integrationen af dårligt stillede personer og for-

bedre den erhvervsmæssige og geografiske mobilitet. De offentlige ar-

bejdsformidlinger er ved at blive omlagt, men når det gælder adgang til

aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag, er der store variationer. Dette er

særligt bekymrende i forbindelse med en stigende arbejdsløshed, især

blandt unge.

BE, DE, ES, FI, IE, T, LU, LV, SE, UK og FR (på grundlag af tallene

fra 2002).

I Tyskland er nedgangen mindre signifikant for unge end for voksne.

Tallet for Slovenien skal bekræftes.

Det fremgår af UK's nationale handlingsplan, at tallene ikke er sam-

menlignelige år for år.

CY, CZ, EE, MT, NL, PL, SI og SK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal kunne betale sig at arbejde

Der har i medlemsstaterne været en markant politisk reaktion, men de

faktiske resultater har været blandede. Mange har forpligtet sig til at for-

bedre skatters og ydelsers kombinerede virkning på beskæftigelsen og

deres sammenhæng med aktivering. Der er også kommet en mere synlig

vilje til at tackle spørgsmålet om fattige i arbejde ved at give ydelser til

folk i arbejde og ved at hæve mindstelønnen. Der er blevet lagt mindre

energi i at forbedre incitamentet til at påtage sig arbejde i forbindelse

med sociale sikringssystemer, herunder bestemmelserne for støtteberetti-

gelse, og beslægtede finansielle incitamenter (i forbindelse med transport-

og boligudgifter).

Femten medlemsstater fik en specifik henstilling. De fleste har gennem-

ført tiltag. For en række nye medlemsstater er det af afgørende betyd-

ning, at der sker fremskridt i indsatsen for at mindske omfanget af sort

arbejde. I andre medlemsstater lægges hovedvægten på en reform af sy-

gesikringen og ordningerne for invaliditetsydelser.

Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet skal øges

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er stigende, og der er sket en for-

bedring af udbuddet af børnepasning og andre pasningsordninger. Løn-

forskellen mellem mænd og kvinder ligger fortsat urokkeligt fast på et

højt niveau, og problemet tages kun op i ringe omfang. Nationale mål

findes i halvdelen af medlemsstaterne

. Kun i Sverige findes der en gene-

rel politik for ligestilling mellem kønnene.

Syv medlemsstater fik en specifik henstilling. Kønsforskelle, når det gæl-

der beskæftigelse og arbejdsløshed, ignoreres i vid udstrækning ved fast-

sættelsen af mål. Selv om lønkløften mellem kønnene i vid udstrækning

anerkendes som et alvorligt problem, er nye konkrete mål og aktioner

sjældne. Der lægges stor vægt på muligheden for at forene arbejdsliv og

privatliv, men en ligestilling i opgavefordelingen mellem mænd og kvin-

der forbigås uomtalt.

AT, CY, EE, ES, FR, HU, IE, IT, LT, LV, PL og PT (EL har ikke

bekræftet det mål, der er fastlagt i den nationale handlingsplan for

2003).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablering af omfattende strategier for aktiv aldring

Trods visse fremskridt er EU langt fra at nå sit mål for 2010 for ældre

arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens, og politikken lever ikke op til for-

ventningerne. Beskæftigelsesfrekvensen i EU ligger nu over 40%, men

den ligger urokkeligt fast på et lavt niveau i mange medlemsstater, især

for kvinder.

De fleste medlemsstater fik en specifik henstilling. Der gøres en indsats

for at fastsætte nationale strategier for aktiv aldring

, men aktionerne

bygger ofte på usammenhængende foranstaltninger inden for området

skattefordele og pensionsreformer, der snarere skal modvirke en tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end tilskynde til en øget beskæftigel-

sesegnethed og en livslang arbejdsmarkedsdeltagelse, også blandt de un-

ge. I Frankrig og Italien synes man i vid udstrækning at forlade sig på

virkningerne af reformer af pensionsordningerne. I nogle medlemsstater

(Belgien og Luxembourg) begrænsede engagementet sig endvidere i al

væsentlighed til forslag om trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets par-

ter.

Fremme af integrationen af indvandrere og dårligt stillede perso-

ner

Potentialet hos indvandrere og dårligt stillede personer, såsom mindretal

og handicappede, er stadig ikke tilstrækkeligt anerkendt, og udstødelse af

arbejdsmarkedet er fortsat et problem.

Seks medlemsstater fik en specifik henstilling. Nogle medlemsstater har

udarbejdet strategier, der skal øge alle underrepræsenterede gruppers

deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er blevet udarbejdet særlige politikker

for integration af indvandrere og mindretal, hvor man fokuserer på assi-

milationsforanstaltninger og adgang til arbejdsmarkedet, herunder sprog-

kurser, læse- og skrivekurser og erhvervsfaglig vejledning. Tilpasnings-

byrden placeres imidlertid ofte hos den enkelte. Sigøjnere eller indvan-

drere f. eks. skildres ofte, som om de i vid udstrækning selv bærer skyl-

den for deres situation.

CY, CZ, EE, FI, FR, LV, NL, PT og UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. STØRRE OG MERE EFFEKTIVE INVESTERINGER I

MENNESKELIGE RESSOURCER OG LIVSLANG LÆ-

RING

Udvikling af strategier for livslang læring og investeringer i men-

neskelige ressourcer

EU har ikke sørget for den "øgede investering i menneskelige ressour-

cer", som er blevet efterlyst. De nationale handlingsplaner giver få sy-

stematiske oplysninger om niveauet for eller effektiviteten af ressourcer-

ne. De offentlige investeringer på dette område viser kun en meget lille

stigning (5,1% BNP for EU-15). Dette spænder fra 8,5% i Danmark til

3,9% i Grækenland og Luxembourg.

I Danmark, Finland og Sverige ligger man ud fra et EU-

sammenligningsgrundlag et pænt stykke over EU-gennemsnittet med

hensyn til resultater og forpligtelser vedrørende investeringsniveauet. Det

omvendte forekommer også. Medlemsstater med dårlige resultater synes

at investere på et lavere niveau og har kun i ringe udstrækning udviklet

strategier til at øge de menneskelige ressourcer.

Ganske vist anerkender man, at aktørerne må dele ansvaret, men ingen

medlemsstater kan fremlægge en virkelig sammenhængende tilgang.

Nogle vedtager et skattetiltag for at tilskynde arbejdsgiverne (især de små

og mellemstore virksomheder) til at investere. Der anvendes også sektor-

fonde (Belgien, Italien, Nederlandene). I andre medlemsstater (Estland,

Det Forenede Kongerige) overvejer man en skattereform.

I mere end halvdelen af de sytten medlemsstater, der fik en specifik hen-

stilling, er man stadig i vid udstrækning i gang med at udarbejde og ud-

vikle en indsats. Det er vigtigt, at man hurtigt kommer i gang med gen-

nemførelsen, da de fleste medlemsstater først skal have etableret syste-

mer og kapacitet til at kunne give alle mulighed for livslang læring.

Forøgelse af antallet af deltagere i uddannelse og udvidelse af ud-

dannelsesudbuddet

Målet for EU i 2010 om, at 85% af de 22-årige skal have afsluttet en

gymnasial uddannelse, repræsenterer en stor udfordring. EU-

gennemsnittet (76,7% i 2003) er næsten ikke steget siden 2000. Der fin-

des store forskelle, fra 94,1% i Slovakiet til 43% i Malta. Andelen af per-

soner, der afslutter en sådan uddannelse, ligger også meget lavt i Spanien,

Italien, Luxembourg og Portugal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om der i den seneste tid har været opmuntrende fremskridt, vil det

kræve en fortsat indsats, hvis målet for 2010 om, at 12,5% af voksne skal

deltage i livslang læring, skal opfyldes. I de fleste medlemsstater er der

brug for yderligere reformer af den førte politik for at øge antallet af del-

tagere. Der har været en uafbrudt stigning i antallet af deltagere siden

2001 (7,9%) til det nuværende niveau på 9,3% (2003). Tallene er dog

fortsat markant lave i Den Tjekkiske Republik, Grækenland, Italien, Li-

tauen, Malta, Portugal og Slovakiet og varierer meget afhængig af alder

og uddannelsesniveau.

Der mangler en systematisk vilje til at tackle problemet med situationen

for dårligt stillede personer. Sverige er en bemærkelsesværdig undtagelse,

idet kommunerne her har pligt til at tilbyde gymnasial uddannelse til alle

unge under 20. Er de over 20, kan de erhverve kvalifikationer i voksen-

uddannelsen, og alle arbejdstagere har krav på uddannelsesorlov.

Tyve medlemsstater fik en specifik henstilling. Cypern er ved at omægge

sit lærlingesystem. På grund af den vanskelige situation med hensyn til

udbuddet af uddannelsespladser har man i Tyskland indgået en treårig

aftale med de største erhvervsorganisationer for at sikre, at alle unge,

som søger om plads og optages på en erhvervsuddannelse, kan få en ud-

dannelsesplads eller en læreplads. Ungarn har bebudet en væsentlig stig-

ning i bevillingerne til voksenundervisningen.

Nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt

Selv om man anerkender betydningen af dette problem, er indsatsen ofte

sporadisk. De fleste politikker består af særforanstaltninger, der skal støt-

te de mest udsatte elever uden for det normale uddannelses- og er-

hvervsuddannelsessystem.

Sytten medlemsstater fik en specifik henstilling. Andelen af unge, der

forlader skolen tidligt

, faldt en smule til 15,9% i 2003, hvilket er en del

over målet på 10% i 2010. I seks medlemsstater

er andelen steget siden

2002. Fremskridt i retning af EU-målet afhænger i vid udstrækning af

Den procentuelle andel af 18-24-årige, som har afsluttet 10. klasse

eller har forladt skolen inden, og som ikke følger anden form for ud-

dannelse.

BE, CZ, CY, DE, DK og ES.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremskridt i Spanien, Italien, Malta og Portugal, hvor niveauet ligger

markant over EU-gennemsnittet. Der er sket et klart fald i de medlems-

stater, der havde de højeste andele, især Portugal og Malta (hvor niveauet

fortsat ligger over 40%).

3.4.

EN MERE EFFEKTIV GENNEMFØRELSE AF

REFORMER VIA BEDRE STYRING

Oprettelse af partnerskaber med henblik på reformer

Skal Lissabon-strategien og den europæiske beskæftigelsesstrategi gen-

nemføres, kræver det en koordineret indsats, og offentligheden skal være

overbevist om, at der er brug for et mere omfattende reformprogram,

især med hensyn til styringen af økonomiske forandringer. Det Europæi-

ske Råd har opfordret medlemsstaterne til at oprette partnerskaber med

henblik på reformer. Der findes ganske vist tilløb til partnerskaber i

mange medlemsstater, men Irland er det eneste land, der har omtalt op-

rettelsen af reformpartnerskaber i sin nationale handlingsplan.

Styrkelse af de nationale handlingsplaners rolle og synlighed

For at kunne få gennemslagskraft skal de nationale handlingsplaner have

politisk legitimitet. Parlamenterne inddrages ikke i tilstrækkelig grad, da

disse så godt som ikke spiller nogen rolle i godkendelsesproceduren,

undtagen i Malta. At de nationale handlingsplaner ikke er særlig kendte,

kan være en grund til, at civilsamfundet ikke bidrager til eller støtter pla-

nerne i særligt stort omfang. De nationale handlingsplaner er for det me-

ste opsummerende rapporter. De indtager imidlertid en mere fremtræ-

dende plads i mange af de nye medlemsstater, hvor de har tendens til at

være mere fremadskuende og spiller en mere central rolle i den politiske

verden. De nationale handlingsplaner skal gøres mere interessante og

gøres egnede til offentliggørelse (f.eks. Belgien).

Fastlæggelse af nationale forpligtelser og mål

Det er blevet henstillet til medlemsstaterne, at de fastsætter nationale

mål, der afspejler de mål, der er aftalt på EU-plan. Der har været nogle

positive skridt i denne retning i 2004, hvor Spanien og seks af de nye

medlemsstater har fastlagt mål for den nationale beskæftigelse

. Mindre

end halvdelen har fastsat mål for at øge beskæftigelsesfrekvensen for

ældre arbejdstagere. Der fandtes

CY, EE, HU, LT, LV og SI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

allerede mål for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i Frankrig, Fin-

land og Portugal, og Cypern har fastlagt et nyt mål. Flere medlemsstater

har fastsat mål for forbedring af niveauet for menneskelige ressourcer.

Tilstrækkelighed, åbenhed og omkostningseffektivitet ved alloke-

ringen af finansielle ressourcer

Reformerne skal understøttes med tilstrækkelige finansielle midler og en

effektiv udnyttelse af offentlige midler. Der gives ikke tilstrækkeligt med

oplysninger i de nationale handlingsplaner. De bør omfatte de faktiske

udgifter, de bevilgede budgetter og prognoserne for de vigtigste foran-

staltninger.

Omkring halvdelen af medlemsstaterne giver nogle sammenlignelige data

vedrørende udgifterne til aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag og i min-

dre grad vedrørende investeringer i menneskelige ressourcer

. Danmark

og Cypern giver et overskueligt billede på grundlag af nationale data. En-

kelte medlemsstater

giver oplysninger om de finansielle data opdelt ef-

ter retningslinje. Den Europæiske Socialfonds rolle fremhæves, men der

er store forskelle på rapporteringen.

Etablering af en mere effektiv udveksling af erfaringer

Den politiske beslutningsproces kan forbedres, ved at man lærer af hin-

anden og deler erfaringer. Nogle medlemsstater sammenligner deres re-

sultater inden for beskæftigelsen med EU-gennemsnittet og med andres

resultater. I de nationale handlingsplaner nævnes sjældent eksempler på

politikker, som er inspireret af andres erfaringer. Det nye EU-program

for gensidige erfaringer giver mulighed for at styrke dette vigtige element.

________________________

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 9. marts 2005 (1

(OR. en)

AT, BE, DE, EE, FI, FR, HU, IE, IT,LT, LV, PT og SE.

BE, ES, HU, IE og PL.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7010/05

SOC 102

ECOFIN 77

FØLGESKRIVELSE

fra:

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)

til:

Det Europæiske Råd

Tidl. dok. nr.:

6773/05 SOC 91 ECOFIN 69 + COR 1 + ADD 1 + ADD 1 COR 1 + A

ADD 3

Komm. forsl. nr.: 5824/05 SOC 24 ECOFIN 22 - KOM(2005) 13 endelig

Vedr.:

Den fælles rapport om beskæftigelsen 2004/2005

Hermed følger til delegationerne den fælles rapport om beskæftigelsen

2004/2005, således som den blev vedtaget af Rådet og Kommissionen

den 3. marts 2005, til fremsendelse til Det Europæiske Råd med henblik

på mødet den 23.-24. marts 2005.

Det skal bemærkes, at rapporten skal læses i sammenhæng med med-

lemsstatsoversigterne i addendum 1 og de sammenfattende tabeller i ad-

dendum 2. Der findes en erklæring fra den lettiske delegation i adden-

dum 3.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files