PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 22, URU Alm.del Bilag 49
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

29. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Formandskabets konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.-23. marts 2005, 7619/05.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 23. marts 2005

(OR. fr)

7619/05

CONCL 1

FØLGESKRIVELSE

fra:

formandskabet

til:

delegationerne

DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES

Vedr.:

DEN 22.–23. MARTS 2005

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

Hermed følger til delegationerne formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bru-

xelles (den 22.–23. marts 2005).

________________________

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

Forud for mødet gav formanden for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, en redegørelse, hvorefter

der blev udvekslet synspunkter. Ved denne lejlighed fremlagde Kommissionens formand de stra-

tegiske mål for Kommissionen for perioden 2005-2009. Stats- og regeringscheferne noterede sig

disse mål og hilste det velkommen, at der er stor overensstemmelse mellem Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen med hensyn til prioriteterne for EU, navnlig for så vidt angår de

lovgivningsmæssige aktiviteter for de kommende år.

Det Europæiske Råd behandlede følgende spørgsmål:

Stabilitets- og vækstpagten

II.

Midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien

III.

Bæredygtig udvikling

IV. Klimaændringer

ITER

VI.

Forberedelse af FN-topmødet i september 2005

VII. Libanon

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

Det Europæiske Råd godkender Økofin-Rådets rapport af 20. marts 2005 (se bilag II) om en

bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og tilslutter sig dens konklusioner og forslag.

Rapporten opdaterer og supplerer stabilitets- og vækstpagten, der består af Det Europæiske Råds

resolution fra Amsterdam og Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 og nr. 1467/97. Kommissio-

nen opfordres til hurtigt at fremsætte forslag til ændring af Rådets forordninger.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

II.

ET NYT AFSÆT FOR LISSABON-STRATEGIEN: PARTNERSKAB FOR VÆKST

OG BESKÆFTIGELSE

EN AKTUEL STRATEGI

Her fem år efter lanceringen af Lissabon-strategien er resultatet blandet. Der er sket ubestridelige

fremskridt, men der er samtidig klare mangler og forsinkelser. I forhold til de udfordringer, der

skal tages op, er den pris, der må betales, hvis reformerne forsinkes eller ikke gennemføres fuldt

ud, imidlertid høj, som det ses af kløften mellem EU's vækstpotentiale og EU's økonomiske part-

neres vækstpotentiale. Handling er derfor bydende nødvendig.

Det er med henblik herpå absolut nødvendigt, at der straks sættes ny gang i Lissabon-strategien,

og at der udvælges nogle kerneprioriteter for vækst og beskæftigelse. EU bør skabe et nyt grund-

lag for konkurrenceevnen, forøge både vækstpotentialet og produktiviteten og styrke den sociale

samhørighed ved først og fremmest at satse på viden, innovation og udnyttelse af den menneske-

lige kapital.

For at nå disse mål må EU i endnu højere grad mobilisere alle egnede nationale og fælles virke-

midler, herunder samhørighedspolitikken, inden for strategiens tre dimensioner - den økonomi-

ske, den sociale og den miljømæssige – så man bedre udnytter de dermed forbundne synergief-

fekter som elementer i en bæredygtig udvikling. Foruden regeringerne bør alle andre berørte ak-

tører – parlamenter, regionale og lokale instanser, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet – tage

strategien til sig og deltage aktivt i at virkeliggøre dens mål.

Parallelt hermed bør de finansielle overslag for perioden 2007-2013 sikre EU passende midler til

med held at gennemføre sine politikker generelt, og herunder også de politikker, der medvirker til

opfyldelsen af Lissabon-prioriteterne. Sunde makroøkonomiske betingelser er en vigtig forudsæt-

ning for at støtte indsatsen til fordel for vækst og beskæftigelse. Ændringerne af stabilitets- og

vækstpagten vil bidrage hertil og samtidig give medlemsstaterne mulighed for fuldt ud at spille

deres rolle med hensyn til at sætte gang i væksten på lang sigt.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse "Vækst og beskæftigelse:

en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien", som er blevet fremlagt i anledning af

midtvejsrevisionen. Det påskønner de vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget,

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter i denne forbindelse.

I lyset af disse forslag opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne

til straks at sætte ny gang i strategien på basis af nedennævnte elementer, der er centreret om

vækst og beskæftigelse.

Det Europæiske Råd hilser arbejdsmarkedets parters engagement velkommen, således som det

kom til udtryk under trepartstopmødet den 22. marts. Det opfordrer arbejdsmarkedets parter til

at fremlægge et fælles arbejdsprogram for vækst og beskæftigelse inden for rammerne af deres re-

spektive kompetenceområder.

Desuden opfordrer det Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til sammen med med-

lemsstaternes økonomiske og sociale udvalg og andre partnerorganisationer at oprette et interak-

tivt netværk for initiativer i civilsamfundet, der skal fremme gennemførelsen af strategien.

DE VÆSENTLIGE AKSER I DET NYE AFSÆT

Viden og innovation - drivkræfter for en holdbar vækst

10.

Et europæisk vidensrum skal give virksomhederne mulighed for at opbygge nye konkurrencefak-

torer, give forbrugerne mulighed for at få adgang til nye varer og tjenesteydelser og give arbejds-

tagerne mulighed for at erhverve nye kompetencer. Set i dette perspektiv er det vigtigt at udvikle

forskning og uddannelse og alle former for innovation, for så vidt de giver mulighed for at kon-

vertere viden til merværdi og skabe flere og bedre job. Desuden bør der i årene fremover opmun-

tres til reel dialog mellem de involverede offentlige og private parter i videnssamfundet.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

11.

På FoU-området er det overordnede mål stadig at nå op på et investeringsniveau på 3% med en

passende fordeling mellem private investeringer og offentlige investeringer. Der bør fastsættes

specifikke mellemliggende niveauer på nationalt plan. Dette mål skal bl.a. nås ved hjælp af skat-

temæssige incitamenter til fremme af private investeringer, en bedre løftestangseffekt i de offent-

lige investeringer og en mere moderne styring af forskningsinstitutioner og universiteter.

Syvende rammeprogram for forskning og udvikling kommer til at tilføre et europæisk forsknings-

rum ny dynamik til fordel for alle medlemsstater ved at styrke det europæiske samarbejde og mo-

bilisere private investeringer på områder, der har afgørende betydning for konkurrenceevnen, og

ved at bidrage til at mindske teknologikløften. Programmet bør virke som løftestang for de nati-

onale forskningsbudgetter. Europa bør gøres mere attraktivt for forskerne gennem en reel for-

bedring af vilkårene for deres mobilitet og virksomhed som forskere. Det vil i den forbindelse

være vigtigt at oprette et europæisk forskningsråd, der skal støtte avanceret forskning og grund-

forskning. Arbejdet med det europæiske rumprogram vil give mulighed for at udnytte innovati-

onsevnen og det store potentiale i denne sektor.

Medlemsstaterne vil skulle udvikle deres innovationspolitik ud fra egne specifikke forhold, idet

målene bl.a. bør være at oprette mekanismer til støtte for innovative SMV'er, herunder højtekno-

logiske opstartsvirksomheder, fremme fælles forskning mellem virksomheder og universiteter,

forbedre adgangen til risikovillig kapital, omlægge offentlige indkøb i retning af innovative pro-

dukter og tjenesteydelser samt udvikle partnerskaber for innovation og innovationscentre på re-

gionalt og lokalt plan.

Det nye fællesskabsprogram for konkurrenceevne og innovation bør tilsvarende kunne sætte

kraftigt skub i innovationen i hele Den Europæiske Union ved at indføre en ny mekanisme til fi-

nansiering af innovative SMV'er med et højt vækstpotentiale, rationalisere og styrke det tekniske

støttenetværk for innovation i virksomhederne og støtte udviklingen af regionale centre og euro-

pæiske netværk for innovation.

12.

13.

14.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

15.

16.

Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter at fremlægge et forslag om oprettelse af

et europæisk teknologisk institut.

Der er brug for en solid industristruktur på hele EU's område. Den bydende nødvendige fortsæt-

telse af en aktiv industripolitik forudsætter, at industrigrundlagets konkurrencefordele styrkes,

samtidig med at komplementariteten i indsatsen på nationalt, transnationalt og europæisk plan

sikres. Dette mål skal blandt andet nås gennem teknologiske initiativer baseret på offentlig-private

partnerskaber og via oprettelse af teknologiske platforme med henblik på at fastlægge forsknings-

dagsordenen på lang sigt. Kommissionen skal inden juni aflægge rapport om det forberedende

arbejde på dette område.

Den Europæiske Investeringsbank bør udvide sin facilitet for struktureret finansiering til at om-

fatte FoU-projekter og sammen med Kommissionen finde frem til nye metoder til at udnytte fæl-

lesskabsmidlerne som løftestang for EIB-lån.

Det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret

på en generel brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) inden for de offentlige

tjenester, i SMV'erne og i hjemmene. Med dette mål for øje vil initiativet "i2010" fokusere på

forskning og innovation inden for IKT, på udviklingen af indholdsindustrierne, på net- og infor-

mationssikkerheden samt på konvergens og interoperabilitet med henblik på at skabe et informa-

tionsrum uden grænser.

17.

18.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

19.

Det Europæiske Råd minder om det væsentlige bidrag, miljøpolitikken yder til vækst og beskæfti-

gelse samt til livskvalitet, navnlig i kraft af udviklingen af miljøinnovationer og miljøteknologier

samt en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvorved der skabes nye markedsmuligheder og

nye job. Det understreger vigtigheden af en effektiv energiudnyttelse som en faktor for konkur-

renceevne og bæredygtig udvikling og hilser det velkommen, at Kommissionen agter at udarbejde

et EU-initiativ om energieffektivitet samt en grønbog i 2005. Miljøinnovationer og miljøteknolo-

gier bør befordres kraftigt, navnlig inden for energi- og transportsektoren, idet opmærksomheden

særlig rettes mod SMV'erne og mod fremme af miljøteknologier i offentlige indkøb. Et supple-

ment til udviklingen af denne sektor på det indre marked er, at sektoren også repræsenterer et be-

tydeligt eksportpotentiale. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til

straks at iværksætte handlingsplanen for miljøteknologi, bl.a. ved hjælp af konkrete foranstaltnin-

ger, hvis tidshorisont er koordineret med de økonomiske beslutningstagere. Det Europæiske Råd

bekræfter på ny vigtigheden af målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2010, navnlig ved

at indarbejde kravet herom i andre politikker, i betragtning af biodiversitetens betydning for visse

økonomiske sektorer.

Et område, som det er attraktivt at investere i og arbejde i

20.

For at tilskynde til investeringer og skabe en attraktiv ramme for virksomhederne og arbejdsta-

gerne bør EU fuldføre det indre marked og etablere nogle gunstigere forskriftsmæssige rammer

for virksomhederne, som på deres side bør udvikle deres sociale ansvar. Der er endvidere behov

for effektive infrastrukturer, der bl.a. løser problemet med manglende forbindelsesled, samt for

tjenesteydelser af almen interesse af høj kvalitet og til overkommelige priser samt for et sundt

miljø, der bygger på bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og høj livskvalitet.

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at sætte alt ind på at opfylde de tilsagn, der

blev givet i Barcelona i marts 2002, bl.a. med hensyn til gennemførelsen af direktiverne.

21.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

22.

I forbindelse med fuldførelsen af det indre marked har Det Europæiske Råd peget på følgende

prioriterede områder:

For at kunne fremme vækst og beskæftigelse og styrke konkurrenceevnen skal det indre marked

for tjenesteydelser være fuldt funktionsdygtigt, samtidig med at den europæiske sociale model bi-

beholdes. På baggrund af den aktuelle debat, der viser, at den nuværende affattelse af direktivfor-

slaget ikke lever helt op til kravene, ønsker Det Europæiske Råd, at der i lovgivningsprocessen

udfoldes alle bestræbelser for at skabe en bred konsensus, der opfylder alle disse mål. Det Euro-

pæiske Råd bemærker, at effektive tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har en væsentlig

rolle at spille i en effektiv og dynamisk økonomi.

Enhver aftale om REACH skal forene ønsket om at beskytte miljøet og sundheden med kravet

om at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, idet opmærksomheden særlig rettes

mod SMV'erne og deres innovationskapacitet.

23.

Som supplement til en aktiv konkurrencepolitik opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne

til at fortsætte nedbringelsen af det generelle niveau for statsstøtte under hensyntagen til eventuel-

le markedssvigt. Disse bestræbelser bør ledsages af en omlægning af statsstøtten til at støtte visse

horisontale mål såsom forskning og innovation samt udnyttelse af den menneskelige kapital.

Endvidere bør reformen af regionalstøtten tilskynde til et højt investeringsniveau og gøre det mu-

ligt at mindske skævhederne i overensstemmelse med Lissabon-målene.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

24.

Det Europæiske Råd erindrer om, at det lægger stor vægt på forbedring af de forskriftsmæssige

rammer, og tilskynder til aktiv videreførelse af drøftelserne som fastsat i bl.a. de seks formand-

skabers initiativ og Rådets arbejdsprogram for 2005, så der kan gøres samlet status på et kom-

mende møde i Det Europæiske Råd. Det noterer sig Kommissionens meddelelse og understreger,

at der må gøres en resolut indsats i den henseende på både europæisk og nationalt plan. Det Eu-

ropæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge en fælles metode til måling af

de administrative byrder med det formål at nå til enighed inden udgangen af 2005. En sådan

enighed bør udnytte resultaterne af Kommissionens pilotprojekter, der forventes at foreligge i lø-

bet af 2005. Det opfordrer Kommissionen til at udvikle sit konsekvensanalysesystem ifølge med-

delelsen, at arbejde sammen med Rådet for at sikre hurtigere fremskridt som led i forenklingen og

endelig at tage initiativer, der kan tilskynde alle de aktører, der er direkte berørt af processen, til at

deltage. Det understreger endelig, at de initiativer, der tages med henblik på forbedring af de for-

skriftsmæssige rammer, ikke i sig selv bør blive en administrativ byrde.

De små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle for vækst og beskæftigelse og delta-

ger i udviklingen af industristrukturen. Medlemsstaterne opfordres derfor til at fortsætte deres

politik på dette område ved at mindske de administrative byrder, indføre kvikskrankeordninger

og åbne adgangen til lån, mikrolån samt andre finansieringsmetoder og ledsagende tjenesteydel-

ser. SMV'ernes adgang til fællesskabsprogrammerne er ligeledes af stor betydning. Endvidere op-

fordres Kommissionen og medlemsstaterne til optimalt at udnytte støttenetværkene for SMV'er:

det er i den forbindelse vigtigt, at de nødvendige rationaliserings- og samarbejdsforanstaltninger

hurtigt fastlægges sammen med arbejdsmarkedets parter på nationalt og regionalt plan og så vidt

muligt sammen med handelskamrene.

25.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

26.

Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsfond til at diversificere sin indsats,

især til fordel for finansieringen af innovative SMV'er gennem lokale investornet (business angels)

og teknologioverførsler. Fleksible finansielle midler, der er tilpasset denne form for aktivitet, bør

kortlægges sammen med Kommissionen. Denne indsats skal også understøttes af det nye fælles-

skabsprogram for konkurrenceevne og innovation.

Enhedsmarkedet bør også bygge på et fysisk indre marked uden hindringer med hensyn til inter-

operabilitet og logistik. Udbredelsen af højhastighedsnet i utilstrækkeligt dækkede områder er en

forudsætning for udviklingen af en videnbaseret økonomi. Generelt vil investeringer i infrastruk-

turer fremme vækst og føre til større konvergens på det økonomiske, sociale og miljømæssige

plan. Som led i vækstinitiativet og quick start-programmerne understreger Det Europæiske Råd

vigtigheden af at gennemføre de prioriterede projekter inden for transport- og energinet og op-

fordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte deres investeringsindsats og tilskynde til offentlig-

private partnerskaber.

Den åbne verdensøkonomi giver nye muligheder for at stimulere væksten, konkurrenceevnen og

en omlægning af den europæiske økonomi. Det Europæiske Råd erkender vigtigheden af at få en

ambitiøs og afbalanceret aftale bragt i stand i Doha-forhandlingerne og fordelene ved at udvikle

bilaterale og regionale frihandelsaftaler; bestræbelserne på at nå dette mål bør ledsages af en ved-

varende indsats for at sikre konvergensen af standarder på internationalt plan, bl.a. med hensyn til

håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

27.

28.

Vækst og beskæftigelse til fordel for social samhørighed

29.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse om den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som bidrager til virkeliggørelsen af Lissabon-strategiens mål

ved at styrke den europæiske sociale model, der bygger på stræben efter fuld beskæftigelse og

større social samhørighed.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

30.

En forøgelse af beskæftigelsesfrekvenserne og en forlængelse af den erhvervsaktive del af livet

kombineret med en reform af de sociale beskyttelsessystemer er det bedste middel til at bevare

det nuværende sociale beskyttelsesniveau.

Kommissionen vil som led i sit igangværende arbejde med det nye afsæt for Lissabon-strategien

overveje spørgsmål i forbindelse med, hvordan man sikrer bæredygtig finansiering af vor sociale

model, og aflægge rapport herom til Det Europæiske Råd til efteråret.

31.

Målene om fuld beskæftigelse, kvalitet i arbejdet og arbejdsproduktivitet samt social samhørighed

bør komme til udtryk i klare og målelige prioriteter: gøre et arbejde til en reel mulighed for alle, få

flere ud på arbejdsmarkedet, forbedre tilpasningsevnen, investere i menneskelig kapital, moderni-

sere den sociale beskyttelse, fremme lige muligheder, navnlig for mænd og kvinder, og befordre

social integration.

Det er bydende nødvendigt at få flere ud på arbejdsmarkedet. Dette mål kan nås, hvis der satses

på en aktiv beskæftigelsespolitik, på det økonomisk attraktive ved et arbejde, på foranstaltninger,

der forener arbejdsliv og familieliv, herunder en forbedring af børnepasningsordninger; også lige

muligheder, strategier for en aktiv aldring, fremme af social integration og omdannelse af sort ar-

bejde til rigtige job bør prioriteres. Der skal også udvikles nye beskæftigelsespotentialer inden for

tjenesteydelser til personer og virksomheder, inden for den sociale økonomi, inden for fysisk

planlægning og miljøbeskyttelse samt inden for de nye industrierhverv, bl.a. takket være fremme

af lokale partnerskaber for vækst og beskæftigelse.

For arbejdstagernes og virksomhedernes vedkommende vil nye former for tilrettelæggelse af ar-

bejdet og mere forskelligartede aftalevilkår, der bedre kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, bi-

drage til tilpasningsevnen. Der skal også lægges vægt på en bedre foregribelse og styring af øko-

nomiske forandringer.

32.

33.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

34.

Den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv. Medlemsstaterne opfordres til at intensivere

deres bestræbelser på at hæve det generelle uddannelsesniveau og nedbringe antallet af unge, der

forlader skolen for tidligt, navnlig ved at følge arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsud-

dannelse 2010". Livslang læring er en afgørende forudsætning for at nå Lissabon-målene, idet

kvaliteten dog bør være høj på alle niveauer. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til

at udvirke, at livslang læring bliver et tilbud for alle i skolerne, virksomhederne og hjemmene. Der

skal lægges særlig vægt på at give mindre kvalificerede arbejdstagere og personalet i små og mel-

lemstore virksomheder adgang til livslang læring. Det Europæiske Råd opfordrer derfor til hurtig

vedtagelse af det program, som Kommissionen inden længe forelægger i den henseende. Endvi-

dere skal adgangsbetingelserne lettes gennem tilrettelæggelse af arbejdstiden, tjenesteydelser til

støtte for familierne, erhvervsvejledning og nye former for udgiftsdeling.

Der bør udvikles et europæisk område for uddannelse gennem fremme af geografisk og er-

hvervsmæssig mobilitet. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af udbredelsen af

Europass og vedtagelsen af direktivet om anerkendelse af faglige kvalifikationer i 2005 og en eu-

ropæisk referenceramme for kvalifikationer i 2006.

EU og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social integration med en flerdimensional

tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som f.eks. børn, der lever i fattig-

dom.

En tilbagevenden til en stærk og holdbar vækst forudsætter en mere dynamisk demografi, bedre

erhvervsmæssig integration og bedre udnyttelse af det menneskelige potentiale, som ungdommen

i Europa udgør. Med henblik herpå vedtog Det Europæiske Råd den europæiske ungdomspagt,

der er gengivet i bilag I, som et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre Lissabon-

målene.

35.

36.

37.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

38.

BEDRE STYRING

Det er vigtigt, at de foranstaltninger, der træffes af EU og medlemsstaterne, i højere grad og mere

konkret bidrager til vækst og beskæftigelse. I den forbindelse vil der blive indført en forenklet

ordning. Den har et tredobbelt formål: at gøre det lettere at fastlægge prioriteterne, samtidig med

at strategiens overordnede balance og synergien mellem dens forskellige bestanddele respekteres,

at forbedre den praktiske udmøntning af prioriteterne, idet man sørger for bedre at inddrage

medlemsstaterne, og at rationalisere opfølgningsproceduren, så man bedre forstår anvendelsen af

strategien på nationalt plan.

Denne nye tilgang, der bygger på en cyklus på tre år, som starter allerede i år og skal fornyes i

2008, omfatter følgende etaper:

Cyklussens udgangspunkt bliver Kommissionens sammenfattende rapport (strategirappor-

ten). Denne rapport behandles i Rådets kompetente sammensætninger og drøftes på Det

Europæiske Råds forårsmøde, der fastlægger de politiske retningslinjer for strategiens øko-

nomiske, sociale og miljømæssige dimension.

I overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktatens artikel 99 og 128, og

på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner vedtager Rådet et sæt integrerede

retningslinjer bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retnings-

linjer (BEPG) og retningslinjerne for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle instru-

ment for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af

makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er

et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle

økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.

39.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles



På grundlag af de integrerede retningslinjer

fastlægger medlemsstaterne inden for deres ansvarsområde nationale reformprogrammer, der er

tilpasset medlemsstaternes behov og specifikke situation. Disse programmer udarbejdes i sam-

råd med alle interessenter på regionalt og nationalt plan, bl.a. de parlamentariske organer, efter

hver enkelt medlemsstats egne procedurer. Programmerne skal tage hensyn til de nationale poli-

tiske processer og vil kunne revideres, hvis situationen ændrer sig. Medlemsstaterne skal styrke

deres interne koordination, eventuelt ved at udpege en national Lissabon-koordinator;



fremlægger Kommissionen på sin side som en pendant til de nationale programmer under hen-

syn til behovet for konvergens mellem politikkerne Fællesskabets Lissabon-program, der dæk-

ker alle de foranstaltninger, som skal iværksættes på fællesskabsplan til fremme af vækst og be-

skæftigelse.

De rapporter om opfølgningen af Lissabon-strategien, som medlemsstaterne hvert år

sender til Kommissionen - herunder rapporterne om anvendelsen af den åbne koordina-

tionsmetode - samles fremover i et enkelt dokument, hvori der tydeligt skelnes mellem

de forskellige indsatsområder og gøres status over de foranstaltninger, der er truffet i lø-

bet af de forudgående tolv måneder med henblik på iværksættelse af de nationale pro-

grammer; det første dokument af denne art fremlægges i efteråret 2006.

Kommissionen aflægger hvert år rapport om gennemførelsen af strategiens tre dimensio-

ner. På grundlag af Kommissionens analyse gør Det Europæiske Råd hvert forår status

over de fremskridt, der er gjort, og tager stilling til, hvilke justeringer af de integrerede ret-

ningslinjer der måtte være nødvendige.

For så vidt angår BEPG finder de eksisterende mekanismer for multilateral overvågning

anvendelse.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

40.

Efter det tredje år i hver cyklus fornyes de integrerede retningslinjer, de nationale reformpro-

grammer og Fællesskabets Lissabon-program efter ovennævnte procedure, idet der tages ud-

gangspunkt i en strategirapport fra Kommissionen, der bygger på en samlet evaluering af de

fremskridt, som er gjort i løbet af de forudgående tre år.

I 2005 begynder den ovenfor beskrevne cyklus i april med Kommissionens fremlæggelse af de

integrerede retningslinjer fastlagt på grundlag af disse konklusioner. Medlemsstaterne opfordres

til at fastlægge deres nationale reformprogrammer i efteråret 2005.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

I anledning af det nye afsæt for Lissabon-strategien bekræfter Det Europæiske Råd, at denne

strategi i sig selv skal ses i en større sammenhæng, nemlig kravet om bæredygtig udvikling, der in-

debærer, at nutidens behov skal tilgodeses, men ikke på bekostning af kommende generationers

muligheder for at få indfriet deres behov. Det Europæiske Råd har besluttet, at det på sit næste

møde i juni vil vedtage en erklæring om de styrende principper for bæredygtig udvikling; denne

erklæring skal danne grundlag for en fornyelse af den strategi for bæredygtig udvikling, som Det

Europæiske Råd vedtog i Göteborg i 2001. Den nye strategi, der bliver mere omfattende og mere

ambitiøs og kommer til at indeholde mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsprocedure, bør

være understøttet af en positiv, langsigtet vision og fuldt ud integrere de interne og eksterne di-

mensioner. Den nye strategi vil blive vedtaget inden udgangen af 2005, og Kommissionen har til-

kendegivet, at den vil fremsætte de relevante forslag i god tid.

41.

III.

42.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

IV.

43.

KLIMAÆNDRINGER

Det Europæiske Råd erkender, at klimaændringerne globalt set vil kunne få store negative konse-

kvenser på det miljømæssige, det økonomiske og det sociale plan. Det bekræfter, at den årlige

globale gennemsnitlige overfladetemperatur ikke må stige med mere end 2

C i forhold til det før-

industrielle niveau, hvis endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-

dringer skal nås.

Det Europæiske Råd noterer med stor tilfredshed, at Kyoto-protokollen er trådt i kraft. Det øn-

sker i den forbindelse specifikt at ønske Den Russiske Føderation tillykke med dens ratificering af

protokollen.

Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse med titlen "At vinde kampen mod den

globale klimaændring" velkommen og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin cost-benefit-

analyse af strategierne for reduktion af CO

Det Europæiske Råd understreger, at EU er fast besluttet på at tilføre de internationale forhand-

linger ny fremdrift. Med henblik herpå vil der være behov for:

at undersøge mulighederne for en post 2012-ordning som led i FN-processen vedrøren-

de klimaændringer, idet det sikres, at alle lande i videst muligt omfang samarbejder og

deltager i effektive og passende internationale indsatsforanstaltninger;

44.

45.

46.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

at fastlægge en EU-strategi til bekæmpelse af klimaændringerne på mellemlang og lang

sigt, der er i overensstemmelse med 2

C-målet. I betragtning af de globale emissionsre-

duktioner, der er nødvendige, er der i de kommende årtier behov for en global fælles

indsats i overensstemmelse med princippet om fælles, men differentierede ansvarsom-

råder og respektive kapaciteter, bl.a. væsentligt større samlede reduktionsbestræbelser i

økonomisk mere udviklede lande. EU ser - uden at foregribe nye metoder til differentie-

ring mellem parterne inden for en fremtidig retfærdig og fleksibel ramme - frem til

sammen med andre parter at undersøge mulige strategier for at opnå de nødvendige

emissionsreduktioner og finder i den forbindelse, at der bør overvejes reduktionsveje i

gruppen af udviklede lande i størrelsesordenen 15-30% i 2020 sammenlignet med ud-

gangspunktet i Kyoto-protokollen og derefter i henhold til ånden i de konklusioner, der

er vedtaget af Rådet (miljø). Disse reduktionsintervaller skal vurderes nærmere på bag-

grund af de kommende drøftelser om, hvad der skal til for at nå målet, herunder cost-

benefit-spørgsmålet. Det skal også vurderes, hvordan man effektivt kan inddrage lande

med et stort energiforbrug, heriblandt de nye vækstlande og udviklingslandene;

–

at fremme foranstaltninger, der gør det muligt at reducere emissionerne på en omkost-

ningseffektiv måde.

Det Europæiske Råd vil regelmæssigt tage dette emne op.

47.

ITER

Det Europæiske Råd insisterer på nødvendigheden af at påbegynde opførelsen af ITER på den

europæiske lokalitet inden udgangen af 2005 og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at nå

dette mål, især for at få afsluttet forhandlingen af den internationale aftale inden juli 2005.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

VI.

48.

FORBEREDELSE AF FN-TOPMØDET I SEPTEMBER 2005

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på De Forenede Nationers generalsekretærs fremlæggel-

se den 21. marts 2005 af rapporten "I større frihed - hen imod sikkerhed for mennesker, udvik-

ling af samfundet og menneskerettigheder for alle", som er et særdeles væsentligt bidrag til forbe-

redelsen af De Forenede Nationers topmøde i september 2005 om opfølgningen af

årtusinderklæringen (2000) og De Forenede Nationers større konferencer og topmøder. Det Eu-

ropæiske Råd bekræfter på ny, at EU er fast besluttet på at spille en vigtig rolle inden for De For-

enede Nationer generelt, og specielt i forbindelse med forberedelsen af topmødet. Den Europæi-

ske Union ønsker, at denne proces munder ud i formuleringen af fælles svar på de store proble-

mer, som udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder udgør.

Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremskynde deres arbejde, navnlig

for så vidt angår de forskellige elementer vedrørende udvikling, med henblik på endelig fastlæg-

gelse af holdningerne til de forskellige emner og med henblik på at gøre det muligt for Den Eu-

ropæiske Union at spille en aktiv rolle i de kommende drøftelser.

Det Europæiske Råd understregede Afrikas særlige betydning i 2005. Det udtrykker tilfredshed

med, at Kommissionen agter hurtigt at fremlægge forslag med henblik på at yde et betragteligt

bidrag til revisionen af årtusindudviklingsmålene og styrke EU's støtte til det afrikanske konti-

nent. Det noterede sig i den forbindelse også den nylige rapport fra Afrika-kommissionen.

50.

Det Europæiske Råd udtrykker ønsket om, at en proces præget af dialog videreføres og intensive-

res på alle niveauer med de grupper af lande og de lande, med hvilke EU har strukturerede for-

bindelser, for at fremme en aktiv dynamik med konvergerende holdninger med henblik på at nå

frem til ambitiøse og afbalancerede resultater på topmødet i september 2005.

49.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

VII. LIBANON

51.

Det Europæiske Råd tilslutter sig de konklusioner om Libanon, som Rådet vedtog den

16. marts 2005. Det bekræfter sit ønske om et suverænt, uafhængigt og demokratisk Libanon. Det

Europæiske Råd erindrer om vigtigheden af resolution 1559 fra FN's Sikkerhedsråd og udtrykker

sin fulde støtte til FN's generalsekretærs særlige udsending.

Det Europæiske Råd opfordrer Syrien til hurtigt at efterleve de tilsagn, som den syriske præsident

Bashar al-Assad afgav den 12. marts om at trække alle syriske tropper og efterretningstjenester

tilbage fra Libanon. Denne tilbagetrækning skal være fuldstændig og foregå efter en præcis tids-

plan.

Det Europæiske Råd ønsker, at der hurtigt dannes en ny regering, og at den kan handle i alle liba-

neseres interesse. Denne regering skal være i stand til at tilrettelægge frie, åbne og retfærdige valg

inden for de fastsatte frister i overensstemmelse med den libanesiske forfatning og uden nogen

form for indblanding eller indgriben udefra. Den Europæiske Union vil følge valgprocessen op-

mærksomt og være parat til at yde bistand.

________________________

52.

53.

7619/05

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

BILAG I

Den europæiske ungdomspagt

I forbindelse med den europæiske befolknings aldring finder Det Europæiske Råd det påkrævet, at der

til gavn for Europas unge vedtages et sæt politikker og foranstaltninger, som skal indgå fuldt ud i Lissa-

bon-strategien. Ungdomspagten har til formål at forbedre mulighederne for uddannelse, erhvervsud-

dannelse, mobilitet, integration på arbejdsmarkedet samt social integration for de unge i Europa og

samtidig gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. Pagten skal sikre den overordnede sammen-

hæng i de initiativer, der skal tages inden for disse områder, og fungere som udgangspunkt for en stærk

og varig mobilisering til fordel for de unge. Skal pagten lykkes, kræver det inddragelse af alle berørte

aktører, i særdeleshed ungdomsorganisationerne på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt Det Eu-

ropæiske Ungdomsforum, de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Det Europæiske Råd opfordrer EU og medlemsstaterne til, at de inden for rammerne af den enkeltes

beføjelser, bl.a. som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale integrationsstrategi, lader

sig inspirere af nedennævnte aktionslinjer:

For så vidt angår beskæftigelse, social integration og forbedring af den sociale status:

Det bør sikres, at politikker, der fremmer varig integration af de unge på arbejdsmarkedet, spe-

cifikt følges op som led i programmet for gensidig inspiration på beskæftigelsesområdet.

Det bør tilstræbes, at unge beskæftiges i højere grad.

Der bør som led i den nationale politik for social integration satses på at forbedre situationen for

de mest sårbare unge, navnlig de fattigdomsramte, og på de initiativer, der har til formål at

hindre nederlag i skolen.

Arbejdsgivere og virksomheder bør opfordres til at udvise socialt ansvar i forbindelse med de

unges integration på arbejdsmarkedet.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets konklusioner - den 22. og 23. marts 2005 i Bruxelles

De unge bør opmuntres til at udvikle initiativ og iværksætterånd.

For så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet:

Det bør sikres, at kvalifikationerne modsvarer den videnbaserede økonomis behov, og der bør

med henblik herpå udvikles et fælles kompetencegrundlag; i den forbindelse bør indsatsen

først og fremmest koncentreres omkring problemet med elever, der forlader skolen tidligt.

De studerendes muligheder for at tilbringe en studieperiode i en anden medlemsstat bør udvides.

De unges mobilitet bør fremmes ved at fjerne hindringerne for praktikanter, volontører og ar-

bejdstagere samt deres familie.

For forskernes vedkommende bør de igangværende initiativer inden for rammerne af

Marie Curie-programmet styrkes.

Der bør udvikles et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til de erhvervs-

mæssige kvalifikationers gennemsigtighed og sammenlignelighed samt anerkendelse af ikke-

kompetencegivende uddannelser.

Med henblik på at forene arbejdsliv med privatliv og familieliv:

Det bør gøres lettere at forene arbejdsliv og familieliv, ved at ansvaret deles mellem partnerne,

navnlig gennem udbygning af børnepasningsmulighederne og udvikling af nyskabende mo-

deller for tilrettelæggelse af arbejdet.

Politikker, der forbedrer børns vilkår, bør behandles på baggrund af drøftelserne om Kommissi-

onens grønbog om demografiske ændringer.

________________________

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

En bedre gennemførelse af

stabilitets- og vækstpagten

– Rådets rapport til Det Europæiske Råd –

Denne rapport indeholder forslag til styrkelse og afklaring af gennemførelsen af

stabilitets- og vækstpagten med det sigte at forbedre samordningen og overvågnin-

gen af de økonomiske politikker i overensstemmelse med traktatens artikel 99 og

undgå uforholdsmæssigt store underskud som foreskrevet i traktatens artikel 104,

stk. 1.

Rådet bekræfter, at stabilitets- og vækstpagten, der bygger på traktatens artikel 99

og 104, er et essentielt element i de makroøkonomiske rammer for Den Økonomi-

ske og Monetære Union. Den bidrager ved at pålægge medlemsstaterne at samord-

ne deres budgetpolitikker og undgå uforholdsmæssigt store underskud til at skabe

makroøkonomisk stabilitet i EU og spiller en central rolle med hensyn til at sikre

lav inflation og lave rentesatser, hvilket på afgørende vis medvirker til at tilvejebrin-

ge bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse.

Rådet erindrer om erklæringen ad artikel III-184 (knyttet som bilag til slutakten til

forfatningen), som bekræfter Det Europæiske Råds forpligtelser med hensyn til

Lissabon-strategiens mål - jobskabelse, strukturreformer og social sammenhængs-

kraft - og hvori der om budgetpolitik anføres følgende: "Unionen stræber efter at

opnå en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet. De økonomiske politikker

og budgetpolitikkerne må derfor fastlægge de rette prioriteter med henblik på at

opnå økonomiske reformer, innovation, konkurrenceevne og styrkelse af private

investeringer og forbrug i faser med svag økonomisk vækst. Dette bør afspejles i

den retning, man giver budgetbeslutningerne, både nationalt og på EU-niveau,

navnlig ved omstrukturering af de offentlige indtægter og udgifter under overhol-

delse af budgetdisciplinen i overensstemmelse med forfatningen og stabilitets- og

vækstpagten".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pagtens to faste holdepunkter - underskudsreferenceværdien på 3% af BNP og

referenceværdien for gældskvoten på 60% af BNP - har bevist deres værd og udgør

fortsat kernen i den multilaterale overvågning. Det Europæiske Råd bemærkede

imidlertid i juni 2004, at der er behov for at styrke og afklare gennemførelsen af

stabilitets- og vækstpagten med henblik på at fremme gennemsigtighed i og det

nationale ejerskab til EU's finanspolitiske rammer og forbedre håndhævelsen af

pagtens regler og bestemmelser.

Pagten skal anvendes på tværs af medlemsstaterne på fair og ensartet vis, og den

skal være forståelig for borgerne. Rådet bekræfter, at et regelbaseret system er den

bedste garanti for, at forpligtelser håndhæves, og at alle medlemsstater behandles

lige. I styrkelsen og afklaringen af pagten er det afgørende at finde den rette balance

mellem på den ene side en højere grad af økonomisk skøn og politisk valgfrihed i

forbindelse med overvågningen og samordningen af budgetpolitikkerne og på den

anden side behovet for at sikre, at de regelbaserede rammer forbliver enkle og gen-

nemskuelige og er til at håndhæve.

I et EU med 25 medlemsstater, der er kendetegnet ved stor diversitet, og efter fem

års erfaring med ØMU'en vil en forbedring af de fælles rammer, hvor der lægges

mere vægt på reglernes økonomiske rationale, gøre det lettere at tage større hensyn

til de forskelligartede økonomiske situationer i EU. Målet er derfor at forstærke de

eksisterende rammers økonomiske fundament og derved gøre reglerne mere tro-

værdige og lettere at håndhæve. Formålet er ikke at gøre de aktuelle regler mere

stive eller mere fleksible, men snarere at gøre dem mere effektive.

På denne baggrund tager reformen sigte på bedre at kunne reagere på de svagheder,

der har vist sig hidtil, ved at lægge større vægt på de økonomiske udviklingstenden-

ser og fokusere mere på at sikre holdbare offentlige finanser. Endvidere skal de

instrumenter, der benyttes til at styre økonomien i EU, kædes bedre sammen for at

styrke finanspolitikkens bidrag til den økonomiske vækst og understøtte bestræbel-

serne på at realisere Lissabon-strategien.

I forlængelse af Kommissionens meddelelse af 3. september 2004 med titlen "For-

bedring af den økonomiske styring og afklaring af gennemførelsen af stabilitets- og

vækstpagten" har Rådet arbejdet på en række konkrete forslag til en reform af stabi-

litets- og vækstpagten.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har i forbindelse med revisionen af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser

hovedsagelig afdækket fem områder, hvor forbedringer kunne være på sin plads:

ii)

iii)

iv)

styrke budgetbestemmelsernes økonomiske rationale med henblik på at øge

deres troværdighed og fremme ejerskabet til dem;

fremme de nationale politiske beslutningstageres ejerskab;

anvende økonomiske opgangstider mere effektivt til budgetkonsolidering

med henblik på at undgå procykliske politikker;

tage større hensyn til perioder med økonomisk afmatning i Rådets henstillin-

ger;

lægge tilstrækkelig vægt på gæld og holdbare finanser i forbindelse med over-

vågningen af budgetstillingerne.

Ved udarbejdelsen af forslagene til en reform af stabilitets- og vækstpagten har Rå-

det lagt behørig vægt på at øge styringen af de finanspolitiske rammer og det natio-

nale ejerskab til dem, at styrke pagtens økonomiske fundament og dens effektivitet

såvel i den præventive som i den korrigerende del, at sikre holdbare offentlige fi-

nanser på lang sigt, at fremme vækst og at undgå, at byrden bliver for stor for de

kommende generationer.

I overensstemmelse med Luxembourg-resolutionen om samordning af de økono-

miske politikker bekræfter Rådet, at en øget samordning af finanspolitikkerne må

overholde traktatens subsidiaritetsprincip og respektere de nationale regeringers

prærogativer med hensyn til at fastlægge de nationale struktur- og budgetpolitikker,

samtidig med at bestemmelserne i traktaten og stabilitets- og vækstpagten overhol-

des.

Ministrene angiver i denne rapport, hvilke lovgivningsmæssige ændringer der er

behov for, for at deres synspunkter med hensyn til reformen af stabilitets- og

vækstpagten kan omsættes i praksis. De ønsker så få ændringer som muligt og ser

frem til forslag fra Kommissionen, som skal udmønte deres synspunkter i praksis.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre styring

For at give EU's finanspolitiske rammer større legitimitet og øge støtten til målene

og de institutionelle ordninger må medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet efter

Rådets opfattelse uden institutionelle forskydninger sørge for resultater på hver

deres ansvarsområde, navnlig med hensyn til følgende:

Kommissionen og Rådet skal respektere, at det tilkommer medlemsstaterne

at gennemføre de politikker, de har valgt, inden for traktatens rammer, navn-

lig artikel 99 og 104, men samtidig skal medlemsstaterne rette sig efter Rådets

henstillinger.

Kommissionen skal udøve sin initiativret i tide og anvende bestemmelserne

effektivt, og Rådet og medlemsstaterne skal respektere det ansvar, der påhvi-

ler Kommissionen som vogter af traktaten og dens procedurer.

Rådet skal udøve sin skønsmargen ansvarsfuldt, og medlemsstaterne og

Kommissionen skal respektere Rådets ansvar for at samordne de økonomiske

politikker i Den Europæiske Union og dets rolle med hensyn til at sikre, at

Den Økonomiske og Monetære Union fungerer efter hensigten.

Medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen bør bekræfte, at de vil gennemfø-

re traktaten og stabilitets- og vækstpagten effektivt og rettidigt ved hjælp af

gensidig støtte og indbyrdes pres og arbejde nært og konstruktivt sammen om

den økonomiske og finanspolitiske overvågning for at garantere, at pagtens

bestemmelser håndhæves klart og effektivt.

Rådet understreger vigtigheden af bedre styring og styrkelse af det nationale ejer-

skab af de finanspolitiske rammer gennem nedenstående forslag.

1.1.

Samarbejde og kommunikation

Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne bør anvende traktaten og stabilitets- og

vækstpagten effektivt og rettidigt. Parterne bør arbejde nært og konstruktivt sam-

men om den økonomiske og finanspolitiske overvågning for at garantere, at pag-

tens bestemmelser håndhæves klart og effektivt.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på gennemsigtighed og ansvarlighed bør institutionerne sørge for at

kommunikere med hinanden og med offentligheden i fuldt omfang og rettidigt.

Navnlig bør Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne for at skabe en fri og for-

trolig udveksling af synspunkter forpligte sig til på forhånd at underrette hinanden

om deres hensigter på alle stadier af budgetovervågningsproceduren og proceduren

med uforholdsmæssigt store underskud, med forbehold af deres respektive præro-

gativer.

1.2.

Bedre gensidig støtte og anvendelse af indbyrdes pres

Rådet finder, at en effektivisering af den gensidige støtte og det indbyrdes pres er

en integrerende del af en revideret stabilitets- og vækstpagt. Rådet og Kommissio-

nen bør forpligte sig til at begrunde og offentliggøre deres holdninger og beslutnin-

ger på alle relevante stadier af pagtens procedure.

Gensidig støtte og indbyrdes pres inden for euroområdet bør foregå inden for

rammerne af samordningen i Eurogruppen og bør bygge på en horisontal vurdering

af budgetudviklingen i de enkelte medlemsstater og udviklingens betydning for eu-

roområdet som helhed. En sådan vurdering bør foretages mindst en gang om året

inden sommerperioden.

1.3.

ner

Komplementaritet mellem nationale budgetregler og institutio-

Rådet finder, at nationale budgetregler bør være komplementære i forhold til med-

lemsstaternes forpligtelser i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Omvendt bør

der på EU-plan gives incitamenter til, at de nationale regler støtter stabilitets- og

vækstpagtens mål, og negative incitamenter bør fjernes. I den forbindelse peger

Rådet på negative incitamenter, der skyldes den indvirkning, som visse regler for

regnskab og statistik i ENS 95 har på de finanspolitiske rammer.

Gennemførelsen af eksisterende nationale regler (regler for udgifter osv.) kan even-

tuelt drøftes i forbindelse med stabilitets- og konvergensprogrammer med behørig

forsigtighed, og i det omfang de er relevante for overholdelsen af EU's budgetreg-

ler, eftersom medlemsstaterne på europæisk plan er forpligtet til at overholde disse

regler, og overholdelse af EU's budgetregler er det centrale i vurderingen af stabili-

tets- og konvergensprogrammerne.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet finder, at styringen på nationalt plan bør supplere EU-rammerne. Nationale

institutioner kunne spille en mere fremtrædende rolle i budgetovervågningen for at

styrke nationalt ejerskab, fremme håndhævelsen gennem den offentlige opinion i de

enkelte medlemsstater og supplere den økonomiske og politiske analyse på EU-

plan.

1.4.

Et stabilitetsprogram for regeringsperioden

Rådet opfordrer medlemsstaterne til, når de skal udarbejde en første opdatering af

deres stabilitets- eller konvergensprogram, efter at en ny regering er tiltrådt, at udvi-

se kontinuitet med hensyn til de budgetmål, som Rådet har godkendt på grundlag af

den foregående opdatering af stabilitets- eller konvergensprogrammet, og til - med

sigte på hele regeringsperioden - at fremlægge oplysninger om de midler og instru-

menter, regeringen agter at anvende for at nå disse mål ved fastlæggelsen af sin

budgetstrategi.

1.5.

Inddragelse af de nationale parlamenter

Rådet opfordrer medlemsstaternes regeringer til at forelægge deres stabilitets- og

konvergensprogrammer og Rådets udtalelser herom for deres nationale parlamen-

ter. De nationale parlamenter vil eventuelt ønske at drøfte opfølgningen af henstil-

lingerne i forbindelse med alarmproceduren og proceduren med uforholdsmæssigt

store underskud.

1.6.

Pålidelige makroøkonomiske prognoser

Rådet erkender, at det er vigtigt at basere budgetfremskrivninger på realistiske og

forsigtige makroøkonomiske prognoser. Det erkender også, at Kommissionens

prognoser kan yde et vigtigt bidrag til samordningen af økonomiske politikker og

finanspolitikker.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne, navnlig euroområdets medlemsstater og de medlemsstater, der

deltager i ERM II, bør i deres makroøkonomiske prognoser og budgetfremskriv-

ninger anvende de "fælles eksterne forudsætninger", hvis Kommissionen har frem-

lagt disse rettidigt. Det står medlemsstaterne frit at lægge deres egne fremskrivnin-

ger til grund for deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Dog bør der redegø-

res grundigt for forskelle mellem landets egne prognoser og Kommissionens. Den-

ne redegørelse skal tjene som reference ved en efterfølgende vurdering af fejl i

prognoserne.

Da der uundgåeligt vil forekomme fejl i prognoserne, bør der i stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne lægges større vægt på at foretage omfattende følsomheds-

analyser og/eller udvikle alternative scenarier, så Kommissionen og Rådet bliver i

stand til at tage hele spektret af mulige finanspolitiske resultater i betragtning.

1.7.

Statistisk styring

Rådet finder, at gennemførelsen af de finanspolitiske rammer og troværdigheden

heraf er helt afhængig af de finansielle statistikkers kvalitet, pålidelighed og aktuali-

tet. Pålidelige og aktuelle statistikker er ikke kun afgørende for vurderingen af de

offentlige budgetstillinger; fuldstændig gennemsigtighed i sådanne statistikker vil

også give finansmarkederne bedre forudsætninger for at vurdere de enkelte med-

lemsstaters kreditværdighed, og dette kunne give et vigtigt signal om fejl i den førte

politik.

Det er fortsat altafgørende at sikre, at praksis, ressourcer og kapaciteter er af et så-

dant omfang, at der kan udarbejdes statistikker af høj kvalitet på nationalt og euro-

pæisk plan med henblik på at sikre de nationale statistiske kontorers og Eurostats

uafhængighed, integritet og ansvarlighed. Der skal desuden fokuseres på at udvikle

Eurostats operationelle kapacitet, kontrolbeføjelser, uafhængighed og ansvarlighed.

Kommissionen og Rådet arbejder i løbet af 2005 med at forbedre styringen af det

statistiske system i EU.

Medlemsstaterne og EU's institutioner bør bekræfte deres tilsagn om at udarbejde

pålidelige budgetstatistikker af høj kvalitet og sikre et samarbejde om at nå dette

mål. Det bør overvejes at pålægge en medlemsstat sanktioner, hvis den overtræder

pligten til og fristen for at indrapportere oplysninger om de offentlige finanser.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrkelse af den præventive del

Der er bred konsensus om, at perioder med en vækst, der ligger over trendvæksten,

bør anvendes til budgetmæssig konsolidering for at undgå procykliske politikker.

Den hidtidige manglende opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning om

en budgetsaldo "tæt på balance eller i overskud" opfordrer til en styrkelse af den

præventive del af stabilitets- og vækstpagten gennem et fornyet tilsagn fra medlems-

staterne om at yde den budgetmæssige indsats, der er nødvendig for konvergens

hen imod dette mål og overholdelse af det.

2.1.

Definition af den mellemfristede budgetmålsætning

Stabilitets- og vækstpagten pålægger medlemsstaterne at tilslutte sig den mellemfri-

stede målsætning, at deres budgetsaldoer skal være "tæt på balance eller i overskud".

Da EU med 25 medlemsstater budgetmæssigt og økonomisk er blevet mere hetero-

gen, finder Rådet, at den mellemfristede målsætning bør differentieres for de enkel-

te medlemsstater for at tage hensyn til forskelligartetheden af de økonomiske og

budgetmæssige stillinger og udviklinger samt den finanspolitiske risiko for holdbar-

heden i de offentlige finanser, også i lyset af de fremtidige demografiske ændringer.

Rådet foreslår derfor, at der udvikles mellemfristede målsætninger, som under hen-

syn til de særlige kendetegn for økonomien i hver enkelt medlemsstat, har et tre-

dobbelt mål. De bør for det første skabe en sikkerhedsmargen med hensyn til un-

derskudsgrænsen på 3%. De bør endvidere sikre hurtige fremskridt hen imod hold-

bare finanser. På denne baggrund bør de give spillerum for budgetmæssige disposi-

tioner, navnlig ved at tage hensyn til behovene for offentlige investeringer.

De mellemfristede målsætninger bør være differentierede og kan afvige fra positio-

nen tæt på balance eller i overskud i de enkelte medlemsstater på grundlag af disses

aktuelle gældskvote og potentielle vækst, samtidig med at de bevarer en tilstrækkelig

margen under referenceværdien på -3% af BNP. Spillerummet for de landespecifik-

ke mellemfristede målsætninger for euroområdets medlemsstater og de medlems-

stater, der deltager i ERM II, vil således, cyklisk korrigeret, og uden engangsforan-

staltninger og midlertidige foranstaltninger være på mellem -1% af BNP for lande

med lille gæld/høj potentiel vækst og balance eller overskud for lande med stor

gæld/lav potentiel vækst.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil understøtte de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, at gældskvoterne

konvergerer hen imod et forsigtigt niveau.

Der bør tages hensyn til implicitte forpligtelser (i forbindelse med stigende udgifter

på grund af den voksende ældrekvote), så snart de fornødne kriterier og nærmere

bestemmelser herom er fastsat og godkendt af Rådet. Inden udgangen af 2006 bør

Kommissionen aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til me-

toder til udbygning af analyserne gennem inddragelse af sådanne implicitte forplig-

telser.

Rådet understreger imidlertid, at finanspolitik ikke på kort tid kan forventes at løse

problemerne med de fulde strukturelle virkninger af befolkningernes aldring, og det

opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på både at gennemfø-

re strukturreformer på de områder, der har forbindelse hermed, og at øge beskæfti-

gelsesgraden og erhvervsfrekvensen.

De mellemfristede budgetmålsætninger vil kunne revideres, når der gennemføres en

større reform og i hvert fald hvert fjerde år, for at afspejle udviklingen i den offent-

lige gæld, den potentielle vækst og de offentlige finansers holdbarhed.

2.2.

Kursen imod tilpasning til den mellemfristede målsætning

Rådet mener, at der i konjunkturforløbet bør opnås større symmetri inden for fi-

nanspolitikken gennem en styrket budgetdisciplin i perioder med økonomisk op-

sving, med det formål at undgå procykliske politikker og gradvis at opfylde den

mellemfristede målsætning; således kan der skabes det nødvendige spillerum til at

tilpasse sig økonomisk afmatning og mindske den offentlige gæld i et passende

tempo, hvilket bidrager til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

Medlemsstaterne bør på europæisk plan forpligte sig til aktivt at konsolidere de

offentlige finanser i god tid. De forventes at bruge uventede ekstra indtægter til at

mindske underskud og gæld.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede målsætninger, bør

tage skridt til at gøre det i konjunkturforløbet. Tilpasningsindsatsen bør være større

i gode tider og kan være mere begrænset i dårlige tider. For at nå deres mellemfri-

stede målsætninger bør medlemsstaterne i euro-området og ERM II gennemføre en

årlig, cyklisk korrigeret tilpasning, uden engangsforanstaltninger og andre midlerti-

dige foranstaltninger, på 0,5% af BNP som benchmark. "Gode tider" defineres som

perioder, hvor output er højere end det potentielle niveau, under hensyntagen til

skatteelasticiteten.

Medlemsstater, der ikke følger den påkrævede tilpasningskurs, skal begrunde deres

afvigelser i de årlige opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammerne.

Kommissionen vil give politikvejledning for at tilskynde medlemsstaterne til at hol-

de deres tilpasningskurs. En sådan politikvejledning vil blive erstattet af tidlige vars-

ler i overensstemmelse med forfatningen, så snart denne kan anvendes.

2.3.

Inddragelse af strukturreformer

For at styrke pagtens vækstorienterede karakter tilslutter Rådet sig, at der tages hen-

syn til strukturreformer, når kursen for tilpasning til den mellemfristede målsætning

fastlægges for lande, der endnu ikke har nået denne målsætning, og når der tillades

en midlertidig afvigelse fra målsætningen for lande, der allerede har nået den, idet

det dog er en klar forudsætning, at der skal være en sikkerhedsmargen for at sikre

overholdelse af referenceværdien på 3% af BNP for underskuddets vedkommende,

og at budgetsituationen forventes at vende tilbage til den mellemfristede målsætning

i programperioden.

Kun større reformer, der har direkte langsigtede udgiftsbesparende virkninger, bl.a.

fordi de øger den potentielle vækst, og dermed har en kontrollerbar positiv indvirk-

ning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, vil blive taget i betragtning.

Der vil som led i den årlige opdatering af stabilitets- og konvergensprogrammerne

skulle fremlægges en detaljeret cost-benefit-analyse af disse reformer fra et budget-

mæssigt synspunkt.

Disse forslag bør indsættes i forordning nr. 1466/97.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet er endvidere opmærksomt på, at overholdelsen af stabilitets- og vækstpagtens

budgetmål ikke bør hindre strukturreformer, som klart forbedrer de offentlige fi-

nansers holdbarhed på lang sigt. Rådet erkender, at der behov for særlig opmærk-

somhed med hensyn til pensionsreformer, hvor der indføres et flersøjle-system, der

omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Selv om disse reformer medfører en

forværring af de offentlige finanser på kort sigt i gennemførelsesperioden, sker der

en klar forbedring af de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Rådet finder

derfor, at de medlemsstater, der gennemfører sådanne reformer, bør have mulighed

for at fravige kursen for tilpasning til den mellemfristede målsætning eller selve den

mellemfristede målsætning. Fravigelsen fra den mellemfristede målsætning bør af-

spejle de nettoomkostninger, som reformen medfører for den offentligt styrede

søjle, forudsat at fravigelsen er midlertidig, og at der bevares en passende sikker-

hedsmargen til referenceværdien.

Bedre anvendelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt

store underskud

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bør fortsat være

enkel, gennemsigtig og retfærdig. De senere års erfaring viser dog, at der er mulig-

hed for at forbedre gennemførelsen.

Det vejledende princip for procedurens anvendelse er hurtig korrektion af ufor-

holdsmæssigt store underskud.

Rådet understreger, at formålet med proceduren i forbindelse med uforholdsmæs-

sigt store underskud er at hjælpe snarere end at straffe og således tilskynde med-

lemsstaterne til at stræbe efter budgetdisciplin gennem styrket overvågning samt

gensidig støtte og indbyrdes pres. Desuden skal der klart skelnes mellem fejl i poli-

tikken og fejl i prognoserne ved gennemførelsen af proceduren i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud. Hvis en medlemsstat alligevel ikke retter sig

efter de henstillinger, den får i henhold til proceduren i forbindelse med ufor-

holdsmæssigt store underskud, har Rådet beføjelse til at pålægge de sanktioner, der

er til rådighed.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

Kommissionens udarbejdelse af rapporter i henhold til arti-

kel 104, stk. 3

For at undgå uforholdsmæssigt store underskud som foreskrevet i traktatens arti-

kel 104, stk. 1, danner de rapporter, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til

traktatens artikel 104, stk. 3, som følge af Kommissionens overvågning, grundlag

for EFC's udtalelse, derefter Kommissionens vurdering og endelig Rådets beslut-

ning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og om Rådets hen-

stillinger, herunder om fristerne for korrektion af underskuddet.

Rådet og Kommissionen er fast besluttet på klart at bevare og opretholde referen-

ceværdierne på 3% og 60% af BNP som holdepunkter i overvågningen af udviklin-

gen i budgetsituationen og af den procentdel, som den offentlige gæld udgør af

bruttonationalproduktet i medlemsstaterne. Kommissionen vil altid udarbejde en

rapport på grundlag af traktatens artikel 104, stk. 3. Kommissionen undersøger i sin

rapport, om en eller flere af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 104, stk. 2,

litra a) og b), foreligger. Rådet foreslår derefter en revision eller tydeliggørelse af

rækkevidden af de pågældende undtagelser.

Som fastsat i traktaten tager Kommissionen endvidere i sin rapport hensyn til, om

medlemsstatens offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter,

samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og bud-

getmæssige situation på mellemlang sigt. Rådet foreslår nedenfor en nærmere præci-

sering af begrebet "alle andre relevante forhold".

3.2.

Et underskuds "exceptionelle og midlertidige" overskridelse af

referenceværdien

Traktaten åbner i artikel 104, stk. 2, litra a), andet led, mulighed for en undtagelse,

hvis en overskridelse af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og pro-

centdelen fortsat ligger tæt på referenceværdien.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mens procentdelen for at blive omfattet af denne undtagelse hele tiden skal ligge

tæt på referenceværdien, gives der i forordning nr. 1467/97 definitioner af, hvornår

en overskridelse af referenceværdien, der fortsat ligger tæt på denne værdi, skal an-

ses for exceptionel og midlertidig: for at blive anset for at være exceptionel, skal

overskridelsen være en følge af en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for med-

lemsstatens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige

finanser, eller den skal være en følge af et alvorligt økonomisk tilbageslag. For at

overskridelsen skal være midlertidig, skal Kommissionens budgetprognoser vise, at

underskuddet vil falde til under referenceværdien, når den usædvanlige begivenhed

eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt.

Et alvorligt økonomisk tilbageslag defineres på nuværende tidspunkt - som regel -

som et årligt fald i det reale BNP på mindst 2%. Hvis der er tale om et årligt fald i

det reale BNP på mindre end 2%, giver forordning nr. 1467/97 desuden Rådet

mulighed for at beslutte, at der ikke foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud

i lyset af supplerende understøttende data, særlig vedrørende tilbageslagets pludseli-

ge indtræden eller det akkumulerede produktionstab i forhold til den historiske

trend.

Rådet er af den opfattelse, at den nuværende definition af "et alvorligt økonomisk

tilbageslag" i artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1467/97 er for restriktiv. Rådet finder,

at artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1467/97 bør tilpasses, således at såvel

Kommissionen som Rådet, når de skal vurdere og afgøre, hvorvidt der foreligger et

uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til traktatens artikel 104, stk. 3–6, får

mulighed for at anse en overskridelse af referenceværdien for exceptionel, hvis den

skyldes negativ vækst eller et akkumuleret produktionstab i en længere periode med

meget lav vækst i forhold til potentialet.

3.3.

"Alle andre relevante forhold"

Det fastsættes i traktatens artikel 104, stk. 3, at Kommissionen ved udarbejdelsen af

rapporten om manglende opfyldelse af kriterierne for overholdelse af budgetdisci-

plinen ligeledes skal tage "hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de

offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder med-

lemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt." En afba-

lanceret generel vurdering skal omfatte alle disse forhold.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet understreger, at hensyntagen til "andre relevante forhold" i de faser, der lig-

ger forud for beslutningen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort under-

skud (artikel 104, stk. 4, 5 og 6), skal være betinget af det overordnede princip -

inden andre relevante faktorer tages i betragtning - at overskridelsen af reference-

værdien er midlertidig, og at underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien.

Rådet finder, at rammerne for at tage hensyn til "alle andre relevante forhold" bør

afklares. Kommissionens rapport i henhold til artikel 104, stk. 3, bør på passende

vis afspejle udviklingen i den økonomiske situation på mellemlang sigt (navnlig

potentiel vækst, fremherskende konjunkturbetingelser, gennemførelsen af politikker

som led i Lissabon-dagsordenen og politikker til fremme af FoU og innovation)

samt udviklingen i den budgetmæssige situation på mellemlang sigt (navnlig finans-

politiske konsolideringsbestræbelser i "gode tider", gældsbæredygtighed, offentlige

investeringer og de offentlige finansers overordnede kvalitet). Endvidere vil der

blive taget passende hensyn til andre forhold, der efter den pågældende medlems-

stats opfattelse er relevante for en omfattende kvalitativ vurdering af overskridelsen

af referenceværdien. I den forbindelse vil der blive lagt særlig vægt på budgetmæssi-

ge bestræbelser, der tager sigte på at øge de finansielle bidrag til at fremme interna-

tional solidaritet eller bevare dem på et højt niveau og nå europæiske politiske mål,

navnlig Europas forening, hvis det har en negativ indvirkning på en medlemsstats

vækst og finanspolitiske byrde.

Der bør helt klart ikke foretages en omdefinering af Maastricht-referenceværdien

for underskuddet, ved at særlige budgetposter udelukkes.

Hvis Rådet på grundlag af artikel 104, stk. 6, har besluttet, at der foreligger et ufor-

holdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, vil der også blive taget hensyn til

de "andre relevante forhold" i de efterfølgende proceduremæssige skridt i henhold

til artikel 104. Disse forhold vil dog ikke blive taget i betragtning i henhold til arti-

kel 104, stk. 12, dvs. i forbindelse med Rådets beslutning om, hvorvidt en medlems-

stat har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud.

Disse forslag bør indarbejdes i forordning nr. 1467/97.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.

Hensyntagen til reformer af pensionssystemerne

Rådet finder, at en overskridelse, der ligger tæt på referenceværdien, og som afspej-

ler gennemførelsen af pensionsreformer, hvor der indføres et flersøjle-system, der

omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle, bør overvejes nøje. Selv om en gen-

nemførelse af sådanne reformer medfører en forværring af budgetsituationen på

kort sigt, sker der en klar forbedring af de offentlige finansers holdbarhed på lang

sigt.

Kommissionen og Rådet vil i alle budgetvurderinger som led i proceduren i forbin-

delse med uforholdsmæssigt store underskud overveje gennemførelsen af sådanne

reformer på passende vis.

Kommissionen og Rådet vil navnlig, når de i henhold til artikel 104, stk. 12, vurde-

rer, om det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, bedømme udviklingen i

underskuddet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store un-

derskud og samtidig tage hensyn til reformens nettoomkostninger for den offentligt

styrede søjle. Der vil blive taget hensyn til reformens nettoomkostninger de første

fem år efter, at en medlemsstat har indført et obligatorisk, fuldt finansieret system,

eller fem år efter 2004 for medlemsstater, der allerede har indført et sådant system.

Bedømmelsen vil endvidere også være regressiv, dvs. at der over en periode på fem

år vil blive taget hensyn til henholdsvis 100, 80, 60, 40 og 20 procent af reformens

nettoomkostninger for den offentligt styrede søjle.

3.5.

Øget fokus på gæld og holdbarhed

Kommissionen skal i overensstemmelse med traktatens bestemmelser undersøge,

om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af såvel underskudskriteriet som

gældskriteriet. Rådet finder, at der bør sættes øget fokus på gæld og holdbarhed, og

bekræfter, at den offentlige gæld bør nedbringes til under 60% af BNP med en til-

fredsstillende hastighed under hensyn til de makroøkonomiske forhold. Jo større

medlemsstaternes gæld i forhold til BNP er, jo større indsats skal de gøre for at

nedbringe den hurtigt.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet er af den opfattelse, at rammerne for gældsovervågning bør styrkes, ved for

gældskvoten kvalitativt at anvende princippet om, at procentdelen "mindskes til-

strækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed", idet

der tages hensyn til makroøkonomiske vilkår og gældsdynamikker, herunder forføl-

gelse af passende niveauer af primære overskud samt andre foranstaltninger, som

kan nedbringe bruttogælden, samt gældsforvaltningsstrategier. For så vidt angår

lande, hvis gæld ligger over referenceværdien, vil Rådet fremsætte henstillinger om

gældsdynamikkerne i sine udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne.

Dette kræver ingen ændringer af gældende forordninger.

3.6.

ger

Forlængelse af fristen for at træffe virkningsfulde foranstaltnin-

Rådet er af den opfattelse, at fristen for at vedtage en beslutning i henhold til arti-

kel 104, stk. 6, om konstatering af, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort un-

derskud, bør forlænges fra tre til fire måneder efter fristen for finansindberetningen.

Rådet mener desuden, at fristen for at træffe virkningsfulde foranstaltninger som

følge af en henstilling om at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud, jf. arti-

kel 104, stk. 7, kan forlænges fra fire til seks måneder, således at den pågældende

medlemsstat bedre kan tilpasse foranstaltningen til den nationale budgetprocedure

og udforme en bedre struktureret pakke af foranstaltninger. Dette kunne lette ved-

tagelsen af korrigerende pakker af strukturforanstaltninger (i modsætning til stort

set midlertidige foranstaltninger). Endvidere ville det med længere frister være mu-

ligt at tage hensyn til et opdateret overslag fra Kommissionen, således at trufne

foranstaltninger og væsentlige ændringer i vækstvilkårene, som kunne berettige til

en forlængelse af fristerne, vurderes under ét. Af samme årsag bør den frist på en

måned, som Rådet har til at træffe afgørelse om at gå fra artikel 104, stk. 8, til arti-

kel 104, stk. 9, forlænges til to måneder, og fristen på to måneder i artikel 104,

stk. 9, bør forlænges til fire måneder.

Disse forslag ville kræve ændringer af de relevante artikler i forordning nr. 1467/97.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7.

Første frist for at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud

Rådet mener, at et uforholdsmæssigt stort underskud principielt bør korrigeres i

løbet af et år, efter at det er konstateret, dvs. sædvanligvis i løbet af det andet år,

efter at det er opstået. Rådet finder dog, at de elementer, der skal tages hensyn til

ved fastsættelsen af den første frist for at korrigere et uforholdsmæssigt stort under-

skud, bør præciseres bedre og især bør omfatte en overordnet vurdering af alle de

faktorer, som er omhandlet i den rapport, hvortil der henvises i artikel 104, stk. 3.

Som benchmark vil lande med et uforholdsmæssigt stort underskud skulle yde en

årlig finanspolitisk indsats på mindst 0,5% af BNP, cyklisk korrigeret, uden en-

gangsforanstaltninger, og den første frist for at korrigere et uforholdsmæssigt stort

underskud bør fastsættes under hensyn til denne finanspolitiske minimumsindsats.

Hvis denne indsats forekommer tilstrækkelig til at korrigere et uforholdsmæssigt

stort underskud året efter, at det er konstateret, er det ikke nødvendigt at forlænge

den oprindelige frist ud over det andet år.

Rådet finder dog, at den første frist for at korrigere et uforholdsmæssigt stort un-

derskud under særlige omstændigheder kan fastsættes til at udløbe et år senere, dvs.

det andet år efter, at det er konstateret, og således sædvanligvis det tredje år, efter at

det er opstået. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om særlige omstændigheder,

tages der hensyn til en afbalanceret overordnet vurdering af de faktorer, som næv-

nes i den i artikel 104, stk. 3, omhandlede rapport.

Den første frist vil blive fastsat med forbehold af dels reformerne af pensionssy-

stemerne dels de frister, der gælder for nye og kommende medlemsstater.

3.8.

Revision af fristerne for at korrigere underskuddet

Rådet finder, at fristerne for at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud kan

revideres og forlænges, hvis uforudsete ugunstige økonomiske begivenheder med

stor negativ budgetvirkning opstår under en igangværende procedure i forbindelse

med et uforholdsmæssigt stort underskud. En henstilling i henhold til artikel 104,

stk. 7, eller et pålæg i henhold til artikel 104, stk. 9, kan genfremsættes, og det bør

ske, hvis den pågældende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger

for at efterkomme de oprindelige henstillinger eller pålæg. Dette bør præciseres i

forordning nr. 1467/97.

7619/05

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne vil blive anmodet om at dokumentere, at de har truffet virknings-

fulde foranstaltninger som følge af henstillingerne. Hvis der er truffet virkningsful-

de foranstaltninger for at efterkomme tidligere henstillinger, og uforudset vækstud-

vikling berettiger til en revision af fristerne for at korrigere et uforholdsmæssigt

store underskud, fortsætter proceduren ikke til næste fase. Vækstprognosen i Rådets

henstilling anvendes som referenceværdi ved vurderingen af en uforudset vækstud-

vikling.

________________________

7619/05

BILAG I