Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 5
Offentligt
150170_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 8. marts 2005 (11.03)
7053/05
LIMITE
POLGEN 11
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
formandskabet
Coreper
Det Europæiske Råd (den 22.-23. marts 2005)
- Udkast til konklusioner
Hermed forelægger formandskabet Coreper et første udkast til de konklusioner, som Det Euro-
pæiske Råd skal vedtage på mødet den 22.-23. marts 2005.
º
º
º
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0002.png
1.
Forud for mødet gav formanden for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, en redegørelse, hvor-
efter der blev udvekslet synspunkter. Ved denne lejlighed fremlagde Kommissionens formand
de strategiske mål for Kommissionen for perioden 2005-2009. Stats- og regeringscheferne
noterede sig disse og glædede sig over den store overensstemmelse, der var mellem Rådet og
Kommissionen med hensyn til prioriteterne for EU, navnlig for så vidt angår de lovgivnings-
mæssige aktiviteter for de kommende år.
2.
Det Europæiske Råd behandlede følgende spørgsmål:
I.
II.
III.
IV.
Stabilitets- og vækstpagten
Midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien
Bæredygtig udvikling
Klimaændringer
º
º
º
I.
3.
STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN
Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed de forslag til en reform af stabilitets- og vækstpag-
ten, som Økofin-Rådet har fremlagt. Stabilitets- og vækstpagten bør forblive et væsentligt in-
strument til tilvejebringelse af den makroøkonomiske stabilitet, der er nødvendig for at opnå
en høj og holdbar vækst, der skaber nye job. I øvrigt bør rammerne for den budgetmæssige
samordning styrkes og præciseres på baggrund af den stigende økonomiske uensartethed i et
EU med 25 medlemmer og de demografiske udsigter.
4.
Et regelbaseret system er fortsat den bedste garanti for, at forpligtelser overholdes og at alle
medlemsstater behandles lige. Overvågningen af budgetdisciplinen har bevist sin effektivitet
og bør praktiseres med den fornødne fasthed. Uforholdsmæssigt store underskud bør undgås,
og når de forekommer, bør de korrigeres hurtigt for at bidrage til opretholdelsen af prisstabi-
litet og til holdbare offentlige finanser.
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0003.png
5.
Det Europæiske Råd bifalder de forslag, som Økofin-Rådet har fremlagt for at styrke stabili-
tets- og vækstpagtens økonomiske grundlag. Budgetovervågningen bør i højere grad tage hen-
syn til den økonomiske udvikling samt til de usikkerhedsmomenter, der gør sig gældende for
det enkelte land med hensyn til, om landets offentlige finanser er holdbare. Der bør desuden
fokuseres mere på gældsudviklingen. Perioder med økonomisk opsving bør udnyttes bedre til
at fremskynde den finanspolitiske konsolidering, og reglerne bør anvendes mere effektivt
gennem øget økonomisk styring.
6.
Det Europæiske Råd vedtog resolutionen om stabilitets- og vækstpagten i bilag I. Det anmo-
der Rådet om hurtigst muligt at træffe afgørelse om det forslag, som Kommissionen vil
fremlægge på basis af disse retningslinjer.
II.
ET NYT AFSÆT FOR LISSABON-STRATEGIEN: PARTNERSKAB FOR VÆKST
OG BESKÆFTIGELSE
A.
7.
EN AKTUALISERET STRATEGI
For borgerne bør Europa fortsat være synonymt med fremskridt, velstand og velfærd. EU står
på én og samme tid over for en mangfoldighed af interne og eksterne udfordringer: utilstræk-
kelig vækst, arbejdsløshed, aldrende befolkninger, forringelse af det globale miljø, fremkomst
af konkurrerende poler og hurtige teknologiske ændringer.
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0004.png
8.
Her fem år efter lanceringen af Lissabon-strategien er resultatet blandet. Der er sket ubestride-
lige fremskridt, men der er samtidig klare mangler og forsinkelser. Den pris, der må betales,
hvis reformerne forsinkes, er imidlertid høj, som det ses af kløften mellem EU's vækstpoten-
tiale og EU's økonomiske partneres vækstpotentiale. Hvis der handles for sent eller slet ikke
handles, vil det påvirke den fremtidige økonomiske vækst. EU bør derfor intensivere sine be-
stræbelser for at nå det niveau for vækst og beskæftigelse, der svarer til dens kapacitet og am-
bitioner. I den forbindelse er det absolut nødvendigt at udvælge nogle kerneprioriteter og mo-
bilisere alle fælles og nationale virkemidler inden for de tre dimensioner i strategien - den
økonomiske, den sociale og den miljømæssige – så man bedre udnytter de dermed forbundne
synergieffekter. Alle berørte aktører – parlamenter, regionale og lokale instanser, arbejdsmar-
kedets parter, civilsamfundet – bør tage strategien til sig og deltage aktivt i at virkeliggøre
dens mål.
9.
For at tage disse udfordringer op og indfri forventningerne om en bæredygtig udvikling må
EU i endnu højere grad end tidligere udvikle sin egen dynamik ved at styrke sine specifikke
konkurrencefordele og opbygge nye komparative fordele. Dette indebærer fuldførelse af det
indre marked, modernisering af den økonomiske og sociale model samt stadig nøjere overhol-
delse af miljøkravene, alt sammen i en makroøkonomisk kontekst præget af stabilitet og
vækst.
10.
Set i dette perspektiv er det strategiske mål, der blev fastsat i Lissabon, mere aktuelt end
nogensinde: at gøre EU til "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede øko-
nomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre
job og større social samhørighed". Det drejer sig om at skabe et nyt grundlag for den euro-
pæiske vækst og konkurrenceevne og øge vækstpotentialet ved især at satse på viden, innova-
tion og udnyttelse af den menneskelige kapital.
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0005.png
11.
Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse "Vækst og beskæfti-
gelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien", som er blevet fremlagt i anled-
ning af midtvejsrevisionen. I lyset af disse forslag opfordrer Det Europæiske Råd Kommis-
sionen, Rådet og medlemsstaterne til straks at sætte ny gang i strategien på basis af de væ-
sentlige akser og den nye styring, der er beskrevet nedenfor. Det Europæiske Råd påskønner
de vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter i denne forbindelse.
B.
DE VÆSENTLIGE AKSER I DET NYE AFSÆT
Viden og innovation - drivkræfter for en holdbar vækst
12.
Et europæisk vidensrum skal give virksomhederne mulighed for at opbygge nye konkurrence-
faktorer, forbrugerne mulighed for at få adgang til nye varer og tjenesteydelser og arbejdsta-
gerne mulighed for at erhverve nye kompetencer. Set i dette perspektiv er det vigtigt at ud-
vikle forskning og uddannelse og alle former innovation, for så vidt de giver mulighed for at
konvertere viden til merværdi og skabe flere job og bedre job.
13.
Medlemsstaterne vil skulle udvikle deres innovationspolitik ud fra egne specifikke forhold,
idet målene bl.a. bør være at oprette mekanismer til støtte for højteknologiske opstartsvirk-
somheder, fremme fælles forskning mellem virksomheder og universiteter, forbedre adgangen
til risikovillig kapital, omlægge offentlige indkøb i retning af innovative produkter og tjene-
ster samt udvikle partnerskaber for innovation og innovationscentre på regionalt og lokalt
plan.
14.
Det nye fællesskabsprogram for konkurrenceevne og innovation vil tilsvarende sætte kraftigt
skub i innovationen gennem en ny mekanisme til finansiering af innovative små og mellem-
store virksomheder med et højt vækstpotentiale og ved at rationalisere og styrke det tekniske
støttenetværk for innovation i virksomhederne og støtte udviklingen af regionale centre og eu-
ropæiske netværk for innovation.
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0006.png
15.
Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter at fremlægge et forslag om oprettelse
af et europæisk teknologisk institut.
16.
Det er bydende nødvendigt fortsat at føre en aktiv industripolitik, som går via en styrkelse af
industrigrundlagets konkurrencefordele gennem teknologiske initiativer baseret på offentlig-
private partnerskaber, som f.eks. Galileo og inden for flyindustrien og via oprettelse af tek-
nologiske platforme med henblik på at fastlægge forskningsdagsordenen på lang sigt. Kom-
missionen skal inden juni aflægge rapport om det forberedende arbejde på dette område.
17.
På FoU-området er det overordnede mål stadig at nå op på et investeringsniveau på 3% med
en passende fordeling mellem private investeringer og offentlige investeringer. Dette mål skal
navnlig nås ved hjælp af skattemæssige incitamenter, der befordrer private investeringer, en
bedre løftestangseffekt i de offentlige investeringer og en modernisering af styringen af forsk-
ningsinstitutioner og universiteter. Der bør fastsættes specifikke niveauer på nationalt plan.
Desuden bør revisionen af reglerne for statsstøtte munde ud i, at den offentlige støtte omlæg-
ges i retning af forskning og innovation.
18.
7. rammeprogram for forskning og udvikling kommer til at sætte ny gang i det europæiske
forskningsrum ved at styrke det europæiske samarbejde og mobilisere private investeringer på
områder, der har afgørende betydning for konkurrenceevnen. Programmet bør virke som løf-
testang for de nationale forskningsbudgetter. Europa bør gøres mere attraktivt for forskerne
gennem en reel forbedring af vilkårene for forskernes mobilitet og udøvelse af deres fag. En-
delig bør der oprettes et europæisk forskningsråd til støtte for avanceret forskning.
19.
Den Europæiske Investeringsbank bør udvide sin facilitet for struktureret finansiering til at
omfatte FoU-projekter og sammen med Kommissionen finde frem til nye metoder til at ud-
nytte fællesskabsmidlerne som løftestang for EIB-lån.
7053/05
DQPG
fh/AMS/bs
DA
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0007.png
20.
Det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informationssamfund baseret
på en generel brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) inden for de offent-
lige tjenester i SMV'erne og i hjemmene. Med dette mål for øje vil initiativet i2010 fokusere
på udviklingen af indholdsindustrierne, på forskning og innovation inden for IKT samt på
konvergens og interoperabilitet med henblik på at skabe et informationsrum uden grænser.
21.
Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af en effektiv energiudnyttelse som en faktor
for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling. Derudover skal miljøinnovationer og miljøtek-
nologier befordres kraftigt, navnlig inden for energi- og transportsektoren, idet opmærksom-
heden særlig rettes mod SMV'erne og mod fremme af miljøteknologier i offentlige kontrakter.
Et supplement til udviklingen af denne sektor på det indre marked er, at sektoren også repræ-
senterer et betydeligt eksportpotentiale.
Et område, som det er attraktivt at investere i og arbejde i
22.
For at tilskynde til investeringer og skabe en attraktiv ramme for virksomhederne og
arbejdstagerne bør EU fuldføre det indre marked og etablere nogle gunstigere forskriftsmæs-
sige rammer for virksomhederne, som på deres side bør udvikle deres sociale ansvar; der er
endvidere behov for effektive infrastrukturer og for ydelser af almen interesse af høj kvalitet
og til overkommelige priser samt for et sundt miljø, der bygger på bæredygtigt forbrug og bæ-
redygtig produktion og høj livskvalitet.
23.
Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser for at op-
fylde de tilsagn, der blev givet i Barcelona i marts 2002 med hensyn til gennemførelsen af
direktiverne.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0008.png
24.
I forbindelse med fuldførelsen af det indre marked har Det Europæiske Råd peget på følgende
prioriterede områder:
Et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser vil styrke konkurrenceevnen og
skabe vækst og beskæftigelse; Det Europæiske Råd støtter Kommissionens bestræbelser på at
skabe bred konsensus om direktivet.
Enhver aftale om REACH skal forene ønsket om at beskytte miljøet og sundheden med hen-
synet til den europæiske industris konkurrenceevne, idet opmærksomheden særlig rettes mod
SMV'erne og deres innovationskapacitet.
25.
Som supplement til en aktiv konkurrencepolitik opfordrer Det Europæiske Råd medlemssta-
terne til at fortsætte nedbringelsen af det generelle niveau for statsstøtte under hensyntagen til
eventuelle markedssvigt og til at omlægge statsstøtten til horisontal støtte til forskning og in-
novation.
26.
Det Europæiske Råd erindrer om, at det lægger stor vægt på en forbedring af de forskrifts-
mæssige rammer, og tilskynder til aktiv videreførelse af drøftelserne, så der kan gøres samlet
status på et kommende møde i Det Europæiske Råd. Det noterer sig Kommissionens
meddelelse og understreger, at der må gøres en resolut indsats i den henseende på både
europæisk og nationalt plan. De initiativer, der tages i denne forbindelse, bør ikke i sig selv
blive en administrativ byrde.
27.
De små og mellemstore virksomheder spiller en uundværlig rolle for udviklingen af en solid
industristruktur. Medlemsstaterne opfordres derfor til at fortsætte deres politik på dette om-
råde ved at mindske de administrative byrder, indføre kvikskrankordninger og åbne adgangen
til lån, mikrolån samt andre finansieringsmetoder og ledsagende tjenesteydelser. Endvidere
opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til optimalt at udnytte støttenetværkene for
SMV'er; det er i den forbindelse vigtigt hurtigt at fastlægge de nødvendige rationaliserings-
og samarbejdsforanstaltninger sammen med arbejdsmarkedets parter på nationalt og regionalt
plan og med handelskamrene.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0009.png
28.
Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsfond til at differentiere sin ind-
sats, især til fordel for finansieringen af innovative SMV'er gennem lokale investornet og tek-
nologioverførsler. Fleksible finansielle midler, der er tilpasset denne form for aktivitet, bør
kortlægges sammen med Kommissionen. Denne indsats skal også understøttes af det nye
fællesskabsprogram for konkurrenceevne og innovation.
29.
Enhedsmarkedet bør også bygge på et fysisk indre marked uden hindringer med hensyn til
interoperabilitet og logistik. Udbredelsen af højhastighedsnet i utilstrækkeligt dækkede områ-
der er en forudsætning for udviklingen af en videnbaseret økonomi. Investeringer i infra-
strukturer vil fremme vækst og føre til større konvergens på det økonomiske, sociale og mil-
jømæssige plan. Som led i vækstinitiativet og quick start-programmerne opfordrer Det Euro-
pæiske Råd medlemsstaterne til at fortsætte deres investeringsindsats og tilskynde til offent-
lig-private partnerskaber.
30.
Verdensøkonomien åbner nye muligheder for vækst og omlægning af den europæiske øko-
nomi. Det Europæiske Råd erkender vigtigheden af at få en ambitiøs og afbalanceret aftale
bragt i stand i Doha-forhandlingerne og fordelene ved at udvikle bilaterale og regionale fri-
handelsaftaler; bestræbelserne på at nå dette mål bør ledsages af en vedvarende indsats for at
sikre konvergensen af standarder på internationalt plan.
Vækst til fordel for social samhørighed
31.
Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse om den social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som bidrager til virkeliggørelsen af Lissabon-strategiens
mål. En forøgelse af beskæftigelsesfrekvenserne og en forlængelse af den erhvervsaktive del
af livet kombineret med en reform af de sociale beskyttelsessystemer er det bedste middel til
at bevare det nuværende sociale beskyttelsesniveau.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0010.png
32.
Målene om fuld beskæftigelse, kvalitet i arbejdet og arbejdsproduktivitet samt social
samhørighed bør komme til udtryk i klare prioriteter: gøre et arbejde til en reel mulighed for
alle, få flere ud på arbejdsmarkedet, forbedre tilpasningsevnen, investere i menneskelig kapi-
tal, modernisere den sociale beskyttelse og fremme ligestilling og social integration.
33.
Det er bydende nødvendigt at få flere ud på arbejdsmarkedet. Dette mål kan nås, hvis der sat-
ses på en aktiv beskæftigelsespolitik, på det økonomisk attraktive ved et arbejde, på foran-
staltninger, der forener arbejdsliv og familieliv, på ligestilling, på strategier for en aktiv ald-
ring, på fremme af social integration og på omdannelse af sort arbejde til rigtige job. Der skal
også udvikles nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til personer og virksom-
heder, inden for den sociale økonomi, inden for fysisk planlægning og miljøbeskyttelse samt
inden for de nye industrierhverv, bl.a. takket være fremme af lokale partnerskaber for vækst
og beskæftigelse.
34.
Nye former for tilrettelæggelse af arbejdet og mere forskelligartede kontraktvilkår, der bedre
kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, vil bidrage til arbejdstagernes og virksomhedernes til-
pasningsevne. Der skal også lægges vægt på en bedre foregribelse og styring af økonomiske
forandringer.
35.
Den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv. Medlemsstaterne opfordres til at intensivere
deres bestræbelser på at hæve det generelle uddannelsesniveau og nedbringe antallet af unge,
der forlader skolen for tidligt. Livslang læring er en afgørende forudsætning for at nå
Lissabon-målene. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at udvirke, at livslang
læring bliver et tilbud for alle i skolerne, virksomhederne og hjemmene. Der skal lægges sær-
lig vægt på at give mindre kvalificerede arbejdstagere og små og mellemstore virksomheder
adgang til læring. Endvidere skal adgangsbetingelserne lettes gennem tilrettelæggelse af ar-
bejdstiden, tjenesteydelser til støtte for familierne, erhvervsvejledning og nye former for ud-
giftsdeling mellem virksomheder, arbejdstagere og offentlige myndigheder.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0011.png
36.
Der bør udvikles et europæisk område for uddannelse gennem fremme af den geografiske og
erhvervsmæssige mobilitet. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af udbredelsen af
Europass og af vedtagelsen af direktivet om anerkendelse af faglige kvalifikationer i 2005 og
den europæiske referenceramme for kvalifikationer i 2006.
37.
Medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social integration med en flerdimensional tilgang,
idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper, som f.eks. børn, der lever i fattigdom.
38.
Endelig vedtog Det Europæiske Råd den europæiske ungdomspagt, der er gengivet i bilag II,
som et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre Lissabon-målet. De aktionslinjer,
der foreslås, vil blive indarbejdet i de integrerede retningslinjer, der fastlægges i forbindelse
med den nye styring.
C.
39.
BEDRE STYRING
For at sikre, at de foranstaltninger, der træffes af EU og medlemsstaterne for at stimulere
vækst og beskæftigelse, kan give de bedst mulige resultater, vil der blive indført en række for-
enklede instrumenter med et tredobbelt formål: gøre det lettere at fastlægge prioriteterne,
samtidig med at strategiens overordnede balance respekteres, forbedre den praktiske
udmøntning af prioriteterne, idet man sørger for bedre at inddrage medlemsstaterne, og
rationalisere opfølgningsproceduren, så man bedre forstår anvendelsen af strategien på
nationalt plan.
40.
Denne nye tilgang, der bygger på en cyklus på tre år med 2005 som første år, omfatter føl-
gende etaper:
Cyklussens udgangspunkt bliver Kommissionens sammenfattende rapport
(strategirapporten). Denne rapport behandles i Rådets kompetente sammensætninger og
drøftes på Det Europæiske Råds forårsmøde, der skal fastlægge de politiske retnings-
linjer for strategiens økonomiske, sociale og miljømæssige dimension.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0012.png
På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner og på grundlag af Kommissionens
forslag vedtager Rådet et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elementer: de
overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og retningslinjerne for beskæftigelsen;
de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der betragtes som det centrale
samordningsinstrument, skal fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske
politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de
økonomiske politikker, og skal sikre den generelle sammenhæng mellem den samlede
strategis tre dimensioner.
På grundlag af de integrerede retningslinjer
fremlægger medlemsstaterne nationale reformprogrammer, hvori der tages hensyn
til den enkelte medlemsstats specifikke situation. Programmerne udarbejdes i
samråd med alle interessenter på nationalt og regionalt plan og forelægges for de
parlamentariske organer. Programmerne vil kunne revideres, hvis der sker større
politiske ændringer. Medlemsstaterne skal styrke deres nationale koordination,
eventuelt ved at udpege en koordinator;
fremlægger Kommissionen som en pendant til de nationale programmer EU's
Lissabon-program, der dækker alle de foranstaltninger, der skal iværksættes på
EU-plan.
Medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår rapporter om opfølgningen af Lissabon-
strategien - herunder rapporterne om den åbne koordinationsmetode - opfyldes fremover
ved fremlæggelsen af et enkelt dokument, hvori der tydeligt skelnes mellem de
forskellige indsatsområder. Fra 2006 skal der i den rapport, der fremlægges om
efteråret, gøre status over samtlige de foranstaltninger, der er truffet i løbet af de
forudgående tolv måneder med henblik på iværksættelse af de nationale programmer.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0013.png
Hvert forår gør Det Europæiske Råd status over de fremskridt, der er gjort, og ser på
enhver justering af retningslinjerne, der måtte vise sig nødvendig på baggrund af
Kommissionens analyse af de nationale rapporter.
41.
Efter det tredje år i hver cyklus fornyes retningslinjerne, de nationale reformprogrammer og
EU's Lissabon-program efter ovennævnte procedure, idet der tages udgangspunkt i en
strategirapport fra Kommissionen, der bygger på en samlet evaluering af de fremskridt, der er
gjort i løbet af de forudgående tre år.
42.
I 2005 begynder den ovenfor beskrevne cyklus i april med Kommissionens fremlæggelse af
de integrerede retningslinjer fastlagt på grundlag af disse konklusioner. Medlemsstaterne
opfordres til at fremlægge deres nationale reformprogrammer i efteråret 2005.
III. BÆREDYGTIG UDVIKLING
43.
I anledning af det nye afsæt for Lissabon-strategien bekræfter Det Europæiske Råd, at denne
strategi i sig selv skal ses i en større sammenhæng, nemlig kravet om bæredygtig udvikling,
der indebærer, at nutidens behov skal tilgodeses, men ikke på bekostning af kommende
generationers muligheder for at få indfriet deres behov. De styrende principper for bæredygtig
udvikling, der gælder for samtlige EU's politikker, bør konkretiseres i et charter, som
fremlægges af Kommissionen forud for Det Europæiske Råds møde i juni. Dette charter vil
blive udmøntet i praksis gennem den nye strategi for bæredygtig udvikling, som bl.a. vil
skulle omfatte en række relevante indikatorer. Denne nye strategi vil blive fremlagt i andet
halvår af i år.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0014.png
IV. KLIMAÆNDRINGER
44.
Det Europæiske Råd erkender, at klimaændringerne, der er et af de alvorligste problemer, som
menneskeheden står over for, globalt set vil kunne få store negative konsekvenser på det
miljømæssige, det økonomiske og det sociale plan. Det bekræfter, at den årlige globale
gennemsnitlige overfladetemperatur ikke må stige med mere end 2
o
C i forhold til det før-
industrielle niveau, hvis endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer skal nås.
45.
Det Europæiske Råd noterer med stor tilfredshed, at Kyoto-protokollen er trådt i kraft. Det
ønsker i den forbindelse specifikt at ønske Den Russiske Føderation tillykke med dens
ratificering af protokollen. Det Europæiske Råd understreger, at EU er fast besluttet på at
tilføre de internationale forhandlinger ny fremdrift. Med henblik herpå vil der være behov for:
at undersøge mulighederne for en post 2012-ordning som led i FN-processen
vedrørende klimaændringer, idet det sikres, at alle lande i videst muligt omfang
samarbejder og deltager i effektive og passende internationale indsatsforanstaltninger;
at fastlægge en EU-strategi til bekæmpelse af klimaændringerne på mellemlang og lang
sigt, der er i overensstemmelse med 2
o
C-målet. I denne sammenhæng noterer Det
Europæiske Råd sig, at der i de kommende årtier er behov for en global fælles indsats i
overensstemmelse med princippet om fælles, men differentierede ansvarsområder og
respektive kapaciteter. Alle udviklede lande opfordres derfor til at intensivere deres
reduktionsbestræbelser væsentligt, så deres samlede emissioner nedbringes med 15-30%
inden 2020 og med 60-80% inden 2050 sammenlignet med 1990-niveauerne;
at fremme foranstaltninger, der gør det muligt at reducere emissionerne på en
omkostningseffektiv måde.
Det Europæiske Råd vil regelmæssigt tage dette emne op.
________________________
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0015.png
BILAG I
Stabilitets- og vækstpagten
________________________
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0016.png
BILAG II
Den europæiske ungdomspagt
En tilbagevenden til en stærk og holdbar vækst forudsætter en mere dynamisk demografi, bedre
erhvervsmæssig integration og bedre udnyttelse af det menneskelige potentiale, som ungdommen i
Europa udgør. I den henseende har pagten til formål at forbedre mulighederne for uddannelse,
erhvervsuddannelse, mobilitet, integration på arbejdsmarkedet samt social integration for de unge i
Europa og samtidig gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. Pagten skal sikre den
overordnede sammenhæng i disse initiativer og fungere som udgangspunkt for en stærk og varig
mobilisering til fordel for de unge. Skal pagten lykkes, kræver det inddragelse af alle berørte
aktører, i særdeleshed ungdomsorganisationerne på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt Det
Europæiske Ungdomsforum. Det Europæiske Råd opfordrer EU og medlemsstaterne til bl.a. som
led i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale integrationsstrategi at lade sig inspirere
af nedennævnte aktionslinjer:
For så vidt angår beskæftigelse, social integration og forbedring af den sociale status:
Det bør sikres, at politikker, der fremmer varig integration af de unge på arbejdsmarkedet,
specifikt følges op som led i programmet for gensidig inspiration på beskæftigelsesområdet.
Der bør som led i den nationale politik for social integration satses på at forbedre situationen
for de mest sårbare unge, navnlig de fattigdomsramte.
Alle medlemsstater bør opfordres til at fastsætte et nationalt mål for unges beskæftigelses-
frekvens.
Arbejdsgivere og virksomheder bør opfordres til at udvise socialt ansvar i forbindelse med de
unges integration på arbejdsmarkedet.
Det bør gøres lettere at forene arbejdsliv og familieliv, navnlig gennem udbygning af
børnepasningsmulighederne og udvikling af nyskabende modeller for tilrettelæggelse af
arbejdet.
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
150170_0017.png
De unge bør opmuntres til at udvikle initiativ og iværksætterånd.
For så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet:
Det bør sikres, at kvalifikationerne modsvarer den videnbaserede økonomis behov, og der bør
med henblik herpå udvikles et fælles kompetencegrundlag; i den forbindelse bør indsatsen
først og fremmest koncentreres omkring problemet med elever, der forlader skolen tidligt.
De studerendes muligheder for at tilbringe en studieperiode i en anden medlemsstat bør
udvides.
De unges mobilitet bør fremmes ved at fjerne hindringerne for praktikanter og arbejdstagere
samt deres familie, bl.a. ved at lette deres sociale integration i modtagerlandet; for forskernes
vedkommende bør de igangværende initiativer inden for rammerne af Marie Curie-
programmet styrkes.
Der bør udvikles et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til de
erhvervsmæssige kvalifikationers gennemsigtighed og sammenlignelighed.
________________________
7053/05
DQPG
iam/BBi/bs
DA
17