Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2648 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
3. marts 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 – vedlægges Justitsministeriets supplerende
notat vedrørende dagsordenens punkt 8.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0002.png
Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts
2005: Forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv (KOM(2002)
244 endelig)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
Kommissionens forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv er sat på dagsordenen
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 med henblik på godkendelse som
A-punkt af Europa-Parlamentets ændringer til den fælles holdning.
Der blev opnået enighed om den fælles holdning på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.
november 2003, og fælles holdning blev endeligt vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne)
den 26. april 2004.
Den 12. januar 2005 foreslog Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen visse
ændringer til den fælles holdning. På den baggrund har det luxembourgske formandskab
foreslået, at Rådet godkender Europa-Parlamentets ændringsforslag og dermed endeligt
vedtager direktivet i form af den således ændrede fælles holdning.
Som det væsentligste har Europa-Parlamentet foreslået en ændring af det fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv, der går ud på, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger med henblik på at lette skadelidtes, deres forsikringsselskabers eller deres
juridiske repræsentanters adgang til de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for
behandlingen af skadesager. Sådanne grundlæggende oplysninger skal i relevant omfang foreligge i
elektronisk form i et centralt register i hver medlemsstat og gøres tilgængelige for sagens parter,
såfremt de udtrykkeligt anmoder herom.
Direktivforslaget indeholder herudover en række forskellige ændringer til navnlig de
fire første motorkøretøjsforsikringsdirektiver, som udgør det regelsæt, der
overordnet regulerer medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse. Hensigten med
direktivforslaget er navnlig at forbedre beskyttelsen af de skadelidte ved
færdselsuheld, at afhjælpe mangler i de tidligere direktiver og skabe klarhed om
visse af definitionerne i direktiverne samt løse problemer, der ofte forekommer i
praksis for at sikre et mere effektivt indre marked for motorkøretøjsforsikring.
Som det mest væsentlige indebærer forslaget, at der fastsættes nye forhøjede
minimumsbeløb for forsikringsdækning af person- og tingsskade.
Minimumsbeløbene foreslås ændret til € 1 mio. for personskade pr. skadelidt. Som
alternativ hertil skal det være muligt at fastsætte et mindstebeløb på € 5 mio. for
hvert uheld uanset antallet af skadelidte. For tingsskade er minimumsdækningen nu
€ 1 mio. for hvert uheld, uanset antallet af skadelidte.
1.
Baggrund og indhold
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens
overholdelse er reguleret ved Rådets direktiv 72/166 EØF, EFT 1972 L 103,
s. 1 (første motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 84/5 EØF,
EFT 1984 L 8, s. 17 (andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv
90/232, EFT 1990 L 129, s. 33 (tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26, EFT 2000 L 181, s. 65
(fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv).
Europa-Parlamentet vedtog i juli 2001 en resolution, der opfordrede
Kommissionen til at udarbejde et forslag til et femte
motorkøretøjsforsikringsdirektiv med ændringer til det eksisterende EU-
regelsæt om motorkøretøjsforsikring.
Kommissionen har som opfølgning på denne opfordring den 7. juni 2002
fremsat et forslag om ændring af Rådets direktiv 72/166/EØF, 84/5/EØF,
88/357/EØF, 90/232/EØF og direktiv 2000/26/EF om ansvarsforsikring
for motorkøretøjer (forslag til et femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv)
(KOM(2002) 244 endelig).
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 47, stk. 2,
artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter fremgangsmåden i artikel 251
(fælles beslutningstagen).
Direktivforslaget svarer i det væsentligste til et tidligere udkast, som
Kommissionen har haft i høring i medlemsstaterne.
Den danske regering har den 14. marts 2002 afgivet en udtalelse om
Kommissionens udkast. Kopi af udtalelsen er sendt til orientering til
Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2002 og Folketingets Retsudvalg
den 2. april 2002.
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. november 2003 blev der opnået politisk enighed
om en fælles holdning om forslaget. Den fælles holdning blev endeligt vedtaget på rådsmødet
(konkurrenceevne) den 26. april 2004.
Europa-Parlamentet har den 12. januar 2005 foreslået en række ændringer til fælles
holdning.
Direktivforslaget indeholder en række forskellige ændringer af navnlig de
første fire motorkøretøjsforsikringsdirektiver, som gennemgås punkt for
punkt nedenfor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
1.1. De fire motorkøretøjsforsikringsdirektiver forpligter bl.a. EU-medlemsstaterne
til at træffe foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er
”hjemmehørende i det pågældende land”, er dækket af en forsikring, jf. første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv, artikel 3, stk. 1.
I artikel 1 i forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv foreslås det, at
definitionen af ”det område, hvor et køretøj er hjemmehørende”, som bestemt i
artikel 1, stk. 4, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv, ændres i to henseender.
Det foreslås for det første præciseret, at køretøjet anses for hjemmehørende i den
stat, hvis nummerplade det er forsynet med, uanset om der er tale om permanente
eller midlertidige nummerplader (grænse- og toldplader), idet det for visse køretøjer
med midlertidige nummerplader har vist sig vanskeligt at opnå forsikringsdækning i
den medlemsstat, i hvilken de er registrerede. For det andet foreslås der en afklaring
af, hvor køretøjet anses for hjemmehørende i tilfælde, hvor køretøjet er uden
nummerplade eller bærer en nummerplade, hvis registreringsnummer ikke svarer til
eller ikke længere svarer til køretøjet. I disse tilfælde skal den stat, hvor uheldet
fandt sted, ved behandlingen af en skadessag betragtes som værende ”det område,
hvor et køretøj er hjemmehørende”.
Det foreslås endvidere i forslagets artikel 1 at ændre artikel 2, stk. 1, i første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv således, at det gøres klart, at adgangen til at udføre
ikke-systematisk kontrol (stikprøvekontrol) med ansvarsforsikringer for køretøjer
både gælder for køretøjer, der er hjemmehørende på en anden medlemsstats
område, og for køretøjer, der er hjemmehørende på en ikke-medlemsstats område,
når de indpasserer fra en anden medlemsstat. Den ikke-systematiske kontrol skal
udføres uden forskelsbehandling og som et led i en generel kontrol.
Endvidere foreslås det at ændre artikel 4, litra a, i første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv således, at offentlige og private personer, der er
undtaget fra forsikringspligten for motorkøretøjer, også skal dække skader
forårsaget af disse køretøjer på medlemsstatens eget territorium. Bestemmelsen
foreslås desuden ændret således, at Kommissionen skal modtage en liste over
personer, som er omfattet af undtagelsen, samt over myndigheder eller organer, der
er ansvarlige for at dække de forvoldte skader, med henblik på offentliggørelse.
Det foreslås at revidere artikel 4, litra b, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv,
hvorefter der for visse typer af køretøjer (bl.a. visse landbrugsmaskiner) kan gøres
undtagelse fra forsikringspligten i artikel 3. Kommissionen foreslog i det
oprindelige forslag, at bestemmelsen udgik. Efter det nuværende forslag skal
medlemsstaterne sikre, for så vidt angår ulykker på medlemsstatens territorium, at
køretøjer undtaget fra forsikringsforpligtelsen behandles som køretøjer, der ikke
opfylder forsikringsforpligtelsen efter artikel 3, stk. 1, i første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Erstatningsfonden i den medlemsstat, hvor
ulykken finder sted, har herefter et regreskrav mod garantifonden oprettet i
overensstemmelse med artikel 1, stk. 4, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv, i
den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.
Endelig foreslås artikel 6 og 7 i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv ændret
således, at ordene ”eller på en medlemsstats ikke-europæiske territorium” udgår.
Baggrunden er, at artikel 299 TEF fastslår, at traktaten og regler udstedt i medfør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
heraf som udgangspunkt finder anvendelse på disse territorier. Rådets Juridiske
Tjeneste
har
derfor
henstillet,
at
henvisningen
i
det
første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv udgår.
1.2. I forslagets artikel 2 foreslås bl.a. artikel 1, stk. 2, i andet
motorkøretøjsforsikringsdirektiv ændret med henblik på at fastsætte nye
minimumsbeløb for forsikringsdækning af person- og tingsskade.
Minimumsbeløbene foreslås ændret til € 1 mio. for personskade pr. skadelidt. Som
alternativ hertil skal det være muligt at fastsætte et mindstebeløb på € 5 mio. for
hvert uheld uanset antallet af skadelidte, der har lidt personskade. For tingsskade er
minimumsdækningen nu € 1 mio. for hvert uheld, uanset antallet af skadelidte.
I Europa-Parlamentets forslag til ændring af den fælles holdning foretages der visse sproglige
ændringer af artikel 2. Ændringerne indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.
1.3. Herudover foreslås det, at medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller
udelukke udbetaling af erstatning for tingsskade, forvoldt af ukendt køretøj, af den i
artikel 1, stk. 4, nævnte garantifond skal begrænses således, at i de tilfælde, hvor
garantifonden har udbetalt erstatning for væsentlig personskade i anledning af et
uheld, kan medlemsstaten ikke udelukke at udbetale erstatning for tingsskade ved
samme uheld med den begrundelse, at køretøjet ikke er identificeret. Der er dog
mulighed for at fastsætte en selvrisiko på € 500 for erstatning for tingsskade i disse
tilfælde.
”Væsentlig personskade” skal fastlægges i henhold til lovgivningen i den
medlemsstat, hvor uheldet skete, idet der bl.a. kan tages hensyn til, om
personskaden har nødvendiggjort hospitalsbehandling.
Kommissionen har begrundet sit forslag med, at risikoen for svig ved anmeldelse af
skade, der ikke er forvoldt af et ukendt køretøj er væsentligt mindre, hvis der ved
samme uheld er udbetalt erstatning for væsentlig personskade.
1.4. Ifølge artikel 12 a, stk. 4, i andet skadesforsikringsdirektiv som senest ændret
ved fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, skal den medlemsstat, hvor der
præsteres tjenesteydelser, pålægge forsikringsvirksomheder at udpege
repræsentanter, der er bosat eller etableret på medlemsstatens område, som bl.a.
skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og have beføjelse
til at repræsentere forsikringsvirksomheden over for skadelidte personer, der kunne
gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.
Det nævnes endvidere i sidste pkt. i ovennævnte bestemmelse, at ”den udpegede
person må ikke udøve nogen form for direkte forsikringsvirksomhed for nævnte
virksomhed”. Baggrunden for sidstnævnte bestemmelse har ifølge Kommissionen
været at forhindre, at repræsentanten, som på vegne af det pågældende udenlandske
forsikringsselskab udøver fri udveksling af tjenesteydelser, samtidigt benytter sig af
retten til at etablere (direkte) forsikringsvirksomhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Tredje skadesforsikringsdirektiv har imidlertid nu ophævet alle forhindringer for
den samtidige udøvelse af friheden til at udveksle forsikringstjenesteydelser og
friheden til at etablere forsikringsvirksomhed.
Som en konsekvens heraf er det tilladt filialer af forsikringsvirksomheder at optræde
som tjenesteydere på alle forsikringsområder undtagen motorkøretøjsforsikring,
hvor
forbuddet
er
opretholdt.
Med
henblik
på
at
bringe
motorkøretøjsforsikringsområdet i overensstemmelse med den øvrige
forsikringsvirksomhed foreslås det derfor i artikel 3 at ophæve det ovennævnte
forbud i andet skadesforsikringsdirektiv således, at repræsentanten ikke er
forhindret i at etablere direkte forsikringsvirksomhed på medlemsstatens område.
1.5. I forslagets artikel 4, stk. 1, foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i
artikel 1 i tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter en passager ikke kan
udelukkes fra forsikringsdækning med den begrundelse, at han vidste eller burde
vide, at føreren af motorkøretøjet var påvirket af spiritus eller andet rusmiddel på
ulykkestidspunktet. Det forhold, at passageren dækkes af den lovpligtige forsikring,
er uden betydning for spørgsmålet om den pågældendes eventuelle ansvar i henhold
til national lovgivning, eller for størrelsen af den erstatning, der udredes ved en
konkret ulykke. Dette afgøres af de nationale domstole, jf. direktivforslagets
forklarende bemærkninger.
1.6. Der foreslås i forslagets artikel 4, stk. 2, indsat en ny bestemmelse i tredje
motorkøretøjsforsikringsdirektiv (artikel 1 a) ifølge hvilken, ansvarsforsikringen skal
dække personskade og tingsskade påført fodgængere og cyklister og andre ikke-
motoriserede trafikanter som følge af en trafikulykke, hvor et motorkøretøj er
involveret. Dækningen gennem den lovpligtige forsikring berører ikke spørgsmålet
om det civilretlige ansvar, dvs. fodgængerens eller cyklistens eventuelle
erstatningsansvar eller størrelsen af den erstatning, der udredes til fodgængeren eller
cyklisten ved en konkret ulykke. Dette afgøres efter den gældende nationale
lovgivning.
1.7. Det foreslås desuden i forslagets artikel 4, stk. 3, at det præciseres i artikel 2 i
tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv, at medlemsstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger, således at alle lovpligtige ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer dækker hele Fællesskabets område på grundlag af én enkelt præmie
og i hele kontraktens løbetid, omfattende også perioder hvor køretøjet befinder sig i
en anden medlemsstat i kontraktens løbetid. Denne regel foreslås indført for at
forhindre, at forsikringstagere i forsikringsbetingelserne fratages muligheden for at
opretholde forsikringsdækningen som følge af, at motorkøretøjet er medtaget på et
midlertidigt ophold i en anden medlemsstat.
1.8. I artikel 2 i andet skadesforsikringsdirektiv defineres udtrykket ”den
medlemsstat, hvor risikoen består” bl.a. som ”den medlemsstat, hvor registreringen
er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver art”. I de tilfælde,
hvor et motorkøretøj importeres fra en medlemsstat til en anden, foreslås det
imidlertid med forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4 a), at der ved udtrykket ”den
medlemsstat, hvor risikoen består”, skal forstås den modtagende medlemsstat i
tredive dage fra det tidspunkt, hvor køberen har bekræftet leveringen, selv om
køretøjet ikke formelt er registreret i den modtagende medlemsstat. Hvis køretøjet i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
denne periode bliver involveret i en ulykke, mens det er uforsikret, skal den
garantifond, som den modtagende medlemsstat har oprettet på grundlag af artikel
1, stk. 4, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv, erstatte de person- og
tingsskader, som køretøjet forvolder.
I Europa-Parlamentets forslag til ændring af den
fælles holdning foretages der visse sproglige ændringer af artikel 4 a. Ændringerne indebærer ingen
indholdsmæssige ændringer.
1.9. Det foreslås desuden, at der i artikel 4, stk. 4 (art. 4 b) indføres en pligt for
medlemsstaterne til at sikre, at forsikringstageren på ethvert tidspunkt har ret til at
modtage en erklæring fra forsikringsselskabet om eventuelle uheld, som køretøjet
har været involveret i, i mindst de seneste fem år af kontraktsforholdet
(skadesattest). Forsikringstageren skal modtage erklæringen inden 15 dage efter
anmodningen.
1.10. Med forslagets artikel 4, stk. 4 (art. 4 c), foreslås indsat en regel i tredje
motorkøretøjsforsikringsdirektiv om, at en selvrisiko ikke skal kunne gøres
gældende mod skadelidte i uheld forårsaget af et motorkøretøj forsikret og
hjemmehørende i en medlemsstat. Andet kan dog være fastsat i særlige
direktivbestemmelser. I forslagets forklarende bemærkninger nævnes således artikel
1, stk. 4, i andet motorkøretøjsforsikringsdirektiv, som ændret ved forslagets artikel
4 (om uheld forårsaget af et ukendt motorkøretøj), som eksempel på et område,
hvor en bestemmelse om selvrisiko vil kunne være berettiget for at modvirke
bedrageri.
1.11. Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv gælder for skadelidte bosat i en EU-
medlemsstat i tilfælde, hvor skaden er sket i en anden EU-medlemsstat end
skadelidtes bopælsstat eller i en ikke-medlemsstat, som har tilsluttet sig
grønkortordningen, og forvoldt af et motorkøretøj, der er forsikret og
hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, jf.
direktivets artikel 1. Disse skadelidte skal kunne rejse krav direkte mod det
forsikringsselskab, som har ansvarsforsikret det skadevoldende køretøj, jf.
direktivets artikel 3. I forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv foreslås
denne ret udvidet til at gælde generelt, dvs. ved alle uheld (også uheld i skadelidtes
bopælsstat) som er forårsaget af et motorkøretøj, der er forsikret af det pågældende
forsikringsselskab og som er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. forslagets artikel
4, stk. 4 (art. 4 d), om direkte krav.
1.12. Efter artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv skal ethvert
forsikringsselskab endvidere udpege skadebehandlingsrepræsentanter i alle andre
medlemsstater end den, hvor selskabet har fået sin tilladelse.
Skadebehandlingsrepræsentanten behandler og træffer afgørelse eller indgår forlig i
skadessager, hvor skadelidte er bosat i samme medlemsstat som
skadesrepræsentanten. Artikel 4, stk. 6, indebærer, at forsikringsselskabet eller dets
skadebehandlingsrepræsentant senest tre måneder efter fremsættelsen af skadelidtes
erstatningskrav skal fremsætte et begrundet erstatningstilbud over for skadelidte.
Hvis kravet afvises helt eller delvist eller ikke er klart fastlagt, skal skadelidte
modtage et begrundet svar. Denne procedure finder dog kun anvendelse i tilfælde
af uheld i en anden EU-medlemsstat end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en
ikke-medlemsstat tilsluttet grønkortordningen, og som er forvoldt af køretøjer, der
er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat end skadelidtes bopælsstat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0008.png
8
Med artikel 4, stk. 4 (art. 4 e), i forslaget til femte motorkøretøjsforsikringsdirektiv
udvides det geografiske anvendelsesområde for reglen om, at skadelidte skal
modtage et begrundet erstatningstilbud eller et begrundet svar inden for tre
måneder efter fremsættelse af sit krav, til at finde anvendelse i forbindelse med alle
uheld, som er forårsaget af et køretøj, der er dækket af forsikring som nævnt i
artikel 3, stk. 1, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv.
Endvidere fastsættes det i artikel 4e, at også de nationale forsikringsbureauer skal
anvende proceduren ved behandling af skadestilfælde, der forekommer på
medlemsstatens område og er forvoldt af forsikrede eller uforsikrede køretøjer, som
hører hjemme i en af de andre medlemsstater.
1.13. Forslagets artikel 4, stk. 5 (ny artikel 5, stk. 1), indeholder en bestemmelse om,
at de enkelte medlemsstater skal sikre, at de informationskontorer, der er oprettet
eller anerkendt med fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, skal bistå med
oplysninger til enhver, som har været udsat for skade forvoldt af et motorkøretøj,
der er omfattet af forsikringspligten efter første motorkøretøjsforsikringsdirektiv.
1.14. Som konsekvens af forslaget om ophævelse af artikel 4, litra b, i første
motorkøretøjsforsikringsdirektiv,
jf.
ovenfor,
foreslås
fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektivs artikel 5, punkt 2, nummer ii, og punkt 5,
nummer ii, ophævet, jf. forslagets artikel 5. Efter denne bestemmelse skal
informationskontorerne føre register, som indeholder oplysninger af relevans for
medlemsstaternes kontrol i medfør af artikel 4, litra b).
Forslaget indebærer en ændring af det 4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv, således
at der ikke længere henvises til reglerne i Bruxelles-konventionen om værneting,
men til den nye Bruxelles-forordning 44/2001, der i 2002 afløste konventionen.
Danmark er på grund af det retlige forbehold ikke bundet af forordningen, og
henvisningen til konventionen opretholdes derfor for Danmarks vedkommende.
Forslaget indebærer dermed ingen realitetsændring.
I Europa-Parlamentets forslag til ændring af den fælles holdning indsættes en ny artikel 6 a i det
fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, der går ud på, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger med henblik på at lette skadelidtes, deres forsikringsselskabers eller deres
juridiske repræsentanters adgang til de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for
behandlingen af skadesager. Sådanne grundlæggende oplysninger skal i relevant omfang foreligge i
elektronisk form i et centralt register i hver medlemsstat og gøres tilgængelige for sagens parter,
såfremt de udtrykkeligt anmoder herom.
1.15. Forslagets artikel 6 indeholder en ikrafttrædelsesbestemmelse, hvorefter
medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft for at gennemføre forslaget inden for et (endnu) ikke nærmere bestemt antal
måneder efter det 5. motorkøretøjsforsikringsdirektivs ikrafttræden.
Endvidere indeholder artikel 6, stk. 2, en minimumsbestemmelse, hvorefter
medlemsstaterne kan opretholde eller fastsætte bestemmelser, der giver skadelidte
en bedre beskyttelsesgrad, end efter direktivets regler.
2.
Europa-Parlamentets holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0009.png
9
Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse den 23. oktober 2003 og stillet visse
ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.
Den 12. januar 2005 har Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen stillet en række
ændringsforslag til den fælles holdning. Der henvises til den i pkt. 1 kursiverede tekst.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Hensigten med direktivforslaget er en modernisering af de første tre
motorkøretøjsforsikringsdirektiver og en udvidelse af anvendelsesområdet for
reglerne i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Det er regeringens opfattelse,
at direktivforslaget ikke giver anledning til at anvende nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
4.1. Spørgsmål om ansvar for færdselsuheld forårsaget af motorkøretøjer, og
forsikringspligt for krav om erstatning for skader forvoldt ved sådanne uheld,
reguleres af færdselslovens kap. 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001,
som senest ændret ved lov nr. 473 af 9. juni 2004.
Efter færdselslovens § 104, stk. 1, jf. § 101, stk. 1, er ejeren eller brugeren af et
motordrevet køretøj objektivt ansvarlig for de skader, køretøjet volder ved
færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i
køretøjet. Ved brugeren forstås en person, der har selvstændig rådighed over
køretøjet i egen interesse.
For en fører af et motordrevet køretøj, der ikke kan betragtes som ejer eller bruger i
denne betydning, f.eks. en chauffør, gælder dansk rets almindelige culparegel, jf.
lovens § 104, stk. 2.
Færdselslovens § 101, stk. 1, omfatter kun erstatning for tab som følge af skader,
der påføres andre end den, der er erstatningsansvarlig efter færdselslovens § 104,
stk. 1, jf. § 101, stk. 1, jf. Højesterets dom i UfR 1998.1626 H. Ved dommen fandt
Højesteret, at en ejer (og forsikringstager) ikke kunne kræve erstatning for tab af
forsørger hos forsikringsselskabet i forbindelse med et ulykke, hvor ejerens
ægtefælle, der var passager i bilen, blev dræbt.
Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfalde,
hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har medvirket til skaden. Erstatningen kan
endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved
grov uagtsomhed har medvirket til skaden, jf. § 101, stk. 2. Som udgangspunkt vil
den, der accepterer den risiko for skade, der er forbundet med at køre med en
spirituspåvirket fører, have udvist en så grov uagtsomhed, at erstatningen må
nedsættes med 1/3. Skærpende omstændigheder medfører yderligere nedsættelse,
evt. fuldstændig bortfald, jf. f.eks. UfR 1990.688 V.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af sammenstød mellem
motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i færdselslovens § 101, stk. 1 og 2, jf.
§ 103, stk. 1.
4.2. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være
dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets
tilladelse, jf. færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelse nr. 554 af 2. juli
2002 om koncession til skadeforsikringsselskaber.
Ansvarsforsikringen kan dog også tegnes i et forsikringsselskab, der har koncession
i en anden EU-medlemsstat, eller i et land, der efter aftale med EU har gennemført
Rådets direktiv 92/49/EØF, og som i Danmark er anmeldt til at tegne
ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, jf. færdselslovens jf. § 105, stk. 1, 2.
pkt. Alle sådanne forsikringsselskaber skal være medlemmer af Dansk Forening for
International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).
DFIM
er
udpeget
som
dansk
garantifond,
jf.
andet
motorkøretøjsforsikringsdirektivs artikel 1, stk. 4. DFIM er desuden udpeget som
informationskontor
og
erstatningsorgan
efter
fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektivs artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, jf. nedenfor
under pkt. 4.8.
Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og
tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede skade,
jf. færdselslovens § 105, stk. 2. Disse beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2
pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. stk. 3. Pr. 1. januar
2005 er beløbene fastsat til henholdsvis 89 mio. kr. (personskade) og 18 mio. kr.
(tingsskade), jf. bekendtgørelse nr. 1178 af 1. december 2004.
4.3. Ethvert motorkøretøj skal være registreret og forsynet med nummerplade(r),
inden det tages i brug, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1350 af 18. december 2000
(registreringsbekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsens § 119 kan der gives tilladelse
til, at nye køretøjer, der indkøbes her i landet, og brugte køretøjer, der senest har
været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske
grænsenummerplader. Registreringen på grænsenummerplader er undergivet en
gyldighedsperiode, der bestemmes ud fra formålet med anvendelsen, og den tid der
forløber, inden køretøjet eventuelt kan registreres på bestemmelsesstedet, jf.
bekendtgørelsens § 123.
4.4. Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i
overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det
pågældende køretøj, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 585 af 9. juli 2002 (herefter
bekendtgørelse nr. 585). Forsikringspligten påhviler ejeren eller brugeren, jf.
færdselslovens § 106, stk. 1. Forsikringsselskabet har som udgangspunkt pligt til at
tegne forsikring på begæring af den forsikringspligtige, jf. færdselslovens § 107 og §
1 i bekendtgørelse nr. 585.
Udenlandske motordrevne køretøjer (dvs. køretøjer, hvis ejer eller bruger har bopæl
i udlandet, og som ikke er registreret i Danmark) skal være omfattet af en
ansvarsforsikring i overensstemmelse med færdselslovens § 105, stk. 1-3, jf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
bekendtgørelse nr. 171 af 2. april 1993 om udenlandske køretøjers adgang til
Danmark (herefter bekendtgørelse nr. 171), § 2, stk. 1. Forsikringspligten anses
uden videre opfyldt for motorkøretøjer, der er hjemmehørende i et EU-land,
undtagen for visse typer køretøjer opregnet i et bilag til bekendtgørelsen, jf. dennes
§ 2, stk. 2. For de køretøjer, hvor forsikringspligten ikke umiddelbart kan anses for
opfyldt, skal føreren være i besiddelse af et gyldigt grønt kort eller af en
grænseforsikringspolice, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.
4.5. Forsikringen skal på grundlag af én enkelt præmie dække ved kørsel på hele
Fællesskabets område og give den dækning, der er foreskrevet i lovgivningen i
vedkommende medlemsstat, eller den dækning, der kan kræves efter dansk
lovgivning, når denne dækning er større, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 585.
4.6. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte efter færdselslovens
§ 108, stk. 1, jf. § 105, stk. 1. Det kan aftales i policevilkårene, at
forsikringsselskabet har regres mod skadevolderen, når forsikringsbegivenheden er
fremkaldt af den pågældende ved uagtsomhed. En sådan aftale har dog kun
retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan
betegnes som grov hensynsløshed, hvilket også omfatter forsætlige handlinger, jf.
færdselslovens § 108, stk. 2. Reglen er indsat for at hindre, at den lovpligtige
ansvarsforsikring skal medføre, at erstatningsreglerne mister deres præventive
funktion.
DFIM erstatter umiddelbart over for skadelidte, men med regres mod eventuelle
ansvarlige, personskade, der må antages at være forvoldt af ukendt, motordrevet
køretøj som følge af uheld i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 585 § 18, stk. 2 og 7.
Foreningen erstatter endvidere umiddelbart over for skadelidte, men med regres
mod den ansvarlige, skade som følge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et
motordrevet køretøj, for hvilket forsikring ikke er tegnet, eller for hvilket forsikring
er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft, jf. § 18, stk. 3 og 7.
Endelig dækker DFIM forsikringsansvaret for udenlandske køretøjer, der
midlertidigt benyttes i Danmark uden at være registreret i Danmark, hvis anden
forsikringsdækning ikke foreligger, jf. § 19.
4.7. Bekendtgørelse nr. 171 indeholder i § 5 en regel om, at enhver udenlandsk bil
skal være forsynet med registreringsnummer, typisk anbragt på en nummerplade.
Kravet om registrering anses for opfyldt af køretøjer, for hvilke der i Norge, Sverige
eller Finland er meddelt tilladelse til midlertidig brug, og som enten ikke er
registreret - eller som er midlertidigt registreret - i hjemlandet, jf. bekendtgørelsens
§ 7. Kontrollen med, om udenlandske køretøjer under kørsel i Danmark overholder
bl.a. forskrifterne om besiddelse af gyldig ansvarsforsikring og registreringsnummer,
foretages ved stikprøvekontrol både ved grænsepassagen, og når køretøjerne er
kommet ind i landet, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 171.
Kontrol undlades, når køretøjet er registreret i et EU-medlemsland og ikke hører til
den type køretøjer, der er undtaget fra landenes forsikringsbureauers
garantiforpligtelse, jf. § 16, stk. 2. I bekendtgørelsens § 17 bestemmes det, at
udenlandske køretøjer, der ikke opfylder bl.a. ovennævnte betingelser, skal afvises.
For så vidt angår bestemmelserne om besiddelse af registreringsnummer kan den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
lokale politimyndighed imidlertid tillade, at køretøjer, der ikke opfylder disse krav,
kan forsynes med grænsenummerplader, der skal være gældende for et tidsrum på
indtil 1 år.
4.8. Med henblik på at gennemføre fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv i dansk
ret har Folketinget vedtaget lov nr. 217 af 22. april 2002 om ændring af
færdselsloven (Behandling af erstatningskrav efter skader i udlandet). Med loven er
der bl.a. indsat to nye bemyndigelsesbestemmelser - § 115 a og § 115 b - i
færdselsloven.
Bekendtgørelse nr. 585 er udstedt i medfør af loven og trådte i kraft den 20. januar
2003.
I § 14 i bekendtgørelse nr. 585 er det bestemt, at skadebehandlingsrepræsentanter,
der i Danmark er udpeget til at repræsentere udenlandske forsikringsselskaber i
overensstemmelse med artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, behandler
og træffer afgørelse eller indgår forlig i skadessager for skadelidte bosat i Danmark i
forbindelse med uheld i en anden EU/EØS-medlemsstat eller i en ikke-
medlemsstat tilsluttet grønkortordningen, som er forvoldt af et køretøjer, der er
forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i EU eller EØS.
Hvis en skadelidt i forbindelse med et sådan uheld fremsætter et erstatningskrav
over for repræsentanten i Danmark, skal repræsentanten senest 3 måneder herefter
fremsætte et begrundet erstatningstilbud, hvis ansvaret ikke bestrides, og tabet er
opgjort, eller give et begrundet svar, hvis ansvaret afvises, eller tabet ikke er endeligt
opgjort. Dette gælder dog ikke, hvis det pågældende forsikringsselskab, som
repræsentanten repræsenterer, inden for den nævnte frist har fremsat et begrundet
tilbud eller svar, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2.
Tilsvarende sagsbehandlingsregler gælder for forsikringsselskaber med koncession i
Danmark, jf. § 15, stk. 4. En skadelidt bosat i en anden EU/EØS-medlemsstat, der
kommer ud for et uheld i udlandet inden for det grønne korts område, hvor det
skadevoldende køretøj er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor
skadelidte er bosat, og forsikret i Danmark, har således krav på, at
forsikringsselskabet træffer en afgørelse om sit erstatningskrav inden for frist på 3
måneder.
Reglerne i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv om forsikringsselskabers
udpegning af skadebehandlingsrepræsentanter i de andre EU-medlemsstater er for
forsikringsselskaber med koncession i Danmark gennemført i lovbekendtgørelse nr.
696 af 15. juli 2001, som senest ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 om
forsikringsvirksomhed. Sidstnævnte lovændring stiller som et krav til koncession, at
det pågældende forsikringsselskab udpeger en skadebehandlingsrepræsentant i de
øvrige EU-lande. Reglerne er medtaget i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel
virksomhed, der for disse reglers vedkommende er trådt i kraft den 1. januar 2004,
jf. § 375.
Ifølge færdselslovens § 115 a, stk. 1, skal justitsministeren oprette eller anerkende et
erstatningsorgan, som bl.a. kan behandle erstatningskrav fra skadelidte bosat i
Danmark efter færdselsuheld i en anden EU-medlemsstat eller i en ikke-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0013.png
13
medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen. DFIM er ved
Justitsministeriets skrivelse af 30. april 2002 anerkendt som dansk erstatningsorgan,
jf. også § 16 i bekendtgørelse nr. 585.
Ifølge bekendtgørelsens § 17, stk. 1, kan en skadelidt bosat i Danmark indgive et
erstatningskrav til DFIM som erstatningsorgan, hvis skadevolderens udenlandske
forsikringsselskab eller dettes skadebehandlingsrepræsentant i Danmark ikke har
givet et begrundet tilbud om erstatning eller et svar inden for tre måneder fra det
tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til selskabet eller
repræsentanten. Det samme gælder, hvis skadevolderens forsikringsselskab ikke har
udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i Danmark, medmindre skadelidte har
fremsat kravet direkte over for det udenlandske forsikringsselskab og modtaget et
begrundet svar inden 3 måneder efter fremsættelse af kravet, eller skadelidte har
anlagt søgsmål direkte mod selskabet, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2 og 3.
Erstatningsorganet skal endvidere efter bekendtgørelsens § 20 refundere
erstatningsbeløb, der er udbetalt af et erstatningsorgan i en anden EU-medlemsstat
som følge af en skade forvoldt af et køretøj, der er forsikret i Danmark.
Efter § 115 b, stk. 1, skal justitsministeren oprette eller anerkende et
informationskontor, der efter en skade (færdselsuheld) bl.a. kan bistå danske
skadelidte med få oplysninger om det skadevoldende køretøj og dets
forsikringsforhold efter et færdselsuheld i en anden EU-medlemsstat mv. DFIM er
anerkendt som informationskontor i Danmark, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 585.
Informationskontoret skal koordinere indsamling og formidling af en række
oplysninger, herunder registreringsnumrene på de motorkøretøjer, der er
hjemmehørende i Danmark. Informationskontoret skal bl.a. også indsamle og
formidle oplysninger om udenlandske skadebehandlingsrepræsentanter i Danmark
og om forsikringsselskaber, der ansvarsforsikrer motordrevne køretøjer
hjemmehørende i Danmark.
I en række tilfælde skal informationskontoret i en periode på 7 år efter et uheld på
skadelidtes begæring straks oplyse om navn og adresse på forsikringsselskabet og
dets skadebehandlings-repræsentant samt nummeret på forsikringspolicen, jf.
bekendtgørelsens § 22, stk. 1 og 2. Herudover skal informationskontoret oplyse
skadelidte om ejerens, den sædvanlige førers eller den registrerede indehavers navn
og adresse, hvis skadelidte har en berettiget interesse i at få oplysningerne, jf.
bekendtgørelsens § 23.
5.
Høring
Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos
nedenstående myndigheder og organisationer mv.:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten,
præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Københavns Politi, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatsamfundet,
Forbrugerrådet,
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Frederiksberg Kommune, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Kommunernes Gensidige
Forsikringsselskab, Forsikring & Pension, Dansk Transport og Logistik, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Landsorganisationen i
Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik,
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Transportudvalg,
Danmarks Automobilforhandlerforening, Forenede Danske Motorejere, De
Danske Bilimportører, Danske Sælgere, Bestillingskontorernes Sammenslutning,
Dansk Taxa Forbund, Storkøbenhavns Taxinævn, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Danske
Busvognmænd, NOAH-Trafik, De Samvirkende Invalideorganisationer,
Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede og Finanstilsynet.
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og
Handelsretten, præsidenten for Københavns Byret, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, De
Danske Bilimportører, Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Københavns Kommune, Københavns Politi, Nævnet
for etnisk ligestilling, Rigsadvokaten og Rigspolitichefen
har ikke
bemærkninger til forslaget.
Dansk Transport og Logistik
anfører, at reglerne om, hvor køretøjet er
hjemmehørende, hvis det er forsynet med midlertidige nummerplader, bør
indeholde en tidsbegrænsning, idet myndighederne ikke har mulighed for at
håndhæve forsikringspligten efter pladernes udløbstid, hvis køretøjet forlader den
medlemsstat, der har udstedt de midlertidige nummerplader. Der bør ikke indføres
ubetinget ansvar over for cyklister og fodgængere, idet der bør være mulighed for
nedsættelse eller bortfald af erstatningen, hvis den skadelidte forsætligt eller groft
uagtsomt har medvirket til skaden. Det samme bør gælde for en skadelidt passager.
Dansk Transport og Logistik tilslutter sig endelig, at de nationale
informationskontorers virksomhed kommer til at omfatte alle skadelidte.
Finanstilsynet
kan tilslutte sig, at det bliver tilladt for et forsikringsselskabs filial
også at optræde som tjenesteyder på motorkøretøjsforsikringsområdet.
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til udvidelsen af funktionerne for de
skadesbehandlingsrepræsentanter, der er udpeget i medfør af fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv.
Forbrugerrådet
kan tilslutte sig direktivforslaget under forudsætning af, at
forslaget ikke fører til yderligere forhøjelser af forsikringspræmierne for den
lovpligtige ansvarsforsikring. Det anføres dog, at en passager, der vidste eller burde
have vidst, at føreren var beruset, ikke uden videre bør være dækket af
ansvarsforsikringen. Dette bør vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde.
Forenede Danske Motorejere
tilslutter sig forslaget.
Forsikring & Pension
og
Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring
(DFIM) anfører, at definitionen af, hvor et køretøj er
hjemmehørende, når det er forsynet med midlertidige nummerplader, bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
indeholde en tidsbegrænsning, således at køretøjet anses for hjemmehørende i den
stat, der har udstedt de midlertidige nummerplader, i indtil 1 år efter pladens
udløbsdato. I modsat fald vil garantifonden i den stat, hvor nummerpladen
oprindeligt er udstedt, hæfte for skader, der sker, efter at køretøjet i årevis har kørt i
udlandet med de udløbne midlertidige nummerplader uden at være forsikret. Efter
udløbet af 1-års fristen må køretøjet anses for hjemmehørende dér, hvor uheldet er
sket.
Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte et mindstebeløb pr. uheld bør
opretholdes af hensyn til forsikringsselskabernes muligheder for at foretage
genforsikring.
Forsikring & Pension og DFIM kan i princippet tilslutte sig, at garantifonden også
skal erstatte tingsskade forvoldt af ukendte køretøjer, hvis der er sket ”alvorlig
personskade”. Det kan imidlertid være vanskeligt for skadelidte at forstå, at der kun
skal betales erstatning for tingsskader, hvis der samtidig er sket alvorlig
personskade. Hvis garantifonden udbetaler erstatning for personskade, har
garantifonden jo anset det for bevist, at skaden er forvoldt af et ukendt køretøj.
Garantifondens pligt til at betale erstatning for tingsskade bør derfor ikke
begrænses til skader, hvor der samtidig er sket ”alvorlig personskade”. Betaler
garantifonden erstatning for personskade, bør den også betale erstatning for
tingsskade forvoldt ved samme uheld.
Med hensyn til erstatningen til en skadelidt, der som passager har kørt med en
spirituspåvirket fører, bemærkes, at erstatningen til passageren efter dansk ret kan
nedsættes eller bortfalde som følge af egen skyld. Endelig bør den foreslåede
skadesattest kun udstedes, hvis forsikringstageren ønsker det, idet mange slet ikke
ønsker en sådan erklæring.
NOAH-trafik
støtter, at fodgængere og cyklister bliver dækket af den lovpligtige
ansvarsforsikring. Med henblik på at skærpe bilisternes opmærksomhed og
hensyntagen til andre trafikanter bør skadevolderens ansvar og dækningsområdet
for ansvarsforsikringen generelt udvides, således at forsikringen skal dække samtlige
udgifter ved uheldet, herunder udgifter til hospitalsbehandling, sygedagpenge,
revalidering mv., som i dag i vidt omfang dækkes af det offentlige.
Ved personskader bør der ikke fastsættes minimumsbeløb i forhold til skadelidte,
men i stedet være ubegrænset dækning. En passager, der undlader at gribe ind over
for en spirituspåvirket fører, må ofte anses for medansvarlig for kørslen og bør
derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af forsikringen. Endvidere bør den,
der låner eller udlejer en bil til en beruset fører, kunne drages til ansvar herfor. Det
bør desuden overvejes, om forsikringen skal dække biler, der mangler den ene eller
begge nummerplader.
NOAH-trafik peger endelig på, at der i Europa generelt er behov for at
forbedre trafikofres vilkår, f.eks. ved at forhøje erstatningerne med mulighed
for straks at udbetale acontobeløb til dækning af begravelsesudgifter, løntab,
lægebehandling mv. Endvidere bør mulighederne for medicinsk, psykologisk
og juridisk hjælp forbedres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0016.png
16
6.
Forhandlingssituationen
Direktivforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts
2005 med henblik på endelig vedtagelse som A-punkt. Det forventes, at alle
medlemslande, bortset fra Tyskland og Italien, kan stemme for vedtagelsen.
7.
Dansk holdning
Danmark støttede vedtagelsen af fælles holdning om forslaget på rådsmødet
(konkurrenceevne) den 27. november 2003 og den 26. april 2004.
Danmark kan også støtte den endelige vedtagelse af direktivet (med de ændringer Europa-
Parlamentets anden behandling har medført).
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
8.1. Såfremt direktivet vedtages med den ordlyd, der fremgår af forslaget, kan det få
følgende lovgivningsmæssige konsekvenser:
8.1.1. Forslagets artikel 2 om bl.a. nye minimumsbeløbsgrænser for
forsikringsdækning vil kræve en ændring af færdselsloven. Direktivet indeholder en
ny metode for beregning af stigningen i minimumsdækningen (der efter forslaget
skal afhænge af det europæiske forbrugerindeks og justeres hvert femte år), som
kan kræve en ændring af færdselslovens § 105, stk. 3.
Det kan ikke udelukkes, at
Europa-Parlamentets forslag til en ny artikel 6 a i det fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv vil
have lovgivningsmæssige konsekvenser. I givet fald vil det formentlig dreje sig om en ændring af
færdselslovens regler om videregivelse af de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige til
behandling af skadessager som følge af færdselsuheld.
9.1.2. En eventuel udvidelse af skadebehandlingsrepræsentantens kompetence efter
fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv (forslagets artikel 4) vil nødvendiggøre dels
en præcisering af bemyndigelsesbestemmelserne i færdselslovens § 115 a, stk. 4, jf.
stk. 1, og § 115 b, der som nævnt blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 217 af 22.
april 2002, dels ændringer i de administrative forskrifter i bekendtgørelse nr. 585 af
9. juli 2002.
Dette gælder formentlig også for så vidt angår bl.a. forslagets regler om erstatning
for skader forårsaget af køretøjer, der er omfattet af undtagelsen fra
forsikringsforpligtelsen, jf. artikel 4, litra b, i første motorkøretøjsforsikringsdirektiv,
indførelsen
af
proceduren
i
artikel
4,
stk.
6,
i
fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv, for alle ulykker forårsaget af køretøjer omfattet af
forsikringspligten, og endelig for så vidt angår udvidelsen af informationskontorets
forpligtelser.
8.1.3. En gennemførelse af forslagets artikel 3 vil have som konsekvens, at § 31, stk.
9, i lov om finansiel virksomhed må ophæves. Bestemmelsen viderefører den
tidligere § 213, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed. En gennemførelse af
forslaget til artikel 4 b i tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv (rekvirering af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
skadesattest) vil formentlig kræve en lovændring, hvorved forsikringsselskaberne
forpligtes til på begæring at afgive skadesattest inden for 15 dage.
8.1.4. Den i forslagets artikel 4, stk. 2, foreslåede nye bestemmelse (artikel 1a i tredje
motorkøretøjsforsikringsdirektiv vedrørende fodgængere og cyklister) er formentlig
uden betydning for de danske regler om motorkøretøjforsikring. Bestemmelsen
vedrører alene anvendelsesområdet for den obligatoriske ansvarsforsikring for
motorkøretøjer, og ifølge færdselslovens § 105 (og §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr.
585) skal skader, herunder skader på cyklister og fodgængere, forvoldt af
motordrevne køretøjer allerede i dag være dækket af en ansvarsforsikring.
Ansvaret for motordrevne køretøjer for skader på fodgængere og cyklister mv.
omfatter efter gældende dansk ret både for personskade og tingskade.
Hertil kommer, at ejeren og brugeren af et motordrevet køretøj efter dansk ret i
forvejen hæfter på objektivt grundlag for de skader, der forvoldes af
motorkøretøjet, jf. færdselslovens § 101, stk. 1.
Spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af erstatning som følge af skadelidtes
egen skyld synes fortsat overladt til medlemsstaterne at regulere, og den nye
bestemmelse medfører således ikke ændringer i færdselslovens regler herom, jf. §
101, stk. 2 og 3.
8.1.5. Forslagets artikel 4, stk. 1 (artikel 1 i tredje motorkøretøjsforsikringsdirektiv
vedrørende viden om førerens spirituspåvirkning), synes alene at regulere
spørgsmålet om forsikringsselskabernes adgang til i forsikringsaftalen med
forsikringstageren at begrænse forsikringsdækningen over for skadelidte i
situationer, hvor skadelidte var passager i motorkøretøjet og vidende om, at føreren
var spirituspåvirket.
I
forslagets
forklarende
bemærkninger
er
det
anført,
at
motorkøretøjsforsikringsdirektiverne på dette punkt bør klargøres i henhold til den
praksis som EF-Domstolen har fastlagt, jf. sag C-129/94, Ruiz Bernaldez, Saml.
1996 I, s. 1829. I sagen udtalte EF-Domstolen, at aftalevilkårene for en lovpligtig
ansvarsforsikring ikke må indeholde bestemmelser om, at forsikringsselskabet i
visse tilfælde, og navnlig såfremt føreren af køretøjet er spirituspåvirket, ikke er
forpligtet til at erstatte den person- eller tingsskade, det forsikrede køretøj forvolder
tredjemand. Personer, der lider skade ved et uheld forvoldt af et motorkøretøj, skal
i henhold til den lovpligtige motorkøretøjsforsikring kunne opnå erstatning for alle
person- og tingsskader, de har lidt, uden at forsikringsselskabet kan påberåbe sig
lovbestemmelser eller aftaleklausuler til støtte for ikke at yde erstatning.
EF-Domstolens praksis synes derimod ikke at være til hinder for den i dansk
retspraksis fastslåede fortolkning af færdselslovens § 101, stk. 3, hvorefter en
passagers kendskab til, at føreren af et motorkøretøj var påvirket af alkohol eller
andet euforiserende stof, kan føre til nedsættelse eller bortfald af passagerens krav
på erstatning ved uheld forvoldt af det pågældende køretøj, men ikke udelukkelse
fra forsikringsdækning, i det omfang passageren har et erstatningskrav. Forslagets
artikel 4, stk. 1, har på den baggrund formentlig ingen betydning for dansk rets
vedkommende.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147135_0018.png
18
8.1.6. Forslagets artikel 4, stk. 4 (artikel 4 d, direkte krav), vil ikke medføre
ændringer af dansk ret, idet færdselslovens § 108, stk. 1, i forvejen indeholder en
bestemmelse om direkte hæftelse over for skadelidte i alle uheld forårsaget af
motorkøretøjer, der er forsikret af det pågældende forsikringsselskab. En
gennemførelse af forslagets artikel 4, stk. 4 (artikel 4 c, selvrisiko), vil heller ikke
medføre ændringer i dansk ret, idet det af § 108, stk. 1, sammenholdt med § 3, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 585, følger, at det ikke gyldigt kan aftales, at skadelidte i et
uheld forvoldt af et motorkøretøj bærer en selvrisiko i forbindelse med erstatning
fra skadevolderens ansvarsforsikring.
8.1.7. Såfremt direktivet vedtages med den ordlyd, der fremgår af forslaget, må der
formentlig foretages en række ændringer i de administrative forskrifter, herunder
bekendtgørelse nr. 171 (bl.a. kap. 2 om kontrol med, om udenlandske køretøjer er
dækket af ansvarsforsikring) og bekendtgørelse nr. 585.
8.2. Direktivforslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af
betydning.
De reviderede mindstebeløb for forsikringsdækningen for personskade og
tingsskade og den reviderede procedure for justering heraf kan medføre ændrede
udbetalinger ved f.eks. store færdselsuheld afhængigt af prisudviklingen mv. Den
første revision af mindstebeløbene finder sted fem år efter, at direktivet er trådt i
kraft.
Som anført ovenfor under pkt. 4.2, er der i dansk ret fastsat en øvre beløbsgrænse
for personskade eller tab af forsørger og for tingsskade for hver
forsikringsbegivenhed. Pr. 1. januar 2005 er beløbene fastsat til henholdsvis 89 mio.
kr. (personskade) og 18 mio. kr. (tingsskade), jf. bekendtgørelse nr. 1178 af 1.
december 2004.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at direktivforslaget ikke vil have samfundsøkonomiske konsekvenser
af betydning.
10.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalget
Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 4. september 2002.
Forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 14. – 15. november 2002 blev
sagen forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat
blev oversendt til Europaudvalget den 4. november 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. november 2003 blev sagen
forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.
Et aktuelt notat blev oversendt til Europaudvalget den 1. november 2003.
Forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. november 2003 blev sagen
forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering. Et aktuelt notat blev
oversendt til Europaudvalget den 17. november 2003.
Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. marts 2004 blev sagen forelagt for
Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Et aktuelt notat blev
oversendt til Europaudvalget den 15. marts 2004.