Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
2651 - økofin Bilag 1, PØU Alm.del Bilag 24
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. april 2005 – rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 12. april 2005 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
4. april 2005
12 CHM
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) 12. april 2005
1.
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005
side 2
2.
Stabilitets- og Vækstpagten:
a)
Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland
(Notat følger snarest muligt)
b)
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Grækenland
(Notat følger snarest muligt)
c)
(evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU-landenes notifikationer
vedrørende offentlige budgetsaldi og offentlig gæld
side 6
side 9
3.
Bedre regulering
KOM(2005)97 og SEK(2005)175
4.
Skat:
a)
Rentebeskatningsdirektivet – status
b)
5.
6.
7.
8.
side 14
side 18
side 28
side 32
side 38
side 41
Kommissionens alkoholrapport
KOM(2004)223
Finansiering af udviklingsbistand – valgmuligheder
De finansielle perspektiver 2007-2013
Direktiv om genforsikring (a-punkt)
KOM(2004)101, KOM(2004)487 og KOM(2004)498
KOM(2004)273
Konjunkturstatistik (a-punkt)
KOM(2004)823
Dagsordenspunkt 1:
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Resumé: Kommissionen forventes den 12. april at vedtage udkast til pakke med de integrerede retningslinier
(overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og beskæftigelsesretningslinier (EG)) for 2005-2008.
Pakken vil herefter blive præsenteret for ECOFIN.
Baggrund
Som led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i
marts, blev det bl.a. besluttet, at reorganisere hele strategien efter en tre-årig cyklus, inklusive den
samlede pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den
nye cyklus er 2005-2008. BEPG’erne er det primære policy-definerede redskab i forhold til
koordineringen af den økonomiske politik i EU, hvilket er en medvirkende årsag til, at
BEPG’erne skal nyformuleres på baggrund af midtvejevalueringen af Lissabon-strategien.
Indhold
Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge forslag til en integreret pakke af retningslinier
bestående af BEPG’erne og EG’erne. Selve de enkelte sæt af retningslinier vil have karakter af
selvstændige dokumenter, der kan vedtages i henhold til de foreskrevne procedurer i traktatens
artikel 99 og 128.
BEPG’erne er - som også anført i konklusionerne fra forårstopmødet – det generelle instrument
for samordning af de økonomiske politikker. De bør fortsat omfatte hele viften af makro- og
mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil mellem
disse og de økonomiske politikker. BEPG’erne skal endvidere sikre den generelle økonomiske
sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.
Det forventes, at antallet af retningslinier vil blive reduceret noget fra de nuværende 23 generelle
retningslinier og 5 retningslinier for det samlede euroområde til omkring 15.
De nye retningslinier forventes at fokusere på følgende emner:
1. Makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre økonomisk stabilitet, øge beskæftigelsen
og forbedre vækstpotentialet. Herunder må det forventes, at Kommissionen vil komme med
forslag til retningslinier på følgende områder:
Behovet for at sikre budgetpositioner, der er tæt på balance eller i overskud i
overensstemmelse med den aftalte reform af stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser.
Sikre makroøkonomisk stabilitet bl.a. ved reduktion af den offentlige gæld og forberede
økonomierne på befolkningens aldring.
Sikre en effektiv fordeling af ressourcer med henblik på at styrke væksten.
Sikre sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker og strukturpolitikken ved at øge
økonomiens fleksibilitet.
At understøtte en udvikling i arbejdskraftomkostninger der er i overensstemmelse med
prisstabilitet og produktivitetsudviklingen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
2. Strukturpolitiske initiativer til at forbedre det europæiske vækstpotentiale. Herunder må det
forventes, at Kommissionen vil komme med forslag til retningslinier vedrørende følgende
emner:
Uddybning af det indre marked, herunder det indre marked for serviceydelser.
Sikring af åbne markeder med stor konkurrence.
Sikring af sunde rammebetingelser, herunder ved begrænsning af administrative
omkostninger.
Understøtte iværksættere og små og mellemstore virksomheder.
Udvide og forbedre den europæiske infrastruktur.
Forøge og effektivisere investeringerne i forskning og udvikling.
Understøtte innovation.
Understøtte bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Sikring af en stærk europæisk industriel base.
I tilknytning til BEPG’erne vil den samlede integrerede pakke af retningslinier også indeholde
forslag til nye retningslinier for beskæftigelsespolitikken.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens pakke til integrerede retningslinier har i sig selv ingen statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser. Gennemførelse af retningslinierne forventes at have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om formandskabets udkast til Key Issues Paper
og Kommissionens rapport om Lissabon-strategien forud for ECOFIN den 17. februar og den 8.
marts. Derudover er udvalget blevet orienteret om overvejelserne om midtvejsevalueringen af
Lissabon-strategien forud for en række andre rådsmøder.
Udvalget er ikke tidligere blevet orienteret om Kommissionens udkast til integreret pakke af
retningslinier.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Regeringen er tilfreds med resultatet af forårstopmødet, der på mange måder afspejlede danske ønsker og
holdninger til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien.
Kommissionens forslag til integreret pakke af retningslinier kendes ikke, men regeringen vil lægge vægt
på, at pakken respekterer formuleringerne i konklusionerne fra forårstopmødet.
Vedrørende andre landes holdninger
Øvrige landes holdninger til Kommissionens forslag til integreret pakke af retningslinier kendes ikke, da
pakken først offentliggøres den 12. april.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Dagsordenspunkt 2 a): Stabilitets- og Vækstpagten: Vurdering af opdateret
stabilitetsprogram for Grækenland
Notat herom følger snarest muligt.
Dagsordenspunkt 2 b): Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud vedr. Grækenland
Notat herom følger snarest muligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0006.png
6
Dagsordenspunkt 2 c): Stabilitets- og Vækstpagten: Proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud: EU-landenes notifikationer vedrørende
offentlige budgetsaldi og offentlig gæld
Resumé
:
Eurostats halvårlige notifikationer er et led i kvalitetssikringen af det stat istiske grundlag, hvorpå
koordineringen af den økonomiske politik i EU baseres. ECOFIN ventes at tage notifikationen fra marts
2005 til efterretning.
Baggrund
EU-landene skal den 1. marts og 1. september hvert år – som led i gennemførelsen af Traktatens
bestemmelser vedrørende uforholdsmæssigt store underskud – indberette tal for de offentlige
finanser til Kommissionen og Eurostat
1
, herunder særligt tal for offentlig budgetsaldo og
offentlig bruttogæld. Eurostat offentliggjorde den 18. marts de opgørelser af saldo og gæld i
perioden 2001-2004, der er indberettet af landene, jf. tabel 1.
Indhold
Det gennemsnitlige budgetunderskud i 2004 er opgjort til 2,7 pct. af BNP i euroområdet og 2,6
pct. af BNP i EU25, mens den gennemsnitlige offentlige gæld er opgjort til 71,3 pct. af BNP i
euroområdet og 63,8 pct. af BNP i EU25.
De offentliggjorte tal for de offentlige finanser er generelt tæt på de tal, der blev opgjort i
forbindelse med offentliggørelse af Kommissionens seneste økonomiske prognose den 23.
september 2004. Eurostat har endnu ikke endeligt valideret de indberettede tal, som kan blive
revideret i forbindelse med septembernotifikationen 2005.
Eurostat har igangværende drøftelser med de nationale statistikkontorer i Grækenland og Italien,
hvorfor Eurostat specifikt ikke kan validere deres data for indeværende. Endvidere er der
udeståender i forhold til Portugal, Letland og Litauen. For disse tre lande kan Eurostat validere
data, men data kan blive revideret, når der opnås afklaring af udeståenderne.
I Grækenlands tilfælde centrerer drøftelsen sig især om en nyligt opdaget uoverensstemmelse i
opgørelsen af betalingsstrømme mellem Grækenlands og EU’s budgetter. Derudover er der i den
aktuelle notifikation gennemført revision i tallene for Grækenlands budgetunderskud, så det er
forøget med hhv. 0,4 og 0,6 pct.-enheder i 2002 og 2003, i forhold til tallene i notifikationen fra
september 2004. Desuden er opgørelsen af hospitalers udgiftsrestancer og udgifterne forbundet
med de Olympiske Lege endnu ikke endelig. Begge dele kan føre til et større budgetunderskud
for 2004 end det nuværende på 6,1 pct. af BNP.
For Italien er der udeståender med hensyn til, hvordan man opgør betalinger til regeringen fra
finansielle institutioner, som agerer som skatteopkrævere på regeringens vegne, den sektorale
klassificering af regeringsejede foretagender, behandlingen af kapitaliseringer, registreringen af
transaktioner med EU-budgettet, uoverensstemmelser mellem data opgjort hhv. efter hvornår
aktiviteter har fundet sted og kontant basis samt statistiske uoverensstemmelser i de offentlige
Jf. Rådets forordning 3605/93, som ændret ved Rådets forordning 475/2000 og Kommissionens forordning
351/2002.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0007.png
7
regnskaber. Afklaringen af disse udeståender kan medføre, at budgetunderskuddet for 2004 på
3,0 pct. af BNP forøges.
Tabel 1. EU-landenes opgørelser af budgetsaldi og gæld, offentliggjort af Eurostat
Pct. af BNP
Offentlig budgetsaldo
2001
2002
2003
2004
-1,7
-2,4
-2,8
-2,7
-1,1
-2,2
-2,8
-2,6
-1,2
-2,3
-2,9
-2,6
0,6
0,1
0,4
0,1
-5,9
-6,8
-11,7
-3,0
3,2
1,7
1,2
2,8
-2,8
-3,7
-3,8
-3,7
0,3
1,4
3,1
1,8
-3,6
-4,1
-5,2
-6,1
-0,5
-0,3
0,3
-0,3
-1,5
-3,2
-4,2
-3,7
0,9
-0,4
0,2
1,3
-3,0
-2,6
-2,9
-3,0
-2,3
-4,5
-6,3
-4,2
-2,1
-2,7
-1,5
-0,8
-2,0
-1,5
-1,9
-2,5
6,2
2,3
0,5
-1,1
-3,7
-8,5
-6,2
-4,5
-6,4
-5,9
-10,5
-5,2
-0,1
-1,9
-3,2
-2,5
0,3
-0,2
-1,1
-1,3
-3,9
-3,6
-4,5
-4,8
-4,4
-2,7
-2,9
-2,9
-2,8
-2,4
-2,0
-1,9
-6,0
-5,7
-3,7
-3,3
5,2
4,3
2,5
2,1
2,5
-0,3
0,2
1,4
0,7
-1,7
-3,4
-3,2
Offentlig gæld
2002
2003
69,5
70,8
62,7
64,3
61,7
63,3
105,4 100,0
30,7
38,3
47,2
44,7
60,9
64,2
5,3
5,3
112,2 109,3
55,0
51,4
59,0
63,9
32,6
32,0
108,0 106,3
65,2
69,8
14,1
14,4
22,4
21,4
7,5
7,1
55,5
56,9
62,7
71,8
52,6
54,3
66,7
65,4
41,2
45,4
58,5
60,1
29,5
29,4
43,3
42,6
42,5
45,3
52,4
52,0
38,3
39,7
Euroområdet
EU15
EU25
Belgien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Irland
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Holland
Østrig
Polen
Portugal
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
UK
2001
69,6
63,3
62,2
108,0
27,2
47,8
59,4
4,4
114,8
57,8
57,0
35,8
110,7
61,9
14,9
22,9
7,2
52,2
62,4
52,9
67,1
36,7
55,9
28,1
48,7
43,8
54,3
38,8
2004
71,3
64,7
63,8
95,6
37,4
42,7
66,0
4,9
110,5
48,9
65,6
29,9
105,8
71,9
14,4
19,7
7,5
57,6
75,0
55,7
65,2
43,6
61,9
29,4
43,6
45,1
51,2
41,6
Efter Eurostat den 2. marts 2004 traf beslutning om klassificeringen af offentlige fondsbaserede pensionsordninger, har
Eurostat åbnet for en overgangsordning, som betyder, at midlerne i offentlige fondsbaserede pensionsordninger til og med
2006 fortsat klassificeres i den offentlige sektor i Polen, Sverige, Ungarn og Danmark. For Danmark vedrører den berørte
ordning ATP, med et overskud på ca. 1 pct. af BNP.
Udeståender på Portugal vedrører konsistensen i data opgjort hhv. efter hvornår aktiviteter har
fundet sted og kontant basis i perioden 2001-2004. I forhold til Letland foregår der en diskussion
om opgørelsen af betalinger til EU-budgettet. Endelig har Eurostat en drøftelse med Litauen om
opgørelsen af erstatninger af konfiskerede ejendom og kompensation for tab forbundet med
overgangen fra Rubler som betalingsmiddel til Litas. Både for Letland og Litauen kan udfaldet af
diskussionerne medføre en reduktion af budgetunderskuddet i 2004, og for Litauens
vedkommende også for tidligere år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Eurostat tilsigter at få afgjort de respektive udeståender med Grækenland, Italien, Portugal,
Letland og Litauen hurtigst muligt. På ECOFIN den 12. april ventes Kommissionen at orientere
om medlemslandenes indberettede tal for de offentlige finanser.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Dagsordenspunktet har ikke statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været drøftet i Rådet og således ikke forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra dansk side lægger man stor vægt på, at koordineringen af den økonomiske politik i EU
baseres på det bedst mulige grundlag, herunder at statistiske data, som anvendes i koordineringen
af den økonomiske politik kvalitetssikres. Eurostats offentliggørelse af halvårlige notifikationer, er
et led i denne kvalitetssikring. På den baggrund vil man fra dansk side tage Eurostats notifikation
til efterretning.
Vedrørende andre landes holdning
Det forventes, at Rådet tager Eurostats notifikation til efterretning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Dagsordenspunkt 3:
Bedre regulering
Resumé: Bedre regulering behandles på ECOFIN den 12. april 2005 med udgangspunkt i en meddelelse fra
Kommissionen af 16. marts 2005 (KOM(2005)97). Bedre regulering indgår som en del af Kommissionens
synteserapport og midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Meddelelsen præsenterer det fremtidige arbejde med
bedre regulering i EU og ligger i forlængelse af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering fra juni 2002.
Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden udsendt et anneks (SEK(2005)175) til
meddelelsen, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder. Bedre
regulering har senest været på dagsordenen på rådsmøderne Konkurrenceevne og ECOFIN i marts 2005 samt på
DER den 22.-23. marts 2005. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens
seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for administrative
lettelser i Danmark.
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at
udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med
Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde
Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf vedtog
Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre
regulering.
I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlandene, Luxembourg og
Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret blev i december 2004
udvidet og opdateret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede
papir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og med 2006.
Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og en fælles metode til måling
af de administrative byrder.
Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 prioriteter vedr. regelforenkling,
som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre med. På ECOFIN i oktober 2004 blev
det besluttet, at der skal udvikles en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På
dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte kvantitative mål
for reduktion af de administrative byrder.
DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne og fremhævede
udviklingen og implementeringen af en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Bedre regulering og administrative byrder har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og
ECOFIN i marts 2005. Senest har DER i marts 2005 opfordret Kommissionen og Rådet til på
baggrund af pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden udgangen af 2005 samt
sikre fremskridt i regelforenklingen.
Kommissionen foreslår i sin nye meddelelse (KOM(2005)97) følgende initiativer:
alle nye lovgivningsforslag screenes tidligt i lovgivningsprocessen for deres forventede
indflydelse på konkurrence og konkurrenceevne,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
at der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsprocessen - udarbejdes et
’Roadmap’, som beskriver den foreløbige vurdering af initiativet og behov for videre analyser
samt at der med udgangspunkt i de konkrete Roadmaps udarbejdes integrerede
konsekvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiativer,
det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan indgå i de integrerede
konsekvensvurderinger og at der iværksættes en pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateriale- og
statistikområdet, som skal teste en fælles målemetode,
der lanceres en omfattende, uafhængig evaluering af konsekvensvurderingssystemet i 2006
ved hjælp af ekstern rådgivning om bl.a. metoden for konsekvensvurderinger sideløbende
med at kvalitetskontrollen med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen,
der skal opnås enighed mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet omkring
elementerne i en fælles tilgang til konsekvensvurdering på alle stadier i lovgivningsprocessen,
herunder også af væsentlige ændringsforslag,
lovgivningsforslag, som i øjeblikket afventer behandling i Rådet og Europa-Parlamentet skal
gennemgås for deres fortsatte relevans og indflydelse på konkurrenceevnen,
mulighederne
undersøges
for
at
gennemføre
de
forenklingsforslag,
som
Konkurrenceevnerådet præsenterede for Kommissionen i november 2004 samt at
identifikationen af nye forslag styrkes,
mekanismerne forbedres for udvælgelse af lovgivning, som kræver forenkling, bl.a. gennem
inddragelse af interessenter,
der lanceres en ny fase i Kommissionens regelforenklingsprogram i 2006/07 og udvikles
sektorvise handlingsplaner for regelforenkling,
anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til traditionel regulering
og at medlemsstaterne udvikler nationale strategier for bedre regulering, herunder især at de
anvender integrerede konsekvensvurderinger og undgår overimplementering samt
at medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer.
Desuden vil Kommissionen etablere en rådgivende højniveaugruppe af nationale eksperter i
regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal rådgive medlemsstaterne om især
regelforenkling og konsekvensanalyser samt konsekvenser for økonomi, miljø og sociale forhold.
Gruppen skal bl.a. diskutere udviklingen af indikatorer, der følger fremskridt i reguleringens
kvalitet. Endelig skal en uafhængig gruppe rådgive Kommissionen om tekniske emner, herunder
konsekvensvurderingernes metode.
Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden udsendt et anneks
(SEK(2005)175) til meddelelsen, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling
af de administrative byrder.
Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU Net Administrative
Cost Model, som bygger på visse elementer i SCM (Standard Cost Model)-tilgangen.
Kommissionen foreslår desuden, at den fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig,
tilpasningsdygtig (især hvad angår dataindsamling), transparent, pålidelig, muliggøre ex post
overvågning samt bringe klarhed over de administrative forpligtelsers oprindelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal fastlægges på
forhånd, heriblandt en definition af administrative byrder og et standardiseret
afrapporteringsformat. Eventuelle metodiske forbehold foreslås beskrevet i forbindelse med
afrapporteringen. Kommissionen lægger imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt
angår de øvrige elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og dataindsamlingen.
Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver proportional med de forventede
byrder. Det foreslås, at data udvælges pragmatisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder
samt bl.a. afhænger af udgifterne forbundet med vurderingen. Der lægges op til i de fleste tilfælde
at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat), standardiserede forhold, ekspertudsagn
eller medlemsstaternes egne studier. Kommissionen lægger op til, at beslutningen om hvordan
data indsamles, ligger hos medlemsstaterne, som udfører analyserne.
Kommissionen foreslår, at administrative byrder defineres som byrder, der følger af
informationsforpligtelser påkrævet ved lov. Byrderne vurderes netto, dvs. nye byrder i den
konkrete regulering fratrukket nye administrative lettelser i den konkrete regulering. Forslaget til
målemetode er både rettet mod virksomheder, borgere, den frivillige sektor samt offentlige
myndigheder. Aktiviteter, som aktørerne ville udføre uanset reguleringen, medregnes ikke, og
metoden skal som udgangspunkt måle løbende administrative byrder, om end engangsbyrder kan
inddrages. Der lægges op til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administrativ
handling ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede aktører.
Kommissionen lægger op til, at metoden skal anvendes proportionalt og individuelt fra sag til sag
både på ny og på eksisterende regulering. Det foreslås, at metoden anvendes på væsentlige nye
forslag til regulering, samt på eksisterende regulering, der er udpeget som værende særligt
bebyrdende (fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissionen anbefaler, at der
udvikles bagatelgrænser (målt i tidsforbrug) for, hvornår metoden skal anvendes.
Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed, udfører nationale
undersøgelser samt definerer typiske virksomheder. Kommissionen forbeholder sig dog retten til
at verificere kvaliteten af data og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med
Kommissionens initiativret.
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5 pilotprojekter, som skal
teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen lægger op til, at pilotprojekter udpeges blandt
emnerne i Kommissionen rullende regelforenklingsprogram, listen over forenklingsforslag fra
Konkurrenceevnerådet i november 2004 og blandt Kommissionen lovgivningsforslag fra 2005.
Af Kommissionens nye meddelelse om bedre regulering fremgår det, at pilotprojekterne bl.a.
omfatter byggemateriale- og statistikområdet.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Gældende dansk ret
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender)
den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002
til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til
orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for
rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet
(ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den
25.-26. november 2004 til orientering og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN)
henholdsvis den 7. og 8. marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater om
Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.
Høring
Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible
approach” og et notat om dansk holdning til målemetoden har været sendt i interministeriel
høring i følgegruppen for bedre regulering (20. september 2004). Kommissionens meddelelse om
bedre regulering i EU har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 31.
marts 2005. Da der endnu ikke foreligger officielt materiale omkring målemetoden, er der ikke
foretaget yderligere høring.
Andre landes holdninger
Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til arbejdet med bedre regulering.
Dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste
meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for
regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for
Danmark. Hvis der bliver tale om, at medlemsstaterne skal medfinansiere målinger på europæisk
niveau, vil dette dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0013.png
13
Dagsordenspunkt 4 a): Skat: Rentebeskatningsdirektivet – status
Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet blev vedtaget den 3. juni 2003. Direktivets ikrafttræden er imidlertid
afhængig af indgåelse dels af aftaler mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz), dels af
aftaler mellem hvert enkelt EU-land og de ti såkaldte tilknyttede områder til UK og
Nederlandene. Tredjelandene og de tilknyttede områder har oplyst, at de kan anvende de nye
aftaler fra den 1. juli 2005. Rådet besluttede på denne baggrund den 19. juli 2004, at direktivet
træder i kraft med virkning fra den 1. juli 2005.
På det kommende rådsmøde forventes en statusredegørelse for indgåelsen af aftalerne med
tredjelandene og de tilknyttede områder.
ECOFIN ventes desuden at drøfte to spørgsmål om fortolkningen af direktivet, nemlig
behandlingen af renter, der betales den 1. juli 2005 eller senere, men som vedrører perioden inden
denne skæringsdato og behandlingen af afkast fra investeringsforeninger.
Indhold
Direktivet – og de dertil knyttede aftaler - skal medvirke til at personer i samme land beskattes
ens, uanset om de placerer deres opsparing i deres hjemland eller i et andet land.
EU-landenes aftale
Renter, som udbetales fra banker mv. i et EU-land til en person i et andet EU-land, skal fremover
sikres beskatning.
Ved begyndelsen af hvert år skal de enkelte EU-landes skattemyndigheder indsamle oplysninger
om det foregående års rentebetalinger fra banker m.fl. til personer i andre EU-lande, og
videregive oplysningerne til myndighederne i disse lande. Dermed får myndighederne i
rentemodtagerens hjemland mulighed for at kontrollere om rentemodtagerne har selvangivet
indtægten.
Belgien, Luxembourg og Østrig skal dog i en overgangsperiode sikre beskatningen af
rentebetalinger fra disse lande ved at opkræve kildeskat af beløbet. Kildeskatten er på 15 pct. i
2005 stigende til 20 pct. i 2008 og 35 pct i 2011. Af provenuet overføres 75 pct. til
myndighederne i rentemodtagers bopælsland. Ordningen løber, indtil tredjelandene vil give EU-
landene oplysninger om betaling af renter fra disse lande til personer i EU-landene efter
anmodning.
Aftalerne med de fem tredjelande
Aftalen med de fem tredjelande - Schweiz, Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino -
medfører, at disse lande kildebeskatter rentebetalinger til personer i EU-lande med en sats på 15
pct. fra 2005 stigende til 20 pct. i 2008 og 35 pct. i 2011. Af dette provenu overføres 75 pct. til
myndighederne i rentemodtagers bopælsland.
Landene skal tillade, at rentemodtageren kan bemyndige sin bank m.v. til at indberette betalingen
til myndighederne i rentemodtagers bopælsland, så betalingen beskattes i hjemlandet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0014.png
14
Landene vil desuden efter anmodning give oplysninger i sager om skattesvig og lign., for så vidt
angår renter, dog betinget af princippet om dobbelt strafbarhed, dvs. at der også skal være tale
om skattesvig efter strafferetten i det relevante tredjeland.
Aftalerne med UK og Nederlandenes tilknyttede områder
Aftalerne med de tilknyttede områder medfører, at Aruba, Anguilla, Cayman Islands og
Montserrat vil sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse områder til personer i EU-lande ved
informationsudveksling, mens De Hollandske Antiller, Isle of Man, Jersey, Guernsey, British
Virgin Islands samt Turks and Caicos Islands vil kildebeskatte rentebetalingerne.
Status for aftalerne
På ECOFIN den 12. april ventes Kommissionen at redegøre for status vedrørende aftalerne
mellem EU og Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco samt San Marino. De fem aftaler er
underskrevet.
De fem tredjelande ventes at ratificere aftalerne og gennemføre den nødvendige lovgivning inden
30. juni 2005. I Schweiz og Liechtenstein er det muligt, at der gennemføres folkeafstemning om
aftalen, men det ventes ikke at blive aktuelt.
UK og Nederlandene vil formentligt redegøre for status vedrørende de bilaterale aftaler mellem
de enkelte 25 EU-lande og de ti tilknyttede områder. De omkring 250 bilaterale aftaler
underskrives pr. brevveksling med Kommissionen og UK som mellemmænd. Ikke alle aftaler er
underskrevet, og det er uklart, hvor langt områderne er nået i gennemførelsesproceduren.
Hvad angår Danmarks ti bilaterale aftaler, er aftalerne med Aruba, De Hollandske Antiller, Isle of
Man, Jersey og Guernsey, Anguilla, Montserrat og Turks and Caicos Islands underskrevet af
begge parter. Aftalerne med Cayman Islands og British Virgin Islands er underskrevet fra dansk
side, men endnu ikke af den anden part.
Virkningstidspunktet for direktivet
Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 17 skal medlemsstaterne anvende de nationale regler til
gennemførelse af direktivet fra den 1. juli 2005. Der udestår imidlertid en fortolkning af
virkningsdatoen 1. juli 2005, for så vidt angår renter, der betales denne dato eller senere, men
vedrører perioden inden denne dato.
Afkast fra investeringsforeninger
ECOFIN skal formentligt også drøfte fortolkningen af direktivets artikel 6, stk. 6. Baggrunden
for denne bestemmelse er, at direktivet kun omfatter indkomst fra fordringer - herunder
indkomst fra investeringsforeninger, der investerer i fordringer f.eks. obligationer , men ikke
indkomst fra foreninger, der investerer f.eks. i aktier. Artikel 6, stk. 6, medfører, at et EU-land
kan bestemme, at direktivet ikke omfatter indkomst fra en investeringsforening, hvis dens
investeringer i fordringer ikke overstiger 15 pct. af dens kapital. Der er uenighed om
fortolkningen af bestemmelsen, for så vidt angår afkast fra en investeringsforening, som igen har
investeret i en investeringsforening, der ejer fordringer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Status vedrørende gennemførelsen af rentebeskatningsdirektivet har ikke statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat er senest forelagt Europaudvalget den 25. maj 2004 forud for ECOFIN 2. juni
2004.
Andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande vil tage statusredegørelsen til efterretning.
Kommissionen og de fleste medlemslande – herunder Danmark - mener, at de nye regler skal
anvendes på renter, der betales fra og med 1. juli 2005, selv om renterne vedrører en periode
inden denne dato.
Nogle lande mener, at direktivet alene omfatter renter, der vedrører perioden fra og med den 1.
juli 2005.
Kommissionen og de fleste EU-lande – herunder Danmark – vil fortolke et ”direkte eller
indirekte” ind i artikel 6, stk. 6 dvs. uanset om en investeringsforening direkte eller indirekte
gennem en anden investeringsforening har investeret i fordringer, skal de medregnes i opgørelsen
af andelen af fordringer.
Dansk holdning
Fra dansk side kan man tage status-redegørelsen om direktivets og rentebeskatningsaftalernes
gennemførelse til efterretning.
Danmark støtter, at rentebeskatningsdirektivet omfatter alle rentebetalinger, der foretages fra og
med 1. juli 2005 uafhængigt af den periode, renterne er knyttet til.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0016.png
16
Dagsordenspunkt 4 b): Skat: Kommissionens alkoholrapport
Resumé: På mødet den 12. april 2005 forventes ECOFIN at tage stilling til et sæt rådskonklusioner, der
opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om:
1) en justering af minimumssatserne for at undgå et fald i realværdien af minimumssatserne og 2) en
modernisering af det eksisterende klassifikationssystem med henblik på en ensartet gruppering af
alkoholprodukter i EU.
Baggrund
Europa Kommissionen har fremsat rapport om afgiftssatser pålagt alkohol og alkoholholdige
drikkevarer (COM(2004)223 af 26. maj 2004).
Rapporten er udarbejdet på baggrund af artikel 8 i direktiv 92/84/EEC af 19. oktober 1992 om
indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. I
artiklen er præciseret, at Rådet på baggrund af rapporten skal træffe beslutning om eventuelle
foranstaltninger.
I overvejelserne om en tilnærmelse af afgifterne skal følgende inddrages eller overvejes:
hensynet til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende
konkurrencen mellem de forskellige former for alkoholholdige drikkevarer
punktafgiftssatsernes realværdi
traktatens bredere målsætning
Derudover har Kommissionen valgt også at behandle spørgsmålet om afgiftsstrukturen på
alkohol og alkoholholdige drikkevarer i rapporten.
De eksisterende minimumsafgifter i EU blev vedtaget i 1992 og er ikke blevet justeret siden.
Ifølge Kommissionens beregninger er priserne steget ca. 24 % i perioden fra 1. januar 1993 til 31.
december 2002. Kommissionen vurderer derfor, at minimumsafgifterne bør forøges med samme
rate.
De danske afgifter på øl, vin og spiritus overholder EU’s minimumssatser og vil fortsat gøre det
efter en eventuel forhøjelse med den angivne sats.
For så vidt angår det eksisterende klassifikationssystem af alkoholprodukter, er der flere tekniske
problemer, der bevirker at det samme produkt kan klassificeres forskelligt i medlemslandene. For
at sikre en ensartet gruppering i EU foreslås en modernisering af klassifikationssystemet.
Kommissionen har endnu ikke udarbejdet et forslag til ændringer i direktiverne, hvilket er
nødvendigt, hvis minimumssatserne skal forhøjes. På baggrund af drøftelser i Rådet og Europa-
Parlamentet vil Kommissionen afgøre, om der skal fremsættes et ændringsforslag.
Gældende regler
De gældende regler på området findes i direktiv 92/84/EEC af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, direktiv
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0017.png
17
92/83/EEC af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer, i spiritusafgiftsloven samt vin- og ølafgiftsloven
.
I direktiv 92/84 er der fastsat minimumsafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Satserne er opdelt i fire kategorier: Spiritus, vin, mellemklasseprodukter (hedvin) og øl.
De nuværende
minimumssatser
præsenteres i bilag 2.En detaljeret gennemgang af de gældende
danske regler er vedlagt i bilag 1.
Rapportens indhold
Se bilag 2.
Høring
Rapporten indeholder ingen forslag til ny lovgivning eller ændring af eksisterende, hvorfor
rapporten ikke sendes i høring på nuværende tidspunkt. Skatteministeriet vil dog drøfte
rapportens indhold med de relevante organisationer m.v.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Som opfølgning på rapporten
fremsætter Kommissionen eventuelt konkrete forslag til fællesskabsforanstaltninger, hvis omfang
og konsekvenser afhænger af den nærmere udformning.
Økonomiske konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Som opfølgning på rapporten fremsætter
Kommissionen eventuelt konkrete forslag til fællesskabsforanstaltninger, hvis omfang og
konsekvenser afhænger af den nærmere udformning.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat af 21. september 2004 og aktuelt notat i forbindelse med ECOFIN-mødet d. 7.
december 2004 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Dansk holdning
Rapporten indeholder ikke et egentlig forslag til ændringer i lovgivningen om afgifter på alkohol
og alkoholholdige drikkevarer, men Kommissionen lægger op til en bred debat på baggrund af
rapporten, hvilket fra dansk side støttes.
Rapporten peger på problemer på en række områder - særligt de problemer, der opstår som
følge af store forskelle i afgiftsniveauer mellem EU-lande. Dertil kommer rent tekniske
problemer med klassifikation af alkoholprodukter (toldnomenklaturen). Det er emner som
Danmark ønsker at drøfte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
I rapporten præsenteres et uformelt forslag om at øge minimumssatserne med 24 pct. Ved
denne forøgelse vil afgifterne fortsat være lavere end de danske satser. Det vil imidlertid øge
satserne i andre EU-lande og dermed kunne bidrage til at reducere grænsehandel og illegal
handel. I rapporten foreslås ikke en afskaffelse af nulsatsen på vin.
Danmark og de øvrige nordiske lande har været enige om en fælles holdning til
alkoholbeskatningen i EU (jf. nedenfor).
Danmark har i nordisk regi givet udtryk for, at der ikke er fordele ved indførelsen af
maksimumssatser, hvilket Kommissionen på et tidspunkt har overvejet at indføre. Der er dog
ikke på nuværende tidspunkt et forslag fra Kommissionen om indførsel af maksimumssatser.
Danmark støtter princippet om forbrugslandsbeskatning. Det er helt afgørende at fastholde
reglen om, at private selv skal transportere punktafgiftspligtige varer for at blive fritaget for
beskatning i hjemlandet.
Danmark støtter, at der fremsættes forslag på de områder som rapporten behandler og dermed
støtter Danmark opfordringen til Kommissionen om at fremsætte forslag til 1) en justering af
minimumssatserne for at undgå et fald i realværdien af minimumssatserne og 2) en
modernisering af det eksisterende klassifikationssystem med henblik på en ensartet gruppering
af alkoholprodukter i EU.
Danmark støtter også, at der arbejdes videre med rapportens øvrige punkter, om end det er
vanskeligt at opnå enighed blandt medlemslande.
Andre landes holdning
Danmark og de øvrige nordiske lande har i Nordisk Råds regi været enige om en fælles
holdning til alkohol-beskatning i EU. Landene er generelt enige om arbejde for at afskaffe
nulsatsen på vin, at forhøje minimumssatserne på alkohol og at øge afgiften på de såkaldte
alkopops (alkoholsodavand). På baggrund af de seneste drøftelser har det dog vist sig, at der
blandt de nordiske lande ikke længere er helt den samme opbakning omkring en afskaffelse af
nulsatsen på vin.
De nordiske lande er enige om, at princippet om forbrugslandsbeskatning skal fastholdes og er
også enige om, at Kommissionen skal vægte hensynet til folkesundheden højere ved fastsættelse
af alkoholpolitikken i EU.
Generelt er de nye medlemslande bekymrede for, at minimumssatserne justeres, idet landene
allerede ved indtræden i EU har måttet hæve afgifterne på alkohol. Dette er også baggrunden
for, at der i de foreslåede rådskonklusioner gives mulighed for undtagelser eller
overgangsordninger.
Som alt overvejende udgangspunkt er det de store vinproducerende lande, der er imod
indførelsen af en positiv minimumssats på vin.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
BILAG 1
Gældende danske regler
Spiritus
Der betales afgift af spiritus efter spiritusafgiftsloven. Det fremgår af lovens § 2, at afgiften udgør
150 kr. pr. liter 100% ætanolstyrke.
Spiritusafgiften dækker følgende varer:
Spiritus, herunder ethanol (alkohol) i ren stand eller blandet med vand (sprit), med et
ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., fx akvavit, cognac, whisky, vodka, rom, gin, likør og
finsprit. Der er tale om alle produkter med et virkeligt alkoholindhold på over 1,2 pct. Vol.
Undtaget er enkelte varer som ikke uden tilsætning af spiritus eller vin kan bruges til
fremstilling af drikkelige varer med et ikke uvæsentligt ethanolindhold, fx visse
ethanolholdige essenser til brug ved fremstilling af limonade o.l.
Hedvin, vermouth, frugtvin o.l. (vin og andre gærede drikkevarer end øl eller vin) med et
ethanolindhold over 22 pct. vol.
Andre varer med et ethanolindhold på mere end 1,2 pct. vol., hvis varerne er drikkelige, fx
whisky-soda og cocktails.
Ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., der ikke er afgiftspligtige efter § 1, men som
virksomheden vil anvende til fremstilling af afgiftspligtige varer.
Indført vin og ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., som ikke i sig selv er
spiritusafgiftspligtige, inddrages under afgiftspligten, når de tilføres en regi-streret
virksomhed med henblik på brug ved fremstilling af spiritusafgiftspligtige varer.
Øl omfattes ikke af spiritusafgiftspligten. Det samme gælder vin og frugtvin med et ethanolindhold på 22 pct.
vol. og derunder. (Det er afgørende for et produkts indplacering, om det er malt/vin-baseret eller om det er
alkoholbaseret. Derfor er f.eks. en alcopops som Barcardi Breezer omfattet af spiritusafgiften selvom
alkoholprocenten er under 22 pct. Det afgørende er, at produktet er spiritusbaseret).
Der er den 1. januar 2005 indført en særafgift på alkopops – afgiften er dog endnu ikke trådt i kraft, men det
forventes, at ske den 1. juni 2005.
Vin og frugtvin
Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. efter øl- og vinafgiftsloven – afgiften på vin og frugtvin
m.m. fremgår af lovens kapitel 2.
Vin og frugtvin, der henhører under toldtariffens pos. 2204, 2205 og 2206, og som har et
ethanolindhold over 1,2 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. er omfattet af afgiftspligten og
omfatter bl.a. følgende varer - også mousserende:
vin, fx rødvin, rosévin og hvidvin
hedvin, fx madeira, portvin og sherry
aperitifvine, fx vermouth og sangria
frugtvin o.l., fx kirsebærvin, æblecider og mjød
Afgiften pr. liter for varer med følgende etanolindhold er:
1) med et etanolindhold på 1,2 % vol., men ikke over 6 % vol. 3,90 kr.
2) med et etanolindhol på 6 % vol., men ikke over 15 % vol. 6,14 kr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
3) med et etanolindhold på over 15 % vol., men ikke over 22 % vol. 9,20 kr.
For varer, der har et overtryk på mindst 3 bar ved 20° C opkræves en tillægs-afgift på 3,06 kr. pr.
liter.
Varer med et ethanolindhold på over 22 pct. vol. beskattes som spiritus.
Øl
Den 1. oktober 2004 er øl-afgiften omlagt til en glidende afgiftsskala efter det faktiske
alkoholindhold i øllet, jf. lov nr. 1217 af 27. december 2003 (L86).Afgiften er 50,90 kr. pr. liter
100 pct. ren alkoholindhold.
Øl med et ethanolindhold under 2,8 % vol. er dog fritaget for afgift.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
BILAG 2
Kommissionen behandler 4 hovedemner i rapporten:
A) Hensynet til det indre markeds funktion.
B) Konkurrencen mellem de forskellige former for alkoholholdige drikkevarer.
C) Punktafgiftssatsernes realværdi.
D) Traktatens bredere målsætning.
Ad A)
Hensynet til det indre markeds funktion
Kommissionen konkluderer i sin rapport, at afskaffelsen af de skatte- og handelsmæssige
hindringer i EU i 1993 sammenholdt med den fortsatte optagelse af medlemsstater med meget
forskellige afgiftsniveauer på spiritus er årsag til forvridninger af det indre marked.
Problemerne stammer fra den relativt høje afgiftsbyrde i forhold til den underliggende værdi af
varen samt det forhold, at der er betydelige forskelle i afgiftsniveauer mellem medlemslandene.
Som følge af disse forhold opstår der dels en legal grænsehandel, hvor der købes varer i EU-lande
med lavere afgift på eksempelvis spiritus, og dels illegal handel, hvor varer indsmugles og
afsættes uden betaling af afgifter og moms. Resultatet er konkurrenceforvridning og uregelmæssig
handel.
Kommissionen fastslår på den baggrund, at en forstærket tilnærmelse af afgiftsniveauerne vil være
et skridt på vejen til at forbedre det indre markeds funktionsmåde.
Ad B)
Konkurrencen mellem forskellige former for alkoholholdige drikkevarer
Kommissionen har set på omfanget af konkurrence mellem forskellige typer af alkohol
(eksempelvis øl og vin) og på, hvorvidt afgifterne for konkurrerende kategorier skal harmoniseres.
Kommissionen konkluderer i rapporten, at det generelt ser ud til, at konkurrencen mellem
forskellige typer af alkohol ikke er afgørende for fastsættelsen af afgiftsniveauet på nationalt plan.
Af rapporten fremgår også, at det er meget vanskeligt at finde entydige resultater for hvordan
efterspørgslen efter en bestemt type alkohol påvirkes af ændringer i produktets egen pris og af
ændringer i priser på konkurrerende typer alkohol. En analyse, som er refereret i rapporten,
indikerer, at efterspørgslen efter en bestemt type alkohol er relativt ufølsom overfor både
prisændringer på produktet og prisændringer på konkurrerende alkohol.
Ad C)
Punktafgiftssatsernes realværdi
De nuværende minimumsafgifter blev vedtaget i 1992 og er ikke blevet justeret siden.
Kommissionen har beregnet, at priserne i EU generelt er steget med ca. 24 % i perioden fra 1.
januar 1993 til 31. december 2002.
Kommissionen konkluderer på den baggrund, at i bestræbelserne på at opretholde realværdien af
afgifterne skal medlemsstaterne overveje en forhøjelse af EU’s minimumssatser på 24% for at
afspejle den inflation, der har været i perioden.
De nuværende og de prisindekserede minimumssatser fremgår af tabellen nedenfor:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0022.png
22
Tabel 1. Kommissionens forslag til ændring af eksisterende minimumsafgifter
Produkt
Øl
Nuværende
minimumsafgift
13,91 kr.
pr. hl/alkoholpct.
0 kr.
3,35 kr./l
Forslag til ny
minimumsafgift
17,25 kr.
pr. hl/alkoholpct.
0 kr.
4,16 kr./l
Danske afgifter pr. 1. marts 2005
50,90 kr.
pr. liter 100 pct. ren alkoholindhold
svarende til 50,90 kr. pr hl/alkoholpct. 2)
Øl med et ethanolindhold under 2,8 % vol. er dog
fritaget for afgift.
1) For varer med et etanolindhold på 1,2 % vol.,
men ikke over 6 % vol.
3,90 kr./l
2) For varer med et etanolindhol på 6 % vol., men
ikke over 15 % vol.
6,14 kr./l
3) For varer med et etanolindhold på over 15 %
vol., men ikke over 22 % vol.
9,20./l
For varer, der har et overtryk på mindst 3 bar ved
20° C opkræves en tillægs-afgift på 3,50 kr. pr.
liter.
Vin
Mellemkla
sseproduk
ter
Spiritus
7.436,20 kr.
pr. hl 150 kr. pr. liter 100 % ætanolstyrke. Det
ren alkohol
svarer til
15.000 kr.
pr. hl ren alkohol. 3)
eller tidligere
national grænse
forøget med 24
pct.
Note: Der er benyttet en valutakurs på 7,4362 kr./€ til omregning fra EURO til kr.
2
Eksempel:
7.436,20 kr.
pr. hl ren alkohol
eller national
grænse
For en 33 cl’s øl med 4,6 % alkohol vil afgiften være 77,27 øre, idet 0,33 l * 4,6% * 50,90 kr. pr. 100 %
alkohol = 0,77266 kr. pr. 100 % alkohol.
3
Ifølge alkoholdirektivet (92/84) kan medlemsstater, der anvender en punktafgiftssats på mindre end 1000 Euro pr. hl ren
alkohol (svarer til 7436,20 kr. pr. hl ren alkohol) ikke nedsætte deres nationale sats. Medlemsstater, der anvender en
punktafgiftssats på over 1000 Euro pr. hl ren alkohol kan ikke nedsætte deres nationale sats til under 1000 Euro. Danmark
kan således ikke nedsætte afgiften til et beløb under 7436,20 kr. pr. hl ren alkohol.
Ad D)
Traktatens bredere målsætning.
Sundheds- og socialpolitik
Af artikel 152 i Traktaten fremgår, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved
fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter. Kommissionen
konkluderer i rapporten, at majoriteten af medlemslande ikke tager sundhedshensyn i betragtning
ved fastsættelsen af deres afgifter, selv om den nuværende EU-lovgivning giver gode muligheder
for, at sådanne overvejelser tages i betragtning.
Kommissionen tilføjer dog, at flere medlemslande har givet udtryk for, at minimumssatserne skal
stige i takt med inflationen, såfremt afgifterne fortsat skal bidrage til at reducere det samlede
spiritusforbrug og til at reducere de eksternaliteter, der følger af alkoholmisbrug i form af sociale-
og sundhedsmæssige omkostninger
Landbrugspolitik
Minimumsafgifter på vin er – som hidtil - et meget kontroversielt og politisk følsomt emne,
konkluderer Kommissionen. Nogle af de ikke vin-producerende medlemslande kræver, at enhver
ændring i minimumssatserne for spiritus er betinget af en indførelse af en positiv minimumssats på
vin, hvilket de vin-producerende lande er modstandere af.
Forsendelsessystemet og de hermed forbundne omkostninger for virksomheder og myndigheder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Øl, vin og spiritus forsendes i dag mellem EU-landene ved hjælp af et forsendelsessystem, der
indebærer, at varerne flyttes mellem autoriserede skatte-varehuse, at der skal udarbejdes
ledsagedokumenter, garantier mv. Systemet medfører administrative omkostninger for
virksomheder og myndigheder. Da afgiften på øl og vin er mindre end momsen i mindst 10 ud af
15 lande og nu 20 ud af 25 medlemsstater, sætter Kommissionen spørgsmålstegn ved det
hensigtsmæssig i at opretholde dette system, hvis der ikke er udsigt til, at afgifterne generelt
bliver højere.
Udvidelsen af EU
De nye medlemslande, der blev optaget i EU den 1. maj 2004, har alle afgifter som er på eller over
minimumssatserne. Ansøgerlandene Rumænien og Bulgarien har ikke anmodet om en
overgangsperiode for at kunne øge niveauet til minimumssatserne.
Ændring af hyppigheden for udarbejdelse af rapporten
I henhold til art. 8 i direktiv 92/84/EEC skal Kommissionen udarbejde en rapport om afgifterne
på alkohol og alkoholholdige drikkevarer hvert 2.år. Kommissionen vurderer, at det er for kort en
periode i forhold til ændringer på området og foreslår derfor at rapporten udarbejdes hvert 4.år.
Denne ændring foreslås indarbejdet ved næste ændring af direktivet.
Kn-koderne opdateres
Alkoholholdige produkter kategoriseres efter EU’s kombinerede Nomenklatur (KN-koder i
toldnomenklaturen). Systemets oprindelig formål er en ensartet anvendelse af toldsatser i EU. For
at finde en ensartet måde at katagorisere alkoholprodukter har man i direktiv 92/83 henvist til
disse kn-koder i toldnomenklaturen. Efter art. 26 i direktiv 92/83 anvendes den udgave af
toldnomenklaturen som gælder på tidspunktet for direktivets vedtagelse – der henvises således til
en udgave fra 1992. Kommissionen foreslår på den baggrund, at der sker en ændring af art. 26
således, at henvisningen hele tiden sker til den nyeste version. Samtidig vurderer Kommissionen,
at beslutninger vedrørende opdateringen af kn-koderne med fordel kan træffes af
Punktafgiftsudvalget efter proceduren i art. 24 i direktiv 92/12.
Herudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at overveje, om det kunne være
hensigtsmæssigt at gøre klassifikationen af spiritusprodukter mindre afhængig af en henvisning til
kn-koderne. Det vil betyde, at der skal fastsættes et andet system til klassifikation af
spiritusprodukter, idet det er afgørende for samhandlen mellem EU-landene, at de enkelte
spiritusprodukter klassificeres ens. Ved at fastsætte et klassifikationssystem uafhængig af
toldnomenklaturen vil man blandt andet kunne fastsætte en bredere klassifikation til brug for
indplacering af de meget forskellige produkter, der er kommet på markedet de senere år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0024.png
24
Dagsordenspunkt 5:
Finansiering af udviklingsbistand - valgmuligheder
Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 12. april 2005 i forlængelse af frokostdrøfte lsen den 18. januar 2005 at
drøfte forskellige muligheder for finansiering af udviklingsbistand.
Baggrund:
På frokosten i forbindelse med ECOFIN den 18. januar 2005 havde ministrene en drøftelse af
bl.a. eftergivelse af multilateral gæld, finansiering af bistand og FN-målsætningen om 0,7 pct. af
BNI i udviklingsbistand. På baggrund af denne drøftelse er EU’s strategi for finansiering af
udviklingsbistand, herunder specifikke forslag fra enkelte medlemsstater sat på dagsordenen for
ECOFIN-mødet den 12. april.
Der ventes en orienterende debat på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen og Den
Økonomiske og Finansielle Komité (EFC’s) rapport ’Achieving the MGDs: debt relief and
development financing’. Kommissionens meddelelse er endnu ikke offentliggjort. EFC har endnu
ikke behandlet udkastet til sin rapport.
Indhold:
Fattigdomsbekæmpelse i verdens udviklingslande er en fælles og udfordrende målsætning for EU.
Rapporten fra EFC indeholder analyser og gennemgang af medlemslandenes forslag til
finansieringsmekanismer af udviklingsbistanden. De forskellige finansieringsmekanismer skal ses
som et supplement til landenes nuværende ODA (official development aid) i et forsøg på at øge
den samlede udviklingsbistand med henblik på at nå de internationale udviklingsmål i 2015
(Millennium Development Goals) fastlagt på FN’s topmøde i 2000.
2
I EU er den generelle
holdning, at 2015-målene ikke kan opnås med den nuværende bistandsindsats
3
og alternative
kilder til udviklingsfinansiering er dermed nødvendige.
4
Flere medlemslande har derfor fremført
forslag til forskellige finansieringsmekanismer, herunder beskatningsmæssige og ikke-
beskatningsmæssige finansieringsmuligheder.
Præsentation af finansieringsforslag:
International finansieringsfacilitet:
Siden 2003 har UK gentagne gange fremført ideen om indførelse af en international
finansieringsfacilitet (IFF). Ideen bag IFF er, at en gruppe af donorlande kapitaliserer værdien af
den fremtidige gavebistand, som de har givet tilsagn om at yde på længere sigt, ved at optage lån
på de finansielle markeder. Herved bliver donorlandene på kort sigt i stand til at yde en væsentlig
forøget bistand. Implementeringen af IFF forudsætter ikke en fælles beslutning blandt alle EU-
medlemsstater eller hele donorsamfundet, og kan således være en finansieringsmulighed for blot
2015- målene omfatter: Bekæmpelse af fattigdom og sult (halvere andelen som lever for mindre en én dollar om
dagen og andelen som lever i hungersnød), sikring af grunduddannelse for alle, fr emme ligestilling, reducere
børnedødelighed, standse udbredelse af HIV/AIDS, malaria mv., sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling og
opbygge et globalt partnerskab for udvikling.
3
Det internationale samfund forpligtede sig på Monterrey Konferencen 2 002 til gradvist at øge ODA til FN’s
målsætning om 0,7 pct. af BNI. EU-landene forpligtede sig forud for denne konference til at nå et bistandsniveau
på 0,39 pct. af BNI i 2006.
4
Analyser påpeger, at Afrika syd for Sahara først vil nå målsætningen i år 2050 frem for år 2015 med den
nuværende donorindsats, og mindst 50 mia. USD ekstra i årlig bistand er nødvendig for at opfylde målsætningen.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0025.png
25
en gruppe lande. Flere lande har siden den første lancering af IFF påpeget, at dette forslag ikke er
bæredygtigt på lang sigt, idet lånene skal tilbagebetales.
G7-finansministrene drøftede på mødet den 4.-5. februar 2005 mulighederne for et IFF-
pilotprojekt til 4 mia. USD over 10 år i perioden fra 2005 til 2015 med henblik på at allokere
ekstra bistandsmidler til vaccinationsprogrammer i tredjeverdenslande. Pilotprojektet støttes af
UK, Frankrig, Italien og Sverige medens primært USA og Canada er skeptiske.
Multilateral gældslettelse:
Der er fremsat en række forslag om multilateral gældslettelse ud over HIPC-initiativet.
5
UK har
her fremlagt det mest radikale forslag om 100 pct. multilateral gældslettelse for de fattigste og
mest forgældede lande.
6
Forslaget omfatter primært lande, som allerede nu er inkluderet i HIPC-
initiativet samt en række andre lavindkomstlande. Forslaget om multilateral gældslettelse
motiveres af, at der sikres stabil og forudsigelig bistand, hvilket gør det muligt for
udviklingslandene at investere langsigtet for at opnå 2015-målene. Desuden er der lave
transaktionsomkostninger forbundet med gældseftergivelse. EFC’s rapport påpeger, af det er
vigtigt at være opmærksom på ’moral hazard’-problemet, dvs. uansvarlig lånoptagelse i
forventning om fremtidig gældseftergivelse. Argumentet imod 100 pct. generel multilateral
gældslettelse er bl.a., at nogle lande vil få mere gældslettelse, end de har behov for, mens
ressourcerne bliver allokeret væk fra de lande, der har mest brug for dem. Gældslettelse medfører
heller ikke nødvendigvis den bedste målretning af ulandsbistanden. De aktuelle drøftelser peger
nu i retning af en mere differentieret tilgang, hvor hvert enkelt lands situation vurderes på
baggrund af de konkrete forhold og gældslettelse samt de dertil knyttede betingelser afpasses i
forhold hertil.
International beskatning:
Forskellige forslag til opkrævning af internationale skatter er blevet fremlagt i forbindelse med
finansiering af bistand. International beskatning som finansieringsmekanisme er ligeledes
motiveret på baggrund af ønske om øget stabilitet og forudsigelighed i bistandsniveauet. Af de
mest omdiskuterede forslag kan nævnes flg.:
Skat på finansielle transaktioner:
Tobin-skatten, som indebærer en beskatning af nationale og internationale kapitaltransaktioner, er
gentagne gange blevet diskuteret på internationalt plan. EFC’s rapport fremhæver som kritik af Tobin-
skatten, at den i praksis ikke vil medføre det tilsigtede provenu, hvis ikke skatten indføres i alle verdens
lande, idet kapitaltransaktioner nemt kan foretages på tværs af grænser til og fra lande, der ikke indfører
skatten. Forslaget er derfor aldrig blevet en reel finansieringsmulighed for udviklingsbistanden, som den
var tiltænkt. Herudover anføres ofte som kritik af Tobin-skatten, at den modsat det tilsigtede især rammer
normale kapitaltransaktioner mens incitamentet til større spekulative bevægelser stort set ikke berøres, da
skatten i disse tilfælde vil være meget lav i forhold til den mulige gevinst.
Skat på flybrændstof:
Tyskland og Frankrig har primo 2005 fremsat et forslag om en international skat på luftfart
herunder skat på flybrændstof
7
(kerosinskat).
5
HIPC-initiativet er et IMF/VB-program for gældseftergivelse til en række af verdens ’heavily indebted poor countries’.
Det skal ses i lyset af UK’s G7/8 formandskab med fokus på Afrika under den ude nrigspolitiske dagsorden.
7
Flybrændstoffet kerosin er afgiftsfri.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0026.png
26
Det foreslås, at indtægterne fra beskatningen på flybrændstof o.l. skal medvirke til at finansiere
udviklingsbistanden og dermed sikre kontinuitet i finansieringen af de globale
udviklingsproblemer.
Ideen om beskatning på flybrændstof blev oprindelig fremsat som en måde at adressere den
stigende luftfart og miljøkonsekvenserne heraf. Et andet argument er, at fravær af afgifter på
flybrændstof er en uhensigtsmæssig forvridning, idet der er afgifter på alle andre former for
energiforbrug. Forslaget promoveres nu som et initiativ til at øge udviklingsbistanden og som et
komplementært forslag til IFF.
Blandt medlemslandene har der vist sig en interesse for forslaget vedr. skat på flybrændstof på
baggrund af dets miljømæssige aspekter, dog har der været generel skepsis overfor
øremærkningen heraf.
Forslag om skatter på CO2 og våbensalg er ligeledes blevet fremsat. CO2-skat skal ses som en
miljøbeskatning, der kan rejse et væsentligt provenu til finansiering af bistand og samtidig
korrigere signifikante eksternaliteter. Kyoto-processen har dog vist at det er svært at opnå politisk
opbakning til en sådan beskatning.
Diverse:
EFC’s rapport præsenterer derudover kort en række andre forslag såsom kreditkort-donationer
8
,
globalt lotteri
9
mv.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen er på dagsordenen som en præsentation og drøftelse af forslag og vil derfor ikke på
nuværende tidspunkt have statsfinansielle konsekvenser. Alt afhængig af hvilke forslag til
finansiering af bistand, der på sigt eventuelt realiseres, vil der kunne være statsfinansielle
konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark er ét blandt 5 lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI pr. år
i udviklingsbistand. Med dette udgangspunkt er den danske holdning til såvel internationale
skatter som IFF, at en stigning i udviklingsbistanden mest hensigtsmæssigt tilvejebringes gennem
en forøgelse af bistanden i de lande, der ligger under 0,7 pct.-målsætningen. Danmark er indstillet
Ved brug af et specielt kreditkort vælger forbrugeren at donere en vis procen tdel af sit køb til implementering af
2015-målene.
9
I de fleste lande er lotterierne reguleret således, at operatørerne leverer en stor del af fortjenesten til staten for
derimod at have en spillelicens. I et globalt lotterispil er id een, at fortjenesten skal gå til bistand frem for til staten.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
på at drøfte de forskellige finansieringsmekanismer på baggrund af Kommissionens og EFC’s
analyser.
Vedrørende andre landes holdninger
Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til Kommissionens udarbejdelse af yderligere analyser af
finansieringsmuligheder af udviklingsbistand.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Dagsordenspunkt 6:
Resume
De finansielle perspektiver 2007-2013
Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for
2007-2013. På mødet den 12. april forventes det luxembourgske formandskab at præsentere et udkast til den såkaldte
forhandlingsboks, som indeholder en skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde.
Ecofin-ministrene får evt. lejlighed til kort at kommentere herpå.
Baggrund
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De
startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra
Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere
planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages
som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de
nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en
uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle
perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til
retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber
indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling
samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i første halvår 2005.
Sagen har været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i
ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser og
afklaring af indholdet af de omfattende forslag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af
forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et
seriøst forsøg på at leve op til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
Som udgangspunkt for start på egentlige forhandlinger har formandskabet den 8. marts fremlagt en
såkaldt forhandlingsboks, som er en skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal
indeholde. Denne skabelon vil formandskabet så løbende udfylde på eget ansvar efterhånden som
drøftelserne forud for DER i juni skrider frem.
Forhandlingsboksen vil blive præsenteret for Ecofin-ministrene, der evt. kort får lejlighed til at
kommentere herpå. Formandskabet havde en tilsvarende præsentation for GAERC den 16. marts.
Hjemmelsgrundlag
Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s
budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art.
269.
Nærhedsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0029.png
29
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er
derfor i overensstemmelse med nærhedprincippet.
Formål og indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i
forpligtelser
10
i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og
bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være
voksende for både forpligtelser og betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003
Årlig realvækst i BNI = 2,3%
Loft for EU’s budget. Forpligtelser
1
Loft for EU’s budget. Betalinger
1
91 mia. euro / 0,98 % af BNI
2006
2007
2013
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
121
1,13
134
1,23
158
1,27
115
1,07
125
1,15
143
1,15
1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. F.eks. indgår Den
Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås
indbudgetteret fra 2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse
ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt
betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan
opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for
fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles
landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil
være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes
således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af
optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30
pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens
foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse
henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november 2004.
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af
traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af
medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-
rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af
10
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger,
EU kan foretage et givet budgetår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU)
som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for
UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til
rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.
Udtalelser
De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet,
Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for
EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende
grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn
må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
Høring
De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige
ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring med
følgende svar:
Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af de udfordringer og
opgaver det udvidede EU står overfor. For landbruget skal reformen af den fælles landbrugspolitik
understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002 skal respekteres. Det
anføres, at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik betyder reelt fald i
udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stigningstaksten overgås af inflationen og dels
fordi der sker et fradrag i den direkte landbrugsstøtte via modulation (overførsel til
landdistriktspolitikken), og endelig skal budgetrammen også kunne rumme kommende reformer.
Angående landdistriktspolitikken ser man positivt på, at indsatsen samles i en fælles fond under
forudsætning af bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo 1257/99).
LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt bag
målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal opfyldes,
er der behov for en kraftig indsats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og udvikling. Der
er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her tænkes specielt på
udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget erhvervsfrekvens via
større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større omfang allokeres til de nye
medlemslande og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til de øvrige medlemslande,
herunder de sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling som en
målsætning, da udviklingen af arbejdskraftens menneskelige ressourcer er afgørende for den
industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for at undgå at billig arbejdskraft vil være
disse landenes eneste konkurrenceparameter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-målsætningen som er
central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske Socialfund
under strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og henstillingerne i
den Europæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes samtidig med at
hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen til absorptionsevnen.
Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvidere understreges behovet for social dialog.
Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet for
almindelige anliggender den 16. marts 2005 og for rådsmødet for økonomi- og finansministre den 17.
februar 2005.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en
drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram
budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske
Råds møde i juni 2005. Arbejdsmetoden med udgangspunkt i en såkaldt forhandlingsboks tages til
efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i
den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK,
Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de ikke vil acceptere
et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
Der formodes at være generel accept af formandskabets arbejdsmetode.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0032.png
32
Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget
1
Mio. euro, 2004-priser
1. Bæredygtig vækst
- 1a. Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
- Uddannelse
- Forskning
- Transeuropæiske net
- Vækstfonden
- Andet, inkl. Administration
- 1b. Samhørighed for vækst og
beskæftigelse
- Støtte til mindre udviklede regioner
(mål 1)
- Regional udvikling (mål 2)
- Støtte til europæisk territorialt
samarbejde (mål 3)
- Andet, inkl. administration
2. Forvaltning af
naturressourcer
- Fælles landbrugspol. (søjle I)
- Landdistriktsudvikling
- Fiskeri
- Miljø
- Andet, inklusiv adm.
3. Borgerskab, frihed,
sikkerhed og retfærdighed
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed
- Borgerskab, sundhed,
forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv.
- Europæiske Solidaritetsfond
4. EU som global partner
3
- EU og dets naboer
- EU som udviklingspartner (inkl.
EUF)
- EU som en global aktør
- Lånegarantier og nødreserver
- Andet, inkl. Administration
5. Administration
4
Kompensationer
Forpligtelser i alt
Betalinger i alt
Betalinger (andel af BNI)
6
1.
2.
3.
4.
5.
6.
2006
Andel /
BNI
0,44%
0,08%
0,01%
0,05%
0,01%
-
0,02%
0,35%
0,27%
0,07%
0,02%
0,00%
0,52%
0,41%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,02%
0,00%
0,01%
0,01%
0,11%
0,04%
0,04%
0,01%
0,00%
0,01%
0,03%
1,13%
5
1,07%
2006
2
46.621
8.791
650
5.256
1.175
-
1.711
37.830
28.608
6.989
1.975
259
56.015
43.735
10.544
909
228
599
2.342
479
901
961
11.232
4.010
4.244
984
442
1.552
3.436
1.041
120.688
114.740
1,07%
2007
58.735
12.105
1.149
6.325
1.675
1.000
1.956
46.630
34.723
9.818
1.791
295
57.180
43.500
11.759
1.025
237
659
2.570
701
927
942
11.280
2.750
5.096
1.260
442
1.732
3.675
120
133.560
124.600
1,13%
2008
61.875
14.390
1.281
7.525
2.200
1.000
2.384
47.485
36.039
9.241
1.888
314
57.900
43.673
12.235
1.050
254
688
2.935
961
1.050
924
12.115
3.020
5.708
1.300
442
1.645
3.815
60
138.700
136.500
1,21%
2009
64.895
16.680
1.465
8.750
2.725
1.000
2.740
48.215
37.249
8.641
1.989
335
58.115
43.354
12.700
1.075
271
715
3.235
1.221
1.108
906
12.885
3.336
5.975
1.376
442
1.756
3.950
60
143.140
127.700
1,11%
2010
67.350
18.965
1.650
9.950
3.250
1.000
3.115
48.385
37.947
8.027
2.050
357
57.980
43.034
12.825
1.100
284
737
3.530
1.481
1.161
888
13.720
3.678
6.279
1.516
442
1.805
4.090
146.670
126.000
1,07%
2011
69.795
21.250
1.894
11.175
3.775
1.000
3.406
48.545
38.657
7.396
2.111
376
57.850
42.714
12.952
1.100
297
787
3.835
1.741
1.223
871
14.495
4.101
6.428
1.594
442
1.930
4.225
150.200
132.400
1,10%
2012
72.865
23.540
2.138
12.375
4.275
1.000
3.752
49.325
39.355
7.391
2.177
399
57.825
42.506
13.077
1.125
311
806
4.145
2.001
1.291
853
15.115
4.425
6.531
1.667
442
2.050
4.365
154.315
138.400
1,12%
2013
75.950
25.825
2.390
13.600
4.800
1.000
4.035
50.125
40.074
7.385
2.245
419
57.805
42.293
13.205
1.125
325
857
4.455
2.261
1.357
837
15.740
4.748
6.645
1.728
442
2.177
4.500
158.450
143.100
1,14%
2013
andel /
BNI
0,60%
0,21%
0,02%
0,11%
0,04%
0,01%
0,03%
0,40%
0,32%
0,06%
0,02%
0,00%
0,46%
0,34%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,04%
0,02%
0,01%
0,01%
0,12%
0,04%
0,05%
0,01%
0,00%
0,02%
0,04%
1,26%
1,14%
Vækst
2006-
2013
63%
194%
268%
159%
309%
-
136%
33%
40%
6%
14%
62%
3%
-3%
25%
24%
43%
43%
90%
372%
51%
-13%
40%
18%
57%
76%
0%
40%
31%
31,3%
24,7%
6,5%
Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse
af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.
De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Dagsordenspunkt 7:
Direktiv om genforsikring (a-punkt)
Forslag om et direktiv om genforsikring og ændring af direktiverne 73/239/EF, 98/78/EF og
2002/83/EF – KOM (2004) 273
Resumé
Direktivforslaget har til formål at indføre regler på EU-plan om tilsyn med
genforsikringsselskaber. Forslaget svarer i vid udstrækning til de regler, der er gældende i
Danmark. Forslaget forventes på et senere rådsmøde vedtaget som ”a. punkt” efter 1. læsning i
Europaparlamentet.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 21. april 2004 forslag til direktiv om tilsyn med
genforsikringsselskaber (reassuranceselskaber). Området har ikke før været reguleret i EU-retten.
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten, artikel 47 (2) og 55. Direktivet skal vedtages med
kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.
Formålet med genforsikring er at sprede risikoen ved tegning af forsikringer på forskellige
selskaber. Baggrunden for direktivet er, at der ikke på EU-niveau er fælles regler for
genforsikringsselskaber (reassuranceselskaber). I nogle lande er der tilsyn med
reassuranceselskaberne på samme måde som med direkte tegnende forsikringsselskaber, mens
tilsynet med reassuranceselskaberne i andre lande alene har karakter af et registreringssystem.
Der findes også løsninger mellem yderpunkterne. I Danmark er reassuranceselskaberne under
tilsyn på samme måde som de direkte tegnende forsikringsselskaber.
De forskellige regler for reassuranceselskaberne har resulteret i et mindre gennemsigtigt marked.
Det giver vanskeligheder for de direkte tegnende selskaber, når de skal ud på markedet og tegne
reassurance, og det kan føre til, at selskaberne betaler en højere pris for genforsikring end
nødvendigt.
EU-Kommissionen har også påpeget, at fælles regler internt i EU vil styrke EU i forhandlingerne
med tredjelande for fjernelse/reduktion af barriererne for EU-selskaber på de pågældende
markeder.
I korte træk kan det nævnes, at forslagets væsentligste elementer bygger på:
At skabe gensidig anerkendelse og harmonisering af regler for tilsyn med
reassuranceselskaber indenfor EU.
De eksisterende direktiver på forsikringsområdet.
Afskaffelse af kravet i nogle EU-lande om at reassuranceselskaber fra andre medlemslande
skal deponere penge til at dække de forsikringsmæssige hensættelser
Et tilladelsessystem, der indebærer, at reassuranceselskaber skal have licens til at drive
genforsikringsvirksomhed.
Kapitalkrav på linie med kravene for direkte tegnende forsikringsselskaber, med mulighed for
at øge kravene.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Indførelse af investeringsregler af kvalitativ karakter, eksempelvis i form af
porteføljediversificering og typen af aktiver der investeres i, afhængig af reasurranceselskabets
aktiviteter.
At forsikringsselskaber, der både tegner direkte forsikringer og genforsikring, er omfattet af
forslaget.
Europa-Parlamentets holdning
Europaparlamentet stiller sig positiv overfor forslaget. Der foreligger et udkast til udtalelse. Det
luxembourgske formandskab fører i øjeblikket forhandlinger med Europa-Parlamentet med
henblik på vedtagelse af forslaget i "1. læsning".
Nærhedsprincippet
Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EU-lovgivning på dette område.
Baggrunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der omfatter fælles elementer.
Regelsættet skal finde anvendelse på transnationalt niveau. Regeringen er enig i, at sådanne
foranstaltninger bedst træffes på EU-plan, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Dansk lovgivning skelner ikke mellem direkte tegnende forsikringsselskaber og
genforsikringsselskaber. Genforsikringsselskaber er underlagt de samme regler som andre
forsikringsselskaber. Da forslaget ligger tæt på de gældende regler i Danmark, vil forslaget kun
kræve begrænset tilpasning af reglerne.
Høring
I høringssvarene samt i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor er udtrykt tilslutning til en
gennemførelse af forslaget.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark støtter generelt målsætningen i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der sigter
mod at integrere de europæiske finansielle markeder og skabe ens vilkår for de europæiske
selskaber. I forlængelse heraf finder Danmark, at direktivforslaget er et godt middel til at fremme
et mere ensartet tilsyn med genforsikringsselskaber og genforsikring tegnet i forsikringsselskaber,
der tegner direkte forsikring. Det er til gavn for de direkte tegnende forsikringsselskaber, der
tegner genforsikring som beskyttelse. På den baggrund kan man fra dansk side støtte direktivet.
Vedrørende andre landes holdninger
Der er enighed om den foreliggende direktivtekst.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed indeholder allerede regler for
genforsikringsvirksomhed. Direktivet indfører næsten samme regler for tilsyn med
genforsikringsselskaber, som allerede gælder i Danmark. En gennemførelse af direktivet vil bl.a.
berøre investeringsreglerne for genforsikringsselskaber og de direkte tegnende
forsikringsselskaber, der tegner genforsikring. De nye investeringsregler medfører, at der er færre
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
beløbsmæssige grænser for, hvilke aktiver et selskab må investere i. Efter forslaget lægges vægten
på en risikovurdering, som tager udgangspunkt i selskabets evne til at kunne tåle udsving i
værdien af aktiver, som selskabet har investeret i. Dette udgangspunkt giver større overblik over
selskabets evne til at opfylde kravene til minimumskapital (solvenskrav), når der sker ændringer i
værdien af selskabets aktiver.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke betyde væsentlige ændringer i de regler, der gælder for danske
genforsikringsselskaber. Harmoniseringen af reglerne for genforsikringsvirksomhed vil betyde
lettelser for grænseoverskridende tegning af genforsikring og dermed betyde øget konkurrence på
det europæiske genforsikringsmarked.
Tidligere orientering af Folketinget
Der er fremsendt faktuelt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2004 (Alm. Del
– bilag 1050).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
Dagsordenspunkt 8:
Konjunkturstatistik (a-punkt)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning
(EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM (2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD)
Resumé
Kommissionen fremsatte den 13. april 2004 forslag til ovennævnte forordning. Formålet med
forslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse af harmoniserede statistikker til
brug for EU’s monetære politik. Med gennemførelse af ændringerne til forordningen vil Den
Europæiske Centralbank råde over et bedre datagrundlag til brug for den monetære politik, og
samtidig forbedres den danske og europæiske konjunkturstatistik.
Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 13. april 2004 forslag til ovennævnte forordning.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages i form af en forordning
efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.
Formålet med ændringsforslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse af
harmoniserede statistikker til brug for EU’s monetære politik. Ændringerne i forordningen om
konjunkturstatistik vil i stort omfang opfylde Den Europæiske Centralbanks behov for bedre
statistiske data til gennemførelse af den monetære politik. Disse behov er beskrevet i ØMU-
handlingsplanen fra 2000 samt i de årlige fremskridtsrapporter i tilknytning hertil. Når
forbedringerne er blevet gennemført, vil Den Europæiske Centralbank råde over et bedre
datagrundlag til brug for den monetære politik, og der etableres samtidig en forbedring af den
danske og europæiske konjunkturstatistik.
Den oprindelige Rådsforordning fra 1998 består af en række generelle artikler og 4
erhvervsspecifikke bilag (industri; byggeri og anlægsvirksomhed; detailhandel og andre
tjenesteydelser).
Forslaget vedrører ændringer til den gældende forordning, som berører alle de 4 erhvervsområder
dækket af bilagene til forordningen. Væsentlige ændringer vil være:
Opstramning af tidsfrister (hurtigere offentliggørelse).
Danmark opfylder allerede de
fleste af tidsfristerne i forslaget.
Månedlig produktion for byggeri og anlægsvirksomhed.
Danmark leverer allerede
kvartalsdata baseret på registeroplysninger. En ny metode skal udvikles, så det bliver
muligt at levere månedlige data.
Yderligere opdeling af eksportvariable efter euroområde og ikke-euroområde.
Ændringen gælder kun for medlemslande, der har indført euroen.
Produktionspriser for andre tjenesteydelser (kvartalsvis).
Ny spørgeskemabaseret
statistik skal etableres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155475_0037.png
37
Kommissionen forventer, at de nye forpligtelser træder i kraft i statistikken fra henholdsvis 2005
og 2006 afhængig af statistikområdet. I forslaget er der med hensyn til levering af de pågældende
statistikker indbygget overgangsordninger på 1, 2 eller 3 år efter ikrafttrædelsesdatoen.
Det forventes, at forordningsforslaget kan vedtages som et a-punkt på et kommende rådsmøde.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet fremsatte den 30. november 2004 19 ændringsforslag, som rådsarbejdsgruppen
har indarbejdet i den fælles holdning. Europa-Parlamentet godkendte forslaget ved førstebehandling
den 22. februar 2005.
Nærhedsprincippet
Kommissionens ændringsforslag refererer til Rådets forordning (EF) 1165/98 om
konjunkturstatistik, som begrundes i, at udarbejdelsen af fælles statistiske normer, der gør det
muligt at opstille harmoniserede statistikker, bedst sker på fællesskabsplan. Forordningen dækker
udelukkende de områder, der er nødvendige for at nå målet.
Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Den gældende danske lovgivning på området er Lov om Danmarks Statistik, jf.
Økonomiministeriets lovbekendtgørelse af 22. juni 2000.
Høring
Forslaget har været til høring hos følgende interessenter: Landsorganisationen i Danmark,
Færdselsstyrelsen, Håndværksrådet, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, HTS
Arbejdsgiverforeningen, Dansk Handel & Service, Dansk Byggeri, Dansk Transport og Logistik,
og Danmarks Nationalbank. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Service og
Landsorganisationen i Danmark.
Dansk Handel & Service har meddelt følgende:
Generelle bemærkninger:
”Da Danmarks Statistik i forvejen råder over langt størstedelen af de nye data og opfylder de
kortere tidsfrister, som der stilles krav om i forslaget, har Dansk Handel & Service ingen generelle
kommentarer til forslaget.”
Specifikke bemærkninger:
”Med hensyn til kravet om produktionspriser for andre tjenesteydelser fremgår det, at det endnu
er usikkert, hvordan indsamlingen af disse skal håndteres i praksis. Dansk Handel & Service har i
lang tid efterlyst bedre statistik om serviceerhvervene, og denne nye måling af outputpriserne er
derfor positiv. Men samtidig er det naturligvis essentielt, at respondentbyrden minimeres. I den
forbindelse forventer Dansk Handel & Service at blive hørt, når den konkrete
spørgeskemabaserede statistik skal udformes.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38
Landsorganisationen i Danmark har meddelt følgende:
”Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag vedr. ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik.”
Dansk holdning
Det foreliggende forslag indebærer efter dansk vurdering i sin helhed en forbedring af den danske
og den europæiske konjunkturstatistik. Fra et dansk synspunkt gælder dette særligt prisstatistikker,
henholdsvis eksportpriser i industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser.
Hurtig offentliggørelse af konjunkturstatistikker er en meget vigtig kvalitetsparameter, og
forslagets opstramning af tidsfristerne giver generelt et kvalitetsløft.
Andre landes holdninger
Forslaget støttes af et flertal blandt medlemslandene. Enkelte medlemslande har fremsat
undersøgelsesforbehold, som forventes løst ved bilaterale konsultationer.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer.
Danmarks Statistik skal indarbejde de ændringer, som forslaget indebærer, i den løbende
produktion af konjunkturstatistikker. For de to forslag vedrørende henholdsvis eksportpriser i
industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser skal der indsamles yderligere data.
Samlet set indebærer forslaget en forøgelse af Danmarks Statistiks årlige udgifter på 2,3
mio. kr. fra 2005, som afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Indberetningsbyrden skønnes at blive forøget med mellem 250.000 og 500.000 kr. pr. år ved
gennemførelse af den reviderede konjunkturforordning. Forslaget skønnes ikke at have yderligere
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europa udvalg har modtaget grundnotat dateret 11. maj 2004