Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2653 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. april 2005 –
rådsmøde (Konkurrenceevne ) den 18. april 2005 – vedlægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
5. april 2005
IS
Eksp.nr. 182523
/lbc-dep
Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 18. april 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0003.png
3
1B. Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for
vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union
(KOM(2005)97)
...... 3
2. Forelæggelse af forslag til Programmet om konkurrenceevne og
innovation (endnu ikke præsenteret) ..................................................... 8
Nyt notat
1B. Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst
og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97)
Resumé
Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 18. april
2005 med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om bedre regulering
til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97).
Bedre regulering indgår som en del af Kommissionens synteserapport og
midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Meddelelsen præsenterer det
fremtidige arbejde med bedre regulering i EU og ligger i forlængelse af
Kommissionens handlingsplan for bedre regulering fra juni 2002.
Kommissionen har desuden udsendt et anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen
i forbindelse med et EPC-møde den 5. april 2005, som er et arbejdspapir med
forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder. Bedre
regulering har senest været på dagsordenen på rådsmøderne
Konkurrenceevne og ECOFIN i marts 2005 samt på DER den 22.-23. marts
2005. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og
Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU
ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for administrative lettelser i
Danmark.
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og
medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering.
Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at
øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en
handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf
vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en
interinstitutionel aftale om bedre regulering.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlandene,
Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af
reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at
nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal sikre
en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og med
2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og
en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 prioriteter
vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre
med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvikles en
fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk
foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte
kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.
DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne
og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til
måling af de administrative byrder. Bedre regulering og administrative byrder
har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og ECOFIN i marts 2005.
Senest har DER i marts 2005 opfordret Kommissionen og Rådet til på
baggrund af pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden
udgangen af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen.
Kommissionen foreslår i sin nye meddelelse (KOM(2005)97) følgende
initiativer:
alle nye lovgivningsforslag screenes tidligt i lovgivningsprocessen for
deres forventede indflydelse på konkurrence og konkurrenceevne,
at der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsprocessen -
udarbejdes et ’Roadmap’, som beskriver den foreløbige vurdering af
initiativet og behov for videre analyser samt at der med udgangspunkt i
de konkrete Roadmaps udarbejdes integrerede konsekvensanalyser af alle
nye lovgivningsinitiativer,
det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan
indgå i de integrerede konsekvensvurderinger og at der iværksættes en
pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateriale- og statistikområdet, som skal
teste en fælles målemetode,
der
lanceres
en
omfattende,
uafhængig
evaluering
af
konsekvensvurderingssystemet i 2006 ved hjælp af ekstern rådgivning om
bl.a. metoden for konsekvensvurderinger sideløbende med at
kvalitetskontrollen med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen,
der skal opnås enighed mellem Kommissionen, Rådet og Europa-
Parlamentet omkring elementerne i en fælles tilgang til
konsekvensvurdering på alle stadier i lovgivningsprocessen, herunder
også af væsentlige ændringsforslag,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
lovgivningsforslag, som i øjeblikket afventer behandling i Rådet og
Europa-Parlamentet skal gennemgås for deres fortsatte relevans og
indflydelse på konkurrenceevnen,
mulighederne undersøges for at gennemføre de forenklingsforslag, som
Konkurrenceevnerådet præsenterede for Kommissionen i november
2004 samt at identifikationen af nye forslag styrkes,
mekanismerne forbedres for udvælgelse af lovgivning, som kræver
forenkling, bl.a. gennem inddragelse af interessenter,
der lanceres en ny fase i Kommissionens regelforenklingsprogram i
2006/07 og udvikles sektorvise handlingsplaner for regelforenkling,
anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til
traditionel regulering og at medlemsstaterne udvikler nationale strategier
for bedre regulering, herunder især at de anvender integrerede
konsekvensvurderinger og undgår overimplementering samt
at medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer.
Desuden vil Kommissionen etablere en rådgivende højniveaugruppe af
nationale eksperter i regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal
rådgive medlemsstaterne om især regelforenkling og konsekvensanalyser
samt konsekvenser for økonomi, miljø og sociale forhold. Gruppen skal bl.a.
diskutere udviklingen af indikatorer, der følger fremskridt i reguleringens
kvalitet. Endelig skal en uafhængig gruppe rådgive Kommissionen om
tekniske emner, herunder konsekvensvurderingernes metode.
Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden
udsendt et anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen, som er et arbejdspapir
med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder.
Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU
Net Administrative Cost Model, som bygger på visse elementer i SCM
(Standard Cost Model)-tilgangen. Kommissionen foreslår desuden, at den
fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig, tilpasningsdygtig (især
hvad angår dataindsamling), transparent, pålidelig, muliggøre ex post
overvågning samt bringe klarhed over de administrative forpligtelsers
oprindelse.
Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal
fastlægges på forhånd, heriblandt en definition af administrative byrder og et
standardiseret afrapporteringsformat. Eventuelle metodiske forbehold
foreslås beskrevet i forbindelse med afrapporteringen. Kommissionen lægger
imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt angår de øvrige
elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og
dataindsamlingen.
Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver
proportional med de forventede byrder. Det foreslås, at data udvælges
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0006.png
6
pragmatisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder samt bl.a. afhænger
af udgifterne forbundet med vurderingen. Der lægges op til i de fleste tilfælde
at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat), standardiserede
forhold, ekspertudsagn eller medlemsstaternes egne studier. Kommissionen
lægger op til, at beslutningen om hvordan data indsamles, ligger hos
medlemsstaterne, som udfører analyserne.
Kommissionen foreslår, at administrative byrder defineres som byrder, der
følger af informationsforpligtelser påkrævet ved lov. Byrderne vurderes
netto, dvs. nye byrder i den konkrete regulering fratrukket nye administrative
lettelser i den konkrete regulering. Forslaget til målemetode er både rettet
mod virksomheder, borgere, den frivillige sektor samt offentlige
myndigheder. Aktiviteter, som aktørerne ville udføre uanset reguleringen,
medregnes ikke, og metoden skal som udgangspunkt måle løbende
administrative byrder, om end engangsbyrder kan inddrages. Der lægges op
til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administrativ handling
ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede aktører.
Kommissionen lægger op til, at metoden skal anvendes proportionalt og
individuelt fra sag til sag både på ny og på eksisterende regulering. Det
foreslås, at metoden anvendes på væsentlige nye forslag til regulering, samt
på eksisterende regulering, der er udpeget som værende særligt bebyrdende
(fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissionen
anbefaler, at der udvikles bagatelgrænser (målt i tidsforbrug) for, hvornår
metoden skal anvendes.
Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed,
udfører nationale undersøgelser samt definerer typiske virksomheder.
Kommissionen forbeholder sig dog retten til at verificere kvaliteten af data
og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med Kommissionens
initiativret.
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5
pilotprojekter, som skal teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen lægger
op til, at pilotprojekter udpeges blandt emnerne i Kommissionen rullende
regelforenklingsprogram,
listen
over
forenklingsforslag
fra
Konkurrenceevnerådet i november 2004 og blandt Kommissionen
lovgivningsforslag fra 2005. Af Kommissionens nye meddelelse om bedre
regulering fremgår det, at pilotprojekterne bl.a. omfatter byggemateriale- og
statistikområdet.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0007.png
7
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
5.
Høring
Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European
Union: A possible approach” og et notat om dansk holdning til målemetoden
har været sendt i interministeriel høring i følgegruppen for bedre regulering
(20. september 2004). Kommissionens meddelelse om bedre regulering i EU
har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 31.
marts 2005. Da der endnu ikke foreligger officielt materiale omkring
målemetoden, er der ikke foretaget yderligere høring.
6.
Andre landes holdninger
Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til arbejdet med bedre regulering.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og
Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU
ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative
lettelser i Danmark.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at
medlemsstaterne skal medfinansiere målinger på europæisk niveau, vil dette
dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for rådsmødet
(Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud
for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001
til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den
21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den
17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30.
september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den
14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for
rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0008.png
8
rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering og
forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7.
og 8. marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater om
Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.
Nyt notat
2. Forelæggelse af forslag til Programmet om konkurrenceevne og
innovation (endnu ikke præsenteret)
Resumé
Kommissionen forventes at præsentere Kommissionens forslag til et fremtidigt
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (Competitiveness and
Innovation Programme, CIP), der forventes at omhandle innovation,
bæredygtig ressourceanvendelse, informations- og kommunikationsteknologi,
små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering samt fremme af
iværksætteri og bedre rammevilkår for erhvervslivet. Programmet forventes at
erstatte eksisterende programmer inden for de pågældende områder og
forventes at blive organiseret på en måde, så fokus på de enkelte
indsatsområder ikke går tabt i det fremtidige rammeprogram. Forslaget
foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
Forslaget forventes ikke i sig selv at berøre gældende dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen forventes at præsentere Kommissionens forslag til et fremtidigt
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (Competitiveness and
Innovation Programme, CIP) på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. april
2005. Forslaget foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
Forslaget til rammeprogram forventes at fokusere på at fremme
konkurrenceevne og innovation ved at søge at fremme følgende fire mål:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0009.png
9
(1) Innovation og bæredygtig ressourceanvendelse,
(2) bedre brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT),
(3) små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering samt
(4) økonomiske og administrative reformer for at fremme mere iværksætteri og
bedre rammevilkår for erhvervslivet.
Dette forventes at blive organiseret i et samlet program med et overordnet
budget, mens indsatsen forventes organiseret i tre søjler: (1) Iværksætteri og
innovation, (2) Informations- og kommunikationsteknologi, og (3) Intelligent
energi-programmet. Miljøteknologi og fokus på små og mellemstore
virksomheder forventes at indgå som enten tværgående indsatsområder eller
selvstændige søjler. Programmet forventes at afløse følgende eksisterende
programmer:
-
Det eksisterende flerårige program for initiativ og iværksætterånd
(MAP),
-
Modinis, e-Content og e-TENs, der alle er IKT-programmer,
-
Intelligent Energy-Europe programmet,
-
ECO Innovation (LIFE+ Innovation), og
-
Innovation Actions.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3.
Nærhedsprincippet
Det forventes, at det kommende program om konkurrenceevne og innovation
vil bidrage til at realisere EU’s Lissabon-strategi med henblik på at udvikle EU’s
konkurrenceevne og supplere de tiltag, der finder sted i medlemslandene i
lighed med de eksisterende programmer, det nye program forventes at afløse.
Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget til rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation vil være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget forventes ikke i sig selv at berøre gældende dansk ret.
5.
Høring
Forslaget er endnu ikke præsenteret, men vil blive sendt i høring i
Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst, når det foreligger.
6.
Andre landes holdninger
På baggrund af Kommissionens foreløbige mundtlige præsentationer i de
respektive underliggende programkomitéer er det forventningen, at
medlemslandene vil tage positivt imod Kommissionens udspil. Det forventes
desuden at være et udbredt ønske, at de enkelte indsatsområder ikke bliver
svækket i det fremtidige rammeprogram.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156624_0010.png
10
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen forventes at kunne tage præsentationen til efterretning og lægge op
til, at Danmark kan byde de kommende forhandlinger om et muligt fælles
rammeprogram velkommen.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation vil i givet fald
afløse en række eksisterende programmer, hvortil Danmark bidrager med ca. 2
pct. om året. Idet der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et programudkast,
kendes den økonomiske ramme for programmet ikke, men det forventes, at
den finansielle ramme vil indgå som en del af det finansielle perspektiv for 2007
og frem. Forslaget vil – såfremt der er opbakning til dets iværksættelse – skulle
besluttes via den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-
Parlamentet.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have
samfundsøkonomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede
indsatsområder må forventes at styrke iværksætteri, små og mellemstore
virksomheders forhold, innovation og udbredelsen af informations- og
kommunikationsteknologi, samt bidrage til forbedrede miljø- og energiforhold,
hvilket må forventes at bidrage til styrket økonomisk vækst.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.