Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2658 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
29. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. maj 2005 –
ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. maj 2005 – vedlægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
27. april 2005
IS
Eksp.nr. 186586
/lbc-dep
Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10. maj
2005
1. Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede retningslinier for vækst
og job 2005-2008, KOM (2005) 141 ......................................................... 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0003.png
3
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation (2007-2013) KOM(2005) 121 endelig . 10
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets
beslutning 2000/819/EF om et flerårigt program til fremme af initiativ og
iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV) (2001-
2005) KOM(2004) 781 ............................................................................ 17
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grænseoverskridende
fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703, endelig. ......................... 21
1. Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede retningslinier
for vækst og job 2005-2008, KOM (2005) 141
Resumé
Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse
vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008,
herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer (BEPG) (jf. traktatens artikel 99), og et forslag til en
Rådsbeslutning
om
retningslinjerne
for
medlemslandenes
beskæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i de
relevante rådsformationer ventes godkendt på Det Europæiske Råd og
vedtaget af hhv. Rådet (økonomi- og finansministre) og Rådet
(beskæftigelses- og socialministre) i begyndelsen af juli 2005. Det nye
koncept med tre-årige integrerede retningslinjer er en del af gennemførelsen
af DER’s beslutning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af
Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0004.png
4
Rådet(Konkurrenceevne) ventes på mødet den 10. maj 2005 at vedtage et
bidrag til retningsliniernes mikroøkonomiske del.
1.
Baggrund og indhold
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles
den 22.-23. marts 2005 fastslår i relation til midtvejsrevisionen af Lissabon-
strategien, at Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal
vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elementer: de
overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og retningslinjerne
for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af
de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og
mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er
et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den
generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.”
Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse
vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008,
herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer (BEPG), jf. traktatens artikel 99, og et forslag til en
Rådsbeslutning
om
retningslinjerne
for
medlemslandenes
beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Kommissionens oplæg til
integrerede retningslinjer består af dels de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer i form af makroøkonomiske retningslinjer og
mikroøkonomiske retningslinjer og dels beskæftigelsesretningslinjerne, jf.
nedenstående oversigt.
1.1. Oversigt: De integrerede retningslinjer for vækst og job (2005-2008)
Makroøkonomiske retningslinjer
1
2
3
4
5
6
7
8
At sikre økonomisk stabilitet
At sikre økonomisk holdbarhed
At fremme efficient allokering af ressourcer
At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik
og strukturpolitik
At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og
vækst
At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU
Mikroøkonomiske retningslinjer
At udvide og uddybe det indre marked
At sikre åbne og konkurrencedygtige markeder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0005.png
5
9 At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø
10 At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende
for små og mellemstore virksomheder
11 At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre
aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter
12 At øge og forbedre investeringer i F&U
13 At fremme innovation og anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi (ICT)
14 At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke
synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
15 At bidrage til en stærk industriel base
Beskæftigelsesretningslinjer
16 At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af
fuld beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i
arbejdet, og styrkelse af social og territorial samhørighed
17 At fremme en livslang tilgang til arbejde
18 At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte
grupper
19 At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet
20 At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i
beskæftigelsen og reducere segmentering på arbejdsmarkedet
21 At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre
arbejdskraftomkostninger
22 At udvide og forbedre investeringer i humankapital
23 At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som
reaktion på nye kompetencekrav
1.2. Mikroøkonomiske reformer rettet mod styrkelse af Europas vækstpotentiale
Kommissionens forslag til integrerede retningslinier indeholder en
mikroøkonomisk del, hvori indgår i alt 9 delretningslinier:
Delretningslinje nr. 7: At udvide og uddybe det indre marked
EU-landene bør fremskynde gennemførelse af direktiver vedrørende det
indre marked, prioritere en bedre gennemførelse af lovgivning vedrørende
det indre marked, fremme den finansielle integration, fjerne skattemæssige
hindringer for grænseoverskridende aktiviteter og anvende EU’s regler for
offentlige indkøb effektivt.
Delretningslinje nr. 8: At sikre åbne og konkurrencedygtige markeder
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0006.png
6
EU-landene bør prioritere fjernelsen af lovgivningsmæssige barrierer og
andre barrierer, der hæmmer konkurrencen i nøglesektorer, en mere effektiv
håndhævelse af konkurrencepolitik, myndighedernes gennemgang af
markedsforhold for at identificere og fjerne hindringer for konkurrence og
markedsadgang, reduktionen i statsstøtte, der forvrider konkurrencen, og
omprioritering af støtte til fordel for horisontale mål såsom forskning og
innovation. EU-landene bør også fuldt ud implementere de aftalte tiltag for
at åbne netværksindustrier for konkurrence for at sikre effektiv konkurrence
på europæiske integrerede markeder, samtidig med at der sikres
tilfredsstillende udbud af services af høj kvalitet af generel økonomisk
interesse.
Delretningslinje nr. 9: At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø
EU-landene bør sikre øget kvalitet i lovgivningen gennem systematisk og
grundig vurdering af dens økonomiske, sociale og miljømæssige effekter,
mens der tages højde for de administrative omkostninger forbundet med
reguleringen. Landene bør konsulere de berørte parter vedrørende fordele og
ulemper ved deres lovgivningsinitiativer, især i det omfang initiativerne
indebærer prioritering mellem forskellige politiske mål.
Delretningslinje nr. 10: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø
fremmende for små og mellemstore virksomheder
EU-landene bør forbedre adgangen til finansiering, tilpasse skattesystemerne,
styrke det innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og
tilbyde relevant informations- og støtteservice for at fremme
virksomhedsetablering og vækst i overensstemmelse med Charteret for små
og mellemstore virksomheder. EU-landene bør endvidere styrke vægten på
iværksætterkultur i uddannelser og efteruddannelser, samt fremme
mulighederne for ændringer i ejerforhold, revidere konkurslovgivning og
forbedre
retsprocesser
vedrørende
blandt
andet
virksomhedsomstruktureringer.
Delretningslinje nr. 11: At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og
færdiggøre aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter
Der bør ske en udvidelse og forbedring af europæisk infrastruktur og
færdiggørelse af aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter med det
særlige formål at opnå større integration af nationale markeder i det udvidede
EU. EU-landene bør udvikle passende infrastrukturer i forhold til transport,
energi samt informations- og kommunikationsteknologi som en vigtig
betingelse for at sikre en succesfuld åbning af netværksindustrier for
konkurrence.
Landene
bør
desuden
indføre
passende
infrastrukturprissystemer som et middel til at internalisere miljømæssige
omkostninger for at sikre en efficient anvendelse af infrastrukturer og
udvikling af en bæredygtig modal balance.
Delretningslinje 12: At øge og forbedre investeringer i F&U
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0007.png
7
EU-landene bør udvikle tiltag for at fremme privat forskning og udvikling
ved at styrke rammebetingelserne og sikre, at virksomheder opererer i
tilstrækkeligt kompetitive markeder, ved at øge omfanget og effektiviteten af
offentlige udgifter til forskning og udvikling, ved at styrke ’excellence-centre’,
ved at gøre bedre brug af støttemekanismer, ved at sikre et tilstrækkeligt
udbud af kvalificerede forskere gennem flere studerende i videnskabs-,
teknik- og ingeniørfag samt styrket karriereudvikling og mobilitet af forskere
på tværs af lande og sektorer.
Delretningslinje nr. 13: At fremme innovation og anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologi (ICT)
EU-landene bør fokusere på forbedringer af supportservices for innovation,
herunder for teknologioverførsel og netværk, der sammenknytter
universiteter og virksomheder, fremme af videnoverførsel gennem
udenlandske direkte investeringer, bedre adgang til finansiering samt
betalelige og veldefinerede intellektuelle ejendomsrettigheder. Landene bør
fremme anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og
relaterede ændringer i organisationen af arbejde.
Delretningslinje nr. 14: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og
styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
EU-landene bør prioritere internalisering af miljømæssige omkostninger, øget
energieffektivitet samt udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi.
Implementeringen af disse prioriteter bør være i overensstemmelse med
eksisterende europæiske forpligtelser samt med tiltag og instrumenter
foreslået i handlingsplanen for miljøteknologi (Environmental Technologies
Action Plan, ETAP), idet der bør lægges vægt på anvendelse af blandt andet
markedsbaserede instrumenter og fjernelse af miljøskadelige subsidier
sammen med andre politikinstrumenter.
Delretningslinje 15: At bidrage til en stærk industriel base
EU-landene bør fokusere på udviklingen af nye teknologier og markeder.
Det indebærer særligt forpligtelse til etablering og implementering af fælles
europæiske teknologiinitiativer og offentlig-private partnerskaber, der
bidrager til håndtering af ufuldkommenheder på markeder og skabelsen af
lokale klynger.
1.3. Den videre proces frem mod vedtagelsen af retningslinierne i Rådet (ØKOFIN) og
Rådet (beskæftigelsesministre)
Den del af de integrerede retningslinier, der vedrører overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer ventes at blive genstand for en
orienterende debat på det uformelle rådsmøde(ØKOFIN) den 13.-14. maj og
politisk enighed på ØKOFIN den 7. juni 2005. Den del af retningslinierne,
der vedrører beskæftigelse, ventes behandlet i Rådet (Beskæftigelses- og
socialministre) den 2.-3. juni. Konkurrenceevnerådet vil drøfte den
mikroøkonomiske del af retningslinerne på et møde i Rådet den 10. maj
2005, hvor Rådet ventes at vedtage sit bidrag til denne del af retningslinerne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0008.png
8
Andre rådsformationer ventes også at ville drøfte enkeltdele af
Kommissionens forslag til integrerede retningslinier.
I lyset af de respektive rådsformationers behandling af hhv. de overordnede
økonomisk-politiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne ventes de
integrerede retningslinjer fremlagt m.h.p. godkendelse af Det Europæiske
Råd på mødet den 16.-17. juni 2005, som forberedes af Rådet (GAERC) den
23. maj og 13. juni., forud for vedtagelsen af de overordnede økonomisk-
politiske
retningslinjer
i
Rådet
(ØKOFIN)
og
af
beskæftigelsesretningslinjerne i Rådet (Beskæftigelses- og socialministre).
2
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af
retningslinierne. Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse
forud for Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005.
3.
Nærhedsprincippet
Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder
makroøkonomisk og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik,
men skal ifølge traktaten betragte deres økonomiske politikker som
spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de
overordnede økonomisk politiske retningslinjer, jf. traktatens artikel 99, og
retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens
artikel 128. Da retningslinierne er eksplicit hjemlet i traktaten finder
regeringen at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
4.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til integrerede retningslinier relaterer sig ikke eksplicit
til dansk ret
5
Høring
Høring af interesseorganisationer vil blive foretaget
6.
Andre landes holdninger
De øvrige EU-lande ventes at hilse Kommissionens meddelelse vedrørende
de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008 velkommen som
grundlag for vedtagelsen af de overordnede økonomisk-politiske
retningslinjer (BEPG) i Rådet (ØKOFIN) og retningslinjerne for
medlemslandenes beskæftigelsespolitikker i Rådet (Beskæftigelses- og
socialministre).
7.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side hilses Kommissionens meddelelse om de integrerede
retningslinier for vækst og job velkommen som grundlag for vedtagelsen af
de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og
retningslinierne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker i Rådet. Fra
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0009.png
9
dansk side bifalder man integrationen af de eksisterende retningslinier, som
bidrager til den af DER vedtagne refokusering af Lissabon-strategien.
Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinjerne udformes, så de har den
størst mulige effekt i forhold til gennemførelsen af økonomisk politik, der
bidrager til at nå Fællesskabets mål, at integrationen af retningslinierne
bidrager til at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er
i overensstemmelse (konsistente) med de overordnede økonomisk-politiske
retningslinier samt finder
det hensigtsmæssigt, at alle relevante
rådsformationer fortsat skal bidrage til formulering og gennemførelse af de
integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de
integrerede retningslinier afspejler de danske prioriteter op til forårstopmødet
og de konklusioner, som blev vedtaget på forårstopmødet, herunder at
BEPG skal sikre konsistens i den økonomiske politik.
Den mikroøkonomiske del af retningslinierne synes i høj grad at være i
overensstemmelse med danske prioriteter til midtvejsevalueringen af
Lissabon-strategien.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag til integrerede retningslinier har i sig selv ingen
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af retningslinierne forventes
samfundsøkonomiske konsekvenser.
at
have
positive
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0010.png
10
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) KOM(2005)
121 endelig
.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til et rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation (CIP), hvor en række eksisterende
programmer erstattes af et fælles rammeprogram. Forslaget til
rammeprogram er bygget op om 3 delprogrammer:
1. Iværksætter- og innovationsprogrammet,
2. Støtteprogrammet
for
IKT-politik
(informations-
og
kommunikationsteknologi), og
3. Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.
Kommissionen lægger op til, at miljø og indsatsen for små og mellemstore
virksomheder organiseres som tværgående indsatser i forhold til alle tre
delprogrammer, særligt delprogrammet for iværksætteri og innovation.
Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere
Lissabonprocessen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner
fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.
Det samlede rammeprogram foreslås at udgøre 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4
mia. kr.) fordelt over 7 år. Den samlede beløbsramme afhænger dog af
drøftelserne om de overordnede økonomiske rammer.
Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 18. april og der
forventes en første indledende diskussion heraf på Rådet (Konkurrenceevne)
den 10. maj 2005, hvorefter de egentlige forhandlinger vil blive påbegyndt.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til kommende rammeprogram for
konkurrenceevne og innovation (CIP) den 6. april 2005 (dansk version den 20.
april). Forslaget har en samlet beløbsramme på ca. 31,4 mia. kr. fordelt over 7
år.
Kommissionen foreslår, at CIP afløser følgende eksisterende programmer:
-
Det flerårige program for initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og
mellemstore virksomheder (MAP-programmet),
-
finansiel støtte til transeuropæiske netværk,
-
det flerårige program for handlinger inden for energiområdet, Intelligent
Energi – Europa,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
-
-
de tre eksisterende IKT-programmer eTEN, eContent Plus og Modinis
samt
dele af det finansielle instrument for miljøet (LIFE-programmet).
Forslaget er en del af Kommissionens indsats for at revitalisere
Lissabonprocessen, hvilket bl.a. afspejledes i formandskabets konklusioner
fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.
Kommissionen baserer forslaget til CIP på artikel 156, 157(3) og 175(1) i TEU.
Forslaget ekskluderer eksplicit forskning og teknologisk udvikling i relation til
artikel 166 i TEU. Kommissionen lægger op til, at EØS-landene og associerede
lande efter aftale kan tilslutte sig CIP-programmet efterfølgende.
Forslaget til rammeprogrammet CIP er bygget op om 3 delprogrammer:
1. Iværksætter- og innovationsprogrammet,
2. Støtteprogrammet
for
IKT-politik
(informations-
kommunikationsteknologi), og
3. Programmet ”Intelligent Energi – Europa”.
og
Disse foreslås organiseret med en fælles overligger bestående af bevilling,
retsgrundlag og de værktøjer, der kan anvendes.
Miljø og fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås at indgå
som tværgående/horisontale indsatser, hvor SMV’er dog samtidig indgår i det
første delprogram for iværksætteri og innovation, mens miljøteknologier indgår
i første delprogram og indirekte i tredje delprogram. Kommissionen lægger
vægt på, at rammeprogrammet skal bidrage til bæredygtighed og fremme af
miljøeffektiv teknologi.
Der foreslås samlet afsat 4.212,6 mio. EUR (ca. 31,4 mia. kr.) til hele
rammeprogrammet, svarende til knap 4,5 mia. kr. om året i gennemsnit. Heraf
afsættes 2,6 mia. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til iværksætteri- og
innovationsprogrammet, hvoraf 1,1 mia. EUR (ca. 8,1 mia. kr.) reserveres til at
fremme adgangen til finansiering. Der afsættes endvidere op til 520 mio. EUR
(ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation for at sikre, at den tværgående
indsats får en reel vægt og styrker den allerede eksisterende indsats. Der
afsættes 801,6 mio. EUR (ca. 6 mia. kr.) til delprogrammet for IKT og 780 mio.
EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til delprogrammet for intelligent energi.
Kommissionen lægger i forslaget op til, at implementeringsredskaberne i CIP-
programmet kan understøtte flere af delprogrammerne, hvis dette giver bedre
mening og dermed styrker integrationen af rammeprogrammet. Det gælder
eksempelvis fællesskabets finansielle instrumenter, infocentre og netværk
De tre delprogrammer foreslås organiseret med hver sin forvaltningskomité,
der forventes administreret under det respektive generaldirektorat i EU,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0012.png
12
henholdsvis Erhverv, Informationssamfund og Energi. Disse skal samtidig
sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med medlemslandenes prioriteter.
Forslaget lægger op til, at der fastlægges et specifikt og indikativt budget for
hver af disse tre delprogrammer.
Forslaget skal vedtages i overensstemmelse med artikel 251 i TEU om fælles
beslutningstagen.
1. Iværksætteri- og innovationsprogrammet:
Kommissionen foreslår, at det eksisterende flerårige program for initiativ og
iværksætterånd (MAP), det europæiske konkurrenceevneprogram, dele af det
eksisterende innovationsprogram og dele af LIFE-programmet organiseres som
et samlet delprogram for iværksætteri og innovation.
Delprogrammet skal tage sig af iværksætteri, industriel konkurrenceevne og
innovation, inklusiv miljøeffektiv innovation, og vil navnlig være målrettet
SMV’er. Delprogrammet dækker både industri- og serviceområdet og vil
udgøre en vigtig del af EU's iværksætterhandlingsplan, der blev vedtaget i 2004
og det europæiske charter for små virksomheder.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at dette delprogram er et af
instrumenterne til støtte for implementeringen af den miljøteknologiske
handlingsplan (ETAP).
Kommissionen foreslår, at delprogrammet skal fremme brugerdreven
innovation ved at støtte horisontale aktiviteter, hvor innovation forstås som en
forretningsproces i forbindelse med at udnytte markedsmuligheder for nye
produkter, serviceydelser og forretningsprocesser. Det vil ske ved at fremme
sektorspecifik
innovation,
erhvervsklynger,
offentlig-private
innovationspartnerskaber og anvendelsen af innovationsmanagement.
Kommissionen foreslår, at CIP fokuserer på at bidrage til europæiske
støttetjenester for virksomheder og innovation, innovationsstøtte på regionalt
niveau, navnlig overførsel af viden og teknologi samt forvaltning af
intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, udbredelse på markedet af
eksisterende nye teknologier som IKT, energi og miljøteknologi samt udvikling
og koordinering af nationale og regionale innovationsprogrammer. CIP vil
forbedre tilstedeværelsen og adgangen for innovative SMV’er til ekstern
finansiering, inklusiv F&U og innovationsaktiviteter samt fremme SMV’ers
deltagelse i det 7. rammeprogram for forskning, teknologi og demonstration.
Delprogrammet for iværksætteri og innovation søger at adressere markedsfejl
inden for adgang til finansiering i forhold til ansvarlig kapital, venturekapital og
lån til små og mellemstore virksomheder gennem fællesskabets finansielle
instrumenter under den europæiske investeringsfond (EIF). Desuden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0013.png
13
iværksættes et kapacitetsopbygningsprogram for at styrke finansielle formidleres
kompetencer inden for bl.a. opfølgningsinvesteringer og teknologi.
Programmet
rummer
desuden
en
europæisk
erhvervs-
og
innovationsstøtteservice, der skal fremme adgangen til information samt en
politikudviklingsdimension baseret på benchmarkanalyser, studier og
sammenligninger af god praksis. Endelig sigter programmet på at forbedre det
regulative og administrative miljø for virksomheder.
Kommissionen lægger op til at øge adgangen til information ved at styrke
europæiske støttetjenester for virksomheder og innovation, herunder Euro Info
Centrene, i forhold til det indre marked, innovation, viden og teknologi samt
fællesskabslovgivning.
Der foreslås afsat 2.631 mio. EUR (ca. 19,3 mia. kr.) til dette delprogram, heraf
1,1 mia. EUR (ca. 8,4 mia. kr.) til at fremme adgang til finansiering og op til 520
mio. EUR (ca. 3,9 mia. kr.) til miljøeffektiv innovation.
2. Informations- og kommunikationsteknologi-programmet (IKT):
Kommissionen foreslår at samle tre eksisterende IKT-programmer under
eEurope-initiativet, eTEN, eContent Plus og Modinis, i et samlet og mere
fokuseret IKT-program. Målet er at opnå større synergi og effekt af indsatsen.
Dette ligger i forlængelse af Det Europæiske Råds opfordring til
Kommissionen
i
marts
2005
1
om
at
forberede
et
nyt
informationssamfundsinitiativ til afløsning for eEurope-handlingsplanerne.
IKT-programmet skal således ses i sammenhæng med forslaget til initiativet
i2010, som Kommissionen forventes at fremsætte i maj 2005 til afløsning for
den eksisterende handlingsplan eEurope 2005.
eTEN (Transeuropæisk netværk for telekom) støtter valideringen og
udbredelsen af transeuropæiske IKT-baserede serviceydelser. eContent Plus-
programmet fremmer udviklingen af innovativt europæisk digitalt indhold og er
netop vedtaget. MODINIS giver økonomisk støtte til implementering af
handlingsplanen eEurope 2005 gennem indsats inden for fire områder:
Overvågning og sammenligning, udbredelse af bedste praksis, analyser og
strategiske drøftelser samt netværks- og informationssikkerhed.
Delprogrammet skal være et af midlerne til at støtte aktioner identificeret i
i2010-initiativet. Det skal stimulere en bredere anvendelse af IKT hos
borgerne, i virksomhederne og hos myndighederne og sigte mod en
intensivering af de offentlige investeringer i IKT. Delprogrammet kommer til
at bygge på erfaringerne fra eTen, eContent og Modinis, samtidig med at det
skal forbedre synergieffekterne mellem disse.
1
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (den 22.-23. marts
2005).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0014.png
14
Delprogrammet skal støtte aktioner til udvikling af et europæisk
samarbejdsområde for information og til styrkelse af det indre marked for
informationsprodukter og -tjenester. Det skal søge at stimulere innovation
gennem en større udbredelse af og større investeringer i IKT med det formål
at udvikle et inkluderende informationssamfund samt mere effektive tjenester
på områder af offentlig interesse og skabe forbedret livskvalitet. Det skal
også tage fat om problemerne med fragmenteringen af det europæiske
marked for digitalt indhold ved at støtte produktion og distribution af
europæisk online-indhold og fremme den kulturelle og sproglige
mangfoldighed i Europa.
eContent Plus-programmet løber frem til udgangen af 2008, hvorefter det
foreslås inkluderet i CIP-programmet.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 801,6 mio EUR (ca. 6 mia. kr.) til dette
delprogram.
3. Intelligent Energi-programmet:
Forslaget lægger op til en fortsættelse og udvidelse af det eksisterende intelligent
energi-program inden for det foreslåede rammeprogram. Målet er at støtte
bæredygtig energiudvikling, miljøbeskyttelse, forsyningssikkerhed og
konkurrenceevne samt fremme implementeringen af fællesskabslovgivning på
området. Delprogrammet søger derfor at bidrage til udvikling og
implementering
af
de
energireguleringsmæssige
rammer,
øge
investeringsniveauet i nye og bedst ydende teknologier, øge anvendelsen og
efterspørgslen efter energieffektivitet, vedvarende energiressourcer og energi-
diversificering (brug af forskellige energikilder), inklusiv inden for
transportområdet gennem øget opmærksomhed og videnforøgelse.
Delprogrammet er fællesskabets ikke-teknologiske program inden for
energiområdet med fokus på at fjerne ikke-tekniske barrierer, skabe
markedsmuligheder og øge opmærksomheden.
Forslaget lægger op til, at COOPENER, den eksterne dimension af det
eksisterende program, overflyttes til EU's eksterne politikker.
Kommissionen foreslår, at intelligent energi-programmet organiseres om
fortsættelsen af programmerne SAVE, ALTENER og STEER:
-
SAVE: Programmet for energieffektivitet og den rationelle brug af energi,
navnlig i bygninger og industrien.
-
ALTENER: Programmet for nye og vedvarende energikilder for
centraliseret og decentraliseret produktion af elektricitet og varme og deres
integration i de lokale miljø- og energisystemer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0015.png
15
-
STEER: Programmet for energiaspekter ved transport, diversificering af
brændstoffer, herunder vedvarende energikilder, og energieffektivitet inden
for transportområdet.
Kommissionen foreslår, at energiprogrammets projekter administreres af et
udvidet intelligent energi-agentur (Intelligent Energy Executive Agency), og at
man undersøger muligheden for at benytte dette eller nedsætte andre operative
organer til at varetage administrationen af andre projekter under CIP.
For at opnå større markedsgennemtrængning for vedvarende energikilder og
forbedre energieffektiviteten er der behov for en fællesskabsindsats navnlig i
forhold til standardisering af udstyr, udbredelsen af teknologi og af bedste
praksis for management. Desuden er der brug for at accelerere investeringer og
stimulere markedsoptagelse af innovative teknologier til vedvarende energi.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 780 mio. EUR (ca. 5,8 mia. kr.) til dette
delprogram.
Overensstemmelse mellem CIP-forslaget og det 7. rammeprogram:
Programmet er ifølge Kommissionen komplementært i forhold til forskning og
udviklingsområdet under det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk
udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fokuserer på ikke-teknologiske
områder af innovation og på indsatsen efter selve forskningen og udviklingen,
mens det 7. rammeprogram vil fokusere på forsknings- og udviklingsdelen.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
3.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Programmet er et fællesskabsinstrument, der afløser en
række eksisterende programmer, der bl.a. støtter tiltag i medlemsstaterne.
Ansvaret herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Inden for
en række af indsatsområderne er der tale om brug af den åbne
koordinationsmetode.
Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
5.
Høring
Forslaget sendes i høring i de relevante specialudvalg med forventet frist den
15. maj 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0016.png
16
6.
Andre landes holdninger
En række lande er kommet med indledende spørgsmål og kommentarer om
programmet i relation til det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk
udvikling og demonstration (FP7-RTD), strukturfondene og de kommende
statsstøtteregler for innovation. Det forventes, at medlemslandene vil tage
positivt imod Kommissionens udspil, men spørge til fordelene ved at slå
programmerne sammen, herunder fordelene ved at inddrage programmet
”Intelligent Energi – Europa” og dele af miljøindsatsen i det fremtidige
program. Det forventes desuden at være et udbredt ønske, at de enkelte
indsatsområder ikke bliver svækket i det fremtidige rammeprogram.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen. Det er derfor centralt for
den danske holdning, at forslaget til rammeprogram for konkurrenceevne og
innovation bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at der er tale
om en reel merværdi i forhold til videreførelsen af de eksisterende programmer.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget til rammeprogram for konkurrenceevne og innovation vil i givet fald
afløse en række eksisterende programmer. Det forventes, at den finansielle
ramme vil indgå som en del af forhandlingerne om det finansielle perspektiv for
2007 og frem.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have
samfundsøkonomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede
indsatsområder må forventes at styrke iværksætteri, små og mellemstore
virksomheders forhold, innovation og udbredelsen af informations- og
kommunikationsteknologi, samt bidrage til forbedrede miljø- og energiforhold,
hvilket må forventes at bidrage til styrket økonomisk vækst.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketinget blev orienteret om forslaget forud for Kommissionens
præsentation heraf på Rådet (Konkurrenceevne) den 18. april 2005. Der er
endnu ikke oversendt grundnotat til Folketinget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0017.png
17
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af
Rådets beslutning 2000/819/EF om et flerårigt program til fremme af
initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore
virksomheder (SMV) (2001-2005) KOM(2004) 781.
Resumé
Forslaget forlænger det eksisterende flerårige program til fremme af initiativ
og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstore virksomheder, (MAP)
med et år til udløb ultimo 2006. Det sker for, at Kommissionen kan udvikle
og fremlægge et forslag til rammeprogram for innovation og
konkurrenceevne (CIP-programmet), så dette kan træde i kraft parallelt med
det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
primo 2007.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 7. december 2004 forslag til Europa-Parlamentet
og Rådet om at forlænge MAP-programmet med et år, fra ultimo 2005 til
ultimo 2006, KOM (2004) 781, og sendte det i høring i Det økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget medio januar 2005.
MAP-programmet blev vedtaget den 20. december 2000 for at styrke indsatsen
for at fremme initiativ og iværksætterånd blandt især iværksættere og små og
mellemstore virksomheder (SMV’er) og har et budget på 450 mio. EUR (ca.
3.352 mio. kr.).
Programmet har som mål at styrke vækst og konkurrenceevne, bl.a. via
forbedrede
lovgivningsmæssige
og
administrative
rammer
for
virksomhederne, bedre adgang til finansiering og støtte til Euro Info
Centrene.
Baggrunden for dette er bl.a., at iværksætteri er svagere i EU end i bl.a. USA,
og at medlemslandenes administrative miljø og reguleringer hæmmer
iværksætteri. Der er ikke tilstrækkelig adgang til finansiering for SMV’er og
iværksættere, og de har svært ved at få information om relevant EU-
lovgivning, nye markeder og at byde på offentlige indkøb.
Programmet har tre hjørnesten for at nå disse mål:
-
Udveksling af erfaringer og kortlægning af god praksis.
-
Euro Info Center-netværket, der bidrager med erhvervsstøttetjenester.
Der er 8 centre i Danmark.
-
Støtte til at fremme adgang til finansiering for iværksættere og SMV’er
via Den Europæiske Investeringsfond.
En ekstern evaluering af MAP-programmet konkluderede, at programmet
var tilfredsstillende, men betød lukningen af Joint European Venture-
programmet i 2004 (besluttet på Rådsmøde den 21. juli 2004). Evalueringen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0018.png
18
viste ydermere, at erfaringsudvekslingen og kortlægningen af god praksis
burde planlægges mere strategisk og gøres mere målrettet. Evalueringen
lægger op til færre, men stærkere aktiviteter og overvågning af
medlemslandenes opfølgning, herunder brug af indikatorer til at måle
indsatsen.
Kommissionen har stillet forslag om et rammeprogram for konkurrenceevne
og innovation, der skal afløse en række programmer, herunder det
eksisterende MAP-program. Forslaget blev offentliggjort den 6. april (dansk
version den 20. april) 2005 og forventes at blive forhandlet i det kommende
år. En indledende drøftelse finder sted på rådsmødet (Konkurrenceevne) den
10. maj 2005.
Kommissionen anser det ikke for muligt at udarbejde og forhandle et bredere
rammeprogram inden udløbet af det eksisterende MAP-program, der udløber
ultimo 2005. Kommissionen anser det ydermere for ønskværdigt, at det
fremtidige forslag til rammeprogram løber parallelt med det 7.
rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration.
Ydermere anser Kommissionen det for at være skadeligt for indsatsen for
iværksættere og små og mellemstore virksomheder, hvis der sker en
afbrydelse af eksisterende tiltag og initiativer.
Derfor foreslår Kommissionen, at det eksisterende program forlænges med
et år, således at det løber til ultimo 2006. Som en konsekvens heraf foreslås
det ydermere, at bevillingen til programmet hæves tilsvarende med 81,5 mio.
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 157, stk. 3 og skal vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 257 om fælles beslutningstagen.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets rapporteur tilslutter sig Kommissionens oprindelige
forslag, men foreslår, at 2004 anvendes som afsæt for at fastlægge bevillingens
størrelse, således at beløbsrammen hæves med 9,5 mio. EUR i forhold til
Kommissionens forslag. Disse midler vil udelukkende blive anvendt til at styrke
adgangen til finansiering.
Efter forhandling enedes Kommissionen, Europa-Parlamentet og
formandskabet om et kompromisforslag, der indebærer en forøgelse af
beløbsrammen på 7 mio. EUR til 88,5 mio. EUR (ca. 659 mio. kr.).
3.
Nærhedsprincippet
Programmet er et fællesskabsinstrument, der støtter tiltag i medlemsstaterne.
Ansvaret herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det er
Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Der er tale om en uændret etårig forlængelse af et
eksisterende program.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0019.png
19
Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.
5.
Høring
Forslaget blev sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst
med frist den 25. januar 2005. Følgende bemærkninger fremkom:
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS),
Patent- og Varemærkestyrelsen og VisitDenmark (Tidl. Danmarks Turistråd)
støttede en forlængelse af programmet med et år.
VisitDenmark ønskede, at innovative projekter med højere faglig kvalitet, større
gennemslagskraft og national forankring fremover prioriteres mere – primært i
relation til det kommende forslag til rammeprogram for konkurrenceevne og
innovation. Ydermere bemærkedes det, at der som en del af MAP-programmet
senest var iværksat to turismeanalyser i december 2004.
Efter Europa-Parlamentets første læsning blev forslaget inklusiv Europa-
Parlamentets forslag til forøgelse sendt i fornyet høring, hvor HTS og Danske
Maritime bakkede op om forslaget. Der fremkom ikke yderligere høringsvar i
den forbindelse.
6.
Andre landes holdninger
Forslaget er en forlængelse af det eksisterende MAP-program, og der er
opbakning blandt medlemslandene om det fremsatte kompromisforslag om at
støtte forslaget til forlængelse af det eksisterende MAP-program.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter arbejdet med at forbedre forholdene for iværksættere og
små og mellemstore virksomheder, herunder forbedringer af det administrative
miljø og regulering samt adgang til finansiering for SMV’er.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for
Danmark. En vedtagelse af forslaget vil isoleret set indebære en udgift på EU's
budget i 2006 på 88,5 mio. EUR. Danmark finansierer ca. 2 % af EU's udgifter.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Fremme af initiativ og iværksætterånd i EU må forventes at have en gavnlig
effekt på iværksættere og SMV’er og dermed understøtte den økonomiske
vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0020.png
20
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved grundnotat i
januar 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0021.png
21
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber, KOM (2003) 703,
endelig.
Resumé
Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske
markeder i overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle
tjenesteydelser.
Forslaget er fremsat på baggrund af behovet for samarbejde og
sammenlægninger mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater og har
til formål at lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner mellem
kapitalselskaber, der henhører under forskellige medlemsstaters lovgivninger.
Med direktivet indføres der mulighed for en grænseoverskridende
fusionsprocedure, hvorved fusionerne mellem selskaber beliggende i
forskellige EU-medlemsstater som udgangspunkt underlægges de regler og
principper, der gælder for fusioner mellem selskaber beliggende i samme
land.
Medlemsstaterne
vedtog
fælles
indstilling
til
forslaget
på
konkurrenceevnerådsmøde den 25. november 2004, hvor Italien stemte imod
forslaget, og hvor Danmark tog et parlamentarisk forbehold. De øvrige
medlemsstater stemte alle for forslaget.
Direktivforslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende
rådsmøde.
Det forventes, at forslaget vil kræve lovgivningsinitiativer, der skal supplere
de danske regler om national fusion.
1.
Baggrund og indhold
1.1. Baggrund
Kommissionen har den 18. november 2003 fremsat sit forslag til direktiv om
grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber (10. selskabsdirektiv).
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, jf. artikel 44, stk. 1, og direktivet skal vedtages med
kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.
artikel 251.
Det fremsatte forslag indgår i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.
I Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og
forbedret virksomhedsledelse i EU er forslaget til 10. selskabsdirektiv nævnt
som en prioritet på kort sigt i den tilhørende handlingsplan som et af de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0022.png
22
tiltag, der skal sikre virksomhedernes muligheder for omstrukturering og
mobilitet.
Direktivforslaget har til formål at muliggøre grænseoverskridende fusioner og
sikre, at national ret i den medlemsstat, hvor selskaberne er beliggende, ikke
er en hindring for fusionen.
Direktivforslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende
rådsmøde.
1.2. Indhold
Direktivforslaget omfatter fusion ved overtagelse og fusion ved stiftelse af et
nyt selskab, når mindst to af de deltagende selskaber er stiftet i
overensstemmelse med forskellige medlemsstaters lovgivning og har deres
vedtægtsmæssige hjemsted, deres centraladministration eller deres
hovedafdeling i EF (artikel 1). Direktivets definitioner af fusion er taget fra
fusionsskattedirektivet (90/434) og svarer umiddelbart til definitionerne i 3.
selskabsdirektiv om fusion af aktieselskaber (78/855).
Det fremsatte forslag udvider i forhold til et tidligere fremsat direktiv om
grænseoverskridende fusioner anvendelsesområdet for direktivet fra alene at
omfatte aktieselskaber til at omfatte kapitalselskaber generelt (artikel 1).
Kapitalselskaber defineres i direktivet som selskaber omfattet af 1.
selskabsdirektiv (68/151) eller andre selskaber, der har status af juridisk
person og har en separat kapital, som alene hæfter for virksomhedens
forpligtelser og er omfattet af national lovgivning på de garantivilkår, der er
fastsat i 1. selskabsdirektiv. Kapitalselskaber er i Danmark bl.a. aktieselskaber
og anpartsselskaber.
Der indføres med det foreslåede direktiv en procedure for
grænseoverskridende fusion, hvorefter de fusionerende selskaber i de
enkelte lande underlægges de principper og regler, der finder
anvendelse på fusion mellem selskaber beliggende indenfor samme
medlemsstat (artikel 2). Det betyder, at kun selskaber, der kan
fusionere i henhold til national ret i de respektive medlemsstater, også
kan fusionere grænseoverskridende. Forslaget er baseret på de
procedurer, der er indeholdt i fusionsdirektivet (3. selskabsdirektiv).
Herudover indeholder direktivet bestemmelser, der vedrører fusionens
grænseoverskridende karakter i relation til minoritetsbeskyttelse af
aktionærer (artikel 2), selskabets beslutning om fusion (artikel 6),
kontrol af fusionens lovlighed (artikel 7 og 8), fusionens virkning og
gyldighed (artikel 9 og 12) og medarbejdernes medbestemmelse
(artikel 14).
Medarbejdernes medbestemmelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
I henhold til Kommissionens oprindelige forslag fandt registreringslandets
nationale regler om medbestemmelse anvendelse, hvis mindst et af de
deltagende selskaber inden fusionen var omfattet af medbestemmelse. Hvis
der ikke i national ret i den medlemsstat, hvor det nye/videreførende selskab
skulle registreres, var regler om medbestemmelse, fandt reglerne i henhold til
SE-medarbejderdirektivet (2001/86) anvendelse (artikel 14).
Formandskabet har siden fremsat et kompromisforslag, som fik tilslutning
fra samtlige medlemslande på Konkurrenceevnerådets mødet den 25.
november 2004, bortset fra Italien og Danmark.
A. Anvendelse af national ret om medbestemmelse
Hovedreglen er fortsat, at national ret om medbestemmelse som
udgangspunkt finder anvendelse. Der er imidlertid en række undtagelser til
denne hovedregel. Disse undtagelser skyldes, at der ikke er gennemført
harmonisering vedrørende medbestemmelse. Dette betyder, at de nationale
regler om medbestemmelse er meget forskellige. Nogle lande har således
regler om repræsentation af medarbejderne i bestyrelsen (f.eks. Danmark,
Tyskland, Sverige og Finland), nogle lande har regler om andre former for
medbestemmelse f.eks. bestemmelser om ret til konsultation eller vetoret
(bl.a. Nederlandene og Frankrig) og nogle lande har ingen regler om
medbestemmelse (f.eks. UK, Spanien og Italien).
De forskellige nationale regler om medbestemmelse betyder, at hvis man
udelukkende henviste til anvendelse af national ret om medbestemmelse ville
medarbejderne i et selskab i nogle tilfælde kunne miste retten til
medbestemmelse ved en grænseoverskridende fusion. En henvisning til
nationale ret kunne ligeledes betyde, at medarbejderne i et selskab ved en
fusion kunne få en medbestemmelse på et lavere niveau end hidtil.
Formandskabets
kompromisforslag
knytter
derfor
fire
betingelser/undtagelser til muligheden for, at national ret om
medbestemmelse kan finde anvendelse:
1) National ret skal indeholde regler, som sikrer medarbejderne ret til
medbestemmelse
2) National ret skal fastsætte mindst samme niveau for medbestemmelse,
som der udøves i de deltagende selskaber inden fusionen.
3) National ret skal give arbejdstagere i driftsenheder, der er beliggende i
andre medlemsstater, den samme ret til at udøve medbestemmelse,
som de medarbejdere der er beskæftiget i den medlemsstat, hvor det
nye/videreførende selskab skal have hjemsted.
4) Der må ikke deltage et selskab i fusionen, som har over 500
medarbejdere. Det fastslås således, at hvis ét af de deltagende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0024.png
24
selskaber i de sidste 6 måneder op til fusionen har beskæftiget
gennemsnitligt
500
medarbejdere,
der
konkret
havde
medbestemmelse, finder national ret under ingen omstændigheder
anvendelse.
Konsekvensen af dette er, at dansk ret kun vil finde anvendelse, hvis der i det
fortsættende danske selskab (med hjemmel i dansk ret) – er ret til
medbestemmelse på samme niveau som i det udenlandske selskab, der inden
fusionen havde den højeste andel af medarbejderrepræsentanter eller anden
ret til medbestemmelse.
National ret skal herudover for at kunne finde anvendelse opfylde
betingelsen om at tildele medarbejdere i andre lande den samme ret til
medbestemmelse som i det ”fortsættende” land. De danske regler om
medbestemmelse opfylder på nuværende tidspunkt ikke denne betingelse.
Det skyldes, at de danske regler om medbestemmelse kun gælder for
medarbejdere i et dansk selskab, og ikke for selskabets udenlandske
datterselskaber eller filialer.
Til illustration af, hvornår hovedreglen om national ret skal fraviges,
gennemgås nedenfor en række eksempler, der viser de opstillede betingelsers
konsekvenser.
1. Eksempel
Hvis et selskab, der har medbestemmelse efter national ret, f.eks. et
svensk selskab, fusionerer med et selskab, der ikke har medbestemmelse,
f.eks. et spansk selskab, og det sidste selskab er det fortsættende selskab.
I dette tilfælde finder spansk ret ikke anvendelse, da spansk ret ikke
indeholder bestemmelser om medbestemmelse. Dette skyldes, at
anvendelse af national ret her ville betyde, at de svenske medarbejdere
mistede retten til medbestemmelse.
2. Eksempel
Hvis et selskab har hjemsted i et land, hvor de nationale
medbestemmelsesregler kun gælder medarbejdere i dette land, f.eks. et
dansk selskab, fusionerer med et selskab med medbestemmelse, f.eks. et
finsk selskab, og hjemstedet lægges i det første land, her Danmark.
I dette tilfælde finder de nationale danske regler ikke anvendelse. Dette
skyldes, at medarbejderne i de andre lande, her Finland, ville miste retten
til medbestemmelse, fordi de nationale regler kun omfatter de danske
medarbejdere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0025.png
25
3. Eksempel
Hvis et selskab, der har hjemsted i et land, fx Tyskland, hvor de nationale
medbestemmelsesregler giver medarbejderne ret til at vælge halvdelen af
bestyrelsen, fusionerer med et selskab med medbestemmelse, fx et dansk
selskab, hvor medarbejderne har ret til at vælge en tredjedel af
bestyrelsen, og det sidste selskab (det danske selskab) er det fortsættende
selskab.
I dette tilfælde finder de nationale danske regler om medbestemmelse
ikke anvendelse. Dette skyldes, at hvis man her anvendte de danske
regler, ville de tyske medarbejderes ret til medbestemmelse blive forringet
i forhold til hidtil.
B. Anvendelse af SE-reglerne om medbestemmelse
Hvis national ret ikke finder anvendelse, skal reglerne i SE-
medarbejderdirektivet om medbestemmelse anvendes i stedet. SE-
medarbejderdirektivet (Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om
fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for Det Europæiske
Selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse, EF-Tidende 2001 nr.
L 294 s. 22) fastlægger reglerne om medbestemmelse for Det Europæiske
Selskab. Reglerne blev gennemført i Danmark ved lov nr. 281 af 26. april
2004.
Udgangspunktet for anvendelsen af SE-modellen for medbestemmelse er, at
der skal være forhandlinger mellem ledelsen og medarbejderne. Dette er i
modsætning til de danske regler, der indfører en generel
medbestemmelsesordning. Ved disse forhandlinger skal ledelsen og
medarbejderne blive enige om hvilken form for medbestemmelse, der skal
være i det pågældende selskab. Hvis ledelse og medarbejdere ikke kan blive
enige ved forhandlingerne indenfor en vis frist, der kan vare op til 12
måneder,
gælder
de
såkaldte
referencebestemmelser
i
SE-
medarbejderdirektivet. Disse bestemmelser indebærer, at medarbejderne har
ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegelsen af et antal
medlemmer af SE-selskabets tilsyns eller administrationsorgan. Antallet skal
svare til det størst mulige antal pladser, medarbejderne kunne råde over i de
deltagende selskabers kompetente ledelsesorganer, inden SE-selskabet
opstod.
Anvendelsen af medbestemmelsesreglerne i SE-selskabet er i formandskabets
kompromisforslag tillempet til grænseoverskridende fusion af nationale
selskaber. Der er som følge heraf foreslået en række modifikationer i forhold
til reglerne i SE-medarbejderdirektivet:
1. Ledelsen har mulighed for at bestemme, at referencebestemmelserne i
SE-medarbejderdirektivet skal finde anvendelse umiddelbart, dvs. uden
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
forudgående forhandling. Begrundelsen er, at det kan være meget
byrdefuldt og tidskrævende at gennemføre en forhandling i henhold til
reglerne i SE-medarbejderdirektivet. Derfor vil man give mulighed for, at
ledelsen kan beslutte at undlade forhandlingsfasen, og i stedet direkte
anvende den referencemodel for medbestemmelse, der gælder, hvis
forhandlinger mellem ledelse og medarbejdere i et Europæisk Selskab
ikke fører til noget resultat. Anvendelsen af referencereglerne betyder, at
medarbejderne i de deltagende selskaber ikke mister retten til
medbestemmelse eller får en medbestemmelse på et lavere niveau end
hidtil.
2. Det særlige forhandlingsorgan mellem ledelse og medarbejdere, der skal
nedsættes i henhold til SE-reglerne, (hvis ledelsen ikke bestemmer, at
referencebestemmelserne skal finde anvendelse,) har mulighed for med
2/3 flertal at beslutte, at national ret skal finde anvendelse uanset niveauet
af medbestemmelse heri. Begrundelsen er, at reglerne skal beskytte
medarbejderne mod at miste eller at få forringet retten til
medbestemmelse. Hvis medarbejderne selv ved forhandling med ledelsen
bliver enige om at anvende de nationale regler om medbestemmelse,
(selvom disse fører til en ringere medbestemmelse end hidtil,) har
medarbejderne selv valgt at give afkald på retten til en bestemt form for
medbestemmelse.
3. Der gælder yderligere en særlig undtagelse, som er indsat på dansk
foranledning for at sikre ligestilling mellem medbestemmelse i danske og
tyske selskaber. I danske selskaber har medarbejderne ret til at vælge 1/3
af bestyrelsen, mens medarbejderne i tyske selskaber har ret til at vælge �½
af bestyrelsen. Efter betingelserne for at anvende national ret anses de
danske regler for at ligge på et lavere niveau end de tyske, hvilket betyder,
at man i stedet skal anvende SE-reglerne om medbestemmelse. Der er
imidlertid en væsentlig kvalitativ forskel mellem dansk og tysk
medbestemmelse. Medarbejderrepræsentanter i en dansk bestyrelse
deltager direkte i den overordnede ledelse af selskabet, mens
medarbejderrepræsentanterne i et tysk selskab kun deltager i
kontrolfunktioner – ikke i den egentlige ledelse af selskabet. Af hensyn
hertil giver kompromisforslaget medlemsstaterne mulighed for at
begrænse antallet af medarbejderrepræsentanter til 1/3, dog således at der
først skal gennemføres en forhandlingsrunde mellem ledelse og
medarbejdere. Undtagelsen betyder, at den danske medbestemmelse kan
videreføres på uændret niveau, også i tilfælde hvor der deltager et tysk
selskab i fusionen.
4. Formandskabets kompromisforslag indeholder desuden en generel
undtagelse til anvendelsen af reglerne i SE-medarbejderdirektivet. Hvis
mindre end 1/3 af samtlige medarbejdere i de deltagende selskaber inden
fusionen
var
omfattet
af
medbestemmelse,
finder
SE-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0027.png
27
medarbejderdirektivets referencebestemmelser således ikke anvendelse.
National ret finder i disse tilfælde anvendelse uafhængigt af, om der er
regler om medbestemmelse og disse evt. reglers beskyttelsesniveau. Efter
SE-direktivets regler om medbestemmelse i Det Europæiske Selskab
gælder en lignende undtagelsesregel, men her er grænsen at mindre end
25 % af medarbejderne inden fusionen var omfattet af medbestemmelse.
Direktivforslaget tillader således, at anvendelse af national ret om
medbestemmelse kan medføre tab af eller en forringet medbestemmelse i
situationer, hvor lidt flere medarbejdere inden fusionen har været
omfattet af medbestemmelse end efter reglerne i SE-
medarbejderdirektivet. Undtagelsesreglen skal ses som en indrømmelse til
de EU-lande, der ikke har nationale regler om medbestemmelse. De må
efter direktivforslaget acceptere at indføre krav om medbestemmelse for
nationale selskaber, der er resultatet af en grænseoverskridende fusion,
hvis et de af de fusionerende selskaber har haft medbestemmelse.
Undtagelsesreglen betyder, at dette dog kun gælder hvis mindst 1/3 af
medarbejderne i de fusionerede selskaber har haft medbestemmelse.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender har den 25. april 2005
vedtaget en betænkning, der som udgangspunkt er ren afskrift eller tekniske
ændringer til formandskabets udkast.
Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre
Marked (ansvarligt udvalg), Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og Udvalget om det Indre Marked
og Forbrugerbeskyttelse.
3.
Nærhedsprincippet
Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EF-lovgivning på dette
område. Baggrunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regelsæt, der
omfatter fælles elementer, der skal finde anvendelse på transnationalt niveau. På
grund af regelsættets omfang og indvirkning træffes sådanne foranstaltninger
bedst på EF-plan, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens fremstilling og finder dermed, at forslaget
lever op til nærhedsprincippet. Forslaget sikrer med henvisningerne til national
ret, at de nationale regler vedrørende fusion i videst mulig omfang finder
anvendelse på den del af fusionen, der vedrører nationale selskaber. I lyset af
forslagets grænseoverskridende elementer er der med henvisningen i videst
muligt omfang taget højde for nationale forskelle.
4.
Gældende dansk ret
Fusion mellem danske aktie- og anpartsselskaber er reguleret i lov om
aktieselskaber kapitel 15 og lov om anpartsselskaber § 65, der henviser til
aktieselskabslovens regler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0028.png
28
Med den generelle henvisning til national ret i artikel 2 finder de relevante
bestemmelser i lov om aktieselskaber anvendelse på den del af fusionen, der
vedrører selskaber under dansk lovgivning. Udgangspunktet er hermed, at de
gældende danske regler om fusion ikke ændres med det fremsatte
direktivforslag om grænseoverskridende fusioner.
På enkelte områder vil direktivet på baggrund af fusionens
grænseoverskridende element medføre en udvidelse af de danske regler. Denne
udvidelse påvirker ikke dansk ret vedrørende fusion mellem selskaber
beliggende i Danmark, men skal alene finde anvendelse, når et dansk selskab
fusionerer med et selskab, der henhører under en anden medlemsstats
lovgivning.
Danmark er en af de mange medlemsstater, hvor fusion mellem selskaber
beliggende i forskellige medlemsstater ikke er mulig. Lov om anpartsselskaber
og lov om aktieselskaber omfatter alene fusion mellem selskaber registreret i
Danmark. Direktivet vil medføre en ændring af disse regler. Ændringen
betyder, at fusion mellem danske selskaber og selskaber beliggende i andre
medlemsstater vil være mulig, når den pågældende fusion tillades i national ret i
alle de medlemsstater, hvor de deltagende selskaber er beliggende. I Danmark
skal det således være muligt for aktie- og anpartsselskaber at fusionere
grænseoverskridende.
Arbejdstagernes medbestemmelse (artikel 14)
Selskaber der skal registreres i Danmark
Danmark har siden 1974 haft ret til medarbejderrepræsentation i det enkelte
selskab og siden 1981 tillige ret til medarbejderrepræsentation i koncerner.
Retten indebærer, at hvis et selskab eller en koncern har haft mindst 35
medarbejdere i de sidste 3 år, har medarbejderne krav på en afstemning om
indførelse af medarbejderrepræsentation. Hvis afstemningen viser et flertal
for medarbejderrepræsentation, har medarbejderne ret til at vælge 1/3 af
bestyrelsen. Reglerne gælder kun for medarbejdere i et dansk selskab, og altså
ikke for selskabets udenlandske datterselskaber eller filialer.
Efter de gældende regler har det ikke været muligt at foretage
grænseoverskridende fusioner. Det er imidlertid muligt at foretage en række
transaktioner, som fører til det samme resultat allerede i dag. Hvis to
selskaber beliggende i hver sin medlemsstat i dag vil foretage en
grænseoverskridende fusion, sker dette ved, at det ene selskab opløses efter
reglerne herom, og at der efterfølgende sker et indskud af det opløste
selskabs aktiver i det fortsættende selskab. Resultatet af dette er bl.a., at
medarbejdernes ret til medbestemmelse går tabt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0029.png
29
Fra dansk side har man under forhandlingerne lagt vægt på muligheden for,
at vi fortsat kan anvende de danske regler om medbestemmelse på alle
selskaber registreret i Danmark. Derfor har man arbejdet for, at i tilfælde af
en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab bliver
registreret i Danmark, skal selskabet være undergivet de danske regler om
medbestemmelse.
Kompromisforslaget sikrer, at man i vidt omfang vil kunne anvende de
danske regler om medbestemmelse, hvis det fusionerede selskab bliver
registreret i Danmark. Der knytter sig dog nogle betingelser og undtagelser
hertil.
For det
første
vil det være en betingelse, jf. ovenfor, at anvendelsesområdet
for de danske regler bliver udvidet til medarbejdere i andre lande, således at
medarbejderne i selskaber fra andre lande, der indgår i fusionen, også bliver
omfattet af medbestemmelsen.
For det
andet
vil der gælde en undtagelse i forhold til tyske selskaber, der
indgår i en fusion, idet de tyske medarbejdere har ret til at vælge halvdelen af
bestyrelsen, hvor de danske medarbejdere har ret til at vælge en tredjedel af
bestyrelsen. I modsætning til de danske regler gælder de tyske regler om
medbestemmelse imidlertid kun for meget store selskaber, dvs. tyske
selskaber med mindst 2000 medarbejdere, og derfor vil man i praksis ofte
også kunne anvende de danske regler om medbestemmelse i mange
grænseoverskridende fusioner, selvom der indgår et tysk selskab. Men hvis
fusionen omfatter et stort tysk selskab, vil man ikke kunne anvende danske
regler, men skal i stedet anvende SE-reglerne om medbestemmelse.
For det
tredje
gælder der efter kompromisforslaget en mere generel undtagelse
fra princippet om anvendelse af nationale regler om medbestemmelse, idet
selskaber med mere end 500 medarbejdere er udelukket fra denne mulighed.
Hvis der derfor i fusionen deltager et selskab med mere end 500
medarbejdere, vil man ikke kunne anvende danske regler, men skal i stedet
anvende SE-reglerne om medbestemmelse.
Sammenfattende kan anføres, at hvis vi i Danmark vælger at foretage de
nødvendige tilpasninger af national ret, vil nationale regler finde anvendelse i
de tilfælde,
hvor der ikke inden fusionen var mere end en tredjedel af ledelsen,
der var medarbejderrepræsentanter (store tyske selskaber, dvs.
selskaber med mindst 2000 medarbejdere) og
hvor der ikke i fusionen deltog et selskab med mere end 500
medarbejdere omfattet af medbestemmelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0030.png
30
I de tilfælde, hvor ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, og øvrige fusioner,
hvis vi ikke vælger at foretage ændringer i national ret, finder SE-modellen
anvendelse.
Selskaber der skal registreres i andre medlemsstater med et dansk deltagende
selskab
I de fusioner, hvor der deltager et dansk selskab, der inden fusionen var
omfattet af medbestemmelse, skal national ret i den nye medlemsstat sikre
medbestemmelse på mindst samme niveau som før fusionen. I modsat fald
skal SE-modellen anvendes.
SE-modellen sikrer, at de danske medarbejdere vil kunne få ret til
medbestemmelse på samme niveau som hidtil. Ved anvendelse af SE-
modellen begrænses medarbejderindflydelsen alene i forhold til situationen
inden fusionen i de tilfælde, hvor mindre end en tredjedel af medarbejderne i
de fusionerende selskaber var omfattet af medbestemmelsen inden fusionen,
og national ret ikke har regler herom, eller regler på et lavere niveau.
5.
Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for tjenesteydelser tre gange. Den
seneste høring var i april 2005.
Overordnet er holdningen til direktivforslaget og nødvendigheden heraf
positiv. Enkelte af specialudvalgets medlemmer har udtrykt bekymring for, at
artikel 14 om medbestemmelse er uhensigtsmæssig og vil have en negativ
virkning på grænseoverskridende fusioner.
LO har anført, at de har forståelse for, at direktivet forbedrer rammerne for, at
mindre virksomheder kan indgå i grænseoverskridende fusioner, og derfor
erhvervspolitisk er en fordel.
LO vurderer det også som positivt, at hensynet til medarbejdernes erhver-vede
ret til medbestemmelse indgår som en væsentlig del af forslaget. LO finder
imidlertid, at det er problematisk, at kompromisforslaget fraviger SE-reglerne
om medbestemmelse ved at undtage fusioner, hvor under en tred-jedel af
medarbejderne har været omfattet af medbestemmelse og ikke 25 pct., som det
er tilfældet i SE-reglerne. LO har i den forbindelse desuden anført, at de er klar
over, at arbejdstagere alt andet lige stilles bedre end i dag, hvor der ikke er regler
på området. LO finder dog under alle omstæn-digheder, at det er en uheldig
udvikling at gå under niveauet for medbe-stemmelsesrettigheder i forhold til
den beskyttelse, der ligger i SE-selskabets regler om medbestemmelse.
CO-Industri støtter forslaget uden bemærkninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0031.png
31
Dansk Industri støtter ligeledes forslaget og har desuden fremhævet værdien for
virksomhederne af at få en retlig ramme for grænseoverskridende fusioner.
Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Rederiforening finder, at det alene
skal være registreringslandets regler om medbestemmelse, der skal være
afgørende. Baggrunden herfor er, at Dansk Arbejdsgiverforening finder, at
denne løsning vil sikre, at direktivet vil give en reel merværdi for selskaberne,
uden at der bliver indført bureaukratiske og omkostningskrævende
foranstaltninger.
Dansk Arbejdsgiverforening finder, at det nuværende kompromisforslag ikke
opfylder disse betingelser, og de kan som følge heraf ikke støtte op om den
valgte løsning af medbestemmelsesspørgsmålet. Danmarks Rederifor-ening
finder på tilsvarende vis, at selv om direktivet selskabsretligt klart er af interesse,
finder de reglerne om medarbejderrepræsentation så mærkværdige og urimelige,
at de mener, at Danmark ikke bør tilslutte sig direktivet.
6.
Andre landes holdninger
Formandskabet har forsøgt at finde et kompromis med udgangspunkt i på
den ene side behovet for medbestemmelsesregler, og på den anden side de
store forskelle mellem medlemslandene på dette område, som har opnået
meget bred tilslutning fra alle grupper af medlemslande. 23 medlemslande
har på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. november 2005 stemt for
forslaget til fælles indstilling. Italien, der ikke har regler for medbestemmelse,
stemte imod, mens Danmark tog parlamentarisk forbehold.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter generelt målsætningen om at fremme europæiske
virksomheders muligheder for at foretage omstruktureringer til gavn for
konkurrencesituationen og den fortsatte udvikling mod et mere velfungerende
marked præget af øget vækst og nye arbejdspladser.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
I overensstemmelse med det under punktet om gældende dansk ret anførte kan
det forventes, at forslaget vil kræve lovgivningsinitiativer.
Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have
samfundsøkonomiske konsekvenser. Direktivforslaget vil dog fremme
europæiske virksomheders muligheder for at foretage omstruktureringer til
gavn for konkurrencesituationen. Det skønnes, at direktivforslaget dermed vil
fremme den fortsatte udvikling mod et mere velfungerende marked præget af
øget vækst og beskæftigelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
166526_0032.png
32
10.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grundnotat blev oversendt den 3. november 2003. Aktuelt notat blev
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004.