PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2665 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

25. maj 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne (det indre marked, industri og

forskning)) den 6.-7. juni 2005 – vedlægges Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udviklings notat vedrørende de punkter, der forventes optaget

på dagsordenen for så vidt angår forskningsdelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i

Rådet (Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning))

den 6. –7. juni 2005

- Forskningsdelen (den 7. juni)

Punkt 4: Syvende rammeprogram for forskning

KOM(2005) 119 endelig

- Orienterende debat

s. 2

Punkt 5: (Evt.) ITER - Status for de internationale forhandlinger s. 34

- Orientering ved Kommissionen

Punkt 6: Rumpolitik – Forberedelse af mødet i ”Rumrådet”

- Godkendelse af retningslinjerne for udarbejdelsen af

det fremtidige europæiske rumprogram

s. 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Syvende rammeprogram for forskning

KOM (2005) 119 endelig

- Orienterende debat

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets

forskningssamarbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker

perioden 2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er at

videreføre og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om realiseringen af

det europæiske forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver bedre til at udnytte

sin videnbase, opnå teknologisk lederskab og øge synligheden omkring europæisk

forskning. Rammeprogrammet foreslås opbygget over en struktur bestående af fire

overordnede komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter”.

Det tematiske forskningssamarbejde er placeret under overskriften ”Samarbejde”.

Forslaget om etableringen af et europæisk forskningsråd, der skal støtte

forskerinitieret grundforskning, er placeret under overskriften ”Idéer” . Under

overskriften ”Mennesker” er samlet rammeprogrammets aktiviteter til styrkelse af de

menneskelige ressourcer i forskning, de såkaldte ”Marie Curie” aktioner. Under

overskriften ”Kapaciteter” er samlet rammeprogrammets aktioner for at optimere

den europæiske forskningsinfrastruktur og styrke innovationskapaciteten i europæiske

små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Den omfatter derudover styrkelse af

forskningspotentialet i de europæiske regioner, dannelse af forskerdrevne klynger og

fremme af forskningspotentialet i tilbagestående regioner. Hertil kommer forståelse

for videnskaben i samfundet, sammenhængende udvikling af nationale

forskningspolitikker og særlige aktioner rettet mod det internationale

forskningssamarbejde.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område omfatter alle

aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde,

formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette omfatter forskning i fusionsenergi,

nuklear fission og strålingsbeskyttelse samt Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det

nukleare område.

1. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende rammeprogram

for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og syvende

rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) med

henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.

Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske

forskningsrum og udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om

indholdet af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen

sine tanker om indretningen af det fremtidige forskningssamarbejde i sin

meddelelse af 16. juni 2004 (KOM(2004) 353). I meddelelsen blev det

fremtidige forskningssamarbejde foreslået bygget op omkring seks hovedmål:

oprettelsen af europæiske ekspertisepoler, iværksættelse af europæiske

teknologiinitiativer, fremme af kreativitet inden for grundforskning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltrækning af de bedste forskere, opbygning af forskningsinfrastruktur af

europæisk interesse og øget samordning af nationale forskningsprogrammer.

Siden meddelelsen af 16. juni 2004 har Kommissionen i lyset af de

anbefalinger, den har modtaget i forbindelse med høringen, foretaget en

række ændringer i forslaget til opbygningen af rammeprogrammet.

Forslaget indebærer en videreførelse af aktiviteterne, der gennemføres under

sjette rammeprogram, der udløber med udgangen af 2006.

2. Forslagets indhold

EF-rammeprogrammet

Kommissionen foreslår, at beslutningen om syvende rammeprogram tager

udgangspunkt i syv artikler.

I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram fra 1. januar 2007 til 31. december 2013

svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2007-2013.

I artikel 2 beskrives rammeprogrammets mål og aktioner, herunder at det er opbygget

over en simpel struktur bestående af fire overordnede komponenter:

I. Samarbejde. II. Idéer, III. Mennesker og IV. Kapaciteter. Derudover kommer støtte

til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter.

I artikel 3 angives, at det syvende rammeprogram gennemføres ved hjælp af

særprogrammer, der nøjere fastlægger specificerede mål og gennemførelses-

bestemmelser.

I artikel 4 foreslås et samlet budget på 72.726 mio. EUR svarende til en fordobling af

midlerne i forhold til sjette rammeprogram. Budgettet fordeler sig på de enkelte

delkomponenter på følgende måde: Samarbejde: 44.432 mio. EUR, Idéer: 11.862 mio.

EUR, Mennesker: 7.129 mio. EUR. Kapaciteter 7.486 mio. EUR og Det Fælles

Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter: 1.817 mio. EUR. Den vejledende

fordeling mellem temaerne inden for hver af delkomponenterne er anført i forslagets

bilag II. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse fremgår af bilag III.

I artikel 5 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

I artikel 6 fastlægges, at alle aktiviteter i rammeprogrammet skal være i

overensstemmelse med grundlæggende etiske principper.

Ifølge artikel 7 anføres det bl.a., at Kommissionen senest i 2010 med bistand fra

eksterne eksperter skal gennemføre en midtvejsevaluering af både rammeprogrammet

og særprogrammerne. Desuden skal der senest to år efter rammeprogrammets

afslutning foretages en analyse af uafhængige eksperter af programmets grundlag,

gennemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af

dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. Samarbejde (44.432 mio. EUR)

Den første komponent rummer det tværnationale forskningssamarbejde inden for

følgende 9 prioriterede temaer:

Sundhed (8.317 mio. EUR),

der har til formål at forbedre de europæiske

borgeres sundhed og øge den europæiske sundhedsindustris konkurrenceevne

samt fokusere på globale sundhedsproblemer.

Fødevarer, landbrug og bioteknologi (2.455 mio. EUR),

der har til formål

at opbygge en europæiske

videnbaseret bio-økonomi

og udnytte nye og

uopdukkede forskningsmuligheder til imødekommelse af sociale og

økonomiske udfordringer: den voksende efterspørgsel efter sikrere og bedre

fødevarer og bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende

bioressourcer, den voksende risiko for epizootiske og zoonotiske sygdomme

og fødevarerelaterede lidelser, truslen mod en bæredygtig og sikker

landbrugs- og fiskeriproduktion, navnlig som følge af klimaændringerne, og

den stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet, der er fremstillet

under hensyntagen til dyrevelfærd og de lokale landbrugsforhold.

Informations- og kommunikationsteknologi (12.670 mio. EUR),

med det

formål at gøre Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling

inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og ny produktionsteknologi

(4.832 mio. EUR),

med det formål at forbedre europæisk erhvervslivs

konkurrenceevne og sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en

videnintensiv industri, ved at fremdrive banebrydende viden til nye

applikationer i grænseområdet mellem forskellige teknologier og discipliner.

Energi (2.931 mio. EUR),

med det formål at ændre det nuværende

energisystem baseret på fossile brændstoffer til et mere bæredygtigt system

baseret på flere forskellige energikilder og energibærere, kombineret med øget

energieffektivitet med sigte på at finde en løsning på presserende problemer

med forsyningssikkerhed og klimaændringer, samtidig med at den europæiske

energisektors konkurrenceevne øges.

Miljø (herunder klimaændringer) (2.535 mio. EUR),

med det formål at

sikre bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer baseret på øget

viden om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige

aktiviteter og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som

udgangspunkt for en integreret tilgang til løsning af miljøproblemerne.

Hovedvægten vil blive lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det

økologiske system og jord- og havsystemet, på værktøjer og teknologier til

overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøbelastninger og –risici,

herunder sundhedsrisici og til bevaring af det naturlige og menneskeskabte

miljø.

Transport (herunder luftfartsteknik) (5.940 mio. EUR),

med det formål at

udvikle integrerede, grønnere og mere intelligente pan-europæiske

transportsystemer baseret på teknologiske fremskridt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomi og humaniora (792 mio. EUR),

med det formål at skabe

en dybdegående fælles forståelse for komplekse og fælles socioøkonomiske

udfordringer for Europa, herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne,

social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes

afhængighed, navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne

på de pågældende områder.

Sikkerhed og rummet (3.960 mio. EUR),

med det formål dels at udvikle

teknologier, der er nødvendige for at sikre befolkningens sikkerhed, dels at

støtte et rumforskningsprogram, der kan støtte udviklingen af

anvendelsesmuligheder som f.eks. GMES (Global Monitoring of Environment

and Security) og satellitkommunikation.

I forhold til det nuværende sjette rammeprogram er der foretaget en række ændringer i

tematiseringen. Det nuværende samfundsvidenskabelige og humanistiske tema 7

”Borgere og styrerformer i et videnbaseret samfund” er bredt ud til

”Samfundsøkonomi og humaniora”. Desuden er det tidligere ”Luftfart og rumfart”

blevet erstattet af ”Sikkerhed og rummet”.

Inden for det tværnationale tematiske forskningssamarbejde vil der også være støtte til

initiativer rettet mod skabelsen af dialog om videnskabelige emner og

forskningsresultater med den brede befolkning uden for forskningsmiljøet,

forskningskommunikation og undervisning. Desuden vil etiske principper og

ligestillingsspørgsmål blive taget op under denne overskrift.

Forskningssamarbejdet inden for de tematiske områder vil blive implementeret

igennem fire former for samarbejde:

Forskningssamarbejde

Fælles teknologiinitiativer

Samordning af forskningsprogrammer

Internationalt samarbejde

Som under det sjette rammeprogram vil det tværnationale forskningssamarbejde

udgøre hovedparten af den EU-finansierede forskning. Samarbejdet gennemføres af

konsortier med deltagelse fra landende på grundlag af nærmere fastlagte instrumenter.

Fælles teknologiinitiativer vil med udgangspunkt i traktatens artikel 171 blive oprettet

inden for områder, der er vitale for EU’s fremtidige økonomiske vækst og velfærd, og

hvor der på baggrund af forudgående teknologiplatforme er defineret en langsigtet

forskningsdagsorden. Finansieringen af disse fællesforetagender vil bestå af midler fra

rammeprogrammet, offentlige og private nationale midler og Den Europæiske

Investeringsbank.

Koordinationen af nationale forskningsprogrammer vil blive fremmet ad to veje:

1. Udvikling og styrkelse af ERA-NET-instrumentet, herunder støtte fra EU til

fælles projektindkaldelser i forbindelse med samarbejde inden for nationale

forskningsprogrammer mellem flere medlemslande, ERA-NET PLUS.

2. EU’s deltagelse i forskningsprogrammer iværksat i fællesskab blandt flere

medlemslande med udgangspunkt i traktatens artikel 169.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at rammeprogrammets tematiske områder åbnes for

deltagelse af forskere og forskningsinstitutioner fra alle tredjelande. Derudover

foreslår Kommissionen særlige fokuserede samarbejdsaktiviteter rettet mod lande

eller grupper af lande med særlig interesse for samarbejde inden for visse områder.

II. Idéer (11.862 mio. EUR)

Under overskriften idéer foreslås etableret et europæisk forskningsråd, der skal øge

dynamikken, kreativiteten og kvaliteten i den europæiske grundforskning. Det

europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle

forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium vil være fremragende kvalitet

(excellence). Et europæisk forskningsråd foreslås etableret som et selvstændigt

agentur, der vil være ansvarlig over for Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

III. Mennesker (7.129 mio. EUR)

Kommissionen vil styrke kvaliteten og kvantiteten af de menneskelige ressourcer

inden for forskning og teknologi i Europa, ved at tilskynde flere til at vælge en

forskerkarriere, tilskynde europæiske forskere til at blive i Europa og tiltrække

forskere fra hele verden. Kommissionen foreslår en række ”Marie Curie” aktioner

rettet mod forskere på alle stadier af deres karriere, fra den tidlige forskeruddannelse

til livslang læring og karriereudvikling.

”Marie Curie” aktionerne kategoriseres inden for fem overskrifter:

Tidlig forskeruddannelse

Livslang læring og karriereudvikling

Industri-videnskab partnerskaber

Internationalisering - udveksling af forskere med tredjelande

Særlige aktiviteter rettet mod fjernelse af barrierer for forskermobilitet og

fremme af karrieremuligheder for forskere i Europa

IV. Kapaciteter (7.486 mio. EUR)

Infrastruktur (3.961 mio. EUR)

Kommissionen vil støtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur af

fælleseuropæisk interesse, der er nødvendig for at sikre, at den europæiske forskning

forbliver i front. Der planlægges aktiviteter, der kan forbedre eksisterende

forskningsinfrastruktur. Der skal gives bedre muligheder for transnational adgang til

nationale faciliteter samt bedre integration af eksisterende strukturer til fælles fordel.

Endelig gives støtte til europæisk forsknings e-infrastruktur i form af højkapacitets

kommunikationsinfrastruktur. Der skal endvidere gives støtte til etablering af ny

infrastruktur på grundlag af artikel 171. Grundlaget herfor vil bl.a. være

gennemførelse af konstruktionsundersøgelser på relevante områder.

SMV’er (1.901 mio. EUR)

Rammeprogrammet skal medvirke til at styrke innovationskapaciteten i de europæiske

SMV’er gennem støtte til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af

resultater. Der foreslås særlig forskningsstøtte til SMV’er og SMV-organisationer.

Støtten kan gives til løsning af fælles eller komplementære tekniske problemer. Støtte

til SMV-organisationer gives til udvikling af teknologiske løsninger på fælles

problemer for et stort antal SMV’er inden for specifikke sektorer.

Videnregioner (158 mio. EUR)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås at styrke forskningspotentialet i Europas regioner især gennem støtte til

udvikling af regionale ”forskningsbaserede kompetenceklynger” bestående af

universiteter, virksomheder og regionale myndigheder.

Forskningspotentiale (554 mio. EUR)

Med henblik på at stimulere til udnyttelse af forskningspotentialet i den udvidede

union gennemføres særlige aktioner, der kan styrke forskningskapaciteten i EU’s

konvergensregioner og fjernområder, så disse succesfuldt kan deltage i det europæisk

forskningssamarbejde. Der planlægges aktiviteter som udveksling af forskere,

udvikling af forskningsfaciliteter, organisering af konferencer og workshops med

henblik på udveksling af viden samt etablering af evalueringsfaciliteter, der kan

tilbyde forskningsinstitutionerne en uafhængig evaluering.

Videnskaben i samfundet (554 mio. EUR)

Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund med en

harmonisk integration mellem videnskab og teknologi og tilhørende

forskningspolitikker og det europæiske samfund opmuntres på europæisk niveau til

refleksion og debat om videnskab og teknologi i relation til samfund og kultur.

Aktioner på dette område omfatter styrkelse af det europæiske videnskabelige system,

bedre inddragelse af forskere og offentlighed i videnskabsrelaterede spørgsmål,

refleksion og debat om videnskab og teknologi samt deres plads i samfundet,

kønsforskning, etablering af et miljø som gør unge interesseret i videnskab,

udarbejdelse af en strategi for universiteternes rolle, forbedret kommunikation mellem

den videnskabelige verden og et bredere publikum.

Specifikke aktiviteter inden for internationalt samarbejde (358 mio. EUR)

Udover det tematiske samarbejde med tredjelande vil der blive igangsat horisontale

aktiviteter med henblik på at styrke det videnskabelige og teknologiske partnerskab

mellem EU og tredjelande samt at hjælpe udviklingslandene med at styrke deres

forskningskapacitet.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) – ikke nukleare aktiviteter (1.817 mio. EUR)

FFC har til opgave at levere videnskabelig og teknisk støtte til unionens

politikforberedelse, hvilket skal sikre stabile leverancer til støtte for implementeringen

af eksisterende politiker samt tilpasning til nye politikkrav.

FFC’s aktiviteter gennemføres inden for følgende temaer:



Velstand i et videnintensivt samfund,

hvilket bl.a. omfatter udvikling og

brug af økonometriske og statistiske værkstøjer til opfølgning af bl.a.

Lissabon-strategien.



Solidaritet og ansvarligforvaltning af ressourcer,

hvilket bl.a. omfatter

udvikling af et videncenter om bæredygtigt landbrug, udvikling af effektiv

rådgivningsproces mht. den fælles fiskeripolitik og tilvejebringelsen af

harmoniserede europæiske geo-reference data.



Sikkerhed og frihed,

hvilket bl.a. omfatter udvikling af aktiviteter inden for

sikring af frihed og bekæmpelse af kriminalitet, etablering af et integreret

miljø- og sundhedsinformationssystem til identifikation af overvågning af

sammenhæng mellem sundhed og miljø samt støtte til unionens beredskab

mod naturkatastrofer og teknologiske katastrofer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Europa som global partner,

hvilket bl.a. omfatter styrket støtte til udvikling

af EU’s udenrigspolitik og integration af de nye medlemslande og

kandidatlande i FFC’s aktiviteter.

Finansieringsinstrumenter

Aktiviteterne under syvende rammeprogram vil blive finansieret via en række

finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter vil blive anvendt alene eller i

kombination. Det vil fremgå af de enkelte særprogrammer, arbejdsprogrammer og

projektindkaldelser dels hvilke finansieringsinstrumenter der vil blive brugt til at

implementere de forskellige typer af aktioner, dels hvilke kategorier af deltagere og

aktiviteter der er tale om.

Følgende finansieringsinstrumenter vil blive anvendt i forbindelse med

projektindkaldelser:



Samarbejdsprojekter,

støtte til projekter, der gennemføres af et konsortium

med deltagere fra forskellige lande, der har til formål at udvikle ny viden, ny

teknologi, produkter eller fælles forskningsressourcer. Størrelse, omfang og

intern organisering af konsortierne kan variere fra forskningsområde til

forskningsområde og fra emne til emne.



Ekspertisenet,

støtte til fælles forskningsprogrammer, der implementeres af

en række forskningsinstitutioner med henblik på at integrere deres aktiviteter

inden for et givent område, som gennemføres via et langsigtet

forskningssamarbejde.



Samordning og støtte,

støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller

støtte forskning og forskningspolitik.



Enkeltprojekter,

hovedsagelig finansiering fra det europæiske forskningsråd

til støtte af forskerinitierede projekter udført af individuelle forskerteams.



Støtte til udvikling af forskeruddannelse og af forskernes

karrieremuligheder,

støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere,

hovedsagelig til gennemførelse af Marie Curie-aktiviteter.



Forskning med sigte på særlige grupper (især små og mellemstore

virksomheder),

støtte til forskningsprojekter udført af universiteter eller

forskningsinstitutioner for tredjeparter, hovedsagelig SMV’er eller

sammenslutninger af SMV’er.

Følgende instrumenter vil blive anvendt med henblik på at støtte aktioner, som er

igangsat med udgangspunkt i beslutninger i Rådet og Europa-Parlamentet, på

baggrund af forslag fra Kommissionen om Fællesskabets støtte til multifinansierede

initiativer i stor skala:



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til fælles gennemførelse af

veldefinerede nationale forskningsprogrammer på baggrund af

traktatens artikel 169.

Den fælles implementering vil kræve etablering eller

eksistens af en specifik implementeringsstruktur. Fællesskabets støtte vil

afhænge af en finansieringsplan baseret på nationale tilsagn.



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til gennemførelse af fælles

teknologiinitiativer med henblik på realisering af mål, som ikke kan

opnås ved projektindkaldelser på baggrund af traktatens artikel 171.

Støtten vil kunne have form af forskellige instrumenter: støtte fra

rammeprogrammet, lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller støtte til

risikovillig kapital. Fællesskabets støtte vil være afhængig af en

finansieringsplan baseret på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til udvikling af ny infrastruktur af

fælles europæisk interesse på baggrund af traktatens artikel 171.

Fællesskabets støtte vil være afhængig af en finansieringsplan baseret på et

formelt tilsagn fra alle involverede parter.

De finansielle instrumenter vil blive implementeret i overensstemmelse med

traktatens artikel 167, reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling såvel som

internationale regler på området.

Udover de ovennævnte instrumenter vil Fællesskabet forbedre adgangen til lån fra

Den Europæiske Investeringsbank ved at stille den nødvendige sikkerhed til rådighed

for banken gennem etableringen af en risikodelingsfacilitet.

Når et projekt har modtaget den maksimale støtte fra Fællesskabet, kan der gives

ekstra midler til en deltager i projektet fra en region, der har mulighed for at modtage

støtte fra Strukturfondene.

Euratom-rammeprogrammet

Denne del af rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende forskning,

teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt

uddannelse.

Kommissionen foreslår, at beslutningen om et flerårigt rammeprogram for nukleare

forsknings- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i seks artikler.

I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det

nukleare område, for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011.

I artikel 2 nævnes mål og forskningsaktiviteter. Aktiviteterne er specificeret i to

særprogrammer, dels fusionsenergiforskning og nuklear fission og

strålingsbeskyttelse, dels Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter.

I artikel 3 foreslås et budget for perioden 2007-2011 på 3.092 mio. EUR. Fordelingen

på de tre delaktiviteter er: Forskning i fusionsenergi: 2.159 mio. EUR, Nuklear fission

og strålingsbeskyttelse: 394 mio. EUR og Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på

det nukleare område: 539 mio. EUR. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse er

anført i bilag II.

I artikel 4 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

Ifølge artikel 5 skal alle aktiviteter udført under Euratom-programmet overholde

grundlæggende etiske principper.

Kommissionen skal ifølge artikel 6 senest i 2010 med bistand fra eksterne eksperter

gennemføre en midtvejsevaluering af rammeprogrammet og dets særprogrammer.

Desuden skal Kommissionen efter rammeprogrammets afslutning gennemføre en

ekstern evaluering ved hjælp af uafhængige eksperter om programmets rationale,

gennemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

Forskning i fusionsenergi

Formålet med samarbejdet om fusionsenergiforskning er at udvikle videnbasen inden

for fusionsenergi og realisere ITER (International Thermonuclear Experimental

Reactor) som vigtige skridt hen imod skabelsen af prototypereaktorer.

Forskningsindsatsen vil omfatte:



Virkeliggørelse af ITER



Forskning og udvikling til forberedelse af ITER’s drift



Teknologiaktiviteter som forberedelse til DEMO



Langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter



Personale og uddannelse



Infrastrukturer

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Formålet med samarbejdet er at skabe en videnskabelig og teknologisk basis for

sikker håndtering af radioaktivt affald, fremme sikker og mere ressourceeffektiv og

konkurrencedygtig udnyttelse af nuklearenergi samt sikre et robust og socialt

acceptabelt system for beskyttelse af mennesker og miljø mod effekterne af ioniseret

stråling. Forskningsindsatsen vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald



Reaktorsystemer



Strålingsbeskyttelse



Infrastrukturer



Personale og uddannelse

Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter

Formålet med Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter er at stille

videnskabelig og teknisk støtte til rådighed for politikudvikling på det nukleare

område samtidig med at sikre stabilitet i støtten til implementeringen af eksisterende

politikker og tilpasning til ændring i den politiske efterspørgsel.

Forskningsaktiviteterne vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald og miljøpåvirkning



Nuklear sikkerhed



Nuklear sikkerhedskontrol

Instrumenter

Instrumenter inden for fusionsenergiforskning

På grund af fusionsenergiforskningens særlige karakter kræver implementeringen af

aktiviteterne på dette område særlige foranstaltninger baseret på procedurer beskrevet

under:



Associationskontrakter mellem Kommissionen, medlemslandene eller fuldt

associerede tredjelande ellen enheder inden for medlemslandene eller fuldt

associerede tredjelande, som varetager gennemførelse af en del af EU’s

forskningsprogram for fusionsenergi.



Den europæiske fusionsudviklingsaftale (EFDA).



Det fælles europæiske foretagende for ITER.



Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande inden for

fusionsenergiforskning, især ITER-aftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andre multinationale aftaler indgået mellem Fællesskabet og associerede

organisationer, især aftalen om udveksling af medarbejdere.

Omkostningsdelingsaktioner med henblik på at fremme

fusionsenergiforskning med enheder i medlemslandene og lande associeret

med Euratom-rammeprogrammet.

Udover de ovennævnte instrumenter vil der kunne blive igangsat følgende andre

aktiviteter: udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier, integrerede infrastruktur

initiativer og specifikke støtteaktioner.

Instrumenter på andre områder

Euratom-rammeprogrammets aktiviteter på andre områder end fusionsenergi

finansieres gemme en række finansieringsordninger. I de enkelte særprogrammer,

arbejdsprogrammer og forslagsindkaldelser vil det være anført, hvilke typer

finansieringsordninger der finder anvendelse, hvem der kan deltage, samt hvilke

aktivitetstyper der kan ydes støtte til.

Der er tale om følgende finansieringsordninger (jf. beskrivelse af

finansieringsordninger under rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration):



Samarbejdsprojekter



Ekspertisenet



Samordning og støtte



Tiltag til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet.

Andre landes holdninger

Forslaget og dets overordnede struktur har generelt fået en positiv

modtagelse fra alle lande. Der er generelt opbakning til forslaget om en

fordobling af forskningsbudget om end nogle enkelte lande henviser til deres

holdning til størrelsen af EU’s samlede budget.

Der er blandt landene bred opbakning til etableringen af et europæisk

forskningsråd med excellence som grundkriterium for udvælgelse af

projekter.

Ligeledes er der overordnet set opbakning til de foreslåede ni temaer. Dog

har en stor minoritet af lande, herunder Danmark talt for en opsplitning af

temaet ”Sikkerhed og rummet” i to.

Et stort antal lande stiller sig skeptisk over for forslaget om etablering af

fælles teknologiinitiativer (art. 171). Flere lande har også udtrykt behov for en

afklaring af sammenhængen mellem syvende rammeprogram og det nye

program for konkurrenceevne og innovation (CIP) med hensyn til viden- og

teknologispredning til små og mellemstore virksomheder. De fleste lande

hilser forslaget om forenkling af de administrative procedurer under

rammeprogrammet velkomment.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring i Danmark

Forslaget er den 8. april 2005 sendt i bred høring med henblik på behandling på mødet

i EF-specialudvalget den 25. maj 2005. Ved høringsfristens udløb den 17. maj 2005

var der indkommet svar fra følgende:

Universiteter, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) finder, at der er en for skæv fordeling af midler mellem

temaet ”Samfundsøkonomi og humaniora” og de otte andre temaer og mener, der bør

afsættes flere midler til temaet.

Især i temaerne sundhed, fødevarer og nanovidenskab er der et stort behov for at

inkludere samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, da forskning inden for

disse områder indeholder etiske problemstillinger.

Under temaet ”Sundhed” bør der være mere støtte til molekylærbiologisk

grundforskning, bl.a. som forudsætning for de landvindinger, der forventes inden for

temaet.

AAU finder, at det er en stor mangel, at Geografiske Informations Systemer ikke er

skrevet ind i 7RP.

AAU mener, at der bør være mere fokus på strategisk ledelse af innovation,

organisering og ledelse af effektiv teknologisk udvikling, implementering og

spredning (innovation), da det ikke kun er nok at forske i teknologi, men at de nævnte

processer også skal være til stede.

Aarhus Universitet (AU) ser det som et stort skridt, at 7RP dækker syv år frem for de

hidtidige fem år. Set sammen med den store forøgelse af budgettet mener AU, at det

vil give forskerne, der deltager i rammeprogrammet, langt bedre muligheder for at

leverer banebrydende resultater på et højt internationalt niveau.

AU ser gerne, at der i temaet ”Informations- og kommunikationsteknologi” også

fokuseres på, hvorledes forskellige videnformer og videnpraksis fungerer, og på den

informationsteknologiske udviklings betydning for videnproduktion og videndeling.

AU vurderer, at ERC’s uafhængighed er vigtig for at sikre, at støtten fra EU til

grundforskningen sker på baggrund af kvalitet uanset forskningsområde.

AU støtter, at der fra dansk side arbejdes seriøst med de problemer, der er identificeret

i forbindelse med administrationen af rammeprogrammet. Det drejer sig bl.a. om

fordelingen mellem nye og gamle instrumenter, effektiviteten i managementprocessen

med behov for forenkling af kontraktforhandlingsprocessen samt behov for forenkling

af det legale og finansielle krav samt ønsker om, at de forhindringer 6RP indirekte

kom til at lægge for deltagelse for SMV’er og de nye EU-lande forsøges fjernet.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder på det overordnede plan, at der er

sket en række fremskridt i forhold til 6RP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er imidlertid vanskeligt at gå ind i en indholdsmæssig drøftelse og afklaring af de

foreslåede aktiviteter, så længe der ikke er vished om størrelsesordenen af de midler,

der er til rådighed. Dog mener AC, at der bør være en mere ligelig fordeling af midler

til strategisk forskning under temaerne og den forskerinitierede grundforskning under

”Idéer”. Balancen bør ligge på 50/50 i forhold til den nuværende fordeling på ca.

80/20.

Temaerne ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” og ”Miljø” samt især den

samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning er ifølge AC prioriteret for lavt i

forhold til de øvrige temaer.

Der er i høj grad brug for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning,

som bl.a. kan bidrage med afgørende elementer om samfundets sociale

sammenhængskraft, et dynamisk offentligt privat samspil og velfungerende

institutioner med dynamisk ledelsen.

AC finder, at kernekraft er et område, som kunne nedprioriteres. Dele af Euratom

programmets godt 3 mia. euro kunne gøre bedre gavn som en del af

rammeprogrammet.

Der er behov for en forstærket indsats for at sikre SMV’ernes deltagelse i

rammeprogrammerne. Der kan være brug for at afsætte flere ressourcer til en

yderligere indsats for vejledning og målrettet rådgivning for forskere og deres

administrative stab i relation til 7RP.

For at sikre, at der i de ni temaer er mulighed for tværvidenskabelige temaer og

forskningsprogrammer foreslår AC, at det eksplicit indskrives i nogle af de

naturvidenskabelige, teknisk- og sundhedsvidenskabeligt prægede temaer, at de

tilknyttede samfundsvidenskabelige og humanistiske aspekter af forskningen også

skal inddrages. Det handler om f.eks. de betydnings-, formidlings- og

markedsføringsmæssige aspekter af forskning og innovation.

Mht. til etableringen af det europæiske forskningsråd lægger AC vægt på, at der bliver

en nogenlunde ligelig repræsentation for de videnskabelige hovedområder, og at der

bliver fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med udvælgelsen af de

forskere der skal fordele midlerne, og i forbindelse med behandling af ansøgninger og

fordeling af midler, samt kriterier herfor. I den forbindelse er det vigtigt, at

ansøgningsprocedurerne, selve fordelingen af midler og procedurerne knyttet til

evaluering og afrapportering bliver enkel og ubureaukratisk.

AC finder, at der er behov for en udbygning af konsulentbistanden til ansøgerne til

rammeprogrammet.

AC foreslår, at der på europæisk plan gennemføres en fælles undersøgelse af de

europæiske forskeres rejse og mobilitetsmønster med henblik på at udarbejde en

samlet analyse af de væsentligste muligheder og barriere for mobilitet.

Der må arbejdes på at skabe kontinuitet i forskernes karriereveje – også

gennem flere jobmuligheder i løbet af karrieren. Det er derfor vigtigt for

forskernes kompetence- og karriereudvikling, at der skabes systematiske

ordninger, der sikrer forskerne mulighed for i længere tidsperioder at

henlægge forskningsaktiviteten til en anden forskningsinstitution eller

virksomhed – enten i eget land eller i udlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under komponenten ”Kapaciteter” finder AC, at det er en væsentlig

forudsætning for en fuld udnyttelse af rammeprogrammet i Danmark, at det

også kommer SMV’erne til gavn. Derfor finder AC det også nødvendigt, at

der bliver en mere eksplicit og konkret kobling til EU’s programmer vedr.

innovation (CIP) og iværksætteri.

AC ser også meget gerne, at der i syvende rammeprogram bliver større fokus

på SMV’ernes muligheder for at udnytte forskningsresultaterne og på

sammenhængen mellem den brugerdrevne innovation, som disse

virksomheders udvikling ofte bygger på, og forskningen. Især i forbindelse

med den anvendte forskning er der brug for, at forskningsprojekterne i

højere grad knytter an til borger-, bruger- og kundeperspektivet, således at

forskningsresultaterne lettere kan indgå i udviklingen af produkter og services

– ofte i SMV’erne.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) finder det positivt, at der afsættes flere midler

til forskning og teknologisk udvikling end tidligere og hilser det velkomment,

at der etableres et delvist autonomt europæisk forskningsråd. For at undgå, at

der blandt Europas forskere anvendes unødigt mange ressourcer på

fundraising fra flere parallelle strukturer, bør forskningsrådets temaer og

puljer afgrænses klart fra det øvrige rammeprogram.

Efter AMI’s mening indgår arbejdsmiljø yderst spredt og sporadisk i udkastet

til 7RP. Arbejdsmiljø bør derfor indtage en langt stærkere og proaktiv

placering ved indarbejdelse i 7RP som et decideret tværgående tema. AMI

bemærker, at 10 % af den amerikanske regerings bevilling til nanoforskning

øremærkes til nanorelateret arbejdsmiljø- og miljøforskning for at forebygge

bl.a. et nyt asbestproblem.

Handelshøjskolen i København (CBS) er umiddelbart positiv over for forslaget, men

finder, at det er meget overordnet i sin formulering, og derfor tages der forbehold for

den positive indstilling, indtil forslaget er konkretiseret.

CBS finder, at 7RP fortsat er meget teknologifikseret og ønsker, at Kommissionen i

udmøntningen af rammeprogrammet i højere grad inddrager erhvervsøkonomiske og

erhvervsorienterede humanistiske kompetencer, således at forskningsbaseret viden om

eksempelvis brugerdreven innovation og teknologiudvikling, ændring i

produktionsforhold, globalisering af markedet, kommercialisering af innovation, mv.

sikrer, at europæisk industri og erhvervslivs konkurrenceevne udvikles og styrkes.

CBS foreslår følgende temaer, der bør tages op i forbindelse med konkretisering af

rammeprogrammet: Globalisering og out- og insourcing af produktion, Social

entrepreneurship, herunder udvikling af nye forretningskoncepter samt Experience

Economy.

CBS forslår, at der afsættes midler under ”Mennesker”-søjlen til at forbedre de

europæiske forskeres kompetencer til at lede større forskningsprojekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danish Water Forum (DWF) opfordrer til, at der fra dansk side gives fuld

opbakning til temaet ”Miljø (herunder klimaændringer)”, som er et af de ni

temaer i forslaget til 7RP. DWF deltager i den europæiske Water Supply and

Sanitation Technology Platform (WSSTP), som der henvises til i forslaget.

DWF ønsker at fremhæve en række områder, som begrundes i muligheden

for at udbygge danske styrkepositioner og dermed den danske vandsektors

eksportpotentiale samt at sikre en bæredygtig og effektiv udnyttelse af

Danmarks vandressourcer og effektivisering af den danske vandsektor. Det

drejer sig bl.a. om følgende: Metoder og værktøjer til integreret

vandressourceforvaltning, Forbedret procesforståelse i akvatiske økosystemer

og vandets kredsløb, Anvendelse af IKT (sensorer, online systemer,

modeller) til monitering, styring og beslutningsstøtte inden for

vandforsyning, afløbssystemer og renseanlæg, industrielt procesvand,

grundvandsbeskyttelse og vandmiljøforvaltning, Forvaltning af

forsyningssektorens fysiske aktiver, Reduktion af miljøpåvirkninger fra

vandforsyning og spildevandshåndtering, Differentierede vandkvalitetskrav i

industrielle fremstillingsprocesser og produkter, Nye renseteknologier til

vandopgradering, vandgenbrug og spildevandsrensning i industrien, Øget

vandproduktivitet i jordbruget via forbedrede vandingsteknologier og

anvendelse af bioteknologiske forædlingsmetoder og Udvikling af

bæredygtige teknologier til gylleopbevaring, -separation og -genanvendelse.

Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder rammeprogrammets

struktur dækkende.

DFU ser positivt på etableringen af et europæisk forskningsråd og nævner

forskerdrevne kliniske undersøgelser som eksempel på et forskningsområde,

der ikke kan løftes på nationalt plan, men som et europæisk forskningsråd

kunne støtte.

DFU finder, at teknologiplatforme er et spændende initiativ. Etableringen af

en platform inden for lægemiddel-medicoområdet vil være særdeles

interessant for dansk sundhedsforskning, da såvel dansk industri som en

række af landets universiteter og hospitaler står stærkt også efter international

målestok.

Det er ifølge DFU vigtigt, at der sikres gode muligheder for at støtte

initiativer, der er rettet mod grænsefladerne mellem to eller flere af de ni

temaer. Som eksempel nævnes grænsefladen mellem ”Sundhed” og

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. På samme måde finder DFU, at det

er vigtigt, at en række sundhedsmæssige forhold belyses ud fra en

socioøkonomisk synsvinkel.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFP) vurderer, at EU-Kommissionens forslag til

7RP vil være til gavn for forskning og teknologisk udvikling i Danmark. DGP har

med stor interesse konstateret, at kommissionen foreslår: fordobling af EU’s midler til

rammeprogrammet, justering af de tematiske forskningsprogrammer i forhold til 6RP,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablering af et europæisk forskningsråd, øgede investeringer i udvikling af

menneskelige ressourcer og forenkling af bureaukrati ved indgåelse af kontrakter.

DFP anbefaler, at den hidtidige danske holdning til hovedlinierne i 7RP fastholdes.

Danmarks Grundforskningsfond (DG) finder, at en fordobling af midlerne

til 7RP vil betyde en styrkelse af den europæiske forskningsindsats og

samtidig øge presset på medlemslandene for at skabe bedre samspil mellem

nationale midler til R&D og de fælleseuropæiske midler. Den danske

forskningsindsats bør koordineres bedre for at optimere danske

forskningsmiljøers muligheder for at udnytte 7RP.

DG kan varmt støtte grundprincipperne for etableringen af et europæisk

forskningsråd (ERC). Det er imidlertid vigtigt, at ERC holdes fri af

Kommissionens indflydelse, og at der opbygges et enkelt og forskningsnært

administrativt system. DG anbefaler derfor, at ERC etableres under artikel

171, således at ERC finansieres gennem rammeprogrammet, men i øvrigt

fungere som autonom, selvstændig enhed.

Den detaljerede opdeling af Marie Curie programmet skaber unødvendig

mangel på fleksibilitet, og DG opfordrer derfor til en forenkling af denne del

af programmet.

Intentionerne om at skabe sammenspil med medlemslandenes initiativer er

interessant, men der er behov for at præcisere, hvorledes man vil kunne

kvalitetssikre sådanne virkemidler.

Det er DG’s opfattelse at ”klynge-stipendiemidler” fortrinsvis bør følge

forskeruddannelse i relation til større forskningssatsninger, f.eks. i form af

centres of excellences, som er udvalgt på baggrund af international evaluering

af forskningspotentialet.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) hilser velkomment, at

Kommissionen vil arbejde for en forenkling af regler, finansielle

retningslinier og administrative procedurer og beder om, at der fra dansk side

gøres en seriøs indsats for, at der sker reelle forenklinger.

DTU peger på, at visse forskningsområder kræver en tværvidenskabelig

indsats som der bør arbejdes for ikke lades i stikken, og nævner som

eksempel ”Sundhed” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Den

teknologiske side af fødevare- og landbrugsproduktion under temaet

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” bør prioriteres højt. Bioteknologien

bør således suppleres af forskning i nye og innovative

produktionsteknologier og processer.

DTU finder, at balancen mellem konventionelle og bæredygtige energiformer

i temaet ”Energi” er udmærket. Dog bør der inden for ”El-produktion med

vedvarende energi”arbejdes for at sikre tilstrækkelig fokus på vindenergi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DTU hilser det velkomment, at miljøområdet får sit eget tema, da det må

anses for danske styrkeområde. Der kunne efter DTU’s opfattelse arbejdes

på at gøre byggeforskningsområdet til en mere synlig del af miljøtemaet.

Sammensmeltningen af sikkerhed og rumfart forekommer besynderlig, da

der ikke synes at være en logisk sammenhæng mellem de to emner.

DTU finder, at mobilitetsprogrammet er et indsatsområde, hvor der er behov

for forenkling af administrative procedurer og forkortelse af

behandlingstiden.

DTU anser styrkelse af forskningsinfrastruktur for et meget centralt element,

og at der skal arbejdes kraftigt for, at også mindre faciliteter kan opnå støtte,

så det ikke udelukkende er de store medlemslande, der har fordel af

særprogrammet.

Dansk Energi (DE) hilser fokusering på energi og infrastruktur velkomment og støtter

generelt prioriteringer på energiområdet. DE finder det dog vigtigt ikke at betragte de

forskellige prioriteringer adskilt. Ifølge DE er de store fremskridt i høj grad knyttet til

systembetragtninger. Tilsvarende problematikker findes mellem de forskellige temaer,

f.eks. mellem energi, miljø, transport og landbrugsproduktion. DE nævner som

eksempel sammenhængene mellem ”Energi” og ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi” idet der i sidst nævnte er beskrevet udviklingen af ”bæredygtige non-

food produkter”, som f.eks. kan anvendes til flydende brændsel eller el-produktion.

Det er vigtigt, at man i EU fastholder udvikling af både fossil kulkraft og vedvarende

energi, således at både ”Rene kulstofteknologier” og ”CO2 opsamlings- og

lagringsteknologier til el-produktion uden emissioner” tages med.

Under overskriften ”Intelligente energinet” finder DE, at der er behov for at styrke og

prioritere udvikling af værktøjer til optimal integrering af fluktuerende

elektricitetsproduktion baseret på vedvarende energikilder. Der er her tale om et

problem af europæisk karakter.

DE finder det vigtigt, at der i rammeprogrammet stadig gives tilskud til

demonstrationsprocesser. Udviklingsprojekter inden for energi har så store risici, at

firmaer ikke kan stå alene med risikoen.

Dansk Industri (DI) ser positivt på forslaget om at fordoble budgettet i forhold til

6RP, da et sådant løft er nødvendigt for at opfylde Lissabon- målsætningen om

forbedret konkurrenceevne.

DI er tilfreds med de foreslåede forskningstemaer, men foreslår, at der kommer fokus

på især følgende: forskning inden for katalyse og maritime transportformer,

byggesektoren, herunder bygningers indeklima og menneskers konformt, samt

omkostningseffektiv miljøpolitik. Meget høj prioritet bør gives til forskning, der kan

imødegå livsstilssygdomme, energiområdet, og budgettet til nanoteknologi, materialer

og teknologi bør øges.

DI foreslår en udbygning af Marie Curie programmet, så samarbejdet kommer til at

omfatte både den enkelte forsker og vedkommendes forskningsinstitution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI støtter oprettelsen af et europæisk forskningsråd (ERC), som bør være uafhængigt

af både europæiske og nationale myndigheder. Der bør være en stærk repræsentation

af både større og mindre virksomheder i bestyrelsen og styringsgruppen for ERC.

For at reducere koordinationsbehovet og store administrative byrder bør der ske en

forenkling af de administrative procedurer og en reduktion af antallet af

projektdeltagere.

DI anbefaler, at der afsættes betydelige midler til instrumenter, som er målrettet til

virksomhederne; det vil først og fremmest sige de traditionelle instrumenter og

CRAFT. DI foreslår flere fleksible projekttyper, herunder et såkaldt 1-1 samarbejde.

Et sådant instrument vurderes at være til gavn ikke mindst for de nye medlemslande.

DI anbefaler, at samspillet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private

virksomheder øges. DI støtter forslaget om etablering af europæiske

teknologiplatforme.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er overordnet tilfreds med det faglige

indhold og finder det positivt med en længere tidshorisont og en fordobling af

midlerne i forhold til 6RP, men har dog bl.a. følgende bemærkninger:

Der bør afsættes flere penge til det europæiske forskningsråd.

INCO bør tilføres øgede midler, da det internationale samarbejde er et meget positivt

aspekt ved EU’s rammeprogrammer.

Der bør satses på en ressourcemæssig opgradering af tema nr. 6 om

”Miljø” samt især af tema nr. 2 om ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”, der økonomisk er placeret som henholdsvis tredje mindst

og anden mindst betydende tematiske område.

For Miljø skal det anerkendes, at midlerne til dette område er øget som det

er sket på andre områder. Ikke desto mindre kunne de aktuelle økologiske

problemer med vidtgående indflydelse på sundhed, økonomisk udvikling

og politisk stabilitet, godt pege i retning af en yderligere ressourcetilførsel

til dette vigtige område.

KVL vil konkret foreslå, at midlerne til tema nr. 2 forøges via midler fra

EU's landbrugsstøtteordninger. Der ligger stadig mange opgaver inden for

dette tema, som vil være til gavn for både industri og befolkning, bl.a.

opgaver i relation til sundere fødevarer og ernæring.

Det kan også overraske, at tema nr. 4 om nanoteknologi har så lav en andel

af det totale budget. Det burde være klart, at en meget stor del af

erhvervsinteresserne inden for EU (herunder fødevareindustrien) falder

inden for temaerne 2 og 4.

Man bør ikke se så adskilt på områderne sundhed som behandling af

sygdomme (under sundhed) på den ene side og sundere fødevarer og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ernæring under fødevarer, landbrug og bioteknologi på den anden. I stedet

burde man indbygge et helhedssyn på forholdet mellem sundhed som

behandling af sygdomme og den mere forebyggende del af sundheden, som

KVL har gjort det i sin vision om "planter på nye opgaver".

Adskillige steder i forslaget er det udtalt, at store mængder af data og

databaser frembragt i forbindelse med forskning er en begrænsende faktor

for opnåelse af videnskabelige konklusioner. Fra KVL's side skal det foreslås,

disciplinen "multivariat dataanalyse" bliver integreret i

rammeprogramforslaget, idet netop "multivariat dataanalyse" er beregnet til

at analysere store mængder af data.

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder, at den overordnede struktur og indhold i 7RP

repræsenterer en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. DFF har noteret sig, at der i

7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og beskaffenhed, og at

mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering.

Der er behov for en større deltaljeringsgrad i beskrivelsen af ERC. Det bør f.eks.

præciseres, hvordan følgende hensyn sikres for et velfungerende ERC: uafhængighed

til Kommissionen og andre interessenter, samarbejde og grænseflade med nationale

forskningsråd, sikring af faglig troværdighed, gennemskuelig og ubureaukratisk

evalueringsproces samt begrænsning af ansøgningsmængde.

Efter DFF’s mening bør ERC sammensættes og fungere, så der ikke kan rejses tvivl

om, at midlerne uddeles alene efter kvalitetshensyn. De nationale forskningsråd bør

støtte spæde/mindre initiativer, mens det europæiske niveau vil have sin styrke ved

store initiativer samt initiativer, der kan fremme mobilitet og samarbejde på tværs af

landene. Et forventet misforhold mellem volumen af ansøgninger og budgetrammer

vil kunne modvirkes gennem den profil, ERC vil få. Et elitært råd, bemandet med højt

kvalificerede forskere, der sikrer gennemførsel af fagligt troværdige

evalueringsprocesser baseret alene på kvalitetsvurderinger af ansøgninger af en vis

volumen vil i sig selv begrænse ansøgningsmængden.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har med særlig interesse noteret sig det

nye forslag om Fælles teknologiinitiativer. Dette udspil falder i god tråd med

DSF’s forslag om innovationsaccelererende forskningsplatforme (IAFP).

DSF foreslår at der i den faglige prioritering lægges særlig vægt på de

udvalgte emner og områder for IAFP’erne:

10.

Vand – fremtidens strategiske ressource

Sundhedsindsats med basis i biologiske forsvarsmekanismer

Brugerdreven innovation og forretningsudvikling i videnøkonomien

Biologisk produktion – nyttige produkter fra fornybare ressourcer

Globale designdrevne produktionsplatforme

Vedvarende energi sat i system

Fra nanovidenskab til nanobaserede produkter

Sunde og sikre fødevarer

Højteknologisk instrumentudvikling – en dansk spydspids

Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSF’s bestyrelse og programkomiteer vil foreslå, at opmærksomheden fra dansk side i

de videre forhandlinger i særlig grad rettes mod:



at lette virksomhedernes muligheder for at deltage i programmet, fx at give

SMV’er en reel mulighed for at deltage i de store aktioner teknologiske

platforme og Fælles teknologiinitiativer



at vilkårene for videndeling indrettes hensigtsmæssigt for virksomheder, bl.a.

uden tvungen deling af al baggrundsviden



at tværgående projektforslag kan blive tilgodeset



at forskeruddannelsesaktiviteter også skal indgå i de tematiske programmer



at ”flat rate” finansieringsmodellen indføres generelt



at intentionerne om at forenkle procedurer og at lette de administrative byrder

for ansøgere og bevillingshavere føres ud i livet.

DSF har med glæde noteret sig, at såvel energi som miljø er højt prioriterede temaer.

Der synes at være en prioriteringsskævhed i form af et meget højt tentativt beløb til

”Informations- og kommunikationsteknologi” i forhold til ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”.

Nanofotonik er et interessant område for danske interesser, og det burde prioriteres på

linje med nanoelektronik under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og

ny produktionsteknologi”.

DSF foreslår, at der i afsnittet om ”Miljøteknologi”, ”Teknologivurdering, -

verifikation og –afprøvning” under temaet ”Miljø” tilføjes ”systemer” til de nævnte

emner ”processer, teknologier og produkter”.

Det nye tema ”Sikkerhed og rummet” bør deles i to.

Afslutningsvis udtrykker DSF en forhåbning om, at den nationale danske indsats vil

kunne matche EU’s initiativer og bidrage til en styrket europæisk forskningsindsats på

en række vigtige teknologiske områder.

ECTP-Denmark (ECTP), der er et nyetableret offentlig-privat partnerskab mellem alle

byggeriets aktører, finder det positivt, at de mindre samarbejdsprojekter igen har fået

en mere central placering. ECTP finder dog, at der bør anføres noget mere specifikt i

7RP vedr. den forventede størrelse på samarbejdsprojekter for at sikre en forskydning

mod STREP og mindre projekter.

Teknologiplatformenes placering og rolle i 7RP bør ifølge ECTP fremgå mere klart.

ECTP finder det generelt uheldigt, at der ikke fokuseres mere på den europæiske

byggesektor.

Under ”Sundhed” savner ECTP en fokusering på bygningers indeklima og

menneskers komfort. Inden for byggeri, anlæg og ejendom er der et stort potentiale i

anvendelsen af IKT. Der er et behov for i denne sammenhæng at koble IKT med en

bedre forståelse af brugernes situation ved at inddrage discipliner som f.eks.

psykologi, kognition og samfundsvidenskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny

produktionsteknologi” bør fokus fastholdes på byggesektorens behov i relation til

både produktionsteknologier og nye materialer.

ECTP foreslår, at der under ”Miljø (herunder klimaændringer)” tilføjes et afsnit om

tilpasning af bygninger til klimaændringer

Under ”Transport” foreslås tilføjet ”Udvikling af urbane elementer der understøtter

bæredygtig transport”.

Under ”Samfundsøkonomi og humaniora” foreslås fokus på demografiske

forandringers betydning for urban udvikling og ny former for urban planlægning og

administration i samarbejde mellem den offentlig og private sektor.

Elkraft og Eltra (EE) finder, at der er formuleret en bred dækning af

energiindsatsområderne. Under overskriften ”Intelligente energinet”er der dog behov

for at styrke og prioritere udviklingen af værktøjer til en optimal integrering af

fluktuerende elektricitetsproduktion for fornybare energikilder. Denne udfordring er

ikke lokalt begrænset, men har i fremtiden bred europæisk karakter.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan støtte det brede

forskningsmæssige fokus i syvende rammeprogram, med inddragelse af nye

forskningsområder og med mulighed for, at teknologiplatformene kan være

med til at sætte fælles forskningsprioriteter og mål. FRI forventer, at de nye

forskningsområder og inddragelsen af teknologiplatforme vil styrke mere

erhvervsorienterede forskningsmål og fremme synergieffekter mellem flere

forskningsfelter.

Danmark har en særlig interesse i tre af de overordnede temaer;

”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”,

”Energi” og ”Miljø”, da Danmark besidder kernekompetencer, ikke mindst i

relation til byggeri og forskning inden for byggeri, bygninger og bymiljø.

FRI ser sammen med en række andre aktører inden for dansk byggeri et

særligt potentiale for en styrket forskningsindsats inden for : ”Energi,

indeklima og ventilation”, ”Økonomi og processer”, ”Byudvikling”,

”Materialer” og ”Slutbrugerværdier i byggeriet”. Forskning inden for disse

områder vil dels fremme den fælles målsætning om et lavere energiforbrug i

bygninger og dels skabe øget effektivisering i byggeriet. For DFU er det

derfor væsentligt, at disse områder indtænkes som forskningsområder under

7RP, og at teknologplatformene får indflydelse på fastlæggelsen af fælles

forskningsprioriteter og mål.

Forskningscenter Risø (Risø) støtter en særlig indsats for at fremme videndeling og

forskermobilitet og for en højere grad af samarbejde både inden for

forskningstemaerne og gennem fælles udnyttelse og udbygning af

forskningsinfrastrukturen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Risø finder, at det er vigtigt at fastholde, at formålet med EU’s rammeprogram er at

skabe en strategisk europæisk forskningsindsats, der er fuldt på højde med indsatsen

uden for EU. I forlængelse heraf finder Risø det uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke

eksplicit lægger op til at fastholde EU's globale førerposition inden for vindenergi og

distributionsteknologi. Risø finder, at vindenergi er et særligt dansk prioriteret

område, og bør derfor præciseres i langt højere grad.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) hilser velkommen, at

der med forslaget til 7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes

rolle og beskaffenhed og at mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere

central placering. Det er FKK’s opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme

humanistiske forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's

rammeprogrammer.

FKK finder det glædeligt, at der er tale om en væsentlig forøgelse af midlerne

til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Imidlertid er der tale om

en disproportionalitet, når der til tema 3: ”Informations- og

kommunikationsteknologi” er afsat hele” 28% af midlerne til de tematiske

områder, mens der kun er afsat 2% til tema 8: ”Samfundsøkonomi og

humaniora”. Midlerne til tema 8 fortsat er utilstrækkelige i forhold til de

deltagende hovedområders størrelse.

FKK foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer.

Her er gengivet nogle mere overordnede synspunkter:

Inden for sundhed bør der forskes i de sociale og kulturelle aspekter af

sygdom. Ligeledes bør der forskes i de kulturelle aspekter af IKT. Under

miljø bør der forskes i befolkningens ikke-monetære værdifastsættelse af

miljøpåvirkningen. FKK fremhæver ligeledes forskning i oplevelsesøkonomi

samt forskning i kultur i relation til sikkerhed.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council

(ERC) udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der

vilje til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Såvel i selve forslaget som i kommende særprogrammer og senere

opslag om støtte af forskningsinfrastruktur bør der henvises eksplicit til

mulighederne for inddragelse af samfundsvidenskabelig og humanistisk

forskning.

Det er positivt, at der i højere grad er åbnet for tværgående

forskning på tværs af de prioriterede temaer, herunder for inddragelse af

humanistiske og samfundsvidenskabelige dimensioner i de enkelte temaer.

FSE frygter imidlertid, at fagkundskab inden for humaniora og

samfundsvidenskab ikke vil være tilstrækkeligt repræsenteret i de respektive

bedømmelsespaneler og anbefaler, at der også kaldes på bedømmere inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for humaniora og samfundsvidenskab, således at den tværgående kvalitet

sikres inden for de enkelte prioriterede temaer.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) finder det glædeligt, at 7RP lægger op til

en forstærket indsats på det grundvidenskabelige område. De fire programmer

”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter” giver mulighed for bottom-up

initieret forskning. Også etableringen af ERC hilses velkomment. Et økonomisk løft

til fri forskning er tiltrængt, men ERC skal ikke lægge beslag på nationale midler.

Den tværgående komponent ”marin forskning” bør opprioriteres i de enkelte temaer

især under ”Miljø”. FNU foreslår, at temaet ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”

udvides til ”Fødevarer, landbrug, akvakultur, fiskeri og bioteknologi”. En skarp

marin/maritim profil skal ifølge FNU ses i forhold til Danmarks geografiske

placering, forskningsområdets vigtighed samt tilstedeværelsen af flere internationale

stærke forskningsmiljøer.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder det overordentligt glædeligt, at

humaniora og samfundsvidenskab har fået en selvstændig plads blandt de prioriterede

forskningstemaer.

Med forslaget til 7RP er der sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes

rolle og beskaffenhed, og mindre samarbejdsprojekter har igen fået en mere

central placering. Det er rådets opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme

samfundsvidenskabelige forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's

rammeprogrammer.

FSE konstaterer med tilfredshed, at der i højere grad er åbnet for en

tværdisciplinær

tilgang til de prioriterede temaer. Rådet har således forventninger om, at

formuleringen af tema 8 ikke udelukker humanioras og samfundsvidenskabs

deltagelse i andre temaer. Samfundsvidenskaben er et centralt område inden

for

mange andre temaer, dels som en nødvendig forudsætning for forståelsen af

årsagerne til teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger, dels som

nødvendig forudsætning for muligheden for en samfundsmæssig

konsekvensvurdering heraf.

FSE foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer.

Her er gengivet nogle overordnede synspunkter:

Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er relevant både mht.

anvendelse og læring af IKT metoder, men også for innovation, forskning og

udvikling af nye metoder og tekniske løsninger. Det er påfaldende og

problematisk, at de foreslåede aktiviteter under ”Samfundsøkonomi og

humaniora” ikke omfatter velfærdsstatsforskning.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council (ERC)

udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er vilje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Imidlertid er initiativet beskrevet meget skitseagtig, og en tydeligere

beskrivelse af ERC's formål og opgaver efterlyses. Det bør afklares, hvordan

man definerer samarbejdet og grænsefladen mellem ERC og de nationale

forskningsråd, og hvordan det sikres, at initiativet omfatter alle

videnskabelige hovedområder. FSE advarer dog mod, at tematisering

anvendes som metode til at hindre oversubskription, hvorved ERC blot vil

blive et nyt rammeprogram ”en miniature”.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) er særdeles tilfreds med

Kommissionens satsning under temaet ”Sundhed”, der ligger tæt op ad

prioriteringerne i den danske sundhedsvidenskabelige forskning. DFF forventer

derfor, at 7RP vil få afgørende betydning for udviklingen i fremtidens

sundhedsvæsen. Ligeledes finder FSS det relevant at styrke forskning i

centralnervesystemets sygdomme, cancer og andre kroniske sygdomme – herunder

gigtsygdomme.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder, at den overordnede

struktur og indholdet i 7RP er en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. FTP finder

det positivt, at der lægges op til en større fleksibilitet i anvendelsen af instrumenter.

FTP opfordrer til, at der kommer en afklaring af teknologiplatformenes placering og

rolle.

FTP støtter etableringen af et europæisk forskningsråd (ERC). ERC’s uafhængighed

og en fagligt dækkende ansøgningsbehandling bør sikres. Der bør ske en afklaring af

samarbejde og grænseflade til de nationale forskningsråd. Det bør klart fremgå, at

ERC kan støtte forskning inden for alle fagområder.

FTP hilser det velkomment, at Marie Curie aktiviteterne styrkes, men anbefaler, at

også forskere fra tredjelande, f.eks. fra Asien og USA kan opnå støtte.

FTP savner en begrundelse for fordelingen af budgettet mellem de ni

tematiske områder, herunder en begrundelse for det meget store beløb til

Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Omvendt finder FTP de

midler, der foreslås afsat til fødevarer, landbrug og bioteknologi, energi og

miljø, alt for beskedne.

FTP foreslår en række tekstændringer i beskrivelsen af de ni tematiske

områder. Her gengives nogle mere overordnede synspunkter: Vindenergi bør

beskrives mere eksplicit. Under miljøtemaet bør der være en stærkere

betoning af studiet af ”forureningsstoffers” omsætninger i jord, vand og

atmosfære som grundlag for udvikling af forudsigelsesværktøjer. Forskning i

vandressourcer bør indtage en mere central plads. Den grundlæggende

miljøforskning bør betones betydeligt mere, da Danmark står stærkt her.

FTP finder, at områderne ”sikkerhed” og ”rummet” bør være to adskilte

temaer. Under temaet ”rummet” bør det specificeres, hvilke emner EU

særligt ønsker at støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS finder overordnet, at den foreslåede struktur i 7RP er tilfredsstillende

og operabel, men ser samtidig grund til at advare mod, at

rammeprogrammets opbygning yderligere kompliceres under de videre

forhandlinger.

I særdeleshed udtrykkes tilfredshed med konceptet omkring de europæiske

teknologiplatforme (”European Technology Platforms”), som mange

GTS-virksomheder allerede har positive erfaringer med. Afgørende for

konceptets fortsatte bæredygtighed bliver dog det reviderede

regelgrundlag for statsstøtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der pt.

er under revision i Generaldirektoratet for konkurrence.

Adskillige instrumenter i 6RP har ifølge GTS ikke fungeret optimalt.

Hovedproblemerne vurderes i den forbindelse at være:

1) krav om meget store projekter - både mht. antal partnere og budget,

2) der er afsat for få midler til de mindre projekter CRAFT og STREP

med deraf følgende lavere succesrate,

3) fortsat betydelige administrative byrder i forbindelse med

ansøgning og rapportering til Kommissionen.

Der bør fra dansk side arbejdes for bedre incitamenter og muligheder for

SMV’er ved i højere grad at tillade åbne indkaldelser, så ansøgere kan

søge løbende. Tilsvarende vil det være ønskeligt at indarbejde EUREKA-

programmets SMV-mekanisme i 7RP. GTS mener i den forbindelse, at det

vil være modstrid med danske interesser at basere denne på et ”juste

retour” princip.

I forlængelse af ovenstående grundsynspunkt anbefaler GTS, at der fra

dansk side arbejdes for at tilføre flere midler til CRAFT, da denne

projekttype er meget velegnet til den typiske danske virksomhedsstørrelse.

Ligeledes anbefaler GTS, at der fra dansk side arbejdes på at afsætte en

større del af 7RP-budgettet til STREP, da denne projekttype har fungeret

godt.

For det tredje anbefales det, at der fra dansk side arbejdes på at ændre

konceptet bag kollektiv forskning (Collective Research). GTS anbefaler,

at man fra dansk side arbejder for at afskaffe ordningen til fordel for flere

midler til CRAFT og STREP, subsidiært at ordningen bedre tilpasses til

danske virksomhedernes og brancheorganisationers behov.

Endvidere bør det overvejes at genindføre den tidligere så populære

Exploratory Awards ordning for SMV'er (støtte til forprojekter), der

fungerede som et godt afsæt til at hjælpe SMV'er ind i et forsknings- og

udviklingsprojekt. Parallelt hermed kan peges på den nye danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forprojektordning, der ligeledes synes at bidrage til, at markant flere

danske SMV'er overhovedet overvejer at søge om deltagelse i

rammeprogrammet.

Opdelingen af temaerne ”Miljø” og ”Energi” imødeses af GTS med

forventning, da det vil skabe større fokus på hvert enkelt tema, dog kan

GTS beklage, at bevillingerne er noget begrænsede. Inden for begge

temaer har Danmark stærke kompetencer og er med i front

forskningsmæssigt, hvorfor det set med danske øjne vil være ønskeligt

med en opprioritering af områderne.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for at styrke vandressourcers

placering i det tematiske miljøprogram. Hydrodynamik og Morfodynamik

er et eksempel på et forskningsområde, hvor Danmark er helt i front pga.

en stærk national gruppe, der har forstået at vedligeholde sin position via

en række EU projekter, hvor man har samarbejdet med konkurrenter i de

øvrige lande.

GTS betragter med velvilje det øgede fokus på IKT – uagtet at den danske

deltagelse i rammeprogrammet hidtil ikke har været på et helt

tilfredsstillende niveau.

Endelig anbefaler GTS, at der på tværs af de tematiske programmer

arbejdes på, at metrologi og standardisering får en mere prominent plads i

7RP. Baggrunden er, at industrien i sammenhænge mellem

materialeforskning (især nanoteknologi) og store faciliteter (synkrotroner

og neutroner) i stigende grad efterspørger kvalitetssikring, i form af netop

metrologi og standardisering.

En særlig del af Marie Curie programmet fokuserer på at støtte

længerevarende forsknings- og udviklingsaktiviteter mellem den

akademiske verden og erhvervslivet – herunder især SMV’er.

Generelt ønskes det fra GTS’ side, at der ikke kun fokuseres på den

snævert forskningsrelaterede infrastruktur, men på hele den teknologiske

infrastruktur, herunder test-, analyse- og demonstrationsfaciliteter, for

derved at få udbredt programmet og dækket den kritiske overgangsfase fra

forskning til faktisk (og praktisk) innovation.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for, at kun ”flat rate

finansieringsmodellen” benyttes i 7RP. Indførelse af ”flat rate” som det

bærende finansieringsprincip vil sikre, at alle aktørtyper stilles lige i

forhold til den økonomiske ranking/prioritering af projektforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

H:S Direktionen (HS) finder det glædeligt, at der er sket en væsentlig øgning

af EU’s nuværende budget for forskning og udvikling.

Der bør gøres en indsats for europæiske forskeres adgang til forskningsinfrastruktur, og

i den forbindelse bør der lægges stor vægt på samarbejde om etablering af den

nødvendige infrastruktur.

HS så gerne, at der sker en større satsning i programmet for at styrke

forskerrekruttering, -uddannelse og -mobilitet samt for at skabe mere attraktive

karriereveje for forskere i Europa.

HS opfordrer til, at der under ”Sundhed” foretages en mere specifik satsning

på grundforskning som et supplerende element i den europæiske

forskningspolitik med henblik på at fremme excellence i europæisk forskning.

HS anbefaler administrative forenklinger i rammeprogrammet samt at

virkemidlerne i programmet anvendes mere fleksibelt.

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) noterer sig med tilfredshed, at

der lægges op til en mærkbar styrkelse af den hidtidige indsats inden for

Marie Curie programmet, og at der udover uddannelsesaspektet for yngre

forskere nu også rettes en øget opmærksomhed mod stadig uddannelse og

udvikling på alle trin i en forskers karriere.

KUF er dog bekymret for, at det i 7RP alene bliver muligt at gennemføre

forskeruddannelsesaktiviteter under ”Mennesker”-delen. KUF anbefaler, at

der fra dansk side gives udtryk for nødvendigheden af, at

forskeruddannelsesaktiviteter kan indgå som en integreret del af de tematiske

programmer.

Københavns Universitet (KU) anser det for særligt positivt, at der i

rammeprogrammets tema ”Sundhed” fokuseres på translationel forskning,

sundhedsteknologi og ”health care”.

KU hilser forslaget om de humanistiske og samfundsvidenskabelige emner

velkomment. I en europæisk - EU- synsvinkel er der en lang række områder

inden for de humanistiske forskningsområder, som er interessante for EU at

støtte: den menneskelige identitet, kulturel diversitet og identitet, menneskers

sprog og udtryksformer samt deres historie, tænkning og forskelligartede

kulturer. Samfundsmæssigt udgør kulturområdet en voksende del af den

nationale indtjening, idet samfundet udvikler sig fra industrisamfundet mod

service- og vidensamfundet. KU kunne derfor forestille sig en bedre

finansiering heraf, set i lyset af det potentiale disse områder rummer, og de

opgaver EU står overfor.

KU støtter den samfundsvidenskabelige vinkel, der er lagt i

forskningsområdet ”Sikkerhed”. KU foreslår, at der indføjes et afsnit om

immunologi, med sigte på biologisk terrorbekæmpelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KU ser gerne, at budgettet for et ERC udvides væsentligt, således at det

udgør mere end 20 % af det samlede rammeprograms budget.

KU håber, at de formulerede ønsker om forenkling af de administrative

procedurer bliver virkeliggjort i det 7RP. Anvendelsen af

projektinstrumenttypen ”Networks of Excellence”(NoE) bør efter KU’s

mening begrænses eller afvikles, primært fordi den overvældende

administrative arbejdsbyrde ikke står mål med det økonomiske bidrag. KU

anbefaler derfor, at de mindre koncentrerede projekter bevares og udvides

i det kommende rammeprogram.

KU ønsker desuden, at proceduren med to-trins ansøgninger fortsætter og

udvides til flere områder.

KU finder det yderst uklart, hvorledes Fælles Teknologiinitiativer tænkes

implementeret.

KU mener, at kravet om mindst 15 % SME deltagelse har vist sig at være

uhensigtsmæssig og forslår derfor en mindre rigid grænse.

Landbrugsraadet (LR) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens forslag i stor

udstrækning falder sammen med de ønsker, LR tidligere har fremsat, både hvad angår

en fordobling af budgettet og valg af forskningstemaer. Landbrugsraadet fremhæver,

hvor vigtigt det er at fastholde et produktionsnært fokus på, hvordan man kombinerer

økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i europæisk landbrug og gartneri.

Her kan forskning i udnyttelsen af ny teknologi som IKT og nanoteknologi inddrages.

I forbindelse med forskning i non-food produkter og processer savner LR ét vigtigt

område, nemlig prydplanter og væksthuse.

Selv om det er vigtigt at prioritere forskningsemner, der formuleres under de

forskellige europæiske teknologiplatforme, er det ligeså vigtigt ikke at inddrage visse

primærorienterede forskningsområder på jordbrugs- og fødevareområdet, som kan

have store kommercielle potentialer og stor betydning for andre EU-politiske mål som

bæredygtighed og landdistriktsudvikling. Forskning i fremtidens produktionssystemer

i jordbruget, forbedret råvarekvalitet, naturforvaltning og en række non-food

produktionsområder nævnes som eksempler.

LR støtter, at instrumenterne fra 6RP videreføres i 7RP, om end der bør være en større

fleksibilitet, som bl.a. kan sikre en øget deltagelse af SMV'er.

LR foreslår, at den danske regering tager initiativ til etableringen af et ERA-net på

jordbrugs- og fødevareområdet.

LR efterlyser et analysearbejde med henblik på etableringen af forskningsprogrammer

i medfør af Traktatens art. 169.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LR støtter forslaget om at etablere et europæisk forskningsråd. Rådet skal

udelukkende støtte forskning af den højeste europæiske kvalitet (excellence).

Der skal ske en koordinering med de nationale forskningsrådsgivende

systemer for at undgå overlap. Det er vigtigt at fastholde ”bottom-up”

forskning som modvægt til ”top-down” forskningen. Den frie

nysgerrighedsdrevne forskning er afgørende for, at man kan opretholde og

opbygge europæisk spydspidsforskning.

LR opfordrer til, at man i mobilitetsprogrammet yder støtte til længerevarende

ansættelse af post-docs i virksomheder og forskningsinstitutioner. Landbrugsrådet

anbefaler dernæst en genindførelse af ”Marie Curie Industry

Host Fellowships” (5. rammeprogram).

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder forslaget til 7RP meget positivt

først og fremmest fordi det lægger op til en fordobling af budgettet. LO ser

desuden forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsråd som et godt

initiativ, der sikrer, at EU’s forskningspolitik i højere grad end tidligere

medvirker til at understøtte den forskerinitierede grundforskning. Samtidig

finder LO det positivt, at forslaget sætter fokus på videnoverførsel og på

virksomhedernes anvendelse af forskning.

LO efterlyser en mere ligelig fordeling af midlerne mellem den strategiske og

frie forskning, og mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.

I de listede forskningsfelter bør der ikke blot fokuseres på den ”hårde”

teknologi og teknik. Den sociale dimension og de ”bløde” humanistiske og

samfundsvidenskabelig områder bør også inddrages. LO finder, at 7RP kan

være med til at skabe grundlaget for en mere forskningsbaseret brugerdreven

innovation. Investeringer inden for kombination af videnskaber, koblet til

brugerdreven innovation kan måske blive et særkende for europæisk

erhvervsliv. Med andre ord skal det tværdisciplinære element styrkes, og der

bør stilles eksplicitte krav om tværfaglighed i forhold til konkrete

forskningsprojekter.

LO ser positivt på sammenhængen med andre relevante programmer, bl.a.

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

For at sikre en god kobling mellem 7RP og CIP er det væsentligt at udvikle

mere effektive instrumenter til at sprede og sikre anvendelse af viden –

særligt i forhold til mindre og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at de

netværk, der opbygges med henblik på videnspredning, ikke blot bliver

fokuseret på ”high technology” større virksomheder, men også på de

brugerdreven virksomheder. Det er vigtigt, at netværkene inddrager hele

videninfrastrukturen fra universiteter over erhvervs-/handelsskoler og

teknologiske videnformidlere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO finder det utilfredsstillende, at finansieringsgrundlaget for 7RP ikke er på

plads. Hvis den endelige finansiering skulle blive betydeligt mindre, er det

væsentligt, at man ikke blot fjerne hele ”blokke” og på den vis risikerer at

forrykke de afgørende balancer, f.eks. mellem de ni temaer, herunder

indsatsen i forhold til den humanistiske og samfundsvidenskabelige

forskning.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) finder at en fordobling af EU’s

nuværende budget for forskning og udvikling er udtryk for en visionær

ambiotion om at brige RU tilbage på den globale dagsorden, når det drejer

sig om innovation, videnspredning og videndeling. LIF opfordrer regering og

Folketing til at bakke op om rammeprogrammet og kæmper for. at det

afsatte ressourcer til programmet forsvares.

LIF foreslår, at der fra dansk side i EU tages initiativ til:



Markant styrkelse af grundforskning, herunder etablering af en EU-

forskningsfond for støtte til forskning på særlige perspektivrige

områder.



Øget udbud af kvalificerede forskere inden for natur- og

sundhedsvidenskab



Styrke videnskabeligt samarbejde virksomheder og myndighedr

immel med henblik på at fremme en hurtig og effektiv udvikling af

nye sikre lægemidler.

LIF finder at temaerne ”Sundhed” og ”Nanovidenskab, nanoteknologi,

materialer og ny produktionsteknologi” er de vigtigste.

LIF opfordrer til at de administrative krav og procedurer begrænses til et

absolut minimum.

LIF opfodrer til, at Danmark bakker op om initiativt ”New safe medicines

faster”. Et initiativ der har til formål at reducere udviklingstiden på nye

lægemidler, samtidig med at den kontrollerende myndighed er med i

udviklingen af nye modeller og procedurer for en hurtigere udviklingsproces.

Rektorkollegiet (RK) finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for en

forenkling af administration, regler og finansiering og understreger, at forenklingen

ikke må resultere i slækkede krav til kvaliteten i forskningsprojekterne.

RK mener, at det europæiske forskningsråd bør tildeles en større del af

rammeprogrammets midler end planlagt, idet RK forudsætter, at de samlede bevilliger

til rammeprogrammet øges markant.

RK finder det beklageligt, at der er afsat forholdsvis begrænsede ressourcer til

humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og finder samtidig, at det er relevant

at inddrage samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i nogle af de øvrige

temaer, eksempelvis til afklaring af etiske og økonomiske konsekvenser af forskning i

sundhed, fødevarer og nanoteknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Roskilde Universitetscenter (RUC) konstaterer med glæde, at de ni temaer under

”Samarbejde” favner relativt bredt. RUC finder dog, at temaet ”Samfundsøkonomi og

humaniora” kun i meget ringe og snæver grad orienterer sig mod humaniora. RUC

opfordrer til, at man er opmærksom på de begrænsede definitioner/beskrivelser af

området ”Samfundsøkonomi og humaniora” og fæster lid til, at rammeprogrammet

også vil støtte forskning inden for det humanistiske område.

Foreløbig dansk holdning

EF-rammeprogrammet

Danmark støtter forslaget om et syvårigt rammeprogram, som tidsmæssigt

svarer til længden af de finansielle perspektiver for Unionen samt den

foreslåede overordnede struktur for rammeprogrammets tilrettelæggelse, som

skønnes at sikre en balanceret indsats i det europæiske forskningssamarbejde

under hensyntagen til både langsigtet videnopbygning og fokusering på

opgaver, der forudsætter en målrettet europæisk indsats.

Danmark støtter forslaget om en fordobling af budgettet for

rammeprogrammet og foreslår, at 20 pct. af midlerne anvendes til

grundforskning.

Danmark anerkender behovet for at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser. Der er dog et stort behov for at forenkle det nuværende regelsæt

for indsendelse af ansøgninger og de regler, der gælder for indgåelse af

kontrakter mellem forskningskonsortier og Fællesskabet. Danmark støtter

forslaget om, at alle forskningsaktiviteter skal gennemføres under

overholdelse af grundlæggende etiske principper.

DK støtter overordnet de ni foreslåede temaer, som skønnes at være et

grundlag for at sikre den nødvendige kontinuitet og fornyelse i

rammeprogrammet. Generelt for alle temaerne finder Danmark det vigtigt, at

der sikres en tværvidenskabelig tilgang, således at der også tages hensyn til

grænsefladerne mellem temaerne, f.eks. mellem ”Sundhed” og ”Fødevarer,

landbrug og bioteknologi”, mellem ”Miljø” og ”Energi” og mellem ”Energi”

og ”Transport”. Vi foreslår at opdele temaet ”Sikkerhed og rummet” i to

selvstændige temaer, da de to emner grundlæggende kun i begrænset omfang

har fælles målsætning og fagligt indhold.

Fælles teknologiinitiativer

Som noget nyt foreslår Kommissionen, at der gennemføres fælles

teknologiinitiativer på grundlag af traktatens artikel 171 eller art. 166.

Danmark stiller sig i udgangspunktet positivt til at undersøge mulighederne

for i et vist omfang at iværksætte teknologiinitiativer, når det skønnes, at

denne samarbejdsform kan yde et særligt bidrag til styrkelse af det europæiske

I. Samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde. Der er dog behov for en nærmere afklaring af, hvorledes og efter

hvilke principper teknologiinitiativer vil blive etableret. Denne afklaring må

foreligge, inden der tages stilling til forslaget.

II. Idéer

Grundforskning

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der som led i

rammeprogrammet etableres et europæisk forskningsråd, som har til opgave

at finansiere grundforskning, hvor udvælgelseskriteriet er højeste

videnskabelige kvalitet. Forskningsrådet sammensættes af højt kvalificerede

forskere, som får ansvaret for tilrettelæggelsen af Rådets arbejde,

retningslinier for støtte mv. Forskningsrådet skal være uafhængigt af

Kommissionen og medlemslandene. Det forudsættes, at Forskningsrådet

årligt udarbejder en redegørelse til Rådet og Europa-Parlamentet om

planerne for de kommende år og resultatet af det forløbne års arbejde.

III. Mennesker

Danmark kan give fuld støtte til ideen om at gøre Europa mere attraktiv for

de bedste forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering,

forskeruddannelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. En af

forudsætningerne for en vækst i Europa er, at der bliver uddannet flere

forskere og at der skabes bedre muligheder for mobilitet - ikke mindst inden

for de nye teknologiske satsningsområder. Fra dansk side vil vi derfor arbejde

for, at uddannelses- og mobilitetsaktiviteterne også indgår som en integreret

del af de større forskningssatsninger under de tematiske programmer. På

samme måde vil vi fra dansk side arbejde for at styrke uddannelses- og

mobilitetsaktiviteterne på tværs af erhvervsliv og de offentligt finansierede

forskningsinstitutioner.

IV. Kapaciteter

Forskningsinfrastruktur

Danmark er enig i behovet for en styrket europæisk indsats for at sikre

etablering af ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen

til sådanne faciliteter er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling

og forskeruddannelse på højeste niveau. Forskningsinfrastrukturer bør ikke

kun prioriteres inden for den teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men

også inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Der lægges fra dansk side stor vægt på, at der skabes gode muligheder for

virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet, herunder at der udvikles

mekanismer, der skaber grundlag for, at små og mellemstore virksomheder

får optimale muligheder for at udnytte EU’s investeringer i udvikling og

innovation.

Det foreslås, at der gennemføres særlige aktioner med henblik på at fremme

forskning for SMV-sammenslutninger. Fra dansk side kan forslaget i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

princippet anbefales, men erfaringerne fra sjette rammeprogram tyder på, at

tilrettelægningen af denne type af støtte kun i et vist omfang har fungeret

efter hensigten. Såfremt ordningen skal videreføres, er der behov for en

ændring af den praktiske tilrettelæggelse.

Forholdet mellem videnskab og samfund

Danmark kan støtte forslaget om, at der som i sjette rammeprogram

gennemføres aktiviteter, der analyserer samspillet mellem videnskab og

samfund. Der lægges vægt på aktiviteter, der fremmer befolkningens

forståelse for forskningsinvesteringers betydning for samfundsudviklingen.

Mindst lige så vigtigt er aktiviteter, der giver borgerne et grundlag for at tage

stilling til udviklingen af nye teknologier og deres anvendelse.

Budget

I bilag II har Kommissionen foreslået en vejledende fordeling af budgettet.

Stillingtagen til fordelingen af budgettet udsættes, indtil der foreligger en

nærmere afklaring af det endelige budgets størrelse, hvilket igen beror på

resultatet af forhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007 – 2013.

Såfremt budgetforslaget reduceres substantielt, vil der være behov for helt at

opgive en eller flere af de foreslåede hovedlinjer i forslaget.

Direkte budgetmæssige sammenligninger mellem 6RP og 7RP er kun muligt i

begrænset omfang på grund af væsentlige ændringer i rammeprogrammets

tilrettelæggelse. Sammenligninger mellem de tematiske områder viser en

stigning på 410 pct. til transport og på mellem 83 og 95 pct. for de øvrige

temaer med den mindste stigning til ICT og den største stigning til

nanoteknologi. Det bemærkes, at sikkerhed som bekendt er et nyt tema i

rammeprogrammet. Stigninger til de øvrige elementer i rammeprogrammet

ligger på et højere niveau bortset fra budgettet for Det Fælles

Forskningscenter.

Euratom-programmet

De overordnede retningslinier for dette program skal være i

overensstemmelse med de overordnede retningslinier for det ikke-nukleare

program.

DK kan acceptere, at der af formelle grunde gennemføres et femårigt

program med en planlagt forlængelse på to år, så beslutning om

rammeprogrammerne træffes samtidigt.

Kommissionen foreslår et samlet budget på 3.092 mio. EUR. Danmark vil

arbejde for, at det samlede budget begrænses mest muligt, idet vi respekterer

de indgåede aftaler om gennemførelsen af ITER.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for fusion vil der være behov for at revurdere den samlede indsats i

lyset af, at iværksættelsen af ITER bør afspejles i de samlede aktiviteter,

herunder fællesskabets støtte til de nationale ledsageprogrammer.

På området fission lægger man fra dansk side særlig vægt på områderne

håndtering af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7.

rammeprogram er en integreret del af.

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det

nukleare energiprogram bliver på 6.120 mio. EUR i 2007 stigende til 16.200 mio.

EUR i 2013, jf. tabel 1.

Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total 2007-13

EF-

5.661,937 7.171,102 8.664,398

10.303,115

11.968,401

13.592,136

15.364,746

72.725,871

ramme-

program

met

Euratom

458,419

549,172

675,653

696,520

711,748

(807,453)

(835,665)

(4.734,63)

program

-met

I alt

6.120,356 7.720,274 9.340,043

10.999,635

12.680,149

(14.399,589)

(16.200,411)

(77.460,501)

Note: Budgettallene for Euratom-programmet i 2012 og 2013 er indikative, da programmet kun løber til 2011, dog med mulighed for

forlængelse til 2013.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud respekterer

subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten.

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU’s og

medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem

medlemslandene.

Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

10.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget til syvende rammeprogram blev forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering den 15. april 2005 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 18. april 2005. Udvalget modtog i den forbindelse samlenotat af 5. april

2005. Spørgsmålet om retningslinierne for EU’s politik til støtte af forskning

har været forelagt Folketingets Europaudvalg flere gange, senest den 19.

november 2004 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26.

november 2004.

Punkt 5: (Evt.) ITER - Status for de internationale forhandlinger

- Orientering ved Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund og indhold

Frembringelse af energi på grundlag af fusionsteknologi har været forberedt

gennem længere tid. Næste skridt forudsætter at der etableres et nyt

forsøgsanlæg. Dette forsøgsanlæg har fået betegnelsen International

Thermonuclear Experimental Reactor (ITER).

På mødet den 26. november 2003 besluttede Rådet (Konkurrenceevne) at tilbyde en

europæisk placering af ITER-anlægget i Cadarache i Sydfrankrig suppleret med en

afdeling i det nordøstlige Spanien.

På et ministermøde mellem de seks ITER-partnere, EU, Japan, Rusland, USA, Sydkorea

og Kina, (Kommissionen repræsenterer EU) i Washington den 20. december 2003

kunne der ikke opnås enighed om placeringssted for ITER. En placering i Japan støttes

af USA og Sydkorea, hvorimod en placering i Frankrig støttes af Rusland og Kina.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. maj og det uformelle Rådsmøde den 14. juni

2004 redegjorde Kommissionen for forhandlingssituationen. På ministermødet mellem

ITER-partnerne i Wien den 18. juni 2004 kom man ikke længere i forhandlingerne om

placeringsspørgsmålet.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 drøftedes ITER igen. Rådet

besluttede, at EU skulle fortsætte tidligere aftalte bestræbelser på en global løsning og

med en placering af den fælles forskningsfacilitet i Frankrig.

På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 behandledes en

anmodning fra Kommissionen om en modifikation af det forhandlingsdirektiv, som

Rådet gav Kommissionen den 16. november 2000 (som ændret i 2002 og 2003).

Rådet godkendte det præciserede forhandlingsmandat, som indebærer, at EU vil arbejde

for en placering af ITER i Europa og den bredest mulige internationale deltagelse,

herunder en løsning, som indebærer, at Japan i højere grad integreres i den europæiske

løsning. Om nødvendigt kan der indgås aftale med et færre antal internationale partnere.

På Frankrigs foranledning blev ITER sat på dagsordenen for Rådsmødet den 7. marts

2005 som et informationspunkt. Det blev her oplyst, at man stadig arbejder for 6-parters

løsningen, men nu også seriøst med den reducerede partnerskabsmodel, hvor ITER

opføres i Frankrig med deltagelse af Kina og Rusland, men med en åben dør for

deltagelse af yderligere parter.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 22.-23. marts 2005 insisteres på

nødvendigheden af at påbegynde opførelse af ITER på den europæiske lokalitet inden

udgangen af 2005, og DER opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at nå dette mål,

især for at få afsluttet forhandlingen af den internationale aftale inden juli 2005.

På Konkurrenceevnerådets møde den 7. juni forventes det, at Kommissionen orienterer

om status for de internationale forhandlinger. Der er p.t. ikke udsendt noget dokument

til punktet.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring i Danmark

Der er ikke gennemført høring forud for denne behandling i Rådet. Sagen er senest

behandlet i EF-Specialudvalget for forskning den 25. maj 2005.

Andre landes holdning

Der er enighed i Rådet om en europæisk placering af ITER.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter den europæiske placering af ITER.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant for punktet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant for punktet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om ITER, senest

ved samlenotat af 5. april 2005 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 18. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6: Rumpolitik – Forberedelse af ”Rumrådet”

Godkendelse af retningslinjerne for udarbejdelsen af det fremtidige

europæiske rumprogram

Baggrund og indhold

Den 11. november 2003 vedtog Kommissionen Hvidbogen om europæisk rumpolitik,

som var blevet udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation

(ESA). Hvidbogen indeholder en handlingsplan for implementeringen af en europæisk

rumpolitik. Rumteknologier skal spille en nøglerolle for hurtigere økonomisk vækst,

jobskabelse, konkurrenceevne samt fremme udvidelsesprocessen og bidrage til en

bæredygtig udvikling, sikkerhed og forsvar. Hvidbogen anbefaler aktioner med

henblik på at sikre Europas uafhængige adgang til rummet og fremme af europæisk

rumforskning. Kommissionen argumenterer for at øge rumindsatsen for at sikre, at

Europa bevarer sin position som rummagt. Den rumrelaterede industri bør ikke

svækkes, og afgørende viden og færdighed bør sikres permanent fra Europa.

Hvidbogen blev præsenteret på Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26.-27. november

2003, og rådet havde en udveksling af synspunkter på Rådsmøde (Konkurrenceevne)

den 11. marts 2004.

Ifølge rammeaftalen mellem ESA (European Space Agency) og EU fra 28. maj 2004

skal der afholdes regelmæssige fælles møder på ministerniveau. Møderne vil være

opfølgning af hvidbogen i form af fælles drøftelser mellem EU og ESA om

udviklingen af et europæisk rumprogram.

Det første rumråd blev afholdt den 25. november 2004, hvor dels

Konkurrenceevnerådet dels ESA Council vedtog et sæt rådskonklusioner om

et europæisk rumprogram til vedtagelse i løbet af 2005.

På mødet den 7. juni 2005 vil Konkurrenceevnerådet forud for udveksling af

synspunkter med ESA-ministrene godkende retningslinier for udarbejdelse af

det fremtidige europæiske rumprogram.

Retningslinierne for udarbejdelsen af det europæiske rumprogram indeholder

følgende fire elementer:

En europæisk rum-strategi indeholdende

målsætninger for rumprogrammet

ansvarsfordeling

Principper for gennemførelse af rumrprogrammet

Prioriteter og aktiviteter i rumprogrammet til

realisering af strategien

Definition af deltagende aktører samt rolle- og

Ad 1. Strategien for rumprogrammet fastslår, at det europæisk rumprogram

skal sikre kontinuiteten i udviklingen af pan-europæiske rumteknologiske

løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 2. EU’s aktiviteter vil være fokuseret på den del af rumprogrammet, der

bidrager til EU’s politikudvikling. Der nævnes specifikt Galileo og Global

Monitoring for Environment and Security (GMES). ESA’s aktiviteter vil

være fokuseret på udforskning af rummet og på de værktøjer, der er

nødvendige for at udnytte og udforske rummet. De enkelte EU og ESA

medlemslande vil være ansvarlige for at identificere deres nationale bidrag til

det europæiske rumprogram.

Ad 3. EU’s rolle vil bestå i at sætte rummet højt på den europæiske politiske

dagsorden. ESA og medlemslandenes rolle bliver at udvikle rumteknologier

og –systemer, der fremmer innovation og konkurrenceevne og forbereder

Europa på den fremtidige udvikling på rumområdet.

Ad 4. Rumprogrammet vil i EU-regi blive gennemført inden for det syvende

rammeprogram for forskning og udvikling, det trans-europæiske netværks-

program og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. I ESA-

regi vil rumprogrammet blive gennemført i en kombination af obligatoriske

og frivillige programmer.

Europa-Parlamentets udtalelse

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Høring i Danmark

Der er ikke gennemført høring forud for denne behandling i Rådet. Sagen er senest

behandlet i EF-Specialudvalget for forskning den 25. maj 2005.

Andre landes holdning

Der er blandt landene generel opbakning til processen frem mod vedtagelsen af et

europæisk rumprogram i løbet af 2005.

Foreløbig dansk holdning

Danmark lægger vægt på, at Kommissionen udarbejder forslag til en horisontal

europæisk rumpolitik, der kan bidrage til gennemførelsen af EU's politikker, og at

Kommissionen i samarbejde med ESA udarbejder et første udkast til et europæisk

rumprogram inden udgangen af 2005.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant for punktet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant for punktet.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Hvidbogen blev forelagt Europaudvalget til orientering forud for møder i

Konkurrenceevnerådet den 26. november 2003 og den 11. marts 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Samlenotat af 13.11.2003 og Samlenotat af 26.02.2004). Endvidere modtog

udvalget et samlenotat af 10. november 2004 (rev. 18. november) forud for

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004.