PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2665 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

30. maj 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 6.-7. juni 2005 –

vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen for så vidt angår indre markeds-delen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26. maj 2005

Eksp.nr. 191424

/taf-dep

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 6.-

7. juni

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse

samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et

Europæisk Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF

(præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske

miljøgifte Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til

Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering,

vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier. KOM(2003)

644 final ................................................................................................. 4

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser

i det indre marked, KOM (2004) 2 endelig.......................................... 42

3. Bedre regulering................................................................................... 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt

Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæisk

Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF

(præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske

miljøgifte

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til

Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering,

vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier. KOM(2003)644

final

Nyt notat. Seneste notat om sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg forud for mødet

(miljø) den 20. december 2004.

Resumé

Forslaget til ny kemikalieregulering (REACH) er en forordning på cirka 1200

sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende regler om

anvendelsesbegrænsning. REACH står for registrering, evaluering og

autorisation af kemikalier.

Forslagets overordnede mål er bl.a. at beskytte mennesker og miljø, at fastholde

og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri, større

gennemskuelighed og at fremme undersøgelser af kemikalier uden brug af

forsøgsdyr. Forslaget bygger på et system med fælles regler for alle

industrikemikalier udfra princippet, at det er op til industrien at sikre, at

produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker forsvarligt uden risiko for

mennesker og miljø.

REACH vil skulle erstatte en lang række eksisterende direktiver på

kemikalieområdet. Der er i dag en anmeldeordning for nye kemiske stoffer –

dvs. stoffer der er kommet på markedet efter 1981, indtil nu ca. 3.000 stoffer.

Formålet med kommissionens nye kemikalieforslag er at sikre det indre marked

ved at få styr på de ca. 100.000 kemiske stoffer, som har været på markedet før

1981, da der for disse stoffer ikke i dag er krav om viden om deres farlighed

eller risikoen ved deres anvendelse.

Producenter

og importører

skal

registrere

kemikalier,

producerer/importerer. Hvilke un-dersøgelser, der er krav om, afhænger primært

af hvor store mængder, der produceres/importeres. Producenter og importører

skal også vurdere deres kemikalier. Myndighederne skal vurdere visse

testforslag, og om der er behov for yderligere undersøgelser, herunder vurdering

af kemikaliernes samlede belastning af sundhed og miljø. Anvendelsen af særligt

problematiske stoffer vil kræve, at der er givet autorisation til denne anvendelse i

EU. Forslaget giver også forpligtigelser til virksomheder, der anvender

kemikalier i deres produktion, men samtidig får disse virksomheder større viden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om de kemikalier, de køber, og dermed mulighed for at indrette deres produktion

mod en bæredygtig udvikling.

1. Status

Kommissionen sendte den 3. november 2003 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel

251. Europaparlamentet har endnu ikke afsluttet sin førstebehandling af

forslaget.

På rådsmøde (konkurrenceevne) den 11. november 2003 og på rådsmøde (miljø)

den 22. december 2003 præsenterede Kommissionen forslaget.

Sagen var på Rådets dagsorden til politisk debat i følgende tilfælde uden, at

der dog har været draget konklusioner af ministrenes drøftelser: Rådet

(konkurrenceevne) drøftede den 17.

maj

2004 henholdsvis

registreringssystemet, udformning af en såkaldt ”duty of care” og

kemikalieagenturets rolle. På Rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004 blev

godkendelsessystemet, substitutionsprincippet og kvalitetssikring af

industriens informationer drøftet. Den 25. november 2004 debatterede Rådet

(konkurrenceevne) konsekvensvurdering af REACH, data-krav og –deling.

Rådet (miljø) diskuterede den 20. december 2004 konsekvensvurdering af

REACH, stoffer i artikler og prioritering af registrering.

M.h.t. de øvrige gange, hvor Rådet har behandlet sagen, har der alene været

tale om fremskridtsrapporter fra formandskabet.

Der er nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe vedrørende forslaget (REACH) under

Rådet (konkurrenceevne), som har afholdt en lang række møder med henblik

på at identificere spørgsmål til afklaring på møderne i Rådet (konkurrence og

miljø).

2. Formål og indhold

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning om Registrering, Vurdering,

Godkendelse og begrænsninger af kemikalier (REACH), oprettelse af et

Kemikalieagentur og ændring af direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet) og

Forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er fremsat

under henvisning til traktatens artikel 95. Samtidig fremsættes forslag om

ændring af direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet).

Formål med forslaget

Det overordnede formål med forslaget er



at beskytte mennesker og miljø



at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri



at imødegå opsplitning af markedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



større gennemskuelighed

tættere tilknytning til internationale bestræbelser

at fremme undersøgelser uden brug af hvirveldyr

overensstemmelse med WTO

Disse mål skal nås med fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer,

hvor kun stoffer, der er viden om, må markedsføres, og udfra princippet om,

at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske

stoffer sker forsvarligt uden risiko for mennesker og miljø. Anvendelse af

særligt problematiske stoffer skal godkendes af myndighederne.

Forslaget erstatter og samler de nuværende regler for ”nye stoffer” (dvs.

stoffer, der er markedsført efter 1981) og ”eksisterende stoffer” (dvs. stoffer,

der er markedsført før 1981) samt reglerne om anvendelsesbegrænsning i én

samlet forordning. Det bevirker, at forordningen vil erstatte 40

direktiver/forordninger, hvoraf hovedparten er anvendelsesbegrænsninger

(76/769/EØF med tilpasninger).

En del af forslaget består af et supplerende forslag om ændring af

stofdirektivet (67/548/EØF), som er fremlagt samtidigt.

Omfanget af forslaget

Forslaget (REACH - Registrering, Evaluering og Autorisation af kemikalier)

gælder for kemiske stoffer, defineret som grundstoffer og deres forbindelser,

som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet, inklusive

nødvendige stabilisatorer og urenheder. Den omfatter fremstilling, import og

brug af kemiske stoffer, herunder også stoffer, der indgår i kemiske

produkter (i EU kaldet præparater) og artikler (andre varer end kemiske

stoffer og produkter). REACH omfatter også til dels områder som

arbejdstageres sikkerhed og transport af farlige stoffer og præparater. En

række områder bliver dog generelt undtaget fra REACH, hvilket gælder

radioaktive stoffer, stoffer i transit og ikke-isolerede mellemprodukter.

Forordningen bygger på et princip om, at det er producenter og importører

af kemikalier, samt virksomheder, der anvender kemikalier i deres produktion

(downstream-brugere), som skal sikre, at de produkter de producerer,

markedsfører, importerer og anvender ikke giver uønskede effekter på

menneskers sundhed eller miljøet. Reguleringens bestemmelser bygger på

forsigtighedsprincippet.

I forordningen er der en række særlige tidsfrister for eksisterende stoffer, der

er under indfasning (indfasningsstoffer). Definitionen på disse stoffer

omfatter bl.a., at stofferne har været produceret eller importeret til EU eller

de nye medlemslande indenfor de senest 15 år.

Registrering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som produceres eller

importeres i mængder over 1 ton pr. år, skal lade stoffet registrere i det nye

Kemikalieagentur (kaldet Agenturet), som er foreslået oprettet i forbindelse

med etableringen af REACH. Det er en væsentlig ændring i forhold til de

nuværende regler, hvor kun ”nye” stoffer skal anmeldes til myndighederne

før markedsføring. Generelt gælder det, at stoffer, der ikke er registreret, ikke

må markedsføres ("no data, no marketing” -princippet).

Ved registreringen skal producenten eller importøren af et stof fremskaffe

oplysninger om stoffets egenskaber og anvendelse, så stoffet kan håndteres

på en forsvarlig måde. Omfanget af oplysninger afhænger som udgangspunkt

af den producerede eller importerede mængde.

En producent udenfor EU af et stof, som kræver registrering, kan udpege en

repræsentant i EU (enerepræsentant) til at opfylde de forpligtigelser, han har i

henhold til forordningen.

Der er – afhængig af produktionsmængden - fastsat overgangsregler for, hvordan

”eksisterende stoffer” skal omfattes af systemet. CMR-stoffer i kategori 1 og 2 (dvs.

stoffer der er kræftfremkaldende, mutagene (dvs. som ændrer arveanlæggene) eller

som er reproduktionskadelige, herunder skadelige for forplantningsevnen, skadelige

for fosteret og skadelige for menneskets udvikling) skal registreres senest 3 år efter,

forordningen træder i kraft. Det samme gælder for stoffer, der produceres eller

importeres i mængder over 1.000 tons pr. producent eller importør om året. Stoffer,

der produceres eller importeres i mængder over 100 tons om året pr. producent

eller importør, skal senest registreres inden 6 år, mens stoffer, der produceres eller

importeres i mængder på 1-100 tons per år, senest skal være registreret inden 11 år

efter forordningen træder i kraft.

I forbindelse med registreringen er der foreslået en række procedurer, som har til

formål at mindske brugen af forsøgsdyr og nedsætte omkostningerne. Det gælder

f.eks. en procedure for foreløbig registrering af stofferne før tidsfristen for den

egentlige registrering (præregistrering) for at give producenter, importører og andre

virksomheder mulighed for at finde eventuelle partnere i arbejdet med

registreringen (konsortiedannelse).

Ved registreringen af stoffer, som produceres eller importeres i mængder på mere

end 10 tons pr. år, skal producenter og importører endvidere udarbejde og levere en

Kemikaliesikkerhedsvurdering (Chemical Safety Assessment), herefter forkortet

CSA (dokumenteret i en Kemikaliesikkerhedsrapport (Chemical Safety Report),

herefter forkortet CSR) . En CSA kan udarbejdes for et enkelt kemisk stof, et

kemisk produkt eller en stofgruppe og indeholder bl.a. en farevurdering. For

stoffer, som er klassificeret som farlige

eller anses for særligt problematiske

, skal

rapporten også indeholde en risikovurdering af alle kendte anvendelser samt

anbefalinger om tiltag til begrænsning af en eventuelt identificeret risiko. CSR skal

ikke gives videre i leverandørkæden, men et sikkerhedsdatablad i overensstemmelse

I henhold til Direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet)

Dvs. stoffer som opfylder PBT eller vPvB kriterierne i REACH, se senere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med CSR skal følge stoffet eller det kemiske produkt ned gennem

leverandørkæden. De dele

af CSR, der beskriver udsættelsen, skal indgå i

sikkerhedsdatabladet som bilag.

Isolerede mellemprodukter

Et mellemprodukt er et kemisk stof, der udelukkende fremstilles og forbruges i en

kemisk omdannelsesproces til fremstilling af et andet kemisk stof. Et isoleret

mellemprodukt er et mellemprodukt, som ikke fremstilles og forbruges i et og

samme produktionsanlæg. For isolerede mellemprodukter, der bruges på

produktionsstedet, er datakravene begrænset til allerede eksisterende information og

klassificering. Det samme er tilfældet for isolerede mellemprodukter, der

transporteres mellem forskellige virksomheder eller produktionssteder. Hvis en

registrering af et sådant transporteret mellemprodukt omfatter mængder over 1000

tons per år, kræves der et minimum datasæt

Monomerer (stoffer, der indgår i polymerer

)

Ikke registrerede monomerer og andre stoffer, som indgår i en polymer med

mere end 2%, i mængder over 1 tons om året pr. producent eller importør,

skal registreres. Monomerer, der anvendes som isolerede mellemprodukter,

skal opfylde samme registreringskrav som andre stoffer.

Kosmetik og fødevareemballager

Stoffer, der indgår i kosmetik og fødevareemballager, skal registreres, men

CSR behøver ikke at indeholde oplysninger om sundhedseffekter, da disse er

dækket af andre direktiver.

Undtagelser fra registreringen

Stoffer er undtaget fra registreringspligten, hvis de er omfattet af forordningens

Bilag II eller III. Bilag II indeholder en liste af stoffer, der ligeledes er undtaget i

den nuværende Forordning 793/93/EØF om eksisterende stoffer. Bilag III

indeholder bl.a. en række undtagelser vedrørende radioaktive stoffer,

reaktionsprodukter, hydrater og mineralske råstoffer, som også var gældende, da

listen over eksisterende stoffer, EINECS, blev formuleret. Endvidere er stoffer

undtaget fra registrering, hvis de anvendes i humane og veterinære lægemidler, som

tilsætningsstoffer og smagsstoffer til fødevarer eller som tilsætningsstoffer til foder

og foderstoffer til dyr. Desuden skal aktivstoffer udelukkende til brug i biocider

eller plantebeskyttelsesmidler ikke registreres, hvis de er optaget på et bilag i enten

biocid- eller plantebeskyttelsesmiddeldirektivet med tilhørende forordninger.

Polymerer er undtaget fra registreringen. Endelig er stoffer, der udelukkende

anvendes til procesorienteret forskning eller produktudvikling undtaget fra

registrering i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 5 år (10 år for stoffer

udelukkende til brug for udvikling af farmaceutiske produkter).

Information gennem leverandørkæden

Udsættelsesscenarier

Dvs. data, som for andre stoffer, der produceres i mængder mellem 1 og 10 tons per år.

Som eksempler på polymerer kan nævnes plastiktype som f.eks. pvc, polyethylen, polycarbonat

og polypropylen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dag har man på fællesskabsplan pligt til at udarbejde og levere

sikkerhedsdatablade

ved levering af et kemisk stof eller kemisk produkt, der

skal anvendes erhvervsmæssigt.

Denne forpligtigelse fastholdes under REACH, hvor producenter,

importører og downstream-brugere af kemikalier får pligt til senest ved

leverance af et farligt stof eller farligt kemisk produkt

at levere et

sikkerhedsdatablad, som opfylder kravene i REACH, der således erstatter det

nuværende direktiv om sikkerhedsdatablade.

Ved leverance af et kemisk stof eller produkt, som ikke er omfattet af kravet

om sikkerhedsdatablade, skal man videregive som minimum de

informationer, der er nødvendige for en sikker anvendelse af stoffet eller det

kemiske produkt, herunder registreringsnummer, oplysning om

godkendelsespligt hhv. godkendte anvendelser, begrænsninger og andre

relevante informationer om stoffet.

Arbejdstagere har ret til at se sikkerhedsdatablade og øvrig information, som

leveres gennem leverandørkæden, for de stoffer, som de anvender

erhvervsmæssigt.

Downstream-brugere får som noget nyt pligt til at meddele Agenturet, hvis

de er uenige i leverandørens information og anbefalinger.

Virksomheder, der anvender kemikalier (Downstream-brugere)

Virksomheder, der anvender kemikalier (downstream-brugere), har pligt til at

vurdere sikkerheden ved brug af kemikalierne og iværksætte relevante tiltag

for i tilstrækkelig grad at begrænse en eventuel risiko ved anvendelsen af

disse, samt rapportere til myndighederne i tilfælde af afvigelser fra

leverandørens oplysninger og anbefalinger.

Downstream-brugere har pligt til at udarbejde og medsende

sikkerhedsdatablade for farlige

kemiske produkter til erhvervsmæssig

anvendelse. Hvis virksomhedens anvendelse af et kemisk stof i tilstrækkelig

grad er omfattet af leverandørens sikkerhedsdatablad, så kan virksomhedens

sikkerhedsdatablad udarbejdes på baggrund af leverandørens informationer.

Leverandøren har pligt til at medtage de anvendelser, som downstream-

brugeren har oplyst om, i sin vurdering af den potentielle risiko i vurderingen

af udsættelsen. Hvis en downstream-bruger ikke ønsker at oplyse om

virksomhedens anvendelse af et stof, og den ikke er omfattet af

leverandørens sikkerhedsdatablad, så har førstnævnte pligt til selv at

udarbejde en vurdering (CSA) for de aktuelle anvendelser og anbefale

Direktiv 91/155/EEC

I henhold til Direktiv 67/548/EEC (stofdirektivet) hhv. til Direktiv 1999/45/EC

(præparatdirektivet)

I henhold til Direktiv 1999/45/EC (præparatdirektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relevante tiltag til at begrænse en eventuel identificeret risiko. Dette krav

gælder kun for registrerede farlige stoffer i mængder større end 10 tons pr. år

pr. producent eller importør.

Virksomheden (downstream-brugeren) har pligt til at informere Agenturet,

hvis virksomhedens anvendelse ikke er omfattet af leverandørens

sikkerhedsdatablad, eller hvis virksomheden gennemfører eller anbefaler

tiltag til at begrænse risikoen, som adskiller sig fra de af leverandøren

anbefalede. I så fald skal virksomheden rapportere til Agenturet, herunder

medsende eventuelle forslag til yderligere (hvirvel-) dyreforsøg, som er

nødvendige for at udarbejde en tilfredsstillende CSA.

Kemikalier i artikler (varer/forbrugsprodukter)

Kemiske stoffer i artikler er ligeledes omfattet af den nye forordning med

henblik på, at varer produceret uden for Fællesskabet er omfattet på samme

måde, som varer produceret inden for Fællesskabet. Reglerne for disse

artikler skal først træde i kraft efter 11 år og 3 måneder.

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som farlige, og som indgår i artikler af

samme art med mere end 1 ton pr. år pr. producent eller importør, skal

registreres, hvis det er hensigten, at stoffet skal afgives under normal og

forventet anvendelse af artiklen.

Endvidere skal producenter og importører af artikler anmelde farlige kemiske

stoffer til Agenturet, hvis stofferne indgår i artikler af samme art med mere

end 1 ton pr. år pr. producent eller importør, hvis stoffet kan afgives under

normal og forventet anvendelse, og hvis afgivelsen sker i en mængde, der kan

give skader på mennesker eller miljø. Anmeldelsen skal omfatte stoffets

identitet, anvendelse, klassificering og mængdeoplysninger. Agenturet kan

træffe beslutning om, at kravene til stoffets registrering skal følge de normale

krav. Nærmere regler kan fastsættes efter komitéprocedure.

Vurdering

Der er lagt op til to forskellige former for vurderinger fra myndighedernes side:

dossier-vurdering og stofvurdering.

Dossier-vurdering

Formålet med denne dossier-vurdering er at give medlemslandene mulighed for at

vurdere nødvendigheden og udformningen af de foreslåede tests. Herved kan man

undgå unødig testning på dyr, reducere omkostningerne, optimere testdesign, samt

sikre, at data og omkostninger deles. Ved en dossier-vurdering tager et

medlemsland stilling til et testforslag fremsat af en virksomhed (registrant). Det skal

altid vurderes om tests, som er inkluderet i de datakrav, som gælder for stoffer, der

produceres eller importeres i mængder over 100 t/år, skal igangsættes. Dossier-

vurdering skal laves af det medlemsland, hvor produktionen eller importen finder

sted. Medlemslandene skal meddele Agenturet, når de starter og slutter en dossier-

vurdering. Der er fastsat en tidsfrist på 120 dage for myndighedernes behandling af

testforslag ved registrering af nye stoffer, mens der for stoffer under indfasning er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastsat tidsfrister på senest 5 og 9 år efter forordnings ikrafttrædelse afhængig af

tonnage. Endelig har medlemslandene mulighed for at kontrollere om en

registrering i øvrigt lever op til de fastsatte krav.

Stofvurdering

Formålet med en stofvurdering er, at et medlemsland ved mistanke, om at et

stof udgør en risiko for sundhed eller miljø, kan indhente information om

dette stof til brug for en vurdering af, om der er behov for at begrænse

risikoen eller, om stoffet er omfattet af godkendelsesordningen (se senere).

Dette kan være tilfældet, hvis for eksempel stoffet selv eller dets

nedbrydningsprodukter har samme struktur som stoffer, der betragtes som

persistente

og bioakkumulerende

, eller hvis den samlede

produktionsmængde godtgør yderligere undersøgelser. Denne type vurdering

omfatter også en samlet risikovurdering for alle anvendelser af stoffet, som er

identificeret ud fra de enkelte registreringer af stoffet. Agenturet skal udvikle

kriterier til prioritering af stoffer til yderligere vurdering. Medlemslandene

skal hvert år aflevere en rullende arbejdsplan for hvilke stoffer, de vil

vurdere. Fordelingen af stofferne mellem medlemslandene besluttes af en

nyoprettet komité under Agenturet kaldet ”medlemslandenes komité”, og der

skal tages højde for landenes BNP.

Registranterne) får en mulighed for at kommentere beslutninger, som følger

af vurderingerne. Beslutninger, som følger af vurderingerne, træffes efter en

komité procedure.

For isolerede mellemprodukter, anvendt på produktionsstedet, skal der

hverken laves dossier- eller stofvurderinger. Men hvis stoffet giver anledning

til samme bekymring, som stoffer omfattet af godkendelsesordningen, kan

det medlemsland, hvori produktionen finder sted, kræve yderligere data eller

stille krav til at begrænse en evt. risiko under produktionen.

Godkendelse

Målet med en godkendelsesordning er at sikre, at risikoen fra særligt problematiske

kemiske stoffer er velkontrolleret, eller at de erstattes af andre egnede stoffer eller

en anden teknologi. Fortsat anvendelse af særligt problematiske stoffer kræver

derfor en godkendelse . Godkendelse søges hos Agenturet, men tilladelsen gives af

Kommissionen.

Følgende stoffer er dækket af godkendelsesordningen:



CMR-stoffer i kategori 1 og 2



PBT- og vPvB- stoffer

identificeret efter fastlagte kriterier



Efter en vurdering fra gang til gang kan stoffer med hormonforstyrrende

egenskaber og stoffer med PBT og vPvB egenskaber blive omfattet,

Svært nedbrydeligt.

Ophobes i organismer.

PBT-stoffer er svært nedbrydelige, ophobes i organismer og er giftige. vPvB-stoffer er meget

svært nedbrydelige og ophobes meget i organismer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selvom de ikke opfylder de fastlagte kriterier, hvis de giver alvorlige og

irreversible effekter og er ligeså bekymrende, som de øvrige stoffer nævnt

ovenfor.

Stoffer, der kræves godkendelse for, opføres på en bilagsliste med en dato for,

hvornår anvendelsen skal ophøre (”solnedgangsdatoen”), med mindre der er givet

tilladelse til den konkrete anvendelse. Stofferne optages på dette bilag i prioriteret

rækkefølge i det omfang, at ansøgninger om godkendelse kan behandles.

Medlemslandene kan foreslå stoffer omfattet af godkendelsesordningen efter en

nærmere fastsat procedure.

En godkendelse til at anvende et særligt problematisk stof kræver, at risikoen for

sundhed og miljø ved denne anvendelse er tilstrækkeligt kontrolleret. Hvis dette

ikke er tilfældet, så kan man opnå en tidsbegrænset

godkendelse, hvis de

samfundsmæssige (socioøkonomisk) fordele opvejer risikoen for sundhed og miljø

og under hensyntagen til, om der findes egnede alternativer. Andre virksomheder

(downstream-brugere), der anvender et stof på en godkendt måde, skal anmelde

dette til Agenturet.

Stoffer til en række anvendelser, der er omfattet af andre godkendelsesordninger, er

undtaget for kravet om godkendelse under REACH.

Ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal Kommissionen ikke

vurdere risikoen fra virksomheder, som er omfattet af en miljøgodkendelse

under IPPC-direktivet, og risikoen fra punktkilder reguleret i henhold til

vandrammedirektivets bestemmelser om forurenende stoffer

bestemmelser om prioriterede stoffer

. Desuden skal risiko for menneskers

sundhed ved anvendelse af medicinsk udstyr ikke vurderes.

Begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Stoffer, der er omfattet af forbud eller regler om begrænsninger af

produktion, markedsføring eller anvendelse, opføres på et bilag

(forbudsliste).

Allerede

eksisterende

reguleringer

fra

anvendelsesbegrænsningsdirektivet (76/769/EØF) med tilhørende ændringer

er overført til listen i bilaget. Undtaget er anvendelse til videnskabelig

forskning eller produkt- og procesorienteret forskning og udvikling for

stoffer under 1 tons pr. år. Undtaget er ligeledes stoffer i affald.

POP stoffer, opført i FN’s Stockholm-konvention, forbydes og opføres i et

særskilt bilag. Undtaget er anvendelse til laboratorieforsøg og som

referencestandard.

Indførelse af nye begrænsninger af produktion, markedsføring eller anvendelse

Tidsbegrænsning vil være det normale, men det er ikke en betingelse for at udstede en

godkendelse med henvisning til, at de socioøkonomiske fordele opvejer risikoen.

Artikel 11(3) i vandrammedirektivet (2000/60/EF)

Artikel 16 i vandrammedirektivet (2000/60/EF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis et medlemsland ønsker at få reguleret et stof, fastsat en fælles

klassificering og mærkning eller mener, at et stof bør identificeres som et

PBT-, vPvB-stof eller lignende, skal det fremsende et dossier til Agenturet.

Som tilfældet er i dag, skal et forslag til regulering følges op med en

risikobegrænsningsstrategi. Den skal indeholde de samme oplysninger, som

kræves i dag, herunder bl.a. en vurdering af effektiviteten og omkostningerne

ved de virkemidler, som er til rådighed, og en anbefaling af de virkemidler,

der er mest anvendelige i den konkrete sag.

Kommissionen kan, hvis den finder behov derfor, bede Agenturet om at

undersøge om et bestemt stof, et præparat eller artikel udgør en risiko for

sundhed eller miljø. Agenturet skal så fremlægge et dossier, som beskrevet i

bilag XIV, efter den samme procedure, som hvis et medlemsland fremlægger

et forslag.

Videre procedure

Når Agenturet modtager et dossier fra et medlemsland, skal Agenturets

”komité for risikovurdering” og ”komité for socioøkonomiske analyser”

vurdere om dossieret indeholder de informationer, der kræves, inden 30

dage. Agenturet meddeler medlemslandet, om dette er tilfældet og om

eventuelle mangler. Hvis der er mangler ved dossieret får medlemslandet

endnu en kort frist til at bringe manglerne i orden; ellers bortfalder forslaget.

Når dossieret opfylder kravene, skal Agenturet offentliggøre dossieret med

de foreslåede restriktioner på Agenturets hjemmeside. Alle interesserede kan

så kommentere forslaget indenfor 3 måneder fra offentliggørelsen. Indenfor

9 måneder skal Agenturets ”komité for risikovurdering” og ”komité for

socioøkonomiske analyser” komme med en udtalelse til forslaget. Der er

fastsat procedurer og tidsfrister for, hvordan forslagene og komitéernes

udtalelser skal behandles. Endelig sender Agenturet forslagene til

Kommissionen, som så skal fremsætte et forslag til regulering senest 3

måneder efter.

Agenturet

Der oprettes et nyt uafhængigt agentur, som skal varetage administrationen af

hele REACH-systemet. Agenturet er tiltænkt en nøglerolle ved at skulle bistå

Kommissionen, medlemslandene og andre aktører med teknisk,

videnskabelig og administrativ ekspertise og vejledning. Agenturet får

ansvaret for præregistrering, registrering og gensidig anerkendelse af

vurderinger.

Gennem to ekspertudvalg skal Agenturet bl.a. rådgive Kommissionen om forslag

til begrænsning af produktion, markedsføring eller anvendelse af farlige stoffer, om

prioritering af stoffer til godkendelsesordningen og behandle ansøgninger om

godkendelse af særligt problematiske stoffer. Et medlemsstatsudvalg har ansvaret

for vurderingerne samt for klassificering og mærkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Agenturet skal oprette en eller flere databaser i forbindelse med REACH,

hvor de kompetente myndigheder og andre aktører kan søge informationer.

Agenturet skal offentliggøre information om hvilke stoffer, der har undergået

en vurdering, samt hvilke stoffer der er under eller muligvis skal undergå en

vurdering. Agenturet har 90 dage til at offentliggøre hvilke stoffer, der er

blevet vurderet eller er ved blive vurderet, fra det øjeblik det får besked

herom.

Agenturet skal bidrage til, at medlemslandene får en fælles tilgang til kontrol.

Der oprettes derfor et ”forum for kontrolmyndighederne” for at koordinere

indsatsen ved håndhævelse af reglerne.

Agenturets direktør udpeges af bestyrelsen, der består af 15 medlemmer,

hvoraf medlemslandene og Kommissionen udpeger 6 hver, mens

Kommissionen udpeger yderligere 3 medlemmer uden stemmeret.

Afstemningerne i bestyrelsen afgøres med 2/3 flertal.

Medlemmer i Agenturets ekspertudvalg udpeges af bestyrelsen blandt de

kandidater, som medlemslandene har nomineret. Målet er, at alle

medlemslandene er repræsenteret i udvalgene. Når et udvalg skal udarbejde

en udtalelse, så udpeges en rapportør, som er villig til upartisk at påtage sig

opgaven i Fællesskabets interesse. Medlemslandene udpeger hver et medlem

til medlemsstatsudvalget. Udvalgene og forummet etableres 1 år efter

forordningen træder i kraft.

Omkostninger til Agenturet skal dels betales af gebyrer i forbindelse med

virksomhedernes registrering og ansøgninger om godkendelse, dels af

Kommissionen og dels ved frivillige bidrag fra medlemslandene. Agenturet er

besluttet placeret i Finland

. Agenturet skal udgive en årsberetning om det

udførte arbejde.

Der er foreslået en appelinstans, hvilket gør det muligt at appellere

Agenturets afgørelser. Appelinstansen skal bestå af to menige medlemmer og

en formand, hver med en stemme. Visse afgørelser kan endvidere bringes for

EU domstolen. Enhver borger i EU kan klage til Ombudsmanden i

Kommissionen over Agenturets administration i henhold til EU-traktatens

artikel 195.

Kontrol

Forordningen indeholder et afsnit om tilsyn og sanktioner. Medlemsstaterne

pålægges at sikre, at der føres et passende tilsyn med forordningen, og at de

sanktioner, der indføres for overtrædelser, står i et passende forhold til

forseelsens størrelse og varighed samt har en afskrækkende virkning.

Det Europæiske Råd 13. december 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klassificering og mærkning

Forslaget indebærer, at reglerne om klassificering og mærkning ændres. For

fremtiden vil de fælles harmoniserede klassificeringer på ”Listen over farlige

stoffer” udelukkende omfatte CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3, samt stoffer,

der kan give luftvejsallergi. For sådanne stoffer kan medlemslandene

fremsætte forslag om harmoniseret klassificering efter procedurerne, der

gælder for forslag til begrænsninger. Klassificering af stoffer for alle andre

effekter, f.eks. miljøeffekter vil i fremtiden udelukkende være industriens

ansvar.

Producenter og importører skal stadig klassificere deres kemiske stoffer og

produkter efter de nugældende regler i stof- og præparatdirektiverne.

Klassificeringerne skal indberettes til Agenturet, som laver et

klassificeringskatalog.

Stofdirektivet 67/548/EØF foreslås ændret i et selvstændigt direktivforslag

som en konsekvens af REACH. Reglerne om anmeldelse af nye stoffer

udgår, mens reglerne om klassificering, emballering og mærkning

opretholdes. Nogle definitioner foreslås ophævet, f.eks. definitionen på

polymere. Reglerne om test og vurdering af stoffers egenskaber ophæves og i

stedet henvises til reglerne herom i REACH-forordningens artikel 12.

Endvidere ophæves reglerne om sikkerhedsdatablade. Den eksisterende

frihandelsklausul bevares, men henvisningen til anmeldelse af nye stoffer

slettes. Bestemmelsen om 3-års rapporten ophæves. Anneks V om

testmetoderne foreslås ophævet, ligesom henvisningerne i Anneks VI

(labelling guide) til Anneks V foreslås erstattet med en henvisning til bilag X i

REACH-forordningen. Annekserne med testkrav foreslås ophævet og

henvisningerne i Anneks VI foreslås erstattet med henvisninger til REACH-

forordningens bilag.

Offentlighedens adgang til information

Agenturet skal give adgang til ikke fortrolige oplysninger, som er afgivet

ifølge forordningen i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt

Agenturet skal endvidere give adgang til visse nærmere opregnede ikke

fortrolige oplysninger (f.eks. handelsnavn, fysisk-kemiske egenskaber,

testresultater og retningslinjer for sikker håndtering af et stof) via Internettet.

Øvrige ikke fortrolige oplysninger skal meddeles efter anmodning.

Agenturet skal informere den virksomhed, som en anmodning om aktindsigt

vedrører. Hvis en virksomhed finder, at offentliggørelse af visse oplysninger

kan skade virksomhedens forretningsgrundlag, kan virksomheden sende en

begrundet erklæring til Agenturet om, at disse oplysninger skal anses for

fortrolige. Agenturet træffer så beslutning om, hvorvidt anmodningen kan

imødekommes. Afgørelsen kan appelleres af registranten til Agenturets

Forordning 1049/2001 Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i

Parlamentets, Rådets og Kommissions dokumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

appelinstans. Visse oplysninger betragtes altid som fortrolige. Det gælder

blandt andet sammensætningsoplysninger, den præcise anvendelse af stoffet

og den præcise mængde af stoffet, der produceres, importeres eller

markedsføres.

Varernes fri bevægelighed og sikkerhedsklausul

Medlemslandene må generelt ikke forbyde, begrænse eller besværliggøre

produktion, markedsføring og anvendelse af et kemisk stof i sig selv, i kemiske

produkter eller i artikler, hvis kravene i REACH er opfyldt. Forslaget indeholder

dog en sikkerhedsklausul, der gør det muligt for medlemslandene at tage passende

midlertidige foranstaltninger i de tilfælde, hvor det kan vises, at der er en risiko for

menneskers sundhed og/eller miljøet, selvom kravene i REACH er opfyldt i øvrigt.

Anvendelse af sikkerhedsklausulen skal straks meddeles Kommissionen, Agenturet

og de øvrige medlemslande. Medlemslandet har derefter 3 måneder til at udarbejde

et dossier og forslag til regulering efter proceduren, der gælder for begrænsninger

på fællesskabsplan.

Nærheds og proportionalitetsprincippet

Kommissionen gør i forslaget opmærksom på, at forslaget til ny

kemikaliepolitik erstatter en lang række eksisterende direktiver. Målsætninger

på kemikalieområdet kan endvidere vanskeligt opnås af et land alene, idet

kemikalier og produkter indeholdende kemikalier i stor udstrækning handles

på tværs af grænser. Regeringen er enig heri.

Konsekvenser for Danmark

Forslaget er meget omfattende, og det er derfor vanskeligt allerede på

nuværende tidspunkt at redegøre i detaljer for konsekvenser for Danmark. På

baggrund af de foreliggende rapporter og de tidligere fremførte kommentarer

skal her foreløbigt redegøres for de lovgivningsmæssige konsekvenser, de

statsfinansielle og erhvervsmæssige konsekvenser, samt potentielle positive

effekter af forslaget for sundhed, miljø og for erhvervsliv.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil nødvendiggøre et stort antal ændringer i relation til lov om

kemiske stoffer og produkter.

Med hensyn til de regler, der er fastsat på baggrund af den gældende EU-

regulering, vil forslagene føre til, at visse bestemmelser i lov om kemiske

stoffer og produkter skal ophæves eller ændres. Endvidere vil forslagene føre

til, at en række bekendtgørelser under loven skal ophæves eller ændres.

Disse konsekvenser følger af det generelle transformationsforbud i relation

til EU’s forordninger, idet der dog vil være mulighed for i et vist omfang at

gengive indholdet af forordningen i bekendtgørelsesform, hvis dette sker af

praktiske hensyn, og således, at det ikke berører forordningens gyldighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til de særlige nationale regler vil forslaget få konsekvenser for en

række bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og

produkter, som indeholder nationale regler. Disse konsekvenser følger

navnlig af, at forslaget udgør en udtømmende harmonisering af reguleringen

af kemiske stoffer og produkter, sammenholdt med, at bestemmelserne om

godkendelse udgør en udvidelse af det område, der i dag er reguleret.

Forslaget vil derfor i yderste konsekvens kunne berøre visse af de gældende

særlige danske regler, som er vedtaget på områder, der i dag ikke er omfattet

af EU-regler. De danske regler er oprindeligt indført under iagttagelse af

traktatens bestemmelser om forbud mod kvantitative indførelsesrestriktioner

mellem medlemsstaterne og foranstaltninger med tilsvarende virkning i

artikel 28. Ligeledes vil forslaget i yderste konsekvens kunne berøre særlige

danske regler, der er mere omfattende end de EU-regler, der allerede er

fastsat på de pågældende områder.

Videreførelse af de særlige danske regler, der i dag gælder på områder, hvor

forslaget vil medføre en udvidelse af den hidtidige EU-regulering skal i givet

fald ske efter den procedure, der gælder efter artikel 95, stk. 4, i traktaten

(miljøgarantien).

Eksempelvis vil forslaget således i yderste konsekvens kunne berøre de

særlige danske regler for stoffer omfattet af godkendelsesordningen. Det

gælder f.eks. for de danske regler for visse kemiske forbindelser med bly,

kadmium eller kviksølv. Hvor der i Danmark er et generelt forbud, men hvor

man under godkendelsesordningen kan få tilladelse til en specifik anvendelse

og dermed markedsføring i hele EU.

Ændring af reglerne i Stofdirektivet 67/548/EØF vil få stor betydning, idet

det er uklart, hvilken anvendelse den eksisterende liste med EU harmoniseret

klassificering og mærkning af ca. 7.000 stoffer og stofgrupper (listen over

farlige stoffer) vil have og hvordan den opdateres.

Forslaget til ændringerne af Stofdirektivet 67/548/EØF og

Præparatdirektivet 99/45/EF vil udover konsekvenser for forbrugere og

miljøet også få konsekvenser for lovgivningen til beskyttelse af

arbejdsmiljøet. Desuden vil en ændring af status for den harmoniserede liste

over farlige stoffer kunne få betydning for andre reguleringer, som henviser

til disse regler, f.eks. direktivet om farligt affald og Sevesodirektivet.

REACH

vil

overtage

reguleringen

sikkerhedsdatablade

fra

præparatdirektivet. Forordningen har dog ikke umiddelbart taget hensyn til den

erklæring, Kommissionen kom med i forbindelse med vedtagelsen af

præparatdirektivet (1999/45/EF) om, at medlemsstaterne, som led i

arbejdstagerbeskyttelse, kan kræve sikkerhedsdatablade med henvisning til

nationalt fastsatte grænseværdier, og ikke kun, som der nævnes i direktivet, til

fællesskabsgrænseværdier. Danmark har i sin nuværende lovgivning om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhedsdatablade udnyttet denne mulighed, som betyder, at der ved krav til

sikkerhedsdatablade ikke kun henvises til de ca. 50 fællesskabsgrænseværdier

men derimod til de ca. 500 nationalt fastsatte grænseværdier.

Konsekvenser i forhold til anden lovgivning vil løbende blive vurderet under

Forhandlingssituationen.

Samlet vurdering af omkostninger og gavnlige effekter

Statsfinansielle konsekvenser

Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser for Danmark må det samlet set

vurderes, at det er overvejende sandsynligt, at arbejdet med REACH kan

kræve yderligere ressourcer sammenlignet med de ressourcer, der i dag er til

rådighed for myndighedernes arbejde med anmeldelse og risikovurdering af

nye stoffer, risikovurdering og risikobegrænsning af eksisterende stoffer og

harmoniseret klassificering og mærkning af stoffer. Hertil kommer, at det er

forventeligt, at yderligere ressourcer sammenholdt med i dag kan blive

nødvendige

forbindelse

med

tilsyn

håndhævelse

(Kemikalieinspektionen). De samlede økonomiske konsekvenser vil afhænge

af forslagets nærmere udformning og videre økonomiske vurderinger og

analyser, herunder vedrørende omfanget af eksisterende opgaver, der

overføres fra nationalt niveau til EF-niveau (Agenturet), samt vedrørende

omkostningerne til agenturets drift og finansieringen heraf, der isoleret set

kan indebære et øget dansk EU-bidrag og nationale udgifter i form af

frivillige bidrag. I vurderingen af ressourceforbrugets størrelse bør det tages i

betragtning, at omfanget af REACH – nemlig, at næsten alle kemiske stoffer

på markedet skal omfattes – er langt mere vidtrækkende end omfanget af den

nuværende kemikalielovgivning.

Endvidere skal det gøres klart, at der foruden de bundne udgiftskrævende

aktiviteter er en række aktiviteter, som er vigtige for Forordningens

gennemførelse, men som i højere grad afhænger af det enkelte medlemslands

villighed til at bidrage hertil. Disse ikke bundne aktiviteter kan dog være af

stor betydning for at sikre, at danske interesser tilgodeses.

Konsekvenser for kommuner og amter

Forslaget forventes ikke, at få finansielle konsekvenser for kommuner og

amter i form af et øget ressourceforbrug.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Det er kun muligt på nuværende tidspunkt at lave en helt overordnet

vurdering af størrelsesordenen af de samlede omkostninger for Danmark.

Konsulentfirmaet COWI har for Miljøstyrelsen gennemført beregninger

baseret på Kommissionens forslag af 29. oktober 2003 og de af

Kommissionen udførte konsekvensberegninger (COWI 2003).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beregningerne viser, at hvis man tager udgangspunkt i Kommissionens egen

vurdering i ECC(2003a) skønnes de samlede omkostninger til at være mellem

€ 2,8 og 5,2 milliarder for hele EU. Middelskønnet på € 4 milliarder svarer til

en årlig omkostning på ca. € 400 millioner, hvis den totale omkostning

afskrives over 11 år

. Sættes det i forhold til BNP for hele EU fås et niveau

på 0,005 %. Omregnes det til danske forhold ud fra dansk BNP svarer det til

en samlet årlig omkostning på ca. 45-85 millioner kr.

Her er tale om en

simpel omregning fra et gennemsnitligt EU niveau til et niveau for Danmark.

Denne omregning kan dog ikke udelukke, at forslaget kan have meget store

konsekvenser for virksomheder, der anvender stoffer, som udgår af

produktion på grund af de øgede omkostninger.

Kommissionens yderligere konsekvensanalyser har set på tre emner: Stoffer,

der forsvinder fra markedet på grund af omkostninger, konsekvenser på

innovation og konsekvenser for de 10 nye medlemslande. Undersøgelserne er

udført som case studier i udvalgte brancher. Projekterne har været fulgt af en

styregruppe med repræsentanter fra Kommissionen, medlemslande,

industrien, fagbevægelsen, forbruger- og grønne organisationer.

Kommissionen

har

peget

på

følgende

konklusioner:



Det tyder ikke på, at høj volumen stoffer bliver fjernet på grund af

registreringskravene i REACH. For lav volumen stoffer < 100 tons per år

er der risiko for, at stofferne bliver mindre profitable eller ikke profitable

pga. REACH



Det tyder ikke på, at downstream-brugere vil opleve, at stoffer, som er

kritiske for deres produktion, bliver fjernet fra markedet.



De øjeblikkelige omkostninger til registrering kan i nogen tilfælde betyde

høje omkostninger for kemikalieleverandører og føre til, at deres produkt

sortiment rationaliseres



Hvis et stof forsvinder fra markedet kan omfanget og omkostningerne til

reformulering være signifikante



Små og mellemstore virksomheder kan blive særligt påvirket, fordi de har

mindre økonomisk kapacitet og mindre styrke på markedet og dermed

færre muligheder for at overføre omkostninger.



Med hensyn til innovation er konsekvenserne usikre:



Der er ingen tegn på, at alle forsknings- og udviklingsmidler

automatisk falder på grund af REACH, men øget investering i

forskning og udvikling forventes ikke.



Ressourcerne til forskning og udvikling kan dog i en begrænset

periode blive anvendt til at indføre REACH.

Afskrivning over 11 år og med en rente på 3 % svarer til de forudsætninger som den totale

omkostning i RPA studiet er beregnet på grundlag af.

Intervallet for de samlede omkostninger i hele EU på € 2,8 til 5,2 milliarder svarer til 0,003 %

til 0,0064 % af BNP for EU (ca. € 8500 milliarder for 2000). Med BNP på ca. 1300 milliarder kr.

i 2000 fås et interval på ca. 45 til 85 millioner kr. pr. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis kemikalieproducenter fortsætter med en øget

produktrationalisering vil det betyde færre stoffer tilrådighed for

downstream-brugere.



Det er også i undersøgelserne identificeret fordele ved REACH, særligt

for downstream-brugere bl.a.:



bedre information om stoffernes egenskaber og indholdet af

farlige stoffer i blandinger



lettere risikohåndtering og



rationalisering af deres kemikalieforbrug.

En kvantitativ vurdering af, hvordan omkostninger af denne størrelse vil

påvirke makro-økonomiske forhold som BNP, beskæftigelse og inflation er

ikke muligt. Det vil i praksis afhænge af, hvornår omkostningerne faktisk

optræder. Den lange implementeringsperiode giver virksomhederne

mulighed for at planlægge i god tid og dermed reducere den reelle effekt.

Hvis alle venter med registrering op til de forskellige deadlines, kan man

omvendt tænke sig en større effekt netop i de år. Til gengæld vil effekten så

være minimal i de øvrige år. Da registreringen er en engangsinvestering vil

effekten efter den fulde implementering begynde at aftage, og på helt langt

sigt vil REACH formentlig kun have en meget ubetydelig effekt.

Økonomi og Erhvervsministeriet har foretaget en vurdering af de

administrative byrder for danske virksomheder. Vurderingens konklusioner

skal ses med det forbehold, at der er tale om en mindre undersøgelse med

deltagelse af et begrænset antal virksomheder. Undersøgelsen giver derfor

ikke et kvantitativt billede af de administrative byrder som følge af REACH,

men peger på områder, som virksomhederne mener er særligt byrdefulde.

Virksomheder, der producerer og importerer kemikalier peger på, at

aktiviteterne forbundet med registrering af stoffer er en krævende ny opgave

for de eksisterende stoffer, der på mange måder ligner opgaverne for de nye

stoffer under de eksisterende regler.

Virksomheder, der bruger kemikalier i deres produktion - de såkaldte

”downstream-brugere” - peger på opdatering af sikkerhedsdatablade som en

krævende administrativ opgave.

Den samlede vurdering i Økonomi- og Erhvervsministeriets analyse er, at

REACH er et meget komplekst og teknisk forslag, der medfører væsentlige

nye administrative opgaver for de virksomheder, der bliver berørt.

Med hensyn til eventuelle gavnlige effekter af REACH på erhvervslivets

forhold, så kan det fremhæves, at REACH skaber et nyt stort marked med

ensartede regler for kemiske stoffer og produkter, der tilskynder til

innovation ved at gøre det billigere at registrere nye stoffer sammenlignet

med i dag, tilbyder forlængede tidsfrister for stoffer til forskning og



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktudvikling, og sikrer at information er til rådighed, så virksomheder,

der anvender kemikalier, kan vælge den for dem bedste løsning, der samtidig

er miljømæssig forsvarlig. Derved kan der åbnes nye markeder, hvor

kemikaliesikkerhed er en konkurrenceparameter.

Tilvejebringelsen af mere information om stoffernes egenskaber og

betingelserne for en sikker brug vil lette danske virksomheders arbejde mht.

at opfylde kravene under den nugældende lovgivning f.eks. kravene under

Arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsbrugsanvisninger. Samtidig tillader

REACH - når visse grundliggende informationskrav er opfyldt, og afhængig

af den endelige udformning af disse - en høj grad af fleksibilitet for industrien

mht., hvordan de generelle forpligtigelse kan udfyldes under hensyntagen til

omkostningerne og de specifikke forhold, der måtte gøre sig gældende for

det enkelte stof og den enkelte anvendelse. Endelig giver REACH

erhvervslivet en vis sikkerhed mod uforudsete udgifter i form af sagsanlæg og

lovindgreb.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Med hensyn til de mulige gevinster på sundhedsområdet ved implementering

af REACH, så kan det konstateres, at skønnene i de tilgængelige studier

varierer ganske meget afhængig af de forudsætninger og variable, der indgår i

beregningerne. Ingen af de studier, der er til rådighed er fuldt dækkende, idet

de enten kun ser på et begrænset udsnit af befolkningen, kun delvist

medtager de samfundsmæssige omkostninger ved sygdom eller begrænser sig

til udvalgte sundhedseffekter. Ikke desto mindre er konklusionen i alle

tilgængelige undersøgelser, at de sundhedsmæssige gevinster ved at

gennemføre REACH overstiger de samlede omkostninger. F.eks. viser

Kommissionens undersøgelse af effekten på arbejdsmiljøet en besparelse på

sundhedsudgifterne på mellem 17 og 54 mia. €. Et notat om de mulige

sundhedsmæssige besparelse i Danmark viser at der på forebyggelse af kræft

og hudsygdomme efter erhvervsmæssig udsættelse kan spares 675 - 5.260

millioner kroner over en 30-årig periode.

Miljømæssige konsekvenser

Vedrørende effekter af REACH for miljøet kan det konkluderes, at man må

forvente betydelige miljøforbedringer som følge af en gennemførelse af

REACH. Miljømæssige gevinster må forventes som følge af formindskede

skader på miljøet, der skyldes udsættelse af miljøet for kemikalier, og muligvis

som følge af optimering af ressourceforbruget i spildevands-, grundvands- og

affaldssektoren. Der er imidlertid ikke for øjeblikket studier til rådighed, der

har forsøgt at opgøre og værdisætte denne miljøgevinst. Endvidere er det

klart, at der er klare begrænsninger og metodiske vanskeligheder mht. at

fastsætte værdien af en miljøforbedring.

Beskyttelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til den nugældende regulering er der samlet set udsigt til en

væsentlig forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark, når REACH er fuldt

implementeret. Dette gælder både i forhold til forbrugerne, arbejdsmiljøet og

miljøet, selvom der på enkelte områder vil være tale om lettelser i forhold til

nuværende regler. Herunder at informationskravene til "nye stoffer" samt

kravene til registrering af stoffer til brug for forskning og udvikling lempes.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i ekstern høring første gang hos de

berørte parter den 30. oktober 2003 med svarfrist til den 24. november 2003.

Forslaget til forordning var sendt i fornyet ekstern høring hos de berørte parter

den 13. april 2005 med svarfrist den 29. april 2005.

Amtsrådsforeningen finder det positivt, at der med REACH forslaget kan ske en

forbedring af kemikaliereguleringen. Forslaget er dog efter foreningens

opfattelse ikke vidtrækkende nok. Det er for eksempel beklageligt, at det

nuværende forslag ikke forbedrer situationen i forhold til krav om

sammensætningsoplysninger.

Når miljømyndigheden skal miljøgodkende virksomheder, skal det sikres, at der

ikke spredes uønskede stoffer i naturen. For at løse denne opgave, skal

forordningen medføre:



at datablade omfatter alle indholdsstoffer, således at summen kan udregnes

til 100 %.



at producenter skal redegøre for samtlige stoffers skadevirkninger i naturen,

og at disse oplysninger gøres let tilgængelige for miljømyndigheder.



at virksomheder, der anvender stoffer og blandingsprodukter, skal redegøre

til miljømyndigheden om mængder og om emissioner fra denne anvendelse.

Omfanget at forslaget bør udvides, så grænsen på 1 ton pr. år fjernes, og alle

skadelige stoffer registreres. Desuden bør der udarbejdes klare regler, som giver

myndighederne mulighed for at stille krav til virksomhederne om at substituere

særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller

betænkelige stoffer i det omfang det er muligt. Substitutionskravene skal kunne

indgå som vilkår i miljøgodkendelser.

Desuden gøres der opmærksom på, at der fra dansk side bør arbejdes for, at de

danske særregler, som på nuværende tidspunkt begrænser eller forbyder

anvendelsen af visse kemiske stoffer (for eksempel bly, kadmium og kviksølv),

stadig er gældende i overgangsperioden – indtil REACH er fuldt implementeret.

Endelig bør det sikres, at det ikke er fordelagtigt for producenter uden for EU og

importører, at importere kemikalier, for eksempel ved at en række importører

indfører kemikalier i mængder lige under grænserne på 1000, 100, 10 og 1 tons.

Københavns kommune, Miljøkontrollen har følgende kommentarer til det

fremsendte høringspapir:

Miljøkontrollen finder at REACH udtrykkeligt skal placere ansvaret for de

anvendte kemikaliers forsvarlige fremstilling og brug. I kraft af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

producenter/importørers forpligtelse skal downstream-brugere til en given

anvendelse vælge de sikrest mulige kemikalier (dvs. der er en forpligtelse til

substitution, hvor det er muligt).

Miljøkontrollen finder at REACH skal baseres på det producerede volumen og

ikke kun på den mængde, som sælges i Europa. Downstream-brugere, forbrugere

og myndigheder skal sikres adgang til data for de registrerede kemikalier.

Miljøkontrollen støtter synspunktet, at der kun skal findes en registrering for

hvert kemikalie. Miljøkontrollen har erfaring for at indholdet i

sikkerhedsdatablade for sammenlignelige stoffer svinger fra sælger til sælger.

Dette skyldes netop, at der ikke er et fælles datagrundlag.

Miljøkontrollen finder at den nuværende viden om en række klassificerede

stoffer (CMR, PBT og vPvB) er for ringe, hvorfor registrering af disse

stofgrupper skal opprioriteres. Da dette alligevel skal foretages på et tidspunkt,

tilsiger forsigtighedsprincippet, at der bør foretages en opprioritering for

stofgrupper, der er generelt er mistænkt for at have farlige egenskaber.

Udvælgelsen af stoffer til prioritering kan foretages ved strukturkemiske

beregninger, f. eks. vha. QSAR. Miljøkontrollen støtter det danske standpunkt,

at lavvolumenstoffer underkastes udvidede krav i forhold til Kommissionens

forslag og finder at kvalitetssikring af registreringerne vigtig. Hvis princippet ”et

stof – en registrering” gennemføres, vil dette betyde, at omkostningerne ved en

kvalitetssikring mindskes væsentligt i forhold til, at kvalitetssikringen skal

udføres af hver enkelt producent.

Miljøkontrollen finder, at definitionen af en artikel skal være så bred, at

producenter ikke kan omgå volumengrænsen ved at definere hvert produktet

som forskellige typer. Begrebet ”artikler” skal også omfatte produkter importeret

til EU.

Miljøkontrollen har erfaring for at substitution af kemikalier er en langsommelig

proces, når den skal gennemføres ad frivillighedens vej.

For at sikre fremdrift i processen og et tilstrækkeligt vidensgrundlag finder

Miljøkontrollen, at agenturet skal spille en central rolle i koordinering og kontrol

med implementeringen af REACH.

Dansk Handel & Service finder at det er positivt, at der laves fælles EU-regler

for kemikalier, idet det vil lette en del af den uklarhed, som især importører af

kemikalier oplever.

Dansk Handel & Service er bekymret over de skrappe krav, der lægges op til i

forbindelse med registrering af importerede kemikalier fra ikke EU-lande. Vi

finder især kravene i artikel 5 problematiske. Et krav om registrering af

kemikalier vil betyde store administrative byrder og favorisere de største

europæiske virksomheder på bekostning af de små.

Baggrunden er, at store virksomheder typisk kan stille skrappe krav til deres

leverandører og herunder kan påvirke disse til at sørge for, at der allerede er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretaget registrering. Mindre importvirksomheder, som er de typiske i

Danmark, er karakteriseret ved at de ofte bruger flere leverandører, og som følge

af ringere volumen i varekøb i mindre grad kan påvirke deres leverandører til at

lade sig registrere. Det betyder, at registreringsopgaven bliver overvæltet på

importøren.

I stedet for en registrering burde en notifikation være tilstrækkelig. En

notifikation vil være lige så effektiv set udfra et sikkerheds og sundhedsmæssigt

synspunkt og ikke kræve et tungt administrativt apparat.

Praktisk har det eksisterende udkast til REACH den ulempe, at tempoet i

forbindelse med bestilling af sæsonvarer herunder mode i vidt omfang forsinkes.

Det vil have meget uheldige konsekvenser for detailhandlen i Danmark.

Dansk Industri er enig i, at der er behov for en reform af EU's

kemikalielovgivning. Lovgivningen skal gælde både nye og eksisterende

stoffer, og industrien skal have ansvaret for forsvarlig produktion og

anvendelse af stofferne, herunder at frembringe den nødvendige sundheds-

og miljømæssige dokumentation.

DI er også enig i forslagets formål, dog med den tilføjelse at

konkurrenceevnen skal fastholdes og forbedres for europæiske industri som

helhed. Lovgivningen vil nemlig have store konsekvenser også for

brugerindustrierne. Konsekvensundersøgelserne peger på, at det især er de

mindre og mellemstore virksomheder, der vil blive hårdt ramt af økonomiske

og andre omkostninger forbundet med REACH. Disse virksomheder er

dominerende i Danmark.

Det er vigtigt for industrien, at der inden for de rammer, som er givet med

formålet med lovgivningen, fastlægges et system, der er så ubureaukratisk og

omkostningslet som muligt. Følgende principper bør være ledende ved

fastlæggelse af REACH:



Fokus bør være på risiko (i stedet for iboende fare) forbundet med

kemiske stoffer og tilvejebringelse af retningslinier for risikohåndtering.

Det skal være et risiko-drevet og målrettet system. Fokus skal sættes på

de stoffer, der giver anledning til størst bekymring under anvendelse af

objektive prioriteringskriterier.

Undgå unødvendig overlapning eller konflikt med anden eksisterende

EU-lovgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet så vel som specifik

produktlovgivning.

Der skal sikres en smidig, konsistent, ensartet og fair behandling af alle

stoffer i forsyningskæden. Ansvarsfordeling for aktørerne i kæden skal

fastlægges klart.

Der skal sikres ensartet implementering og håndhævelse i EU samt en

hurtig og effektiv sagsbehandling. Agenturets rolle skal styrkes for at

opnå dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Konkurrencefølsomme forretningsinformationer skal beskyttes. Frivillig

datadeling ser DI som en fordel, men DI kan ikke gå ind for tvungen

datadeling, bortset for ved dyreforsøg.

Forsigtighedsprincippet skal bruges i overensstemmelse med

Kommissionens anbefaling (KOM(2000) 1 fra 02.02.2000).

Dette giver anledning til nogle konkrete forslag til forbedring af effektiviteten

og gennemførligheden af REACH. Den europæiske industris organisation

UNICE har nærmere beskrevet disse forslag. Her skal særligt fremhæves

følgende:



Lovgivningens anvendelsesområde skal være klart defineret og begrænset

til det nødvendige for at opnå formålet. Det betyder, at det skal være

tydeligt i forordningsteksten, at fødevarer og foder, primære råmaterialer,

sekundære råmaterialer for genvinding og energiudnyttelse, affald og

R&D-stoffer i hele værdikæden er undtaget. Mellemprodukter til kemisk

syntese, der håndteres i lukkede systemer, skal ligeledes være undtaget.

Industrien foreslår, at registreringen skal bygge på klare, brede og

standardiserede anvendelses- og eksponeringskategorier i stedet for

begrebet "intended" eller "identified use".

Industrien finder, at begrænsning og ikke godkendelse bør være den

foretrukne mulighed, når en risiko ikke kan håndteres på passende måde

med andre midler. Ved substitution bør der også tages hensyn til aktuelle

risici og ikke kun de iboende egenskaber ved stoffet.

Agenturet skal sikre gennemførlighed, gennemsigtighed, konsistens og

effektivitet i implementeringen af REACH.

Foreningen af Danmarks Farve- og Lakindustri

Branchen finder fortsat, at de principper der ligger i forordningsforslaget er

fornuftige, men at man bør tilføre den fremtidige lovgivning transparenthed,

fjerne unødige administrative opgaver og sikre fleksibilitet ikke mindst for at

sikre fortsatte innovationsmuligheder.

Information så tidligt som muligt vedr. tidspunkt for de enkelte stoffers

registrering og stoffets anvendelsesområder er af vital betydning for downstream

industriens muligheder for at agere. Dette er ikke mindst af afgørende betydning

for at opnå kendskab til, hvilke stoffer man kan forvente, der vil blive

supporteret, og hvilke der vil glide ud, enten fordi de ikke registreres eller ikke

registreres til ens anvendelsesområde. Branchen har tidligere foreslået, at

præregistreringen bliver tilgængelig for brugerne af stoffer. Dette finder vi

fortsat vigtigt, lige som vi finder, at stoffers anvendelsesområder bør meddeles

samtidig med præregistreringen. Men vi finder ikke, dette giver tilstrækkelig

information for brugerne af kemikalierne. Problemstillingen kompliceres af, at

man som downstream user ikke nødvendigvis har viden om, hvilke stoffer der

indgår i de anvendte råvarer og derved i ens produkter. Derfor har man heller

ikke tilstrækkelig viden om, hvilke stoffer der specielt skal holdes øje med. Vi

finder problemstillingen kompleks og vigtig, uden vi har et forslag til en formel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsning. Branchen forsøger selv at imødekomme problemet ved allerede nu at

etablere en tæt dialog specifikt på REACH området med stof/råvare-

leverandører, men det kan langt fra løse det centrale problem.

Vi finder der bør skelnes imellem de ændringer der skal foretages i

sikkerhedsdatablade af administrative hensyn og de der skal foretages af

miljø/sundhedsmæssige årsager. Det bør være muligt at lægge primær vægt på

sidstnævnte og periodevis samle ændringerne sammen med henblik på en

udsendelse til næste led i forsyningskæden.

Det forventede brug af selvklassificeringer er vi betænkelig ved såvel af

principielle som praktiske årsager. Ved en stigende anvendelse af

selvklassificeringer fjerner man sig fra klassificering byggende på ens, objektive

fortolkninger, og muligheden for at anvende klassificering med markedsføring

som egentligt formål øges.

Det centrale formål med REACH er at skabe en mulighed for en sikker

anvendelse for det enkelte stof i hele dets forsyningskæde. Vi finder, at

forordningsforslaget skal have supplerende bestemmelser der tilgodeser selve

afleveringen af den øgede mængde af informationer.

I Annex 1A artikel 3.5 og 3.6 gives undtagelse for angivelse af præcis kemisk

sammensætning i sikkerhedsdatablade, såfremt f.eks. patentering er på tale, men

registreringsnummeret skal fremgå. Angivelse af registreringsnummeret på et

stof, hvis anvendelse i et produkt er under patentering, vil være at betragte som

en offentliggørelse, og dermed ødelægges muligheden for patentering af denne

brug til det angivne formål, hvorved man forhindrer innovation. Vi vil derfor

opfordre til, at angivelse af registreringsnummer skal kunne udelades for stoffer,

hvis identitet skal holdes fortrolig.

Af hensyn til de fortsatte innovationsmuligheder bør der etableres en mulighed

for undtagelse til produkt- og procesorienteret forskning for blandinger.

Hvordan anvendelsesområder vil blive defineret, vil få en afgørende betydning

for belastningen af lovgivningen for den enkelte virksomhed og systemets

smidighed generelt. Det er derfor vigtigt, at man finder en balance i

definitionerne.

Som udgangspunkt er vi enig i der formuleres en forpligtigelse for industrien til

at sikre en forsvarlig produktion og anvendelse af kemikalier en såkaldt ”duty of

care”. Men samtidig finder vi, at det er betænkeligt at pålægge industrien

uspecificerede pligter.

Som princip finder vi et stof – en registrering fornuftigt, fordi det imødekommer

de berettigede kritikpunkter der er rejst overfor forslagets administrative

kompleksitet og vil fuldt gennemført tilføre systemet transparenthed.

En central betænkelighed vi har overfor gennemførelsen af REACH er risikoen

for en øget import af artikler, for at undgå omkostningen med registrering m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af stoffer. Vi finder det vigtigt, at der i forordningen er bestemmelser omkring

artikler med henblik på at begrænse konkurrnceforvridningen.

Substitution finder vi fortsat er et fornuftigt princip. Men vi finder det ikke

hensigtsmæssigt at indarbejde substitutionsprincippet i forordningens

formålsbestemmelse.

Handel Transport og Serviceerhvervene (HTS)’s generelle holdning til REACH

er, at den er nødvendig og velkommen, men at der er behov for visse justeringer

i forslaget. HTS støtter forslagene om en ”Et stof – en registrering”. Vi mener

denne registreringsmodel vil kunne skabe den enkleste og mindst bureaukratiske

løsning for registreringsproceduren. En forenkling af registreringen vil dog

kræve, at der udvikles et bedre system til deling af data samt betaling for at være

med i datadelingen. HTS støtter bestræbelserne på at skabe et system, der ikke

kriminaliserer de små virksomheder og samtidig giver de store virksomheder ret

til at beskytte deres produktrettigheder. Herudover mener HTS, at registreringen

bør prioriteres efter en risikobaseret vurdering.

HTS mener, at det nuværende forslag til REACH indeholder en meget

omfattende intensivering af informationsforpligtelserne og datamængderne. Man

kan således ikke støtte indførelsen af ”Duty of Care”, ligesom man ikke mener,

der skal kræves flere informationer om lav-volumen stoffer. Omkring

kvalitetssikring ser HTS ikke behov for at indføre særlige regler for

registreringsinformationer.

Det er meget vigtigt for HTS, at de nye regler bliver så enkle og forståelige som

muligt, og at også små og mellemstore virksomheder, der importerer varer fra

lande udenfor EU, har let ved at forstå og udføre deres forpligtelser i relation til

de nye regler. I denne sammenhæng er diskussionen om, hvorvidt REACH skal

kunne rumme løsningen på alle problemer om kemikalier meget vigtig. Set HTS

synsvinkel vil den bedste løsning være at koncentrere REACH om kemi i

produktet der helt tydeligt og synligt for enhver er kemiske produkter. Vi mener

derfor, at artikel 6 i REACH bør slettes eller i det mindste indskrænkes til at

omfatte autoriserede kemikalier. Endelig er det meget vigtigt, at de kommende

regler administreres ens i alle EU-lande. Det sikres bedst ved at have et stærkt

kemikalieagentur og kun få beføjelser til de nationale myndigheder.

Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter op om sigtet med REACH forslaget.

Olieprodukterne der håndteres på raffinaderierne kan ikke defineres entydigt

kemisk. Der vil være daglige udsving i den kemiske sammensætning af såvel

slutprodukterne (f.eks. benzin og diesel), og de forskellige oliefraktioner der

produceres på raffinaderierne som falder under definitionen af isolerede

mellemprodukter. Som eksempel kan det for benzins vedkommende nævnes, at

der er opstillet krav til maksimalt indhold af en række stoffer/stofgrupper såsom

benzen og aromater.

Der vil være daglige mindre variationer i den kemiske sammensætning af

olieprodukterne når de produceres på raffinaderierne fra batch til batch. Hvis det

ikke kan accepteres, at der er disse variationer, der i parentes bemærket ikke

ændrer på risikoen overfor sundhed og miljø, vil der dagligt være nødvendigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretage registrering, vurdering og indberetning af hver enkelt produktion af de

enkelte olieprodukter og isolerede mellemprodukter. I praksis vil det ikke være

muligt for raffinaderierne at udføre dette, og vi tvivler på, at der i

indberetningssystemet er afsat ressourcer til at håndtere de flere Vi finder det af

praktiske og konkurrencemæssige årsager nødvendigt, at LPG (fortættede

råoliegasser) optages i Annex III, og derved undtages for registrering.

Brancheforeningen SPT (Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler) kan støtte

principperne i REACH. Forslaget er efter foreningens opfattelse et skridt i den

rigtige retning.

Foreningen lægger imidlertid vægt på, at der ved udformningen af den

fremtidige regulering af kemikalier tages hensyn til ikke mindst de små og

mellemstore virksomheders konkurrenceevne, og at lovgivningen i øvrigt er

praktisk gennemførlig. Foreningen har derfor følgende konkrete kommentarer til

forslaget:



Anvendelsesområdet bør defineres mere klart, og det skal sikres, at der ikke

er overlap med anden lovgivning, herunder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen

og sektorspecifik lovgivning, som f.eks. kosmetik- og biocidlovgivningen.



Registreringsprocessen bør så vidt muligt forenkles. Stoffer, der ikke giver

anledning til bekymring bør derfor kunne gives en lavere prioritet, ligesom

forslaget om ”one-substance-one-registration” bør overvejes nærmere.



Risiko bør fastholdes som det gennemgående vurderingsprincip i den

fremtidige regulering af kemikalier, og i øvrigt anvendes konsekvent

igennem hele systemet. Mere forenklede og trinvise metoder til vurdering af

risiko kan i den forbindelse overvejes, jf. f.eks. ECETOC og HERA.



Eksisterende data udarbejdet i forbindelse med anden lovgivning eller

internationale aftaler, bør kunne anvendes direkte.



Agenturets rolle bør styrkes. Der kan derfor være behov for at centralisere

beslutningsprocessen yderligere, således at der sikres en effektiv

implementering og harmoniseringen af kemikaliereguleringen inden for EU.

Foreningen er generelt set bekymret over de administrative byrder, der følger

med forslaget, og som alt andet lige vil veje tungt i forhold til mange små

virksomheder. Dertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at mange af de stoffer,

der i dag anvendes af branchen ikke længere vil være tilgængelige på markedet.

Ikke som følge af de risici, der måtte være forbundet med de pågældende stoffer,

men alene som følge af, at råvareproducenten ikke vil anse det for økonomisk

attraktivt at registrere det pågældende stof. Foreningen skal på den baggrund

opfordre til, at de administrative byrder for små og mellemstore brugere af

kemikalier begrænses mest muligt.

Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser fortsat en konsekvensvurdering af det

forhold, at REACH-reguleringen bevæger sig langt ind på områder, der i

forvejen er reguleret af arbejdsmiljødirektiver. Her tænkes især på

risikovurdering og til dels risikohåndtering i medfør af direktiv 98/24 om risici

forårsaget af kemiske agenser i arbejdsmiljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal vi om sikkerhedsdatablade, der fortsat bør være det helt primære

kommunikationsinstrument i leverandørkæden, fremhæve, at der hersker et

generelt behov for at styrke dette instrument, så det kan leve op til intentionerne

om at udgøre brugervirksomhedens instrument til efterlevelse af direktiv 98/24.

Vi forventer derfor, at REACH vil kunne bidrage effektivt hertil. Men et mere

effektivt

instrument

til

det

forebyggende

arbejdsmiljøarbejde

brugervirksomheden opnås ikke ved alene at fylde mere information

(eksponeringsscenarier m.v.) i sikkerhedsdatabladet.

Det er af afgørende betydning, at sikkerhedsdatabladet indeholder praktiske og

tilgængelige informationer til brugervirksomhederne om nødvendige og

tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger ved brug af kemiske agenser.

På den baggrund – og for at gøre opgaven overskuelig for leverandørerne – bør

der i den videre udvikling af REACH sættes fokus på at EU-harmonisere

sikkerhedsdatabladskonceptet i så stor udstrækning som overhovedet mulig.

Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at EU’s forslag til en ny kemikalieregulering

REACH er et skridt i den rigtige retning.

3F finder dog, at der er steder, hvor REACH kan forbedres. Vi er af den

opfattelse, at der skal stilles større krav, hvad angår alternativer til kemikalierne,

samt større åbenhed omkring indholdet i de forskellige kemiske stoffer og

produkter.

Vi finder, at det i teksten tydeligt skal fremgå, at man skal erstatte noget der er

farligt med noget der er ufarligt eller mindre farligt. Det vil sige. at man skal

anvende alternative metoder som erstatning for kemikalierne og hvis dette ikke

er muligt, må man finde et mindre skadeligt kemikalie. Denne tolkning svarer til

hvad der står i direktivet om arbejdets udførelse.

Vi finder samtidig at der af hensyn til downstream users, skal være større

åbenhed omkring recepterne fra de kemikalieproducerende virksomheder, idet

en større åbenhed medfører, at downstream users bedre kan finder alternativer til

de kemikalier de normal benytter, ligesom de hvis det ikke er muligt at finde

alternativer, og de dermed er nødt til at benytte kemikalier, bedre kan beskytte

sig mod disse sundhedsskadelige stoffer og produkter.

Landsorganisationen i Danmark (LO) ønsker en stærk REACH-forordning. LO

mener, at målsætningen om at sikre et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagere,

forbrugere, andre borgere og miljøet skal fastholdes.

REACH skal baseres på de tre følgende principper:



Forureneren betaler: REACH skal sikre at brugeren af kemikalier kommer til

at dække omkostningerne forbundet med at skaffe informationer der

muliggør en sikker produktion, brug og bortskaffelse af stoffet



Substitution: REACH skal give brugeren af kemikalier bedre mulighed for at

anvende ufarlige eller mindre skadelige stoffer og metoder til at opnå en

given funktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forsigtighed: hvor der ikke er økonomisk eller videnskabelig mulighed for at

skaffe tilstrækkelig information om sikre rammer for produktion, brug og

bortskaffelse af et stof, skal REACH’s autorisationsprocedure tages i

anvendelse (dvs. tilladelse som kun gives såfremt der er tungtvejende

samfundsmæssige argumenter herfor).

REACH skal være smidig og omkostningseffektiv. REACH skal baseres på

praktiske erfaringer fra producenter og brugere af stofferne. REACH skal bygge

videre på anerkendte kemitekniske løsninger, på EMAS og på miljøledelse efter

ISO 14000.

REACH skal alene sikre registrering af stoffer med ekstern anvendelse. Stoffer,

som alene er mellemprodukter i virksomhedsproduktion, og som ikke

markedsføres, bør ikke være omfattet af REACH. Sådanne stoffer og deres

håndtering er jo i forvejen reguleret af miljøgodkendelser eller

miljøledelsessystemer.

En større del af de markedsførte stoffer skal prioriteres på baggrund af en

indledende toksikologisk vurdering / antagelse. Registrering af f.eks. 5000

”kendte problematiske stoffer” skal gennemføres før den rent tonnagebaserede

registrering sættes i værk.

REACH’s rolle i forbindelse med arbejdsmiljøet er først og fremmest at være

leverandør af valide data ned igennem kæden, ikke mindst til

downstreambrugerene

slutbrugerne

til

arbejdsgiverens

sikkerhedsorganisationens overvejelser om substitution. REACH skal

gennemføres uden at medføre ændringer i EU's arbejdsmiljødirektiver, og en

REACH autorisation skal ikke kunne sætte nationale grænseværdier ud af kraft.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) støtter overordnet set REACH,

som er et vigtigt redskab til minimering af farlige/uønskede stoffer stoffer i

miljøet. REACH spiller en væsentlig rolle for vandsektoren i forhold til at sætte

fokus på indsatsen opstrøms i vandkredsløbet og minimere forurening ved kilden

og derved undgå, at stoffer der er svært nedbrydelige i renseanlæg ikke tilføres

afløbssystemet.

Spildevand som tilføres renseanlæggene bør være af en sådan karakter, at det er

bæredygtigt i forhold til økonomi og ressourcer (energi, kemikalier) at rense

spildevandet til det niveau der er nødvendigt for at overholde relevante

direktivers krav (f.eks. vandrammedirektivet). Substitutionsprincippet er

væsentligt i denne sammenhæng i forhold til at erstatte ikke nedbrydelige stoffer

med stoffer, som er lettere at fjerne i renseanlægget.

DANVA støtter “Duty of Care” princippet. I tilknytning hertil er der er et behov

for udveksling af viden (f.eks data omkring nedbrydelighed af stoffer) mellem

industrien på den ene side og operatører af renseanlæg på den anden side.

DANVA savner en tydeligere kobling til vandrammedirektivet, IPPC direktivet

og byspildevandsdirektivet (artikel 11, annex 1c om beskyttelse af renseanlæg).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Maritime støtter, på trods af de usikkerhedsmomenter der fortsat består,

principperne i Kommissionens forslag, men mener at der bør søges løsninger,

der i højere grad tilgodeser virksomheder udenfor den kemiske industri

(producenter af stoffer) . Samtidig bør de uafklarede virkninger f.eks. for

konkurrenceforhold til produktion udenfor EU afklares.

Det er især vigtigt for "downstream users" og "end users", at de tidligt kan vide

hvilke stoffer der vil være tilgængelige og om den brug de selv gør af stofferne

vil blive et af de forudsete anvendelsesområder for stoffet. De forudsete frister

bør sikre tid til at ændre produkter, hvor dette bliver nødvendigt, eller til at

forlænge fristen.

Der kan vise sig problemer med stoffer, der kun benyttes i begrænsede mængder

som kan blive trukket tilbage fra markedet ikke af sundhedsmæssige eller

miljømæssige grunde, men alene af økonomiske grunde eller af tidshensyn.

Dansk Maritime finder, at en generel pligt ”duty of care” må afgrænse

virksomhedernes ansvar således, at det alene påhviler den, der har mulighed for

at undgå eller begrænse risikoen.

Danske Maritime finder det ønskeligt, at man løser de økonomiske og praktiske

problemer, herunder kompensation til den der tilvejebringer datagrundlaget

således, at princippet om "et stof – en registrering" kan gennemføres.

Danske Maritime har ingen præferencer for rækkefølgen af registrering, men

tilskynder til, at der sikres mulighed for at forlænge frister dersom den afsatte tid

viser sig utilstrækkelig.

Det vil for danske virksomheder være af betydning, at kunne aftvinge

leverandører de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere hvorledes stoffer

kan anvendes sikkert. Hvis der ikke foreligger en pligt for leverandører til at

afgive disse oplysninger, må en "downstream user" tilsvarende friholdes for

ansvar for stoffernes effekter.

Hvor kravene påfører europæiske erhverv øgede omkostninger, eller afskærer

brug af stoffer, der frit kan benyttes udenfor EU, vil der opstå en

konkurrencefordel for producenter udenfor EU området.

Danske Maritime kan støtte et

substitutionsprincip

baseret på risikovurdering.

Danske Maritime har ingen præferencer med hensyn til

Agenturets rolle,

men

det er vigtigt at sikre at vurderinger sker på et ensartet grundlag og efter

ensartede kriterier.

Brancheforeningen PCG (Producenter af Komprimerede Gasser) ønsker

grundlæggende, at alle gasser udvundet af atmosfærisk luft, (i naturen) skal

undtages/friholdes i REACH (dvs vi accepterer at alle brandbare og giftige og

ætsende gasser ikke undtages). Såfremt ovenstående friholdelse ikke ikke kan

gennemføres, var det ønskeligt at produkter anmeldt til Arbejdstilsynets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktregister kunne overføres mellem registrene, således at de ikke skal

anmeldes på ny. Desuden ville det være åbenbart rationelt at kunne anmelde på

koncernplan for hele Europa eller via branche-organisationer for hele Europa for

de gasser der bliver anmeldelsespligtige.

Dansk Toksikologi Center bemærker følgende

Hvad angår informationskrav for lav-volumen stoffer, er det, som forslaget ser

ud i dag, meget begrænsede oplysninger, der stilles krav til. En sammenkædning

af dette med de forventninger, der er til kravet om autorisation – at der reelt kun

vil komme ca. 20 stoffer på listen om året – giver et billede af, at der vil gå

meget lang tid, før den type stoffer bliver opfanget af REACH. Der bør derfor

stilles nogle yderligere krav til lav-volumenstofferne, hvilket er i tråd med det

danske forslag. Desuden bør det sikres, at autorisationsordningen får en reel

betydning indenfor en kortere tidshorisont, end der er lagt op til i dag.

Til kvalitetssikring af registreringsinformation kan foreslås anvendelse af

standardiseringsfremgangsmåde. Der eksisterer ISO-standarder, som lægger op

til en selvdeklarering, hvor virksomheden selv skriver under på, at rutiner, data

mv. er gode nok. Dette foreslås som alternativ til en egentlig certificering, som

er mere omfattende, og hvor en tredjepart er involveret.

Stoffer, der tilsigtet afgives fra artikler, er ”kendt” af producenten. Ud fra et

sundheds- og miljømæssigt perspektiv bør disse stoffer ikke behandles

lempeligere end andre kemiske stoffer.

Endelig finder vi det vigtigt, at substitutionsprincippet vægtes højt i REACH.

Formålet med at generere en masse information om de kemiske stoffer, må netop

være den øgede mulighed for at kunne sikre, at der ikke anvendes

uhensigtsmæssige kemiske stoffer, hvor alternativer eksisterer.

Cheminova bemærker, at mellemprodukter til kemisk syntese bør fritages for

registrering, disse produkter kommer ikke ud til den almindelige forbruger, de

håndteres i lukkede systemer af professionelt uddannede personer. Den

eksisterende lovgivning inden for områderne eksternt miljø, arbejdsmiljø og

transport af kemikalier er tilstrækkelig til at sikre en forsvarlig håndtering af

disse produkter.

Formuleringskemikalier i plantebeskyttelsesmidler bør fritages for registrering,

da plantebeskyttelsesmidler er reguleret under direktiv 91/414/EEC, som sikrer

meget høj standard i relation til beskyttelse af human sundhed, dyresundhed og

det eksterne miljø. Direktiv 91/414/EEC regulerer markedsudbudet af

plantebeskyttelsesmidler på brugerniveau inkl. de formuleringskemikalier, der er

indeholdt i det kommercielle produkt, der leveres til slutbrugerne.

Cheminova støtter datadeling på hvirveldyr med en rimelig kompensation til

dataejerne, men mener, at datadeling bør udstrækkes til alle data, der genereres.

Nogle af de studier, der i dag ikke er omfattet af datadeling, kræver anvendelse

af radioaktivt mærkede stoffer. Som en konsekvens af manglende datadeling vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der blive udført en række studier med radioaktivt mærkede stoffer, som kunne

undgås. Hertil kommer en unødig håndtering af radioaktivt affald.

H. Lundbeck A/S mener, at administrationen af REACH skal holdes simpel og

ensartet fra land til land. En enkelt sagsbehandling bør som hovedregel være

tilstrækkelig. Vi ser f.eks. ingen grund til, at PPORDS skal administreres lokalt.

Det skal afklares, hvornår et stof udelukkende anvendes i pharmaceutiske

produkter. Efter vor opfattelse er hensigten om at udvikle et produkt afgørende,

så at stoffet bør fritages for registrering under hele udviklingsfasen. Ellers vil

stoffet måske skulle registreres og senere igen fritages. Bemærk også, at

PPORD-regler ikke kan anvendes på stoffer, anvendt til kliniske forsøg.

Kemiske mellemprodukter, der isoleres, men ellers ikke forlader virksomheden,

bør undtages for registrering.

Annex II bør udvides, så alle fødevarer og stoffer udvundet heraf uden kemiske

modifikationer samt andre naturligt forekommende stoffer undtages. I annex III

fritages kun naturligt forekommende stoffer, der ikke skal klassificeres som

farlige, men grænsen for farlighed bør hæves analogt med, at f.eks. naturgas,

råolie, kul er undtaget.

Stoffer, der eksporteres ud af EU, bør ikke være omfattet af registreringspligt.

De fleste industrialiserede lande har kemikalielovgivning, og der kan derfor

blive tale om dobbeltregistrering ved eksport.

Urenheder skal ikke registreres, med mindre de markedsføres separat. Af

stofdefinitionen ses, at et stof inklusiv additiver og urenheder fremkommer ved

en fremstillingsproces. I batchprocesser forekommer der hyppigt renseprocesser,

hvori urenheder adskilles - eventuelt i flere trin – fra grundsubstansen, hvor der

altså fjernes stoffer, som ikke skal registreres. Den logiske konsekvens bør

herefter så være, at renseprocesser som sådan ikke er fremstillingsprocesser, og

at der derfor kun skal registreres det endelige, rensede produkt.

Novozymes betragter overordnet REACH som et initiativ der på langt sigt vil

fremme substitution af traditionel kemi med bioteknologiske løsninger til gavn

for industrien, forbrugerne og miljøet.

Vi støtter også generelt de synspunkter der er fremsat af europæiske og danske

industri- og erhvervsorganisationer med henblik på at forenkle gennemførelsen

og administrationen af REACH.

Der er imidlertid nogle mere specifikke elementer i REACH forslaget som har

særlig betydning for Novozymes:



Det er vigtigt at fastholde, at industrielle enzymer, klassificeret som stoffer

der kan give allergi ved indånding (R 42 stoffer), ikke omfattes blandt de

stofgrupper som skal Autoriseres.

Vi mener det er unødvendigt og uheldigt at have både en 'liste over farlige

stoffer' begrænset til alene at omfatte CMR og R 42 stoffer og et

'klassificeringskatalog' med alle stoffer og endepunkter. En løsning vil være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



kun at have det sidste og her markere alle stoffer som Kommissionen hidtil

og efterfølgende fastsætter en harmoniseret klassificering for. Dette

udelukker ikke at nye harmoniserede klassificeringer af ressourcemæssige

årsager begrænses til CMR og R 42 stoffer. I modsat fald frygter vi at 'listen

over farlige stoffer', om end utilsigtet, medføre at industrielle enzymer bliver

opfattet som meget farlige (sammen med CMR) og uønskede.

Generelt er det vigtigt for Novozymes at fokus på begrænsning af

forekomsten af allergi på grund af stoffer i miljøet og forbrugerprodukter

ikke får utilsigtede og uheldige konsekvenser for sikre, miljørigtige og

efterspurgte anvendelser af enzymer hos industrien og hos forbrugerne.

Advokatrådet har ingen bemærkninger til forslaget.

Dyrenes Beskyttelse mener, at REACH skal omfatte:



Et krav om, at industrien får pligt til at dele alle data fra dyreforsøg med

hinanden.

Et fleksibelt testsystem, der sikrer, at de informationer, der kræves til

registrering, begrænses til det der er nødvendigt for at beskytte menneskers

sundhed og miljøet. Der skal således aldrig genereres data til registrering,

hvis de ikke er nødvendige for at gennemføre en sikkerhedsvurdering af

kemikaliet. Der skal være en fleksibel trinvis teststrategi, der inkluderer

indsamling og deling af alle tilgængelige eksisterende data, risikovurdering

baseret på kemisk opbygning og computer modeller og fuld anvendelse af

alle tilgængelige in vitro og andre "ikke-dyreforsøgs" metoder.

Konsekvent brug af "ikke-dyreforsøgs" metoder til at tilvejebringe nye data.

Et system der sikrer, at testning stoppes, såfremt fund af en enkelt

toksikologisk effekt peger på at stoffet er skadeligt. Hvis et stof ved

dyreforsøg fx er fundet kræftfremkaldende, skal man ikke gå videre med test

for eventuelle toksikologiske og mutagene effekter.

Krav om at alle tilgængelige in vitro og andre "ikke-dyreforsøgs" metoder

inkluderes på listen over test metoder i Annex X, samt at det sikres, at nye

metoder straks tilføjes så snart de bliver tilgængelige.

En forpligtelse fra såvel Kommissionen, medlemsstater og industri til at øge

ressourcer og bestræbelser for at fremskynde udviklingen, valideringen og

godkendelsen af "ikke dyreforsøgs" metoder. At en del af

registreringsgebyret allokeres til udvikling af "ikke dyreforsøgs" metoder.

At dyreværnsorganisationer anerkendes og indrages som stakeholders, især

med hensyn til Agenturets arbejde.

En stillingtagen til stoffernes samfundsmæssige nytteværdi.

Anvendelse af substitutionsprincippet, således at skadelige kemikalier

erstattes med mindre farlige.



Forbrugerrådet er af den holdning, at det nuværende udspil fra Kommissionen er

for svagt i forhold til det oprindelige forslag, der kom i internetkonsultation i

sommeren 2003. Derfor er det meget vigtigt, at Danmark forsat kæmper for, at

forslaget forbedres i de kommende politiske forhandlinger. Vi skal derfor

fastholde følgende forslag til ændringer af forslaget:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forbrugerprodukter skal omfattes af REACH

REACH skal være horisontalt gældende lovgivning

Der bør ske en simpel registrering af stoffer under 1 ton

Autorisationsordningen skal strammes

Der skal være en klar pligt til at substitutere skadelige stoffer med mindre

skadelige

Der skal være fuld information om kemikalier i produkter

Klassificerings- og mærkningsreglerne må ikke undergraves

Håndhævelse skal prioriteres

"Duty of Care"

er meget vigtig. Forbrugerrådet støtter, at Danmark arbejder på,

at "Duty of care" genindsættes, hvilket vil betyde, at lovgivningen slår fast, at

producenter og importører er forpligtet til at sikre, at produkterne ikke

indeholder skadelig kemi.

Forbrugerrådet støtter forslaget om ”et stof – en registrering”. Her er det vigtigt,

at en uafhængig instans (Agenturet) vurderer den fælles farevurdering fra

producenterne og dermed sikrer en vis standard af farevurdering. Det er vigtigt,

at den fælles registrering ikke fører til, at det endelige resultat bliver den

vurdering, der har laveste fællesnævner - derfor skal der sikres kontrol med disse

registreringer.

Forbrugerrådet støtter det danske forslag om en højere prioritering af visse

stoffer ved at fremrykke tidspunktet for registrering af og dermed kontrol med

svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige stoffer. De nuværende

registreringstidspunkter er uacceptabelt lange.

Informationskrav for lav-volumen stoffer - Forbrugerrådet ønsker, at alle

kemiske stoffer registreres uanset tonnage. Som minimum, at der sker en simpel

registrering af stofferne under 1 ton.

Forbrugerrådet mener, at det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne for stoffer

i artikler. Det er bl.a. nødvendigt at inkludere alle kemiske stoffer i produkter i

REACH (1 ton-grænsen fjernes), og samtidig skal registreringstiden for kemiske

stoffer i produkter være væsentligt mindre end de foreslåede 11 år og 3 måneder.

Det skal selvfølgelig sikres, at kvaliteten af de data, der registreres, er i orden.

Forbrugerrådet mener, at Danmark forsat bør arbejde på at udvide

informationskravene for stoffer i mængder under ti tons pr. år pr. producent eller

importør

Agenturet bør sikre, at der etableres effektive og passende

håndhævelsesprocedurer, hvilket kræver en stærk, ensartet rammeregulering

med en høj grad af central koordinering.

Forbrugerrådet vil også opfordre Danmark til at arbejde for en bedre

klassificering og mærkning af kemikalier og produkter. Advarselssymboler og

risikosætninger bør udvides til at omfatte forbrugerprodukter og ikke kun stoffer

og præparater. God mærkning giver forbrugerne mulighed for at træffe

kvalificerede beslutninger i købssituationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforeningen, Det Økologiske Råd, WWF og

Greenpeace udtaler samlet: Registrering er REACH-systemets fundament. Det er

afgørende, at der tilvejebringes basal viden om alle kemiske stoffer på markedet.

Registreringsinformationen skal have en kvalitet, der gør det muligt at vurdere

om stofferne udgør miljø- eller sundhedsfarer.

I det nuværende forslag skal CMR-stoffer og stoffer produceret/importeret i

mængder over 1.000 tons registreres senest 3 år efter direktivets ikrafttræden.

Denne første registreringsfase bør også omfatte andre kendte problematiske

stoffer som PBT- og vPvB-stoffer. Informationskravene til stoffer i mængder på

1-10 tons bør skærpes således, at kravet om udarbejdelse af

kemikaliesikkerhedsvurderinger og kemikaliesikkerhedsrapporter også gælder

for denne gruppe stoffer.

Registreringspligten for kemiske stoffer i importerede artikler bør fastsættes ud

fra den mængde der importeres pr. importør i stedet for pr. artikel af samme art.

Endelig bør kosmetik være omfattet af REACH, da kosmetikdirektivet ikke

dækker økotox-egenskaber.

Danmark bør tage skarpt afstand fra forslaget om risikobaseret prioritering af

registreringen, da en sådan prioritering vil bygge på utilstrækkelig viden om

stoffernes farlige egenskaber.

Målet med godkendelsesordningen i REACH bør være en substitutionspligt - En

pligt til at substituere skadelige kemiske stoffer med ikke skadelige alternativer.

Dette bør altid have første prioritet. Først efter at denne mulighed er vel

undersøgt og udtømt, mener vi, at det skal overvejes, på baggrund af en

socioøkonomisk vurdering, at give en tidsbegrænset tilladelse til anvendelse af

skadelige kemiske stoffer. En sådan tilladelse bør altid følges op af en

substitutionsplan.

En række stoffer er undtaget af godkendelsesordningen i REACH. Disse

undtagelser bør følges op af et krav om, at undtagelserne kun gælder så længe

kravene til disse stoffer i andre reguleringer er mindst lige så stringente som

under artikel VII.

Artikler skal være omfattet af REACH, både i registrerings-, evaluerings- og

godkendelsesfasen. Fristen for hvornår reglerne for artikler skal træde i kraft,

skal være betydeligt kortere end de 11 år, som ligger i det nuværende forslag.

Myndighederne bør have beføjelse til at gennemføre harmoniseret klassificering

for flere stoffer end bare CMR og luftvejsallergi stoffer. I det fremsatte forslag

skal klassificering af stoffer med andre effekter (bl.a. miljøfarlige, giftige,

sundhedsskadelige, brandfarlige og eksplosive stoffer) overlades til industriens

selvklassificering. Det finder vi uacceptabelt, da al erfaring viser, at industrien

ikke vil være i stand til at lave sådanne klassificeringer. Endvidere skal Danmark

arbejde for, at ”Listen over farlige stoffer” bevares og fortsat udbygges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De stoffer, som efter registrering går videre til evaluering, skal også tildeles en

harmoniseret klassificering og være mærkningspligtigt i henhold til denne.

Ved tvivl eller uenighed om virksomhedernes selvklassificering bør den endelige

afgørelse ligge hos myndighederne. Det skal gøres klart, at stofferne kun må

”nedklassificeres” i forhold til en eksisterende klassificering, hvis det sker efter

en evaluering fra Kemikalieagenturets eller medlemslandenes side.

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 3. december 2003, den 23.

april 2004, den 9. juni 2004 og den 24. november 2004. Sagen har været sendt i

høring i Miljøspecialudvalget med frist den 23. maj 2005.

DI har noteret sig omskrivningen af de erhvervsmæssige konsekvenser og finder

at de nye formuleringer bedre beskriver realiteterne. Men har dog enkelte

forbehold, idet de ønsker at understrege at strukturen af dansk industri er speciel

ved at have mange små og mellemstore virksomheder og kun lidt egentlig

kemisk industri uden for den farmaceutiske industri, derfor kan konsekvenserne i

Danmark blive store jvf. resultaterne af KPMG undersøgelsen. DI mener

desuden, at det indledningsvis i dansk holdning bør fremgå, at Danmark arbejder

for, at reguleringen bliver så lidt administrativt og økonomiske belastende for

erhvervslivet, som det er muligt ud fra hensynet til sundhed og miljø.

3F Fagligt Fælles Forbund er på de fleste områder enige med dansk holdning.

Det er deres opfattelse, at substitutionsprincippet er vigtigt og understreger, at de

mener, at alternative metoder skal foretrækkes fremfor andre mindre skadelige

kemiske stoffer. De mener desuden at informationskravene til stoffer mellem 1-

10 tons også bør indeholde en kemikaliesikkerhedsvurdering.

Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd og WWF

verdensnaturfonden foreslår en anden ordlyd omkring forenkling ..”at

procedurer og krav i forbindelse med registrering, vurdering og godkendelse

forenkles under forudsætning af at miljøbeskyttelsesniveaet forbedres eller

fastholdes på samme niveau.” Omkring adgang til information er man bekymret

for, at der lægges op til en minimums implementering af Århuskonventionen og

ønsker en anden formulering ..”at REACH lever op til Århuskonventionens

bestemmelser om adgang til miljøoplysninger”. De er enige i dansk holdning

omkring registrering, godkendelsesordningen og klassificering og mærkning,

men mener at tidsfristen for registrering skal være højst 8 år, at der skal laves

kemikaliesikkerhedsrapport på alle stoffer, at stoffer i artikler skal registreres, at

substitutionsprincippet skal indarbejdes i starten af forordningen, og at der skal

være en substitutionspligt for stoffer omfattet af godkendelselsesordningen, og at

stoffer, der evalueres, også får en harmoniseret klassificering. Endvidere vil de

gerne have præciseret, hvad sætningen ”med mindre anden lovgivning er

tilstrækkelig” i forhold til omfanget af godkendelsesordningen betyder.

Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke afsluttet sin første behandling.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende områder, som har været til politisk drøftelse i Rådet (miljø og/eller

konkurrenceevne), har givet anledning til konkrete ændringsforslag. Der er ikke

blevet draget konklusioner af ministrenes drøftelser.

"Duty of Care"

En gruppe af lande, herunder Danmark, har foreslået en generel forpligtigelse –

"Duty of Care" - for industrien til at sikre en forsvarlig produktion og anvendelse

af kemikalier. En betydelig gruppe af lande har givet udtryk for, at industriens

ansvar er tilstrækkeligt præciseret i Kommissionens forslag, med den

begrundelse, at en "Duty of Care" vil rejse tvivl om virksomhedernes retsstilling

ved at pålægge industrien uspecificerede pligter.

”Et stof – en registrering”

UK og Ungarn har fremsat et ændringsforslag, ”Et stof – en registrering”

(OSOR), om tvungen deling af såvel data fra dyreforsøg som andre data om

stoffernes egenskaber mod økonomisk kompensation til data-ejerne efter

retningslinjer fastlagt af industriens selv. Forslaget omfatter tillige en tvungen

fælles registrering af farevurderingen, herunder forslag til klassificering og

mærkning, men enkelte producenter eller importører, der er uenige i den fælles

farevurdering, kan dog anføre denne uenighed i registreringen. Kommissionens

forslag kræver kun deling af data fra dyreforsøg og fælles registrering er en

frivillig mulighed. Rådets Juridiske Tjeneste har i et responsum tilkendegivet, at

tvungen datadeling ikke er i strid med ejendomsretten, grundet det legitime

hensyn til beskyttelsen af sundhed og miljø og for så vidt, at data-ejerne ikke

mister retten til selv at bruge data og modtager økonomisk kompensation. De

overordnede principper for denne kompensation skal fremgå af Forordningen.

Endvidere anser Rådets Juridiske Tjeneste ikke forslaget for værende i strid med

Aftalen om Tekniske Handelshindringer under WTO.

En stor gruppe lande har taget positivt mod forslaget i princippet, mens

Kommissionen og en anden gruppe lande ikke er overbevist om, at forslaget

overordnet set tilbyder en administrativ og økonomisk fordel. Dette gælder især

med hensyn til den del af forslaget, som omhandler tvungen fælles farevurdering

og klassificering.

Prioritering af registrering

En gruppe lande, herunder Danmark, har foreslået en højere prioritering af visse

stoffer ved at fremrykke tidspunktet for registrering af og dermed kontrol med

svært nedbrydelige, bioakkumulerende og giftige stoffer, som er særligt

problematiske at anvende. En anden gruppe af lande har fremført præference for

såkaldt risiko baseret prioritering af registreringen. Et forslag hertil pålægger

Agenturet at udvikle risikobaserede kriterier for prioritering af registreringerne.

Endelig støtter en gruppe lande Kommissionens forslag med den begrundelse, at

de ikke ønsker at fremrykke tidspunktet for industriens arbejde, at risikobaseret

prioritering vil bygge på et utilstrækkeligt videngrundlag samt, at en sådan

fremgangsmåde skaber retslig tvivl om tidsfristerne for firmaernes pligt til at

registrere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Informationskrav for lav-volumen stoffer

En række lande, herunder Danmark, har foreslået at udvide informationskravene

for stoffer i mængder under ti tons per år pr. producent eller importør, således at

informationerne er tilstrækkelige til 1) at beskytte arbejdere og forbrugere mod

akutte forgiftninger, 2) en første klassificering og mærkning og 3) en første

udpegning af særligt problematiske stoffer. En anden gruppe af lande og

Kommissionen har derimod modsat sig udvidede informationskrav med

henvisning til de medfølgende øgede omkostninger for industrien. Endelig

foreligger der et forslag om kun at registrere eksisterende data. Der skal så

udarbejdes femårige arbejdsplaner, baseret på en indledende risikoanalyse, for at

tilvejebringe yderligere oplysninger.

Kvalitetssikring af registreringsinformation

Enkelte lande har foreslået, at et krav skulle fastsættes i Forordningen om

tvungen brug af systemer til kvalitetssikring af registreringernes indhold. En stor

gruppe lande kunne ikke støtte forslaget umiddelbart, da et sådan krav ville

påføre især små- og mellemstore virksomheder unødige omkostninger, og fordi

andre måder til at sikre den nødvendige kvalitet blev anset for tilstrækkelige.

Stoffer i artikler

En lang række af lande er kritisk indstillede overfor den praktiske

gennemførlighed af Kommissionens forslag. Enkelte lande ønsker i princippet at

stramme bestemmelserne for at undgå konkurrence fra artikler (varer) produceret

udenfor EU, mens andre lande foreslår bestemmelserne helt fjernet. En tredje

gruppe lande ønsker bestemmelserne ændret, så kravene retter sig mod

tilstedeværelsen af særligt problematiske stoffer i artikler. Endelig ønsker

enkelte lande at ophæve de bestemmelser, som vedrører stoffer, der tilsigtet

afgives fra artiklerne, idet sådanne stoffer ønskes omfattet af de almindelige

bestemmelser om stoffer og præparater.

Substitution

Rådet har diskuteret, hvilken rolle substitution af farlige stoffer skal spille i

forbindelse med Godkendelsesordningen, uden at debatten tog udgangspunkt i

konkrete forslag. En gruppe lande ønskede yderligere tilskyndelse til substitution

eventuelt som en egentlig substitutionspligt, mens en anden gruppe lande fandt,

at Kommissionens forslag allerede tilskyndede til substitution i passende

omfang. Danmark har fremsat et forslag i arbejdsgruppen om at indarbejde

substitutionsprincippet i formålsartiklen. Kun enkelte lande udtalte sig til fordel

for forslaget, mens en større gruppe af lande ikke kunne støtte forslaget.

Agenturets rolle ved vurdering af stoffer

En stor gruppe lande ønsker i princippet, at Agenturet skal spille en mere central

rolle ved vurdering af testforslag, ved stikprøvekontrol af om registreringerne

overholder Forordningens krav og ved stofvurderingen, men landene har

varierende synspunkter for den konkrete administrative model for Agenturet. En

gruppe lande lægger stor vægt på, at medlemslandene skal spille en central rolle

ved stofvurderingen. Endelig foreslår enkelte lande, at bestemmelserne om

myndighedernes vurdering af testforslag slettes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning.

Danmark er generelt positiv overfor forslaget, idet man dog tillægger det

meget væsentlig betydning, at forslaget fører til en forbedring af det

nuværende beskyttelsesniveau. I den forbindelse finder Danmark det

væsentligt, at danske regler, der giver et højere beskyttelsesniveau, kan

opretholdes i tilstrækkeligt omfang indtil, at der vedtages regler, som

indenfor rammerne af forordningen regulerer det pågældende område.

Danmark finder, at forslaget stadig kan forbedres både med hensyn til

beskyttelsen af sundhed og miljø og med hensyn til og for at gøre forslaget

lettere at gennemføre i praksis.

Danmark finder det væsentligt, at det er industrien, der skal sikre, at

produktion og anvendelse af kemikalier sker på forsvarlig måde uden skader

på miljø eller sundhed. Danmark finder det vigtigt, at industrien skal

informere deres kunder i tilstrækkeligt omfang om betingelserne for sikker

anvendelse.

Danmark finder det af stor betydning, at der skabes så stor åbenhed som

muligt for at sikre forbrugernes tillid til virksomheder og myndigheder og for

at lette virksomhedernes arbejde med at sikre en forsvarlig omgang med

kemikalierne.

Danmark finder det vigtigt, at stoffer og produkter, der er fremstillet til

militære formål, kan undtages fra bestemmelserne i REACH, såfremt det kan

begrundes i hensynet til den nationale sikkerhed.

Danmark finder det væsentligt, at alle særligt problematiske stoffer registreres

og vurderes hurtigst muligt med henblik på regulering. Danmark finder

ligeledes, at substitutionsprincippet bør reflekteres i forordningen, for at sikre

at farlige stoffer substitueres med mindre farlige stoffer i de tilfælde, hvor der

er egnede alternative stoffer eller teknologier.

Endelig finder Danmark det af stor betydning, at harmoniseret klassificering

og mærkning af kemiske stoffer kan gennemføres for alle effekter og stoffer,

hvor der er et konkret begrundet behov herfor. Herved kan forskellige

klassificeringer af de samme stoffer undgås og dermed undgås uens

konkurrencevilkår og beskyttelsesniveau.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalget

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketinget den 9. februar 2004.

Sagen var sat på dagsordenen for Rådet (miljø) og Rådet (konkurrenceevne)

adskillige gange i 2004 og 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har således været forelagt Folketingets Europa Udvalg til orientering

adskillige gange forud for rådsmøderne (Konkurrenceevne) og (Miljø). Sidst

blev sagen forelagt Europaudvalget var den 19. november forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. november og den 10. december 2004

forud for rådsmødet (miljø) den 20. december.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

tjenesteydelser i det indre marked, KOM(2004) 2 endelig

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 13. januar 2004 fremlagt et direktivforslag, (KOM(2004)

2 endelig), som skal fjerne hindringer for tjenesteyderes etableringsfrihed og for

den fri udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Forslaget er et

væsentligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at forbedre rammerne for

vækst og beskæftigelse i EU. Forslaget blev fremsendt til medlemsstaterne i

Rådet for den Europæiske Union den 10. februar.

Etableringsadgangen for servicevirksomheder fra andre medlemsstaters skal

forbedres gennem administrativ forenkling og etablering af særlige kvikskranker

for godkendelsesprocedurer. Den fri udveksling af tjenesteydelser skal forbedres

ved indførelse af oprindelseslandsprincippet. Princippet indebærer efter

forslaget, at tjenesteydere som udgangspunkt kun skal være omfattet af den

medlemsstats lovgivning, som de er etableret i for så vidt angår adgangen til at

udøve servicevirksomhed i andre medlemsstater. Forslaget indeholder dog en

række undtagelser til princippet. Vedtagelse af direktivforslaget i den nuværende

form forudsætter en gennemgang af danske regler vedrørende etablering og

udveksling af tjenesteydelser, herunder med henblik på at tilpasse dansk

lovgivning til oprindelseslandsprincippet.

Oprindelseslandsprincippet træder i kraft ved direktivets implementering.

Gennemførelsen af forslaget skal i øvrigt ske successivt på en sådan måde, at

forslagets fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå efter

analyser, der gennemføres efter forslagets vedtagelse. Baggrunden for dette er

især, at forslaget opererer med en undersøgelse af de enkelte medlemsstaters

markedsadgangsvilkår i en periode på 2 år efter vedtagelsen. Gennemførelse af

direktivforslaget i den foreliggende form vil kræve ændringer i gældende dansk

lovgivning.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt traktatens

artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret

flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens

artikel 251.

Forslaget blev præsenteret for Rådet (Konkurrenceevne) den 11. marts 2004. På

Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.–18. maj 2004 var forslaget på

dagsordenen under punktet eventuelt, hvor det irske formandskab orienterede

om status for arbejdet. Medlemslandene tog orienteringen til efterretning.

Forslaget indgik i formandskabskonklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd

den 22.-23. marts 2005, hvori betydningen af et fuldt funktionsdygtigt indre

marked for tjenesteydelser, samtidig med at den europæiske sociale model

bibeholdes, blev understreget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse har

påbegyndt førstebehandling af forslaget.

Europa-Parlamentet forventes ikke at

afgive holdning til direktivforslaget før i efteråret 2005. Kommissionen har ikke

formelt ændret sit mål om at præsentere et endeligt forslag til vedtagelse i Rådet

i første halvår 2005.

Kommissionen har i øvrigt udarbejdet tre forklarende noter vedrørende

forslagets anvendelsesområde, udstationering af arbejdstagere og godtgørelse af

udgifter til lægebehandling i et andet medlemsland.

Forslaget på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6. juni med

henblik på statusrapport.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 13. januar 2004 direktivforslaget om

tjenesteydelser i det indre marked, (KOM(2004) 2 endelig). Kommissionens

forslag blev fremsendt til medlemsstaterne af Rådet og Europa-Parlamentet den

10. februar 2004.

Det luxembourgske formandskab har fremsendt en konsolideret

formandskabstekst af 10. januar 2005 til rådsarbejdsgruppen. Teksten danner

grundlag for de fortsatte drøftelser af forslaget i arbejdsgruppen.

Formandskabets tekst søger at afklare og dermed sikre en fælles opfattelse af

indholdet i bestemmelserne i Kommissionens direktivforslag.

Forslagets hjemmelsgrundlag er traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55 samt

traktatens artikel 71 og artikel 80, stk. 2. Vedtagelse af forslaget skal ske med

kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet), jf.

Traktatens artikel 251.

Forslaget er et væsentligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at

forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU.

Forslaget sigter mod en gradvis implementering af bestemmelserne, således at

samtlige bestemmelser i direktivforslaget har fuld virkning i 2010. Således tages

oprindelseslandsprincippet i anvendelse straks efter direktivforslagets

ikrafttræden, mens direktivforslaget implementeres i medlemsstaterne inden

udgangen af 2007 for så vidt angår bestemmelser om afskaffelse af reguleringer,

der forbydes som følge af deres diskriminerende karakter, samt gennemførelse af

screeningsprocesser for regulering, som kan være unødigt hæmmende for

tjenesteyderes etablering og adgang til fri udveksling.

Senest med udgangen af 2008 etablerer medlemsstaterne kvikskranker (også

benævnt ’one stop shops’) og elektronisk sagsbehandling.

Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre

virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på tværs af

medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt hermed at sikre

tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tjenesteydelser

defineres

forslaget

som

”enhver

selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for

hvilken der betales en økonomisk modydelse”. Direktivforslaget omfatter

således også ydelser, hvor modtageren af ydelsen ikke nødvendigvis selv betaler,

og uanset hvorledes betalingen finansieres. Et eksempel er sundhedsydelser, jf.

artikel 23 om godtgørelse af udgifter til lægebehandling afholdt i et andet EU-

land. Som udgangspunkt er dog offentlige ydelser på det sociale, kulturelle,

uddannelsesmæssige og retlige område, som er en integreret del af det offentlige

velfærdssystem, og hvor der ikke foreligger en betaling, eller hvor der kan være

tale om hensyn til den offentlige orden, undtaget.

Desuden er følgende sektorer undtaget: Finansielle tjenesteydelser, der allerede

er omfattet af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, elektroniske

kommunikationstjenester og netværk, der er reguleret af direktiverne i

”telepakken” fra 2002, transporttjenester,

med undtagelse af pengetransport og

transport af afdøde personer,

samt virksomhed, som direkte og specifikt er

forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

Endvidere fremgår det af forslagets artikel 2, stk. 3 (samt præambelbetragtning

11), at skatter og afgifter udelukkes fra direktivforslagets anvendelsesområde,

dog med undtagelse af bestemmelserne om forbudte krav (artikel 14) og den frie

udveksling af tjenesteydelser (artikel 16).

Formandskabsteksten fra Luxembourg præciserer i forhold hertil, at skatter og

afgifter er undtaget fra forslaget dog med undtagelse af artikel 14 og 20, at

transporttjenester er undtaget, dog ikke pengetransport og transport af afdøde

personer, og at forslaget ikke berører medlemslandenes frihed til, i

overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, at udarbejde en definition af,

hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvordan

disse tjenesteydelser bør tilrettelægges og finansieres, og hvilke specifikke

forpligtelser, de bør være underlagt.

Etablering i en anden medlemsstat indebærer en virksomheds udøvelse af en

økonomisk aktivitet fra et fast etableringssted i medlemsstaten for en længere

periode, uanset i hvilket land virksomhedens hovedkontor ligger.

Fri udveksling af tjenesteydelser over landegrænser er de tilfælde, hvor en

virksomhed kun ønsker at levere ydelser til modtagere i et andet

medlemsland på midlertidig basis uden at etablere sig dér. Det kunne fx være

et dansk konsulentfirma, som kortvarigt rejser til Tyskland for at rådgive sin

tyske kunde om reorganisering af salgsafdelingen, for derefter at returnere til

Danmark.

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende virksomheders frihed til at

etablere sig i andre medlemslande (artiklerne 5–15)

Kvikskranke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges op til, at hvert medlemsland skal etablere en kvikskranke, hvor

virksomheder har én indgang til alle nødvendige informationer og til at

opfylde alle procedurer og formaliteter i forbindelse med at få adgang til at

udøve sin virksomhed i det pågældende land. Alle procedurer og formaliteter

skal kunne opfyldes elektronisk via kvikskranken (artikel 6 - 8).

Formandskabsteksten præciserer, at kvikskranker ikke berører fordelingen af opgaver

eller beføjelser mellem kompetente myndigheder i et medlemsland.

Tilladelsesordninger/autorisationer

Myndigheders kriterier for udstedelse af tilladelser skal være ikke-

diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene hensyn,

gennemsigtige

på

forhånd

offentliggjort.

Myndigheders

sagsbehandlingstider skal afkortes og oplyses ved ansøgning.

De nationale tilladelsesordninger skal gennemgå en gensidig evaluerings- og

konsultationsprocedure. Hvert land skal således fremlægge en rapport om

sine tilladelsesordninger til Kommissionen, som videreformidler disse til de

øvrige lande, der herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund forelægger

Kommissionen sin sammenfattende rapport for Europa-Parlamentet og

Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til yderligere initiativer (artikel 9 – 13 om

tilladelser i sammenhæng med artikel 41 om gensidig evaluering).

Forbudte krav og krav, der skal evalueres

Medlemslandene skal, i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis,

fjerne krav til udenlandske virksomheder i det omfang, de fx diskriminerer

ved at stille krav om nationalitet eller forbyder samtidig etablering i flere

lande (artikel 14 om forbudte krav).

Der skal desuden ske en evaluering af krav i de nationale regler med henblik

på at vurdere, om disse krav lever op til betingelser om at være ikke-

diskriminerende, objektivt begrundet i tvingende almene samfundshensyn

samt proportionale (artikel 15 og 41).

Formandskabsteksten præciserer, at evalueringen ikke berører medlemslandenes frihed til

at fastsætte et højt beskyttelsesniveau for almene hensyn i deres lovgivning, navnlig med

henblik på opfyldelse af sundheds- og socialpolitiske mål.

Efter direktivets ikrafttræden må medlemslande kun indføre nye krav, hvis de

er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser og udspringer af nye

omstændigheder (artikel 15, stk. 5).

I formandskabsteksten er betingelsen om

udspring af nye omstændigheder udgået.

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende den fri udveksling

tjenesteydelser i andre lande end etableringslandet (artiklerne 16-25)

Oprindelseslandsprincippet (artiklerne 16-19)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oprindelseslandsprincippet indebærer, at tjenesteydere som udgangspunkt

kun er omfattet af reglerne i det land, hvor de er etableret, når de leverer

ydelser i andre EU-lande. F.eks. vil håndværkere, rådgivere og

rengøringsselskaber, der driver virksomhed fra Malmø, men tilbyder og

leverer deres ydelser i København, skulle overholde svensk lovgivning og

ikke dansk lovgivning, medmindre særlige krav i dansk lovgivning er omfattet

af en af direktivets undtagelser til oprindelseslandsprincippet.

Forslaget gør det også klart, at oprindelseslandet har pligt til at føre kontrol

med de tjenesteydere, der er etableret på landets område, også i forhold til

tjenesteydernes leverancer til og i andre EU-lande (artikel 16).

Formandskabsteksten præciserer, at dette ansvar ikke indebærer, at myndighederne i

oprindelseslandet selv skal udføre kontrol på modtagerlandets område; det er

myndighederne i modtagerlandet, der skal træffe foranstaltninger hertil i henhold til

forslagets bestemmelser om forpligtelser til gensidig bistand mellem nationale myndigheder.

Forslagets artikel 17 specificerer en række generelle undtagelser til

oprindelseslandsprincippet. Det gælder f.eks.:

Områder dækket af udstationeringsdirektivet,

hvor formandskabsteksten

præciserer, at undtagelsen ikke kun vedrører lovbestemte arbejds- og

ansættelsesvilkår, men også vilkårene i kollektive overenskomster, forudsat at de

enten er officielt fastsat eller faktisk finder generel anvendelse. Undtagelsen

indebærer også, at modtagerlandet har ret til at fastslå, om der foreligger et

ansættelsesforhold, og sondre mellem selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere,

herunder ”uægte selvstændige erhvervsdrivende”.

Bestemmelserne i afsnit II

i forslag til direktiv om gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer for lovregulerede erhverv (KOM

(2002) 119).

Tjenesteydelser, der er omfattet af et generelt forbud i modtagerlandet

i henhold til hensyn om offentlig orden, offentlig sikkerhed eller

folkesundhed.

Nationale krav i modtagerlandet, som er direkte forbundet med de

særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, og som

skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og

sikkerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljøet.

Dette er i

formandskabsteksten ændret til: Nationale krav i modtagerlandet, som er direkte

forbundet med de særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, eller

med den særlige risiko, som tjenesteydelsen medfører på det sted, hvor den udføres,

og som skal overholdes for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden og

sikkerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljøet. Det gælder navnlig krav til

blandt andet sikkerheden på byggepladser, herunder regler om arbejdsmiljø eller

beskyttelse af arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller offentligheden.

Tjenesteydelseskontrakter, der indgås af forbrugere, i det omfang de

bestemmelser, der gælder for disse kontrakter, ikke er fuldt

harmoniserede på fællesskabsplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foruden dette findes i artiklerne 18 og 19 en række midlertidige og

individuelle undtagelser til princippet. Der kan træffes individuelle

foranstaltninger over for en tjenesteyder vedrørende et af følgende områder:

Sikkerhed og folkesundhed, udøvelse af erhverv i sundhedssektoren og

beskyttelse af den offentlige orden, især i forbindelse med beskyttelse af

mindreårige. Det er dog en betingelse, at oprindelsesstatens lovgivning ikke

ville yde en tilsvarende beskyttelse af tjenesteydelsesmodtageren, hvis

oprindelsesstaten greb ind, at man har anmodet oprindelsesstaten om at

træffe foranstaltninger over for den pågældende tjenesteyder, at

oprindelsesstaten ikke har truffet nogen eller kun utilstrækkelige

foranstaltninger og endelig at man oplyser Kommissionen og

oprindelsesstaten om de foranstaltninger, som man træffer.

Tjenestemodtageres rettigheder (artiklerne 20-23)

Medlemslandene må ikke diskriminere tjenestemodtagere eller pålægge disse

unødige restriktioner, fx ved krav om at indhente tilladelse til køb af en

tjenesteydelse fra et andet medlemsland, eller ved at skattediskriminere,

således at udenlandske ydelser fordyres (artiklerne 20-21).

Specifikt for sundhedsområdet gælder, at medlemslandene ikke kan gøre

udgifter til anden behandling end hospitalsbehandling i et andet medlemsland

betinget af udstedelsen af en tilladelse (artikel 23).

Udstationering af arbejdstagere (artiklerne 24-25)

Myndighederne – eller arbejdsmarkedets parter - i det land, hvortil en

medarbejder udstationeres, foretager de nødvendige efterprøvninger,

inspektioner og undersøgelser for at sikre overholdelse af de bestemmelser

om ansættelses- og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til

udstationeringsdirektivet.

De administrative byrder for virksomheder i forbindelse med udstationering

af medarbejdere søges bragt ned ved fx at forbyde myndigheder at kræve af

udenlandske virksomheder, at de skal indhente en tilladelse eller være

registreret hos myndighederne, eller have en

etableret

repræsentant i landet.

Formandskabsteksten præciserer, at forslaget ikke berører retstilstanden i medlemslandene

for såvidt angår kollektive kampskridt. Det berører heller ikke forhandlinger om og

indgåelse af kollektive overenskomster.

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende kvalitet og kontrol (artiklerne

26-38)

Forslaget indeholder en række bestemmelser om harmonisering og indførelse

af minimumskrav på udvalgte områder vedrørende oplysningspligt,

erhvervsforsikring og eftersalgsgarantier (artiklerne 26-28).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget anbefaler også udvikling af fælles kvalitetsmærkeordninger og fælles

test- og prøvningspolitik, ligesom der anbefales udvikling af frivillige

europæiske standarder på tjenesteydelsesområdet (artikel 31).

Hvad angår kontrol med tjenesteydere i forbindelse med midlertidigt ophold,

varetages den som udgangspunkt af oprindelseslandets myndigheder, dog

med bistand fra værtslandets myndigheder, hvorfor der i forslaget findes en

række bestemmelser om administrativt samarbejde mellem medlemslandene

(artiklerne 34-38).

Myndighederne i værtslandet skal på anmodning fra oprindelseslandet føre

tilsyn med, at en tjenesteyder handler i overensstemmelse med lovgivningen i

tjenesteyderens oprindelsesland. Værtslandet kan dog også på eget initiativ

undtagelsesvist foretage foranstaltninger over for en tjenesteyder, som har sit

forretningssted i en anden medlemsstat (artikel 19) og foretage inspektioner

på eget initiativ, såfremt det udelukkende består i at konstatere konkrete

forhold, de er ikke diskriminerende og er objektivt begrundede (jf. artikel 36,

stk. 2, 2).

Direktivforslagets bestemmelser vedrørende adfærdskodekser og yderligere

harmonisering

Der lægges op til, at medlemslandene i samarbejde med Kommissionen

tilskynder de berørte parter til at udarbejde adfærdskodekser på

fællesskabsplan med henblik på at fremme tjenesteydelsernes kvalitet. Det

gælder navnlig på områder som lovregulerede erhvervs kommercielle

kommunikation og fag-etiske regler (artikel 39).

Senest et år efter direktivets ikrafttræden undersøger Kommissionen muligheden

for at fremsætte forslag til harmonisering vedrørende regler for pengetransport,

spil/lotto og retslig inkasso. Kommissionen undersøger endvidere, hvorvidt der

er behov for at træffe yderligere initiativer, fx på områder, der bliver afdækket i

forbindelse med den gensidige evalueringsprocedure (artikel 40 i sammenhæng

med 41).

Europa-Parlamentets holdning

Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet.

Der foreligger udkast

til rapport fra rapporteuren for Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugerbeskyttelse. Den udtrykker bekymring i forhold til forslaget, særligt i forhold til

anvendelse af oprindelseslandsprincippet. Parlamentet ventes at afslutte første læsning i

efteråret 2005.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det ikke sigter mod detaljeret og systematisk

harmonisering af national regulering på tjenesteydelsesområdet, men alene

tilvejebringer en retlig ramme til sikring af den traktatfæstede etableringsfrihed

og den frie udveksling af tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Målet med forslaget er at sikre virksomheders etableringsfrihed, at sikre

virksomheders og forbrugeres ret til udveksling af tjenesteydelser på tværs af

medlemsstaternes landegrænser, og endelig parallelt hermed at sikre

tjenesteydelsernes kvalitet og tilliden mellem medlemslandene.

Disse mål vil ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af medlemslandene men

bedre ved handling på fællesskabsplan, eftersom tjenesteydere og

tjenestemodtagere skal kunne operere i ikke blot ét eller to men i alle

medlemslande. Dette sikres ikke ved nationale eller bilaterale initiativer men ved

initiativer på fællesskabsplan.

Gældende dansk ret

Forslaget er et rammedirektiv, og et bredt udvalg af dansk ret kommer i

berøring med direktivforslaget. For så vidt angår gennemførelsen af

oprindelseslandsprincippet vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvilken

offentligretlig regulering, der ikke længere skal finde anvendelse på

udenlandske tjenesteydere, som leverer en tjenesteydelse her i landet.

Straffebestemmelser i den danske særlovgivning vil endvidere skulle tillægges

ekstraterritorial virkning, således at danske tjenesteydere kan straffes for

overtrædelse af dansk særlovgivning ved aktiviteter i de øvrige

medlemsstater.

De vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget er opført i det til

notatet vedhæftede anneks (bilag 1).

Annekset opregner en lang række reguleringer, som kan være omfattet af

direktivforslagets konsekvenser, ligesom de anførte reguleringer, som er eller

kan være omfattet af forslaget, vedrører en række forskellige ministeriers

ressortområder.

Der er i vid udstrækning tale om foreløbige vurderinger, og en mere præcis

redegørelse af konsekvenserne for de enkelte områder vil afhænge af fortsatte

analyser på baggrund af ikke mindst de præciseringer af direktivforslaget, der

er behov for.

Eksempler på berørt dansk lovgivning er retsplejeloven, apotekerloven,

bekendtgørelse om EU-advokaters tjenesteydelser, lov om social service,

byggeloven,

forbrugeraftaleloven,

lov

offentlig

sygesikring,

udlændingeloven, lov om statsautoriserede revisorer, lovbekendtgørelse om

autorisation af el-installatører, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,

bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede

laboratorier, lov om næringsbrev til fødevarebutikker.

Høring

Ved skrivelse af 27. februar 2004 er forslaget sendt i bred høring hos

organisationerne. De samme parter blev desuden ved brev af 19. februar inviteret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til en præsentation af forslaget ved Kommissionen den 2. marts 2004 i Erhvervs-

og Byggestyrelsen.

Følgende parter har haft bemærkninger til direktivforslaget: Advokatrådet,

Akademikernes Centralorganisation, CO-industri, Den Almindelige Danske

Lægeforening, BAT-Kartellet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Standard, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Danske Maritime, Den Danske Dyrlægeforening, Det

Kommunale Kartel, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, FTF,

HK Handel, HTS, Håndværksrådet, Landsorganisationen i Danmark,

Realkreditrådet, De Samvirkende Købmænd.

Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget:

DANAK, Danmarks Miljøundersøgelser, Foreningen Registrerede Revisorer,

Værdipapircentralen A/S.

Nedenfor resumeres en række af de betragtninger, der fremgår af

høringssvarene.

Generelle bemærkninger til direktivforslaget:

Advokatrådet påpeger, at

forslaget ikke afgrænser dets anvendelsesområde tilstrækkeligt præcist, hvorved

der opstår en usikker retstilstand. Forslaget angiver efter art. 3, at det ikke

udelukker anvendelse af bestående regler, men dette synes alligevel ikke at være

tilfældet efter bestemmelserne i forslagets artikler 14 og 15 om forbudte krav og

krav, der skal evalueres.

Definitionen af en tjenesteydelse i forslagets forstand er ikke tilstrækkelig

præcis. Endelig savnes en beskrivelses af forslagets harmoniseringsgrad.

Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Ejendomsmægler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Rederiforening, Dansk Textil Union, Danske Maritime, HTS og

Håndværksrådet udtrykker generel støtte til forslagets intentioner om en

realisering af det indre marked for tjenesteydelser.

Advokatrådet, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Den Almindelige

Danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, HK Handel og

Landsorganisationen i Danmark, giver udtryk for enighed i behovet for fortsat

analyse forud for endelig stillingtagen til detaljerne i forslaget.

Advokatrådet og Forbrugerrådet tilslutter sig intentionen om at skabe et indre

marked for serviceydelser, men finder på det foreliggende grundlag

direktivforslaget helt uacceptabelt.

Det Kommunale Kartel finder, at forslaget i sin nuværende form bør trækkes

tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen i Danmark indstiller, at regeringen redegør nærmere for

konsekvenserne af forslagets regler på social- og sundhedsområdet.

Etableringsadgangen og gældende autorisationskrav.

En række

bemærkninger knytter sig til adgangen for andre medlemsstaters tjenesteydere til

udøvelse af lovregulerede erhverv i forbindelse med etablering.

Generelt peger Dansk Industri på, at ved et begrænset antal tilladelser bør

auktioner undgås som fordelingsprincip.

Apotekersektoren. Danmarks Apotekerforening peger på, at salg af lægemidler

ikke er blevet gjort til genstand for fuld fællesskabsharmonisering, og at der

derfor kan argumenteres for, at området bør holdes udenfor direktivforslaget.

Efter foreningens opfattelse vil de gældende danske regler ikke være omfattet af

”forbudt” regulering (forslagets artikel 14), hvorimod en række regler, der

vedrører forbrugerbeskyttelse og sundhed, vil være omfattet af screeningskravet

(artikel 15).

Særlige håndværksmæssige ydelser, herunder vand, spildevand, VVS- og el-

arbejde. FTF og Dansk Vand- og Spildevandsforening udtrykker betænkelighed

ved ændrede regler for vandforsyning og spildevandsbehandling med særlig

henblik på forsyningssikkerhed og overholdelse af kvalitetsnormer.

Håndværksrådet finder, at nogle artikler i forslaget kan give problemer i forhold

til visse nugældende danske autorisationsordninger, herunder el, gas og

kloakering, og anbefaler, at der sikres adgang til opretholdelse af krav om

sikkerhedskvalitetssikringssystemer og særlig uddannelse som betingelse for

adgang til at udføre visse installationer m.v.

Vagtvirksomhed. HTS lægger vægt på at opretholde godkendelsesprocedurerne

for vagtselskaber, men ser en mulighed i at flytte udstedelsen fra den enkelte

politikreds til et centralt kontor.

Dørmænd. HTS konstaterer, at den igangværende lovproces (L 163) med

autorisationsproces for dørmænd vil sikre den enkelte dørmands nødvendige

kvalifikationer indenfor områderne kommunikation og konflikthåndtering,

personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp og praktisk håndtering af store

menneskemængder.

Næringsloven. HTS finder det afgørende, at målsætningerne i den kommende

”Lov om næringsbrev til fødevarebutikker” også skal opfyldes af udenlandske

virksomheder, der etablerer sig i Danmark. Dansk Textil Union ønsker

bestemmelserne i Næringslovens § 10 om etablering og udførelsen af erhverv

opretholdt, men finder samtidig, at lovens bestemmelser er indenfor rammerne

af, hvad der er tilladt i henhold til forslagets art. 15.

Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste udtrykker usikkerhed om, i hvilket omfang

etablering af spilletjenester er omfattet af forslaget, men finder, at området bør

undtages fra direktivforslagets anvendelsesområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatvirksomhed. Advokatrådet har opregnet en række spørgsmål om

advokaters etableringsadgang, som kræver en nærmere afklaring.

Oprindelseslandsprincippet.

En række høringsparter har kommenteret på

forslaget om introduktion af oprindelseslandsprincippet som det grundlæggende

element i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser.

Generelt anfører Advokatrådet en række grundlæggende juridiske problemer

med princippet.

Dansk Industri og Håndværksrådet er generelt positive overfor princippet. Dansk

Industri understreger, at oprindelseslandsprincippet ikke må udvandes, men at

man har betænkeligheder ved princippet for så vidt princippet også omfatter

reklame.

HTS anfører, at princippet er problematisk og først bør tages i brug efter grundig

overvejelse af hver enkelt autorisationsordning.

Dansk Handel & Service tilslutter sig generelt princippet, men finder, at det bør

sikres, at princippet ikke fører til konkurrenceforvridning.

FTF finder, at princippet bør overvejes nøje med særlig henblik på

forsyningssikkerheden.

HK Handel og BAT Kartellet finder det mere hensigtsmæssigt at operere med et

bestemmelseslandsprincip.

Landsorganisationen i Danmark anfører i et revideret høringssvar, at man er

meget betænkelig med hensyn til oprindelseslandsprincippet. For så vidt

angår princippets konsekvenser for udstationerede medarbejdere, herunder

forholdet mellem oprindelseslandsprincippet og udstationeringsdirektivet

(96/71) indstiller man bl.a., at der fra dansk side lægges afgørende vægt på, at

forslaget ikke hindrer den danske model, at bestemmelser om ansattes

rettigheder og interesser alene reguleres af udstationeringsdirektivet, at

selvstændige, som arbejder i et andet EU-land, skal overholde

arbejdsmiljøreglerne i modtagerlandet.

CO-industri understreger, at princippet vil have katastrofale konsekvenser.

Det Kommunale Kartel er dybt bekymret over indførelsen af princippet.

Forbrugerrådet betoner, at det er positivt, at forbrugerkontrakter er undtaget

fra oprindelseslandsprincippet, men påpeger behovet for også at lade

handlinger før kontraktindgåelse omfatte af undtagelsen.

Særlige håndværksmæssige ydelser. Håndværksrådet anfører, at de

sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er anført ovenfor vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablering, også gør sig gældende for så vidt angår introduktion af

oprindelseslandsprincippet. Dansk Vand- og Spildevandsforening noterer med

tilfredshed visse erhvervs undtagelse for oprindelseslandsprincippet og ønsker

undtagelsen eksplicit udvidet til kloak- og spildevand.

Ejendomsomsætning. Dansk Ejendomsmægler Forening og Realkreditrådet

finder det risikabelt for retstilstanden, at reglerne i den danske lov om

omsætning af fast ejendom ikke vil kunne finde anvendelse på

grænseoverskridende ejendomsmæglerydelser.

Spilletjenester. Dansk Tipstjeneste og Dansk Handel & Service ønsker

spilletjenester undtaget.

Med hensyn til forslaget om, at oprindelseslandsprincippet også omfatter

anvendelsen af kommerciel kommunikation, anfører Den Almindelige

Danske Lægeforening betænkeligheder.

For så vidt angår princippets adgang til udstationering af medarbejdere finder

FTF, HK Handel og BAT Kartellet, at danske myndigheder fortsat bør have

adgang til at kontrollere udstationerede medarbejdere for så vidt angår

arbejdstilladelse mm.

BAT-Kartellet giver desuden udtryk for, at et eventuelt servicedirektivforslags regler

bør vige for de danske sikringsmekanismer over for de nye EU-landes statsborgere.

Derimod er Håndværksrådet af den opfattelse, at de særlige regler for

udstationering i forslagets artikel 24 og 25 udgør en anbefalelsesværdig

administrativ lettelse.

Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at finde en samlet

model, der administrativt og ansættelsesretligt mm. kan sikre

virksomhedernes interesser ved ind- og udstationering af medarbejdere.

Dansk Industri opfordrer til, at der i forbindelse med tjenesteyderes

pligtindberetninger om udsendte medarbejdere indføres en minimumsgrænse

for den arbejdsperiode, der er indberetningspligtig.

FTF finder, at det i kontrol- og skattemæssig henseende er problematisk, at

tjenesteydere i henhold til forslagets bestemmelser om retten til fri udveksling

af tjenesteydelser ikke skal registreres.

Vikartjenester. FTF og HK Handel frygter, at princippet vil medføre en

uhensigtsmæssig stigning af vikararbejde.

Landsorganisationen i Danmark opfordrer til at fremme vedtagelsen af

forslaget til vikardirektiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvikskranker

Kommissionens forslag om obligatorisk oprettelse af

kvikskranke(r) giver ligeledes anledning til en række kommentarer:

Generelt. Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS og De Samvirkende

Købmænd finder tanken om en kvikskranke og kravet om adgang til

elektronisk information nyttig for realiseringen af direktivforslagets

målsætning.

Advokater. Advokatrådet formoder, at Advokatsamfundets virke i

registreringshenseende i praksis fungerer som en kvikskranke i

direktivforslagets forstand, således at Advokatsamfundet også i fremtiden vil

kunne varetage denne funktion.

Tjenesteydelser leveret i sammenhæng med andre leverancer

Dansk

Industri og Danske Maritime finder, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart af

forslagets tekst, at det også omfatter tjenesteydelser i forbindelse med

levering af hardware, f.eks. maskininstallation.

Planloven og Næringsloven

. Dansk Handel & Service, Dansk Textil

Union, De Samvirkende Købmænd giver udtryk for den formodning, at disse

danske lovgivninger falder udenfor Kommissions definition af ”forbudte

krav” (direktivforslagets artikel 14).

HK Handel ønsker sikkerhed for, at den danske planlov ikke berøres af et

kommende direktiv.

Forsikring.

Forsikring og Pension og Håndværksrådet anbefaler, at det mere

præcist fastlægges, hvad der er indholdet af forslagets artikel 27 om

erhvervsforsikring.

Danmarks Rederiforening peger på, at - uagtet visse transporttjenester er

undtaget fra forslaget - dansk skibsfarts interesse i et frit marked for søfart og

havnetjenester i EU er af et sådant omfang, at man ønsker det vurderet i lyset

af konsekvenserne for dansk skibsfart og relaterede tjenesteydelser.

Information og klagebehandling.

Forbrugerrådet mener ikke, at

bestemmelserne i artiklerne 20-23 om information og klagebehandling er

tilstrækkeligt vidtgående.

Andre landes holdninger

En teknisk gennemgang af forslaget har fundet sted i rådsarbejdsgruppen siden marts

2004 frem til udgangen af 2004. Under Luxembourgs formandskab i første halvår 2005

føres fortsatte drøftelser med udgangspunkt i formandskabets præciserende tekst.

Hovedparten af landene har udtrykt sig positivt om de generelle intentioner bag direktivet.

Der spores også en generel imødekommenhed i forhold til direktivets bestemmelser om

forbedring af den fri etableringsret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En gruppe af lande, herunder de 10 nye øst- og centraleuropæiske lande samt UK er

fortsat positive overfor oprindelseslandsprincippet, men har rejst en række spørgsmål til

afklaring. Det samme har DK, Belgien og Spanien, der tillige har udtrykt forbehold for

princippet. Frankrig, Italien, Grækenland og Portugal anfægter grundlæggende tilgangen i

servicedirektivet, herunder anvendelsesområde og oprindelseslandsprincip.

Foreløbig dansk holdning

Samlet set er man fra dansk side positiv over for etableringen af et indre marked for

tjenesteydelser. Man støtter særligt den administrative forenkling, kvikskrankerne og

evalueringsproceduren, som skal forbedre etableringsfriheden.

For så vidt angår den fri udveksling af tjenesteydelser er grundlaget for forhandlingerne

Kommissionens forslag, der bygger på oprindelseslandsprincippet. Fra dansk side kan man

alene støtte oprindelseslandsprincippet, såfremt princippet tilpasses, herunder at der kan

etableres et effektivt håndhævelsessamarbejde, samt at proportionelle danske regler for

blandt andet forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, sundhed, miljø og arbejdsmiljø kan

opretholdes. Endvidere lægges der afgørende vægt på, at den danske arbejdsmarkedsmodel

ikke berøres af forslaget, ligesom der arbejdes for, at sundhedsområdet og spilleområdet

udgår af forslaget.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget, særligt oprindelseslandsprincippet, i den

foreliggende form vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det skal

fremhæves, at de vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser af

direktivforslaget nødvendigvis må have en foreløbig karakter.

Resultatet af den gensidige evaluering af markedsadgangsvilkårene, som er

indeholdt i forslag til artikel 41, stk. 1, og som forventes afsluttet senest 2 år

efter direktivets vedtagelse, kan føre til behov for en række lovændringer.

Berørte myndigheder vil fortsætte vurderingen af de lovgivningsmæssige

konsekvenser, herunder i videst muligt omfang afdække de forventede

konsekvenser af den gensidige evaluering af de berørte tilladelsesordninger,

som forudsættes gennemført i forlængelse af forslagets vedtagelse.

Følgende eksempler på vurderede lovgivningsmæssige konsekvenser kan

anføres:

Artikel 9 om tilladelsesordninger vil kunne indebære, at ordningen vedrørende

beskikkede auktionsledere ikke vil kunne opretholdes jf. lovbekendtgørelse nr.

191 af 9. april 1986.

Artikel 14 om forbudte krav vil formentlig indebære, at kravet om

sikkerhedsstillelse i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om

gasinstallationer mm. skal ændres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 16 om oprindelseslandsprincippet vil kunne have konsekvenser for lov

nr. 281 af 12. maj 1999. I lovens § 86 stilles krav om, at kun personer, der har

bevilling hertil, må drive virksomhed ved førstegangsomsætning af fisk. Dette

synes umiddelbart at kunne være et problem, hvis der i tjenesteyderens

oprindelsesland ikke stilles tilsvarende krav om bevilling.

Artikel 33 om oplysninger om tjenesteyderes hæderlighed vil kunne

nødvendiggøre ændringer af de gældende regler om registreringer, videregivelse

af oplysninger mv. jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling

af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser, er det forventningen, at

disse ikke vil være af væsentlig betydning, men alene vil relatere sig til den

forudsatte etablering af kvikskranker. Kommissionen har mundtligt tilkendegivet,

at det vil være op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om, hvorvidt

kvikskrankernes ydelser skal stilles vederlagsfrit til brugernes rådighed eller

finansieres ved brugerbetaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens opfattelse, at etablering af et indre marked for

tjenesteydelser vil have væsentlige positive effekter for den europæiske

økonomis vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. I særdeleshed vil den

skabe grundlag for, at de små og mellemstore virksomheder i

tjenesteydelsessektorerne vil kunne realisere deres vækstpotentialer.

Det danske markeds relativt beskedne volumen betyder i udgangspunktet, at de

samfundsøkonomiske potentialer i forhold til dansk økonomi vurderes som

over gennemsnittet. Dels vil adgangen til et integreret indre marked give

konkurrencedygtige og innovative danske tjenesteydere reel adgang til et langt

større marked, dels vil den forenklede adgang til det danske marked styrke

dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at sikre adgangen til

konkurrencedygtige tjenesteydelser. Endelig vil forbrugerne høste gevinsterne

af en større konkurrence på det danske marked.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog grundnotat af 29. april 2004 om forslaget

samt korrigendum af 7. oktober 2004, der alene korrigerede grundnotat for

så vidt angår henvisningen til gældende beslutningsprocedure for forslaget.

Folketingets Europaudvalg

er senest orienteret om sagen den 19. november 2004

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Bedre regulering

Nyt notat.

Resumé

Bedre regulering behandles på Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni

2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Rådskonklusionerne er

et led i opfølgningen på Kommissionens meddelelse om bedre regulering af

16. marts 2005 samt Kommissionens handlingsplan fra 2002. Bedre

regulering blev også drøftet på Det Europæiske Råd (DER) i marts og

november 2004. Senest har bedre regulering været på dagsordenen i

Konkurrenceevnerådet, ECOFIN og DER i marts 2005.

Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.

Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og

medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering.

Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at

øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en

handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf

vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en

interinstitutionel aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlandene,

Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af

reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at

nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal sikre

en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og med

2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og

en fælles metode til måling af de administrative byrder.

Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 prioriteter

vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre

med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvikles en

fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk

foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte

kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne

og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til

måling af de administrative byrder. Bedre regulering og administrative byrder

har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og ECOFIN i marts 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DER opfordrede i marts 2005 Kommissionen og Rådet til på baggrund af en

række pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden udgangen

af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen

Kommissionen offentliggjorde den 16 marts 2005 en ny meddelelse

vedrørende bedre regulering i EU. Meddelelsen udstikker Kommissionens

planer for det videre arbejde med bedre regulering og omhandler bl.a.

konsekvensvurderinger og regelforenkling. Meddelelsen blev drøftet på

ECOFIN og Konkurrenceevnerådsmødet i april 2005.

Bedre regulering behandles på Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni 2005

med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Udkastet til rådskonklusioner

følger op på Kommissionens seneste meddelelse og indeholder følgende:



Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005 hilses velkommen, og det

understreges, at bedre regulering er et delt ansvar mellem EU’s institutioner

og medlemsstaterne, jf. den interinstitutionelle aftale fra 2003.



Kommissionen inviteres til at udføre initiativerne i dens meddelelse om

bedre regulering, herunder udviklingen af integrerede konsekvensanalyser af

ny regulering samt udførelsen af en systematisk regelforenklingsproces,

hvor de eksisterede EU-regler respekteres.



Det hilses velkommen, at der lægges vægt på tidlig involvering af

interessenter; at det planlægges at anvende ekstern ekspertise, idet der tages

hensyn til gennemsigtigheden; samt at der lægges op til en gennemgribende

evaluering af konsekvensvurderingssystemet i 2006, og at der anvendes

såkaldte ’road maps’ til at styrke gennemsigtigheden.



Kommissionen opfordres til at overveje alternativer til regulering i dens

konsekvensvurderinger.



Rådet påtager sig, at udføre konsekvensvurderinger af væsentlige

ændringsforslag bl.a. på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet under

det hollandske formandskab, og påtager sig desuden at fortsætte arbejdet på

interinstitutionelt niveau og vende tilbage til emnet inden udgangen af 2006.



Der ses frem til fremdrift i Kommissionens pilotprojekter vedrørende den

fælles metode til måling af de administrative byrder i EU, herunder til

regelforenkling og konsekvensvurderinger.



Det hilses velkommen, at Kommissionen vil gennemføre en screening af

forslag til regulering, som venter på behandling i institutionerne – især i lyset

af at opnå Lissabon-målsætningerne.



Noterer sig medlemsstaternes intentioner om at præsentere deres forslag i

den forbindelse, idet der tages hensyn til Kommissionens initiativret.



Det erindres, at Rådet i 2004 vedtog en liste over prioriteter for

regelforenkling, og Kommissionen forventes i den forbindelse at tage de

fornødne initiativer.



Det hilses desuden velkommen, at Kommissionen har bedt

medlemsstaterne om deres forslag til forenkling af EU-regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet påtager sig, at arbejde for en hurtig vedtagelse af de forslag til

retsakter, som i øjeblikket afventer behandling i Rådet samt arbejde videre

med etablering af arbejdsmetoder i den henseende som beskrevet i den

interinstitutionelle aftale.



Medlemsstaterne inviteres til at styrke deres nationale arbejde med bedre

regulering, bl.a. i forbindelse med de kommende nationale Lissabon-

reformprogrammer, herunder ved at styrke implementeringen, direkte

involvering af interessenter, regelforenkling og konsekvensvurderinger.

Medlemsstaterne opfordres endelig til at overveje nationale screeninger af

deres nationale reglers kompatibilitet med EU-reguleringen med henblik på

at fjerne markedsbarrierer og styrke konkurrencen i det indre marked.



Rådet er enige om at behandle bedre regulering igen i oktober 2005 med

henblik på at vurdere fremskridt i arbejdet.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne ventes ikke at få betydning for gældende dansk ret.

Høring

Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to

meddelelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle

spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør de

faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer (nu

Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Derudover

har pakken været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes

Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været sendt

i høring i Specialudvalget for miljø.

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende

fællesskabslovgivning har været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og

Konkurrenceevne samt alle ministerier (19. marts 2003).

Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med rådsmødet for

Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004 har været sendt i høring i den faste

kreds i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (4. maj 2004).

De danske forslag til regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra det

irske og hollandske formandskab har været sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst (9. august 2004). Udkastet til konklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra Konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. november 2004 har været sendt i

høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (5. november 2004).

Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering i EU har været i

høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005.

Udkastet til konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni

2005 har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst med frist den 18. maj 2005.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at Konkurrenceevnerådet lægger

stor vægt på bedre regulering. DI henleder opmærksomheden på, at over

10 medlemsstater nu anvender en metode til måling af de administrative

byrder, som tager udgangspunkt i den hollandske Standard Cost Model

(SCM). DI opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt opnås enighed om

anvendelse af en fælles, SCM-lignende metode på EU-niveau.

DI understreger vigtigheden af, at der sikres åbenhed og gennemsigtighed

omkring konsekvensvurderinger og målinger af de administrative byrder,

herunder ikke mindst i forbindelse med pilotprojekterne, som skal teste en

fælles målemetode i 2005. DI støtter endelig, at der tages udgangspunkt i

det eksisterende regelforenklingsarbejde, samt at der udvælges

prioriterede områder til regelforenkling.

Forbrugerrådet er ligeledes positive over for arbejdet med bedre

regulering, herunder især inddragelsen af interessenter. Forbrugerrådet

understreger, at det bør specificeres, hvilke interessenter der skal

inddrages samt hvornår og hvordan de skal inddrages

Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU og der forventes

ingen problemer med vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og

Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU

ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative

lettelser i Danmark.

Danmark arbejder for en målrettet og systematisk regelforenkling af EU-

reguleringen bl.a. gennem opstilling af kvantitative mål for reduktion af de

administrative byrder. Danmark støtter endvidere en balanceret og integreret

tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller

sundhedsstandarder.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at

medlemsstaterne skal medfinansiere målinger på europæisk niveau, vil dette

dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre

Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til

orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21.

maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17.

juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30.

september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

14.-15. november 2002 til orientering, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for

rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7.

og 8. marts 2005 samt forud for rådsmødet (ECOFIN) og

(Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april. Folketingets

Europaudvalg modtog desuden tre grundnotater om Kommissionens

meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.